LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD"

Rebecca Paulsen
7 år siden
Visninger:

1 LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior rådgiver, ph.d.

2 2 Social strategi for Region Midtjylland

3 Temaer Zoom på lighed i sundhed Projektet LAKS Hvad kommer ud af det? 3

4 Hvad handler lighed i sundhed om? 4 LAKS

5 Der er meget store sociale forskelle i sundhed i forekomst, sygdomsbyrde og dødelighed af en lang række sygdomme i hvor hurtigt udredning og behandling igangsættes i ens chance for at få tilbudt (og tage imod) rehabilitering i de sociale konsekvenser af sygdom 5 LAKS

6 Hvorfor fokusere på lighed i sundhed? Etik Bæredygtighed Økonomi 6

7 LAKS Partnerskabsprojekt kommuner 20 enheder Mål: At omsætte formel lighed i adgang til sundhedstilbud til reel lighed At udvikle metoder til at reducere ulighed i sundhed sammen med medarbejderne og teste dem med borgerne Fokus på rekruttering og på gennemførsel af sundhedstilbud Fokus på hvad medarbejderne har mulighed for at gøre noget ved

8 8 LAKS kommuner og enheder

9 Vi ved en del om faktorer bag ulighed i adgang til sundhed Borger: Svært ved at formulere behov og stille krav Lav handlekompetence ift. sundhed Barrierer ift. "kultur og sprog" - at kunne begå sig i sundheds- og socialsystemet: sætte mål, passe tider, navigere Andre vanskeligheder som umiddelbart vejer tungere: økonomi, psykosocialt, multisygdom Mangel på social støtte fra pårørende Systemskepsis System: Manglende tid og mulighed for timing Svært ved at aflæse behov hvis de ikke formuleres eksplicit Forventning om manglende overskud til rehabilitering Forventning om at tilbud ikke matcher behov

10 Ofte bliver viden ikke omsat til handling Tilgængelig Realistisk Ledelsesopbakning Medarbejderværdi Træning og supervision

11 Ideer bag LAKS Stå på skuldrene af bedste viden om social ulighed i sundhed Forsøg på at forkorte vejen fra viden til praksis Arbejde bevidst med viden om implementeringsfaktorer Inddrage medarbejdere og ledelse i udvikling af praksis Tilpasse og implementere undervejs

12 Fra dokumentation af ulighed til forandring Læring foregår i praksis Viden omsættes til handling Praksis forbedres indefra Læringsforløb på 20 enheder Hver enhed har en mindre gruppe medarbejdere (inkl. leder), som særligt arbejder med projektet - aktionslæringsgruppen Forskerteamet sætter viden om ulighed og faktorer i spil Aktionslæringsgruppen prioriterer en relevant problematik indenfor emnet Problematikken nuanceres og omformes til en handleplan en metode Metoden udvikles, monitoreres og testes Forløbet evalueres og dokumenteres

13 Model over aktionslæringsforløbet LAKS

14 Aktionslæringens fire faser Første fase: identificere det konkrete problem, som medarbejderne ønsker at adressere i forandringsprocessen. Det er centralt, at det er et problem eller en udfordring, som er fremtrædende i arbejdet, og som deltagerne har mulighed og motivation for at arbejde med. Anden fase: identificere en løsning på problemet. Løsningen vil ofte bestå af flere trin. Fx at iværksætte en mindre undersøgelse blandt borgere, som er faldet fra sundhedstilbud for at få mere viden om baggrunden og konteksten for problemet. Det næste trin vil så være at identificere en løsning, når man har fået et bedre greb om årsagen til problemet. Tredje fase: afprøve løsningen fx at tilbyde forebyggelseshold rettet mod mænd, hvis man har fundet ud af det primært er mændene, som falder fra. Fjerde fase: evaluere effekten af den afprøvede løsning fx om der er et mindre frafald blandt målgruppen nu i forhold til før man iværksatte løsningen. 14 LAKS

15 Eksempler på metodeudvikling i LAKS Center for Sundhedsforløb i Aarhus Differentiere i tilbud At udvikle et tilbud på et af kommunens væresteder til psykisk sårbare voksne, som ikke har gavn af de eksisterende sundhedsforløb kommunen tilbyder At udbrede tilbuddet til alle kommunens væresteder Globus 1 i Gjellerup, Aarhus Systematik og metodebeskrivelse At differentiere mellem borgere som umiddelbart kan gennemføre et standardforløb, og borgere som samtidig har brug for en "håndholdt" indsats At beskrive den "håndholdte" indsats Ballerup Samarbejde på tværs i kommunen - brobygning At kortlægge henvisningsveje til sundhedstilbud fra jobcentret, socialområdet, handicap og psykiatri At øge henvisningerne

16 Flere eksempler på metodeudvikling i LAKS Gladsaxe, Aarhus, Halsnæs, København Det rigtige tilbud Fokus på udredning og screening af den enkelte borger Hvordan finder vi en balance i sundhedstilbuddene og sørger for at borgerne får skræddersyet et forløb, samtidig med at vi holder ressourcerne for øje? Holbæk, Gladsaxe Sundhed i hverdagen Fokus på kost, motion og mentalt velvære. Hvordan kan ændringer i dagligdagen, herunder kost, motionstilbud og andet hjælpe til at forbedre livskvaliteten for svage borgere?

17 Hvad kommer ud af projektet? Metoder til at reducere social ulighed i sundhed, som er udviklet i lyset af viden om udbredelse, konsekvenser og faktorer for social ulighed i sundhed, samt ledernes og medarbejdernes prioritering Metoder som bliver implementeret i løbet af projektet Evaluering af relevans, implementeringsfaktorer og oplevet effekt (interviews og spørgeskema) Registrering på borgerniveau (øget rekruttering, øget gennemførsel) Kan evt. effekt isoleres til indsatsen? Langsigtet implementering - bliver metoderne brugt om et år?

18 Metodisk læring Facilitator og handleplan: Det er vigtigt med en facilitator af forandringsprocessen. Det kræver en vedvarende indsats at holde et projekt på sporet. Tæt på kerneydelsen og klare mål: aktionslæring egner sig bedst til at arbejde med udfordringer og problemer, som ligger tæt på kerneydelsen. Her er motivationen for forbedring typisk stor, fordi konsekvenserne af problemet opleves dagligt, og fordi gevinsten ved en løsning eller bedre håndtering er mærkbar og synlig i dagligdagen både for medarbejdere, ledelse og eventuelle brugere. Ledelsesopbakning: Forandringsprojekter, som ikke har deres udspring i ledelsen, er i risiko for at miste momentum Engagement og frivillighed: Succesen af et aktionslæringsforløb afhænger af, at det faktisk er muligt at omsætte medarbejderes viden om konkrete problematikker til konkrete løsninger. Dette er kun muligt, hvis de medarbejdere, som deltager i aktionslæringsforløbet er engagerede og tager ejerskab til projektet. 18 LAKS

19 Tak for i dag!

Relaterede dokumenter

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer