EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes

2 En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade København V Tlf Det er historien om Fritidsjobkonsulenterne et lille boligsocialt projekt, som midt i en økonomisk krisetid har formået at hjælpe flere hundrede unge fra udsatte boligområder i København med at få sig et fritidsjob. Et fritidsjob, der med stor sandsynlighed vil øge de unges muligheder for at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet senere i livet. For unge, som kommer fra familier med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, kan et fritidsjob være en af vejene til at bryde den sociale arv. Det har adskillige undersøgelser de senere år dokumenteret. Udgivet februar 2013 Layout: Marte - Foto: Fritidsjobkonsulenterne Forsidebillede: Maha i Kvickly Evalueringen er afsluttet i efteråret 2012 Ansvarlig for evalueringen: Foreningen Nydansker v/ Direktør Torben Møller-Hansen Sankt Peders Stræde 28 C, 4. sal 1453 København K Evalueringen er udført af: Sofie Havn Poulsen shp@foreningen-nydansker.dk Netop derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad der konkret skal til for at hjælpe udsatte unge til et fritidsjob, som de af forskellige grunde kan have svært ved selv at skaffe sig. I KAB er vi aktuelt meget optaget af, hvordan vi kan skabe bedre vilkår for varige forandringer i samfundet og udnytte ressourcer endnu bedre ved at samarbejde mellem sektorerne. Tesen er, at vi kan meget mere, hvis vi styrker relationerne mellem de tre sektorer staten, markedet og civilsamfundet. Visionen er, at vi skal have frivilligheden og engagementet fra civilsamfundet, virketrangen fra markedet og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden. Vi kalder det for Det sociale enzym, og indsatsen for at skaffe flere hundrede unge et fritidsjob, er et super godt eksempel på lige præcis dette enzym. Et enzym, der betyder, at er en hel del mere end Rapporten beskriver de konkrete metoder i Fritidsjobkonsulenternes arbejde, belyst gennem interviews med de unge selv, arbejdsgiverne og nogle af de mange kommunale aktører, som samarbejder med Fritidsjobkonsulenterne om indsatsen. Kontaktadresse: Fritidsjobkonsulenterne Projektleder og fritidsjobkonsulent Dea Petersen Carl Jacobsens Vej 2 C, 1. tv Valby Tlf dep@kab-bolig.dk Det har været vores ønske, at evalueringen af Fritidsjobkonsulenternes arbejde skal pege fremad. Derfor indeholder rapporten også en række anbefalinger til den fremtidige fritidsjobindsats samt ti gode råd til kommuner, boligsociale projekter og andre, der har planer om at igangsætte en tilsvarende indsats. God læselyst! God inspiration og om muligt: God arbejdslyst med at fortsætte denne vigtige indsats. Jesper Nygård Administrerende direktør, KAB

3 Indholdsfortegnelse Indledende 6 Projektet kort 6 Evalueringens formål 7 Evalueringens empiriske grundlag 7 Fritidsjobkonsulenternes metoder 10 Generel tilgang til den unge 10 Den unges første henvendelse 11 Den unges første vejledning 11 Den eller de næste vejledninger 11 Vejledning omkring jobsamtale 13 Den unge har fået job 13 Opgaver til den unge selv Oliver arbejder for Helligaandskirkens Børnehave Succeser og udfordringer 14 De unge 14 De unges udbytte af Fritidsjobkonsulenternes indsats 15 Betydningen af de første erfaringer med arbejdsmarkedet 16 Virksomhederne 19 Virksomhedernes motivation for samarbejde 19 Samarbejdet mellem virksomhederne og Fritidsjobkonsulenterne 19 Virksomhedernes oplevelse af de unge 20 Samarbejdet 22 Samarbejde med relevante aktører om visitering af unge 22 Samarbejde med andre fritidsjobprojekter 23 Samarbejde med Københavns Kommune 23 Forankring 25 Konklusioner 27 Anbefalinger 29 Fritidsjobkonsulenternes tjekliste 30

4 Fritidsjobkonsulenterne søger gennem proaktiv kontakt til lokale virksomheder at skabe jobmuligheder for disse unge og gennem forberedelse og støtte at hjælpe unge til at få og fastholde et fritidsjob. Dermed er det forhåbningen at give de unge erfaringer med arbejdsmarkedet, som kan have gavnlig effekt på deres fremtidige tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Indledende Fritidsjobkonsulenterne startede op i september 2009 i Sjælør/Kongens Enghave og udvidede i januar 2010 med en afdeling på Nørrebro. Det nuværende projekt afsluttes efter planen i oktober 2013, men der søges netop nu om yderligere midler, der kan forankre dele af projektet i boligområdernes helhedsplaner. Dette har indtil videre resulteret i bevilling af midler til at fortsætte fritidsjobindsatsen i Sjælør/Kongens Enghave. De seneste år har der været stadig større fokus på fritidsjob som middel til bedre integration af unge i udsatte boligområder. Undersøgelser har vist, at tidlige erhvervserfaringer er afgørende for unges muligheder for at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet senere i livet, og at fritidsjob kan øge chancen for at bryde den sociale arv for unge af forældre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet 1. Dette er en evaluering af et konkret københavnsk fritidsjobprojekt, Fritidsjobkonsulenterne. I det følgende beskrives og vurderes projektets metoder, og evalueringens konklusioner reflekterer den specifikke indsats, som ydes i Fritidsjobkonsulenterne. Men evalueringen udgør ydermere et bidrag til den foreliggende viden om betydningen af fritidsjob for unge fra udsatte boligområder, og det er hensigten, at den beskrivelse af succeser og udfordringer, som fremlægges i det følgende, kan være til inspiration for andre, der arbejder med fritidsjobindsatser. Med dette for øje indledes rapporten med en kort og konkret introduktion til projektets metoder i arbejdet med de unge. Evalueringens formål Denne evaluering dokumenterer og vurderer de primære aktiviteter i projektet, Fritidsjobkonsulenterne. Formålet med evalueringen er tredelt. Det har været ønsket: 1. At evaluere det gennemførte projekt og give en samlet vurdering af projektets resultater. 2. At påvise udviklingsperspektiver for projektet og komme med anbefalinger for projektets fremtidige virke og mulige forankring. 3. At videregive de generelle erfaringer, så andre afdelinger, boligselskaber, socialarbejdere og samarbejdspartnere kan benytte disse i udviklingen af lignende fritidsjobprojekter Det er tilstræbt at udarbejde en ærlig og nuanceret evaluering, der kommer rundt om projektets metoder og aktører. Da projektet endnu ikke er afsluttet, og evalueringen således har et formativt sigte, stilles der endvidere skarpt på de udfordringer og problematikker, man har stødt på i projektforløbet med det formål at kunne forbedre indsatsen fremadrettet. Evalueringen afsluttes med en tjekliste med gode råd til andre, der ønsker at arbejde med fritidsjob i udsatte boligområder. Dermed videregives de centrale erfaringer fra projektet, og interesserede kan danne sig et overblik over den fremgangsmåde, som vurderes at ligge til grund for projektets succes. Projektet kort Fritidsjobkonsulenterne er et fireårigt projektsamarbejde mellem Boligselskabet AKB, København og Københavns Kommune. Projektet er finansieret af Landsbyggefonden og Københavns kommune og Boligselskabet AKB, København. Projektets sigte er gennem tilbud om fritidsjob at medvirke til integration af unge, der ellers risikerer at blive tidligt marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 2 Projektets målgruppe er børn og unge mellem 13 og 17 år, der er bosat i boligområderne Sjælør Boulevard, Kongens Enghave, Lundtoftegade, Titanparken og områderne omkring Jagtvej. I disse områder har en stor del af de unge svært ved selv at finde fritidsjob, fordi de ikke ved, hvordan de skal søge arbejde og har svært ved at komme igennem hos arbejdsgiverne. En stor del af de unges forældre har begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. En del af de unge har sproglige eller skolemæssige udfordringer, og en mindre gruppe har problemer med at finde arbejde på grund af pletter på staffeattesten. Evalueringen har haft fokus på at give de ansatte i Fritidsjobkonsulenterne en ekstern vurdering af deres arbejde. Derfor er der lagt vægt på at viderebringe de unges og samarbejdspartnernes oplevelser af projektet og vurderinger af indsatsens perspektiver. Fritidsjobkonsulenterne har således været den primære modtager for evalueringen, og vi har derfor valgt kun at inddrage de ansattes egne oplevelser i beskrivelsen af metoder og fremgangsmåder (afsnittene Fritidsjobkonsulenternes metoder og Fritidsjobkonsulenternes tjekliste). Evalueringens empiriske grundlag Vurderingerne i denne evaluering bygger på 38 semistrukturerede, kvalitative interview foretaget i foråret Der er foretaget interview med Fritidsjobkonsulenternes ansatte, projektets unge brugere, de virksomheder der har ansat unge i fritidsjob, samt de aktører, som projektet har samarbejdet med omkring rekruttering af unge og koordination af den samlede fritidsjobindsats i København. Der er tilstræbt repræsentativitet og bredde i valget af informanter, således at alle nuancer af Fritidsjobkonsulenternes arbejde belyses. 1 Rambøll (2009) Fra fritid til job, Rambøll Management & CFBU (2012) Godt på vej virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder, Center for Boligsocial Udvikling. 2 Projektansøgning til Landsbyggefonden (2008).

5 Fritidsjobkonsulenternes metoder I det følgende gives en kort introduktion til Fritidsjobkonsulenternes arbejdsmetoder i arbejdet med de unge brugere af projektet. Formålet med dette er at dokumentere og beskrive projektets erfaringer til gavn for alle interessenter og samtidig give læseren en grundig forståelse for projektet, inden dette evalueres i de efterfølgende afsnit. Først knyttes et par kommentarer til Fritidsjobkonsulenternes generelle tilgang til arbejdet med de unge; hvilke værdier og overvejelser, der ligger til grund for de konkrete metoder. Derefter gennemgås metoderne i en form for kronologi, i den forstand at de er struktureret efter de forskellige stadier i de unges jobsøgningsproces. Dette er en idealmodel, da hvert forløb tilpasses den enkelte unges behov, og det derfor er meget forskelligt, hvor mange samtaler de enkelte unge har med Fritidsjobkonsulenterne, og hvad hver samtale indeholder. Men på denne måde håber vi at kunne tydeliggøre, hvilke elementer alle processer indeholder, og hvilket formål hver øvelse tjener. Der benyttes coaching-elementer med det formål at udfordre den unge til selvrefleksion. Fritidsjobkonsulenterne hjælper de unge til at blive bevidste om, hvilke kvalifikationer de har, og hvordan de kan bruge disse i forskellige jobsituationer. For at den unge føler, at jobsøgningen er hans eller hendes eget projekt, er konsulenten opmærksom på ikke at komme med alle løsningerne, men i stedet opmuntre den unge til selv at se muligheder og opnå nye erkendelser. Gennem hele forløbet arbejdes der med den unges sprogforståelse og selvindsigt. Den unges første henvendelse Den unge hører som oftest om projektet via samarbejdspartnere eller venner. Andre rekrutteringskanaler er hjemmeside, opsatte plakater i opgange, informationsmøder, undervisning på det lokale bibliotek, klubber eller skoler. Den unge tager så selv kontakt til Fritidsjobkonsulenterne enten personligt eller telefonisk. Ved den første kontakt aftales der et tidspunkt for en samtale med en konsulent, og den unge bliver bedt om forud for den første samtale at overveje, hvilken type fritidsjob han eller hun ønsker sig. Den unges første vejledning Den første vejledningssamtale tager udgangspunkt i udarbejdelsen af en jobansøgning. Gennem registreringen af den unges personlige oplysninger og samtale om jobansøgningen får konsulenten viden om den unges motivation for at søge fritidsjob, konkrete ønsker til jobbet, deres erfaringer og kvalifikationer, hvad de laver i deres fritid, hvilken viden de har om jobbet, hvilke personlige egenskaber de har og om de tror, de kan klare jobbet. Ansøgningen bliver som oftest skrevet med udgangspunkt i et konkret job, som den unge er interesseret i. Derfor kigges der på jobannoncer, hjemmesider med mere, eller der tages kontakt til de virksomheder, som projektet har et samarbejde med for at undersøge de konkrete jobmuligheder Det skal understreges, at dette udelukkende er en gennemgang af projektets metoder i forhold til de unge. Sideløbende med arbejdet med de unge varetager Fritidsjobkonsulenterne en række andre opgaver i forhold til virksomheder, samarbejdspartnere, administrative krav med mere, som ikke inkluderes her. Generel tilgang til den unge Der er fokus på det fælles mål: at skaffe den unge et fritidsjob. I kontakten med hver enkelt ung er der hele tiden fokus på, at Fritidsjobkonsulenterne og den unge arbejder sammen om at skaffe den unge et job. Dette fælles, ydre mål gør det muligt for konsulenten at arbejde konstruktivt og respektfuldt med den unges personlige forhold, adfærd og kvalifikationer. De konkrete opgaver, som jobsøgningen består af, fungerer således som værktøjer til at arbejde aktivt med den unges selvindsigt, motivation og engagement. Dialogen er fordomsfri, ligeværdig og ærlig. Der etableres en god og tillidsfuld relation til den unge lige fra starten, da dette giver mulighed for at komme misforståelser og problemstillinger i forkøbet. Fritidsjobkonsulenterne kender til målgruppen og deres udfordringer, barrierer og ressourcer. De er anerkendende overfor de unge, men er samtidig ikke bange for at italesætte problematisk adfærd. Vejledningen er individuel og tilpasses den enkeltes behov og ønsker. Hver vejledningsgang har sit eget tema, der afrundes efter hvert møde, så hver samtale kan stå for sig selv. Det er væsentligt, at vejledningen afvejes, så de unge ikke får mere information eller input, end de kan rumme. Vejledningen strækker sig over flere samtaler, så der er tid til at det hele kan bundfælde sig i dem. Samarbejdet om at skrive en ansøgning bruges til at lære den unge godt at kende og udfordre ham eller hende til selvrefleksion. Det giver anledning til at stille spørgsmål som eksempelvis: Hvad er du god til? Hvilke interesser har du? Hvorfor kan du godt tænke dig lige netop dette job? Den unge får en samtykkeerklæring med hjem til forældrene, som skal underskrives. Således sikres det, at forældrene er orienterede om, at deres barn søger job. Desuden kræves der formel tilladelse til at registrere den unge og dele oplysninger om vedkommende med virksomheder og samarbejdspartnere. Den eller de næste vejledninger Den unge søger flere jobs, og ansøgningen tilrettes derefter. Der kigges efter job forskellige steder, og nogle gange bliver den unge bedt om at gå ud med en uopfordret ansøgning. Der tales om det konkrete job, den unge har søgt, og hvad det indebærer. Fritidsjobkonsulenterne videregiver information om arbejdsgiveren og stillingen samt generelle erfaringer med, hvad virksomhederne lægger vægt på hos deres ungarbejdere. Der gives også eksempler på, hvad andre unge har oplevet til samtaler og i fritidsjob. Der snakkes om kulturen på en arbejdsplads. Det kan blandt andet være emner som, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads, hvad der er vigtigt, når man får et arbejde, hvordan man melder ferie eller sygdom, hvilke regler og kodeks der er gældende, og hvordan man kommunikerer med kollegaer m.m.

6 hvilken betydning dette har for deres liv på kort og langt sigt. De unges udsagn perspektiveres her ved hjælp af vurderinger fra projektets samarbejdspartnere, der kender målgruppen godt. Succeser og udfordringer I det følgende vurderes Fritidsjobkonsulenternes metoder og hidtidige resultater på baggrund af den viden som er tilvejebragt gennem de foretagne interviews. Efter hvert afsnit opridses derfor konkrete succeser og udfordringer, som projektmedarbejderne bør være opmærksomme på i det videre arbejde med indsatsen. Analysen er opdelt i fire afsnit: Først behandles de unge brugeres udbytte af Fritidsjobkonsulenternes indsats og de erfaringer, de har gjort sig i fritidsjob som følge af deres deltagelse i projektet. Derefter stilles skarpt på virksomhederne og deres opfattelse af samarbejdet med projektet samt hvilke oplevelser, de har haft med de unge, der er formidlet af Fritidsjobkonsulenterne. Efterfølgende behandles projektets samarbejdsrelationer med forskellige aktører, og hvordan disse bidrager til rekruttering og fastholdelse af de unge i målgruppen. Herunder beskrives endvidere Fritidsjobkonsulenternes samspil med andre lokale fritidsjobprojekter samt Københavns Kommunes centrale indsats på området. Endelig opridses nogle perspektiver på projektets mulige forankring. De unge De unges udbytte af Fritidsjobkonsulenternes indsats Når de unge skal sætte ord på, hvad de har lært af Fritidsjobkonsulenterne, nævner de først og fremmest de konkrete aktiviteter, som konsulenterne bistår med: kontakt til arbejdsgiveren, udarbejdelse af jobansøgninger samt forberedelse til jobsamtale. Et flertal af de interviewede unge har tidligere selv forsøgt at søge fritidsjob og har fundet det meget vanskeligt. De oplever, at Fritidsjobkonsulenterne er meget effektive og hurtigt skaffer jobmuligheder, og de unge ser projektet som en klar fordel i jobsøgningsprocessen. Nogle af de unge mener ikke, at de ville have kunnet finde et job uden Fritidsjobkonsulenternes hjælp, mens andre blot mener, det ville have været meget sværere og mere tidskrævende, hvis de selv skulle have skaffet jobbet. Flere af de unge forventer, at de nu vil være i stand til at søge job på egen hånd. Andre mener dog, at de også har brug for Fritidsjobkonsulenternes hjælp næste gang de skal søge arbejde. Ud over de helt praktiske opgaver, som Fritidsjobkonsulenterne hjælper med, nævner flere unge, at de har lært at præsentere sig selv og deres kompetencer både mundtligt og på skrift. Mange giver også udtryk for, at Fritidsjobkonsulenterne har lært dem mere universelle egenskaber såsom at være ærlig, gøre sit bedste, sige sin mening og være tålmodig. Desuden fortæller nogle af de unge, at de oplever at have lært noget om, hvordan man skal opføre sig, når man er på arbejde og hvordan tingene foregår på arbejdsmarkedet. De unge har forskellige oplevelser af, om Fritidsjobkonsulenterne har forberedt dem på jobbet, inden de startede. Nogle mener, at de blev godt forberedt og derfor vidste, hvad de kunne forvente af arbejdspladsen. Andre siger derimod, at de ikke var forberedt på, hvad jobbet indebar, men det lærte de af arbejdsgiveren, efter de var startet i arbejde Fritidsjobkonsulenterne benytter en håndholdt tilgang og har meget varierende kontakt med de unge, hvilket også afspejles i de foretagne interview. Nogle unge giver udtryk for, at de blot fik hjælp til at opnå kontakt til arbejdsgiveren og skrive en ansøgning, mens andre jævnligt har kontakt til en af projektets konsulenter. Alle de unge giver dog udtryk for, at de føler sig godt behandlet af Fritidsjobkonsulenterne og oplever at blive taget alvorligt og forstået. I projektbeskrivelsen for Fritidsjobkonsulenterne er det formuleret, at succeskriteriet for projektets første år var at få 75 unge ud i fritidsjob. Der er ikke fastsat kvantitative succeskriterier for den fulde projektperiode. I juli 2012 er status, at 381 unge har været i kontakt med Fritidsjobkonsulenterne, siden projektet startede op i september af dem har fået fritidsjob med hjælp fra projektet. Nogle unge har fået flere fritidsjobs gennem Fritidsjobkonsulenterne, og derfor har projektet i alt skaffet 342 job, 152 på Nørrebro og 190 i Sjælør /Kongens Enghave. Derudover har 22 unge fået praktikker gennem projektet. I stedet for kvantitative målsætninger er der formuleret en række mere kvalitative succeskriterier for projektet. Det var blandt andet ønsket, at projektet skulle bidrage til: At børn og unge i målgruppen får den nødvendige hjælp og støtte til at få og fastholde et fritidsjob At børn og unge får et større netværk, øget selvværd og kompetence til senere selv at søge et fritidsjob At børn og unge tilbydes fritidsjob, der kan medvirke til at afklare deres fremtidige job- og uddannelsesvalg Det er disse succeskriterier, vi ønsker at belyse og vurdere i det følgende ved at gennemgå de unges oplevelse af den hjælp, de har fået fra Fritidsjobkonsulenterne, det udbytte de mener at have fået af fritidsjobbet, samt En mindre gruppe af de adspurgte unge giver udtryk for, at de har fået en tæt relation til deres kontaktperson i projektet, hvor de ikke kun snakker om fritidsjob, men også får hjælp til andre aspekter af deres tilværelse. De giver udtryk for, at konsulenten på den måde både er en ven og en voksen, der hjælper mig. Det er tydeligt, at de unge der har haft en sådan omfattende kontakt til projektet, sætter pris på denne voksenkontakt og har haft stor glæde af den. Mig og Rasmus (konsulent, red.) er venner, og han er en fed fyr. Han forstår mig, hjælper mig og er rigtig hyggelig at snakke med. Han kan sætte sig ind i min situation. Når Rasmus spørger ind til mig, får jeg en god og varm følelse ind i. Ung bruger af Fritidsjobkonsulenterne. Fritidsjobkonsulenterne har mulighed for at opnå en høj grad af fortrolighed med de unge, fordi de har dem på tomandshånd og taler med dem om deres ønsker og bekymringer samt almene situation, hvorved de har en unik mulighed for at arbejde aktivt med deres selvværd. De UU-vejledere, boligsociale medarbejdere og andre praktikere i kontakt med målgruppen, som vi har talt med i forbindelse med denne evaluering, er enige om, at den relationsdannelse, som sker hos Fritidsjobkonsulenterne, er meget vigtig især for de svageste unge. Det er en form for voksenkontakt, som er anderledes uforstyrret og positiv end de relationer, den unge har til andre professionelle voksne, hvor tiden ofte er begrænset, eller de skal konkurrere med andre om opmærksomheden.

7 Det gode ved Fritidsjobkonsulenterne er, at de har tid til at involvere sig personligt i den unge og dennes omgivelser, hvilket er afgørende, når vi har at gøre med meget skrøbelige unge. Henrik Grønholm, UU-vejleder Den håndholdte tilgang giver således konsulenterne mulighed for at danne tætte relationer som kvalificerer rådgivningen af de unge. En rådgivning som mange ikke kan få hjemmefra. Udfordringen er her, at en sådan relation ofte vokser og kommer til at handle om andet end beskæftigelse. Det er ikke i sig selv et problem, men kan blive det, hvis den unge bliver afhængig af kontakten, og det dermed er svært at slippe den igen. Desuden vil der altid være en ressourceafvejning forbundet med en håndholdt indsats, hvilket stiller krav til medarbejderne om konstant at balancere hjælpen til den enkelte unge i forhold til at have tid til andre unge. Det vurderes, at Fritidsjobkonsulenterne i store træk lykkes med at foretage denne afvejning, hvilket kommer til udtryk ved, at rigtig mange unge kommer igennem projektet, samtidig med at man prioriterer at levere en ekstra indsats overfor de unge, der har behov for det. Det er endvidere afgørende i ethvert fritidsjobprojekt, at de unge ikke får så meget hjælp, at jobsøgningsprocessen virker urealistisk. Der er et skisma i dette, fordi projekter som Fritidsjobkonsulenterne er sat i verden for at gøre det muligt for en bestemt målgruppe at få fritidsjobs på trods af at der er mangel på job i Danmark i disse år. Men samtidig skal projektet forberede de unge på virkeligheden på arbejdsmarkedet og så vidt muligt gøre dem i stand til på et senere tidspunkt selv at skaffe et job, og derfor må det ikke blive for let for de unge at få et job med projektets hjælp. På den baggrund anbefales det, at Fritidsjobkonsulenterne i kontakten til de unge fortsat er opmærksomme på at motivere dem til selv at tage ansvar for deres jobsituation. Flere af de unge kommer dog med eksempler på erfaringer fra arbejdslivet, som de kan bruge i andre dele af deres hverdag. Eksempelvis oplever en pige, at hun har lært bedre manerer og har lært at tackle konflikter bedre, efter hun har fået fritidsjob. En dreng fortæller ligeledes, hvordan han trækker på erfaringer fra jobbet i andre situationer: Jeg har fået gå-på-mod og har lært, hvordan man ordner forskellige opgaver. Jeg har lært, hvordan arbejdet fungerede, for eksempel hvordan man behandler kunder. Og det med at behandle kunder, det er jo ligesom at behandle andre mennesker, så de erfaringer kan man jo også bruge andre steder. Ung bruger af Fritidsjobkonsulenterne. De unge giver også selv udtryk for, at det er godt at lave noget fornuftigt i sin fritid, og den adspurgte forælder oplever, at hendes sønner kommer mindre i uføre, efter de er begyndt at arbejde. Når de kommer hjem fra arbejde, er de for trætte til at gå ud og lave ballade med deres venner. Forælder De adspurgte samarbejdspartnere er enige om, at fritidsjob giver de unge nogle succesoplevelser, som giver dem selvtillid og status. En del af de unge klarer sig dårligt i skolen og har tidligere oplevet at blive afvist, når de selv har søgt job. Derfor styrker det i den grad deres selvværd at få ros af en arbejdsgiver og opleve, at de er gode til noget. Betydningen af de første erfaringer med arbejdsmarkedet De unge får noget status ved at få et job. Både i forhold til de andre unge og til sig selv. 16. Det har stor betydning, at de oplever, at der er en virksomhed, som gerne vil have dem, 17. og at de godt kan komme ind på arbejdsmarkedet. Christian Kyrsting, socialpædagog, Idrætscontaineren (Rubinen). De unge udtrykker alle stolthed over deres job og er glade for at tjene deres egne penge og dermed være mere uafhængige af deres forældre. De adspurgte unge havde alle meget begrænset eller ingen erfaring med arbejdslivet, før de kom hos Fritidsjobkonsulenterne, og arbejdssituationen er således ny for dem. Helt naturligt har de haft meget forskellige oplevelser med arbejdspladserne; nogle er henrykte for både arbejdsplads, arbejdsopgaver og kolleger, mens andre synes det er hårdt og kedeligt at arbejde og bryder sig ikke om deres chefer. Nogle af de unge slipper kontakten til Fritidsjobkonsulenterne, så snart de er startet i job, men de fleste holder en eller anden form for kontakt med projektet, også mens de er i arbejde. Fritidsjobkonsulenterne følger op på hver unges jobsituation og oplevelser på arbejdspladsen og formår også i visse tilfælde at løse konflikter mellem de unge og arbejdsgiverne, hvilket vurderes at have væsentlig betydning for disse unges fastholdelse i job. Flere adspurgte unge fortæller, at de gennem deres arbejde har lært at være mere udadvendte, selvstændige, ansvarlige og har lært at være sig selv. Flere nævner også samarbejde og forståelse for arbejdspladskultur som kompetencer, de har opnået gennem fritidsjobbet. Desuden nævner et par af de unge, at de har fået udvidet deres netværk ved at lære kolleger og chefer godt at kende. De unge ved, at det er vigtigt at få arbejdserfaring og have noget på CV et og mener derfor, at det har betydning for deres fremtid, at de har fritidsjob nu. Derimod har de svært ved at se, at jobbet har betydning for deres skolegang netop nu. De fleste kan ikke se, at der er nogen sammenhæng mellem at arbejde og gå i skole, men dette kan bero på de unges refleksionsniveau. En lærer fortæller, at hun tydeligt kan mærke på sin elev, at han har fået mere selvtillid og er blevet mere modig, hvilket har en positiv effekt på hans præstationer i skolen. Hun mener dog ikke, at fritidsjobbet har haft en direkte effekt på hans faglige evner, men kun påvirker skolegangen i kraft af det styrkede selvværd. Succeser Fritidsjobkonsulenterne har formået at få et stort antal unge ud i job samtidig med at det prioriteres at give ekstra støtte til de unge, der har brug for det. Projektets ansatte evner at møde alle unge i øjenhøjde og skabe stabile og tillidsfulde relationer, der er tilpasset de enkelte unges behov, og som vurderes at være af stor betydning for deres muligheder for at få og fastholde et fritidsjob. De unge oplever at få kvalificeret og brugbar hjælp af Fritidsjobkonsulenterne, som forbereder dem på jobsøgning og arbejdsliv. De unge er stolte af at arbejde, de oplever at få bedre selvværd og tilegne sig vigtige kompetencer gennem denne første erfaring med arbejdsmarkedet. Udfordringer Ulempen ved de tætte relationer, Fritidsjobkonsulenterne har dannet med en række unge, er, at det kan være svært at slippe den unge igen. Det er vigtigt, at der er fokus på at gøre alle de unge selvkørende. Det er en vanskelig balance mellem det at give hjælp til jobsøgningsprocessen og på den anden side ikke gøre det for let for de unge, så de ikke passer på deres arbejde. Der er fortsat en del unge, som retter henvendelse til projektet, men falder fra igen før de får job. Det kan skyldes, at Fritidsjobkonsulenterne ikke formår at motivere disse unge, eller at der ikke bliver fulgt godt nok op på alle unge.

8 Det er jo starten på et langt arbejdsliv for de unge, så det er vigtigt, at man tager ordentligt hånd om dem, for ellers taber man altså rigtig mange på gulvet. Den støtte, som Fritidsjobkonsulenterne giver de unge, har vi som arbejdsgivere ikke ressourcer eller tålmodighed til at give dem. Arbejdsgiver Flere er glade for den information om de unge, som Fritidsjobkonsulenterne giver dem forud for jobsamtaler og eventuel ansættelse, da det giver dem et forhåndskendskab til den enkelte unge og letter oplæringen. I nogle virksomheder oplever man dog ikke, at opfølgningen har den store betydning, og mener, at det er lettere og mere effektivt selv at løse konflikter med ungarbejderne end at inddrage Fritidsjobkonsulenterne. En enkelt arbejdsgiver oplever endda, at Fritidsjobkonsulenterne ringer så ofte for at følge op, at det er forstyrrende for hans arbejde, og en anden mener, at kontaktpersonen i projektet oversælger de unge og ikke giver et realistisk indtryk af, hvilke udfordringer de unge har. Virksomhedernes oplevelse af de unge For Fritidsjobkonsulenterne kan det være vanskeligt at vurdere, hvorvidt en ung er motiveret også på den lange bane. Og det vil altid være et dilemma, om projektet skal fokusere på de mest motiverede og selvhjulpne unge, som kræver mindst støtte og er mest attraktive for arbejdsgiverne, men som omvendt er bedre i stand til selv at søge arbejde. Eller om man skal bruge ekstra energi og opmærksomhed på de unge, som har flere udfordringer og har brug for støtte og sparring gennem længere tid for at bevare motivationen og være forberedte på arbejdslivet. Det kan være nødvendigt, at projektet gør op med sig selv, om det vigtigste er at få så mange unge som muligt ud i job, eller om man vil prioritere at levere en grundig indsats, som løfter de svageste unge. Det er en vanskelig balance at gøre begge dele. Succeser Virksomhederne oplever, at samarbejdet med Fritidsjobkonsulenterne letter rekrutteringen af de unge Et par af arbejdsgiverne oplever at de unge, der formidles af Fritidsjobkonsulenterne, er bedre forberedte og mere motiverede end andre unge, og at de eksempelvis skriver bedre ansøgninger og klarer sig bedre til jobsamtaler end andre. Vi oplever, at de unge der henvender sig gennem Fritidsjobkonsulenterne er mere klar til, hvad det indebærer at have et job og deres ansøgninger er også bedre end andre unges. Vi ansætter som oftest de unge, vi får henvist fra projektet og har været meget glade for langt de fleste af dem. Arbejdsgiver Flertallet af de adspurgte arbejdsgivere oplever dog ikke denne forskel, men mener, at de unge fra Fritidsjobkonsulenterne ikke adskiller sig fra de unge, der selv henvender sig til virksomhederne. Enkelte oplever endda, at unge fra projektet kræver mere oplæring og opmærksomhed fra arbejdsgiveren end andre ungarbejdere. De foreslår derfor, at der i højere grad bliver brugt ulønnet praktik til oplæring af de unge. Næsten alle virksomheder har fået formidlet ungarbejdere gennem Fritidsjobkonsulenterne, som arbejdsgiverne er meget glade for, og som har været på samme arbejdsplads længe. Der er dog også nogle problemstillinger omkring de unge, som går igen i flere interview med arbejdsgivere. Flere oplever, at de unges motivation for at arbejde svigter, og de derfor kun er i virksomheden i kort tid. Ligeledes er det et tilbagevendende problem, at de unge ikke kommer til tiden samt melder sig syge eller tager på ferie med kort varsel. På den baggrund foreslår flere arbejdsgivere, at de unge screenes endnu bedre og forberedes grundigt på, hvad det kræver at passe et job, så man får luget de unge fra, der ikke er motiverede for at arbejde. Man skal vurdere meget grundigt, om den unge overhovedet er i stand til at varetage et job og de krav, der følger med så man ikke spilder virksomhedernes tid. Arbejdsgiver Disse problemstillinger vedrørende de unges motivation vurderes dog delvist at afspejle, at en del arbejdsgivere forventer, at alle unge kan glide uproblematisk ind i virksomhedens hverdag og rutiner fra dag ét. Det er naturligvis Fritidsjobkonsulenternes opgave at sortere de umotiverede unge fra, men der kan også være behov for, at virksomhederne får et mere realistisk indtryk af, hvad de kan forvente af ungarbejdere. Der kan således være en opgave i at påvirke virksomhederne til at tage socialt ansvar og ansætte mere udsatte unge, som nok er motiverede, men som har dårligere forudsætninger for at klare jobbet og behøver mere hjælp. Den anvendte håndholdte tilgang til virksomhederne virker godt, da arbejdsgiverne sætter pris på den personlige kontakt og føler sig godt serviceret af Fritidsjobkonsulenterne. Mange arbejdsgivere er glade for de ungarbejdere, som de har fået henvist gennem projektet, og flere oplever, at de unge er godt forberedt, når de starter i virksomheden. Udfordringer Det er ressourcekrævende at have personlig kontakt til alle arbejdsgivere, og dette kan stjæle tid fra projektets andre opgaver. Hvor det er muligt, bør rekrutteringen af virksomheder effektiviseres. Der er stadig en del unge, som arbejdsgiverne oplever som umotiverede og som giver dem flere ud fordringer end andre ungarbejdere. Derfor kan der være behov for, at de unge screenes og/eller forberedes endnu bedre. Virksomhederne har høje forventninger til de unge, som kan være svære at opfylde. Der bør fortsat være fokus på en grundig forventningsafstemning med arbejdsgiverne, så disse så vidt muligt på virkes til at tage socialt ansvar og give de svage unge en chance.

9 Samarbejdet Som en central del af Fritidsjobkonsulenternes arbejde er der skabt samarbejdsrelationer med relevante aktører i de to lokalområder. Dels er der opbygget tætte samarbejder med fagfolk, der er i tæt kontakt med målgruppen af unge med det formål at nå ud til de unge, der har brug for og ønsker hjælp til at finde fritidsjob. Og dels indgår projektet i et samarbejde med andre lokale fritidsjobprojekter i København samt med Københavns Kommune med det formål at sikre koordination og effektivitet i den samlede fritidsjobindsats i byen. De forskellige samarbejdsformer behandles adskilt i det følgende. Samarbejde med relevante aktører om visitering af unge Størstedelen af de unge, der bruger Fritidsjobkonsulenterne, henvender sig selv til projektet ofte fordi de har en ven eller bekendt, som har fået hjælp til at finde job af Fritidsjobkonsulenterne. Derudover har projektet rekrutteret unge gennem andre kanaler så som hjemmeside, opslag i opgangene i de relevante boligområder, annoncer i lokalavisen og informationsmøder på biblioteker og i klubber. Samarbejdet med andre aktører er således kun relevant i forhold til knap halvdelen af de unge i projektet. Det skønnes dog, at dette samarbejde har stor betydning i forhold til at rekruttere de mest udsatte unge i målgruppen, og dem der har størst brug for hjælp, men som også har de største barrierer. Det er udgangspunktet for Fritidsjobkonsulenterne, at de unge nås bedst gennem andre voksne, som de allerede har tillid til. Derfor samarbejder projektet med blandt andet boligsociale medarbejdere, UU-vejledningen, ungdomsklubber, og sagsbehandlere i lokalområderne. ofte har svært ved at afsætte tid til at snakke om fritidsjob og følge op på de unge, fordi det er en opgave som kommer oven i deres normale forpligtelser. Ligeledes har de af og til vanskeligt ved at forstå hvilke kriterier, de unge skal leve op til for at kunne få glæde af projektet, blandt andet at de skal bo i bestemte boligområder. Dette kan resultere i misforståelser og spildte kræfter. Samarbejde med andre fritidsjobprojekter Der er en række områdebaserede fritidsjobindsatser i København netop nu, og det er en særlig udfordring at få disse til at spille sammen på en hensigtsmæssig måde, og samtidigt lade hvert projekts erfaringer og særlige kompetencer komme de andre til gode. Fritidsjobkonsulenterne har tætte samarbejdsrelationer til flere af de andre projekter, der formidler fritidsjob til unge. De fleste projekter er områdebaserede og har skarpe geografiske grænser for, hvilke unge de kan hjælpe, og flere medarbejdere oplever ofte at få henvendelser fra interesserede unge, som ikke bor i det område, som projektet dækker. I den situation forsøger projekterne at henvise de unge til et af de andre jobprojekter, som er tættere på den unges hjemadresse. På samme måde er der ofte fritidsjob, som de enkelte projekter har svært ved at besætte, fordi der ikke er et oplagt match blandt projektets unge. I et sådan tilfælde tages der kontakt til de øvrige projekter, som så får mulighed for at finde en egnet ung til stillingen. De adspurgte samarbejdspartnere giver udtryk for, at det er en klar fordel, at de små, afgrænsede fritidsjobprojekter på så vis kan samarbejde og dele unge og job med hinanden. Denne koordination er især afgørende på Nørrebro, hvor der er mange lignende indsatser inden for samme bydel. Også i forhold til samarbejdet anvender Fritidsjobkonsulenterne en håndholdt tilgang, hvor hver samarbejdsrelation er individuel og personlig. Der samarbejdes på mange måder og i varierende grad med en lang række aktører. Med nogle samarbejdes der tæt om enkelte unge, også efter de får arbejde, mens andre samarbejdspartnere blot formidler information om projektet til interesserede unge og derefter ikke deltager i opfølgningen. Denne fremgangsmåde vurderes at have bidraget til at gøre projektet synligt og tilgængeligt for unge med vidt forskellige forudsætninger for at søge og fastholde et fritidsjob. Ulempen ved fremgangsmåden er dog, at den er tidskrævende og skrøbelig, idet der ofte er stor udskiftning blandt samarbejdspartnere, og der derfor konstant skal etableres nye kontakter. 22. Vi er en back-up i forhold til hinandens projekter. Det er virkelig rart at have en god kontakt til de andre fritidsjobprojekter, så man har nogen at trække på. På den måde 23. undgår vi i højere grad at skuffe unge og arbejdsgivere, fordi vi har bredere muligheder for at lave et godt match. Pia Mckee, Vi skaber job. Projektet opfattes af alle de pågældende aktører som en kompetent og pålidelig samarbejdspartner. De fleste er enige om, at fritidsjobindsatsen er vigtig for de unge, men samtidig er det ikke et arbejde, som de hver især kan rumme i deres daglige arbejde, og derfor sætter de pris på Fritidsjobkonsulenternes indsats. Det er en byrde, der falder fra mine skuldre. Det er jo utroligt vigtigt for de unge at få fritidsjob, men hvis der ikke var denne mulighed for at få hjælp til jobsøgning, så ville jeg blive nødt til at nedtone det overfor de unge, for så ville det bare udstille håbløsheden. Nu har vi en samarbejdspartner, der udelukkende fokuserer på fritidsjob og samtidig forstår de unge, og det er guld værd. Jeannett Skov, UU-vejleder For en del af samarbejdspartnerne, der i forvejen er i meget tæt kontakt med de unge, er den primære værdi i samarbejdet med Fritidsjobkonsulenterne, at projektet har en god kontakt til virksomhederne og evner at skabe jobmuligheder, for det er denne del af arbejdet, som de ikke selv kan varetage. På den anden side kan klubmedarbejdere og gadeplansmedarbejdere bistå Fritidsjobkonsulenterne ved at følge op på de unge, fordi de er i daglig kontakt med dem. Således er der et dynamisk samarbejde, som i udgangspunktet er til alles fordel. Det kan dog være svært for Fritidsjobkonsulenterne at være afhængig af samarbejdspartnernes hjælp, da disse Således samarbejdes der og udveksles erfaringer på ad hoc basis mellem de forskellige fritidsjobindsatser, der har et tæt og uproblematisk forhold til hinanden. Det vurderes at være en klar fordel, at medarbejderne i Fritidsjobkonsulenterne, der er placeret i to forskellige bydele, har mulighed for at dele erfaringer og oplevelser både med hinanden og med ansatte i tilsvarende projekter. Dermed får de den nødvendige sparring til fortsat at udvikle deres kompetencer og effektivisere indsatsen. Samarbejde med Københavns Kommune I Københavns Kommune har man haft en central fritidsjobindsats siden 2009, hvor kommunens syv forvaltninger kan ansøge om at få lønnen til ansættelse af en ung i maksimalt seks timer ugentligt refunderet. Der er bevilliget midler til denne indsats på kommunens Beskæftigelsesaftale og det forventes, at der med disse midler kan oprettes offentlige fritidsjob frem til udgangen af Endvidere er det forhåbningen, at indsatsen kan udvides til at fortsætte i Tidligere er disse kommunale fritidsjob blevet slået op offentligt, men i 2012 har Københavns Kommune valgt at styrke samarbejdet med de bydelsbaserede fritidsjobprojekter med det formål at sikre, at jobbene går til sårbare unge fra kommunens udsatte byområder. De offentligt finansierede fritidsjob fordeles nu mellem fritidsjobprojekterne, der så indstiller fem kvalificerede unge til hver stilling. Der kaldes til samtale, og den bedst egnede unge ansættes. Fritidsjobprojekterne forpligter sig til gengæld til at forestå vejledning og opfølgning på de unge.

10 Københavns Kommune og fritidsjobprojekterne har samarbejdet tæt om udviklingen af denne indsats, og både kommunen og Fritidsjobkonsulenterne oplever, at samarbejdet fungerer godt og udgør et vigtigt supplement til de lokale fritidsjobindsatser. De offentlige job er typisk af en anden karakter end de private fritidsjob, og fordi lønnen dækkes af kommunale midler, er der mulighed for at finde job til de yngste unge samt til de unge, der har brug for ekstra støtte og tålmodighed to målgrupper der typisk har svært ved at finde beskæftigelse i private virksomheder. Den kommunale fritidsjobindsats arbejder endvidere på at finde fritidsjob i private virksomheder. Disse indgår ikke i de nuværende samarbejdsaftaler med fritidsjobprojekterne, men projekterne får alligevel adgang til dem. Her har kommunen ikke mulighed for at refundere lønnen, men appellerer i stedet til virksomhedernes sociale ansvar. Dette kan på sigt være et positivt supplement til Fritidsjobkonsulenternes (og andre projekters) lokale indsats, idet kommunen har mulighed for at etablere større samarbejdsaftaler med virksomheder og dermed skaffe fritidsjob i en større skala end projekterne selv har ressourcer til. Da Fritidsjobkonsulenternes håndholdte tilgang til rekruttering af virksomheder er tidskrævende, kan dette betyde en væsentlig effektivisering. Det skal dog samtidig understreges at den centrale indsats ikke vurderes at kunne erstatte den lokale. Det skyldes blandt andet, at når jobbene findes først kan det være svært at matche disse med de unge, der allerede er i projekterne. For at kunne rumme alle målgrupper af unge, må der derfor samtidig være en lokal indsats, der finder fritidsjob på baggrund af de unges ønsker og kvalifikationer. På den baggrund er der behov for, at samarbejdet mellem kommunen og projekterne til stadighed tilpasses og udvikles, så der opnås en hensigtsmæssig balance mellem de større, centrale aftaler og den lokale indsats. Succeser Fritidsjobkonsulenterne har opnået en høj grad af synlighed og tilgængelighed hos målgruppen gennem et kompetent og helhedsorienteret samarbejde med en række relevante aktører, der er i tæt kontakt med de unge i boligområderne. Gennem erfaringsudveksling og samarbejde med andre fritidsjobprojekter sikrer Fritidsjobkonsulenterne en stadig koordination og udvikling af indsatsen. Københavns Kommunes centrale fritidsjobindsats og oprettelse af offentlige fritidsjob udgør et vigtigt supplement til projektets lokale indsats og sikrer, at der skaffes fritidsjob til en bredere målgruppe af unge. Alle aktører opfatter Fritidsjobkonsulenterne som en seriøs, stabil og effektiv samarbejdspartner. Forankring Fritidsjobkonsulenterne har fået midler til at eksistere i fire år med afslutning i september Alle informanter både unge, virksomheder og samarbejdspartnere ser dog gerne at arbejdet med fritidsjob fortsættes. De er enige om, at projektet varetager en vigtig opgave, og at de ansatte yder en solid og kompetent indsats, som er af stor betydning for unge, der ellers ville være dårligt rustet til selv at søge arbejde. Og selvom det endnu er svært at påvise nogle klare effekter af Fritidsjobkonsulenternes indsats, forventer de fleste, at de erfaringer, som de unge gør sig gennem fritidsjob har væsentlig betydning for deres chancer for også i fremtiden at lykkes på arbejdsmarkedet. Fritidsjob er i den grad uddannelses- og arbejdsmarkedsforberedende. Og derfor er det et vanvittigt vigtigt arbejde, som Fritidsjobkonsulenterne udfører. Det gøder jorden for resten af uddannelsesforløbet og er en opgave som UU-vejlederne ikke kan løfte. Det er lige så vigtigt at prøve kræfter med fritidsjob, som det er at have en ordentlig folkeskoleuddannelse. Jeannett Skov, UU-vejleder. Samarbejdspartnerne har alle svært ved at se, at fritidsjobindsatsen kan rummes af andre aktører. Det kræver en målrettet og helhedsorienteret indsats, der har tæt kontakt med både unge og arbejdsgivere samtidigt og har overskud til at håndtere den uforudsigelighed, som arbejdet med målgruppen af unge indebærer. Det giver god mening, mener flertallet af de interviewede, at indsatsen ligger i boligsocialt regi, da det er afgørende for rekrutteringen og fastholdelsen af de unge, at fritidsjobkonsulenterne er tilgængelige og nærværende. Hvor kontakten til de unge utvetydigt kræver en lokal og håndholdt tilgang, kan rekrutteringen af virksomheder dog effektiviseres ved at supplere personlige henvendelser til lokale arbejdsgivere med en central indsats for at skaffe fritidsjob hos større virksomheder. Her vurderes det tætte samarbejde mellem de enkelte fritidsjobprojekter og Københavns Kommune at spille en central rolle Udfordringer Det er tidskrævende at etablere individuelle samarbejdsrelationer med alle relevante aktører i områderne, og set i lyset af at under halvdelen af projektets unge brugere henvises via samarbejdspartnere, kan det være hensigtsmæssigt at afveje denne indsats yderligere. Samarbejdspartnerne har ofte meget begrænset tid til at rekruttere brugere til Fritidsjobkonsulenterne eller følge op på de unge, der er en del af projektet, hvilket gør det vanskeligt at sikre stabil og sammenhængende opfølgning. Der er behov for et fortsat tæt samarbejde mellem de forskellige fritidsjobprojekter og Københavns Kommune med fokus på at udnytte hver aktørs særlige kompetencer og koordinere indsatsen, så effektivitet og kvalitet sikres.

11 Konklusioner Fritidsjobkonsulenterne har siden september 2009 leveret en solid indsats, der har skaffet fritidsjobs til 275 unge fra udsatte boligområder på Nørrebro og i Sjælør/Kongens Enghave. Projektet er lykkedes med at møde de unge i øjenhøjde og etablere tillidsfulde relationer, der både gør det muligt at arbejde aktivt med de unges arbejdsmarkedsparathed og at rumme andre problemstillinger i deres tilværelse. De unge oplever Fritidsjobkonsulenterne som en kompetent og stabil sparringspartner, som yder en effektiv hjælp i deres jobsøgning. Det vurderes på baggrund af de udførte interview, at de unge får et stort udbytte af deres erfaringer med arbejdslivet i form af øget selvværd og større forståelse for arbejdsmarkedet. Det vurderes at have afgørende betydning, at Fritidsjobkonsulenterne også fremadrettet har fokus på at gøre de unge selvkørende, så de hverken hænger i kontakten til projektet eller oplever, at de får fritidsjob foræret. De adspurgte arbejdsgivere oplever, at Fritidsjobkonsulenterne er en genvej til at skaffe ungarbejdere og ser projektet som en seriøs og lydhør samarbejdspartner. Der er generel tilfredshed med de unge hos arbejdsgiverne, om end nogen oplever, at det halter med motivationen og stabiliteten hos nogle unge. Udfordringen for projektet er i den forbindelse at foretage en grundig vurdering af de unges behov, så de motiveres til og forberedes på arbejdslivet. Samtidig forekommer det at være en udfordring at forventningsafstemme med virksomhederne, så de får et realistisk billede af, hvad de kan forvente af unge i målgruppen, og så de opfordres til at tage socialt ansvar Gennem samarbejde med en række relevante samarbejdspartnere i de to bydele har Fritidsjobkonsulenterne sikret en høj grad af synlighed og tilgængelighed for de unge i målgruppen. Det vurderes endvidere, at projektets samarbejdsrelationer øger sandsynligheden for at nå og fastholde også de mest udsatte unge i boligområderne, om end samarbejdet er tidskrævende og til tider ustabilt. Koordination og erfaringsudveksling med andre fritidsjobprojekter øger effektiviteten og udviklingen af den samlede fritidsjobindsats i København, og den udbygning af samarbejdet, som Københavns Kommune har foranlediget i 2012, menes at udgøre en styrkelse af den samlede indsats. Det er en gennemgående force, at Fritidsjobkonsulenterne benytter en håndholdt tilgang til både unge, arbejdsgivere og samarbejdspartnere og dermed sikrer omstillingsparathed og nærvær. Det er de personlige relationer, der kendetegner projektet og skaber tilfredse samarbejdspartnere og trygge unge. Der er dog også udfordringer forbundet med den håndholdte tilgang, idet personlige relationer er tidskrævende og skrøbelige. Fritidsjobkonsulenternes medarbejdere formår at agere i en omskiftelig og uforudsigelig hverdag og arbejde helhedsorienteret. De har succes med at kommunikere med og engagere såvel unge som arbejdsgivere og relevante samarbejdspartnere, hvilket vurderes at være baggrunden for at indsatsen fremstår sammenhængende, dynamisk og effektiv. Øverst tv. Natasha i Kvickly Øverst th. Oktay i 7 Eleven Midten tv. Taha i Reinh van Hauen Midten th. Misbah hos Esprit Nederst tv. Cassandra i Fitness World Nederst th. Daniel Stanton ved Københavns Papæskefabrik

12 Anbefalinger På baggrund af ovenstående konklusioner om succeser og udfordringer i Fritidsjobkonsulenternes arbejde har vi følgende anbefalinger til projektets fremtidige arbejde og til kommende fritidsjobindsatser: Vurdering af projektets kapacitet. Det er en vanskelig balance for projektet, at der er en stor gennemstrømning af unge i projektet samtidig med, at det ønskes at yde ekstra støtte og sparring til de mest skrøbelige unge. Det anbefales, at projektet reflekterer over, hvor mange unge der kan rummes i projektet samtidig, uden at konsulenterne mister overblik og kvaliteten falder, således at man er sig sine begrænsninger bevidst. Det skønnes, at dette vil kunne bidrage til at minimere frafaldet af unge. Bedre og mere systematisk dokumentation af metoder. Projektets håndholdte tilgang er meget effektfuld, men bagsiden af denne fremgangsmåde er, at viden om virksomme metoder kun findes i hovedet på de ansatte i Fritidsjobkonsulenterne, fordi de konstant udvikles og tilpasses. Dermed bliver det vanskeligt at give projektet videre og gøre det muligt for andre at lære af erfaringerne. Vi har forsøgt at beskrive projektets metoder og erfaringer i denne evaluering, men anbefaler alligevel, at Fritidsjobkonsulenterne i højere grad systematiserer dokumentationen af deres arbejde, således at andre kan drage nytte af den viden, de ansatte ligger inde med. Effektivisering af rekruttering af virksomheder. Fritidsjobkonsulenternes klare styrke er det kompetente og solide arbejde med de unge. For at sikre at der frigøres flest mulige ressourcer til dette arbejde, kan det være en fordel til gengæld at effektivisere rekrutteringen af virksomheder. Det er nødvendigt, at Fritidsjobkonsulenterne har tæt kontakt med de virksomheder, som har sagt ja til at ansætte unge gennem projektet, men der kan med fordel laves en grovsortering inden den håndholdte, personlige kontakt til arbejdsgiverne sætter ind. Således anbefales det, at der iværksættes en central indsats, som tager den indledende kontakt til virksomheder og sorterer de uinteresserede fra, således at Fritidsjobkonsulenterne kan fokusere på at samarbejde med de virksomheder, som allerede har tilkendegivet, at de er interesserede i at samarbejde Styrkelse af samarbejdet med visiterende aktører. Samarbejdet med relevante aktører omkring rekruttering og fastholdelse af unge er tidskrævende og skrøbeligt og påvirkes af, at samarbejdspartnerne ikke er direkte forpligtede til at afsætte den nødvendige tid til opgaverne. Det vurderes, at samarbejdet kunne være systematiseret i højere grad eventuelt ved at de relevante samarbejdspartnere i opstartsfasen var blevet inddraget som projektparter og havde forpligtet sig på samarbejdet. Analyse og dokumentation af projektets resultater. Det kunne være gavnligt, hvis Fritidsjobkonsulenterne prioriterer at analysere og dokumentere præcis hvilken værdi, projektet har skabt. Undersøgelser viser, at fritidsjobindsatser betaler sig på den lange bane, og det er interessant at påvise, om det også gør sig gældende for dette konkrete projekt. Det vil lette ansøgning om yderligere midler, hvis der kan påvises en klar effekt af indsatsen. Øget medieomtale. Projektet har kun i begrænset omfang skabt offentlig opmærksomhed om sig selv. Det anbefales, at der sættes mere fokus på at formidle de gode historier, Fritidsjobkonsulenterne har skabt, til omverdenen eksempelvis gennem medieomtale, da dette vil kunne generere større opbakning i lokalområderne og motivere virksomheder til at indgå samarbejde. Øverst tv. Nadia uddeler Beboerbladet i Sydhavnen Øverst th. Tobias i Irma Midten tv. Mohamed i Fætter BR Midten th. Mahmoud i Fakta Nederst tv. Oliver i Helligaandskirkens Børnehave Nederst th. Mandela i Palads Biografen

13 5. Vær en hjælp for virksomhederne i rekrutteringen af medarbejdere. Fritidsjobkonsulenternes tjekliste I tæt samarbejde med de ansatte i Fritidsjobkonsulenterne og på baggrund af denne evaluerings konklusioner har vi udarbejdet en tjekliste med ti punkter, der skal give et overblik over de centrale erfaringer, der er opnået i projektet. Hermed håber vi at kunne inspirere andre, der står for at skulle kaste sig ud i en fritidsjobindsats. Det er dette, der motiverer de fleste arbejdsgivere til at samarbejde med et fritidsjobprojekt. Det betyder, at de unge skal have en god ballast, inden de sendes ud i job. Hjælp dem til at finde ud af, hvad de er gode til og hvad de gerne vil arbejde med. Forbered dem på, hvilke forventninger virksomhederne har til dem og fortæl hvilke arbejdsopgaver, de skal forvente at komme til at udføre. 6. Find seriøse samarbejdspartnere, der er i kontakt med målgruppen. Det kan være svært at nå ud til alle unge i målgruppen, så du har brug for gode ambassadører. Tag derfor kontakt til aktører, der er i tæt kontakt med de unge, som kan skabe synlighed og tilgængelighed. Det letter også arbejdet betydeligt, at samarbejdspartnerne på forhånd kan afklare om de unge er motiverede for at arbejde. 7. Skab gode samarbejdsrelationer til både arbejdsgivere og samarbejdspartnere. Det er de tætte, personlige relationer, der sikrer en god forventningsafstemning og de bedste muligheder for at løse konflikter omkring de unge. Personlige relationer er dog tidskrævende, og det kan være en udfordring, at der er stor udskiftning blandt medarbejderne i virksomhederne og hos samarbejdspartnere. 1. Gå pragmatisk til værks, når indsatsen skal påbegyndes. Find konkrete unge og tag kontakt til enkelte virksomheder samtidig, så du kan få nogle match i gang hurtigt. Dermed bliver du fortrolig med processen og undgår at lade unge eller arbejdsgivere vente længe, mens du rekrutterer den anden part. Vent ikke på, at der kan indgås generelle aftaler med virksomheder, da de ofte har svært ved at binde sig, og det derfor kan komme til at bremse processen. 2. Som fritidsjobkonsulent skal du være omstillingsparat og kunne holde mange bolde i luften. Der skal holdes kontakt til mange unge, arbejdsgivere og samarbejdspartnere på samme tid for at skabe resultater. Du skal altså kunne have mange uafsluttede opgaver i gang samtidigt og konstant tilpasse metoderne efter nye omstændigheder. 3. Tag de unge alvorligt og opbyg en tillidsfuld relation til dem allerede ved første møde. Det handler blandt andet om at svare hurtigt på henvendelser og sætte de unge grundigt ind i processen, så de tager ejerskab og føler sig involverede. Sørg for, at der er plads til at tale om andet end job, da det giver fortrolighed, som er nødvendig senere i forløbet. Samtidig skal du dog være opmærksom på at gøre den unge så selvkørende som muligt, så relationen ikke bliver et afhængighedsforhold. 4. Gå håndholdt til opgaven og hav øje for hver enkelt unges individuelle behov. Det er meget forskelligt, hvor meget hjælp de unge har behov for. Skab individuelle løsninger, idet du er ressourceorienteret og hjælper den unge til at finde sine stærke sider frem. Samtidig skal du dog være ærlig og italesætte de udfordringer, du ser, så den unge får en virkelighedsnær oplevelse af jobsøgningen. 8. Orientér dig løbende i feltet gennem kontakt til andre fritidsjobindsatser og det offentlige. Du skal have overblik over hvilke muligheder, de unge har for hjælp andre steder, og hvilke erfaringer andre har gjort sig med lignende tiltag. 9. Tænk ud af boksen i forhold til jobmuligheder Det kan være svært at finde fritidsjob til de yngste unge under 15 år og til de unge, der er særligt udfordrede og ikke kan klare et job på ordinære vilkår. Vær åben for at benytte praktikforløb og andre alternative ansættelsesformer, og søg eventuelt om ekstra midler hertil. 10. Etablér et effektivt registreringssystem, så administrationsopgaverne bliver minimeret. Der kommer meget hurtigt rigtig mange unge igennem projektet, og derfor er det vigtigt at have et pålideligt og anvendeligt registreringssystem pog en god database, så man ikke skal bruge for meget tid og ressourcer på at holde styr på alle aktiviteter.

14 En indsats der rykker Rapporten opsamler erfaringer fra Fritidsjobkonsulenternes arbejde et lille boligsocialt projekt, som midt i en økonomisk krisetid har formået at hjælpe flere hundrede unge fra en række udsatte boligområder i København med at få sig et fritidsjob. Gennem interviews med unge, arbejdsgivere, samarbejdspartnere og ansatte i projektet beskrives projektets metoder. Og konklusionen er klar: Projektets store force er, at Fritidsjobkonsulenterne benytter en håndholdt tilgang til både unge, arbejdsgivere og samarbejdspartnere. Det er de personlige relationer, der kendetegner projektet og skaber tilfredse samarbejdspartnere og trygge unge. Men den håndholdte tilgang rummer også både udfordringer og dilemmaer, som man hele tiden må forholde sig til. Denne rapport indeholder også en række konkrete anbefalinger til den fremtidige fritidsjobindsats samt ti gode råd til kommuner, boligsociale projekter og andre, der har overvejelser om at igangsætte en tilsvarende indsats. Rapporten henvender sig til beslutningstagere og til praktikere, der enten allerede arbejder med fritidsjobformidling eller står overfor at skulle i gang med en fritidsjobindsats. Nuværende medarbejdere Gitte Aarrejärvi, Annmari Yadji-Hansen og Dea Petersen Tidligere medarbejdere Rasmus Overgaard og Malene Langebek