Nationalregnskab og betalingsbalance

Transkript

1 Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i Efter fire år med høje vækstrater i , økonomisk nedgang i 2008 og den historiske tilbagegang på 5,2 pct. i 2009 genvandt dansk økonomi således noget af det tabte i Figur 1 Årlig realvækst i BNP Pct Til sammenligning voksede det reale BNP med gennemsnitligt 2,4 pct. årligt fra 2003 til 2007, som var den seneste periode med højkonjunktur, mens den gennemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -3,2 pct. Fortsat fald i beskæftigelsen Tilbagegangen i beskæftigelsen fortsatte i Beskæftigelsen faldt med personer i 2010, svarende til 2,1 procent. Dermed er beskæftigelsen faldet med i alt personer siden 2008, hvor den sidst toppede. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 2010 var Heraf var på orlov. Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det sås ligeledes tydeligt ved afdæmpningen af den økonomiske vækst i 2001, i 2004, hvor konjunkturerne vendte og under den økonomiske krise efter Fra 1997 til 2002 steg beskæftigelsen med personer, mens den i løbet af 2003 og 2004 faldt med personer. Fra 2004 til 2008 steg den samlede beskæftigelse med ca personer. Figur 2 Årlig vækst i beskæftigelsen Tusinde personer Anm.: Inklusive orlov. De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed) beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2000 var 26,4 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 21,3 pct. i I løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 38,4 Statistisk Årbog

2 pct. i 2000 til 42,0 pct. i 2010). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige tjenesteydelser var 35,1 pct. i 2000, mens den i 2010 var 36,8 pct. 2 Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Fremgang i efterspørgsel fra både eksport- og hjemmemarked Den samlede efterspørgsel steg med 2,3 pct. i Stigninger i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet bidrog ligeligt til denne fremgang. Den forøgede efterspørgsel blev dækket via stigninger i både BNP og importen, hvor BNP stod for det største bidrag til væksten i den samlede forsyning. Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden , hvor bidragene fra importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en marginal stigning i den samlede efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede importen steg, mens BNP faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning Vækstbidrag i pct. Efterspørgsel Eksport Hjemlig efterspørgsel Samlet Efterspørgsel Vækstbidrag i pct. Forsyning Import BNP Samlet forsyning Statistisk Årbog 2011

3 Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP, årets priser Pct Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Stigning i eksport og import i 2010 Efter et markant fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i 2010, hvor både eksporten og importen steg betydeligt. Dog uden at nå tilbage på 2008 niveau. Opgjort i årets priser er ikke mindst tjenestehandlen steget kraftigt de foregående ti år. Tjenesteimporten blev stort set fordoblet i perioden 2000 til 2008, og tjenesteeksporten voksede næsten lige så hurtigt. Handelen med varer steg betydeligt i samme periode, om end ikke helt så markant. Vareimporten steg ca. 60 procent mens eksporten af varer steg ca. 40 procent. Den højere vækst i tjenestehandlen kan bl.a. tilskrives en kraftigere prisudvikling i forhold til varehandlen. Fusioner og virksomhedsopkøb i søfartserhvervet er en anden faktor, der har påvirket tjenestehandlen. Figur 5 Samhandel med udlandet, årets priser Indeks, 1990=100 Import af tjenester Eksport af tjenester Import af varer Eksport af varer Kapitalapparatet stort set uændret i 2010 Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af fast realkapital) var stort set uændret fra 2009 til Der var fra 2000 til 2010 en realvækst på 12,5 pct. Nettobeholdningen af fast realkapital har i hele perioden været kontinuert voksende, dog ikke meget i Ændringen i kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i årets priser afspejler nettoinvesteringerne (de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital) og de nominelle omvurderinger i perioden. Statistisk Årbog

4 Figur 6 Nettobeholdningen af fast realkapital Mia. kr Anm.: 2000-priser, kædede værdier. 2,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Realvækst i pct Stor stigning i produktiviteten -rettet På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. I 2010 steg timeproduktiviteten 5,8 pct. efter en nedgang i 2009 på 1,2 pct. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 2000 til 2010 var 0,9 pct. Figur 7 Markedsmæssig bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser pr. time, årlig vækstrate - rettet Pct Markant fald i lønkvoten De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster faldt betydeligt i 2010 og er næsten nede på 2007 niveau. Fra 1995 til 2006 havde lønkvoten en generelt svagt stigende stigende tendens, dog med markante fald i 2000 og Statistisk Årbog 2011

5 Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau med 68,6 pct inden faldet til 65,0 pct. i Nedenstående figur viser udviklingen i lønnens andel af den samlede bruttofaktorindkomst. Figur 8 Lønkvote 69 Pct Figur 9 Overskud på betalingsbalancens løbende poster Mia. kr Tabel Forholdet til udlandet Opsparing, betalingsbalance og gæld Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible bruttonational indkomst) steg jævnt fra 20,9 pct. i 1998 til 23,8 pct. i Herefter lå opsparingskvoten forholdsvis stabilt til og med 2008 med sit højeste niveau i 2005 og 2006, hvor den nåede over 25 pct. I 2009 faldt opsparingskvoten til 20,3 pct. I 2010 steg opsparingskvoten til 21,2 pct. Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv nettofordringserhvervelse. Nettofordringserhvervelsen faldt i både 2006 og 2007, men er siden steget markant og er for 2010 opgjort til 96,3 mia. kr. Udlandsgælden, netto, er igen afviklet En positiv dansk nettofordringserhvervelse betyder alt andet lige en nedbringelse af Danmarks udlandsgæld, netto. I 2005 havde Danmark for første gang siden 1950 erne ingen udlandsgæld, netto. Fra en nettoformue på 61 mia. kr. i 2005 steg gælden til trods for et solidt overskud på betalingsbalancen igen de efterfølgende år, således at nettogælden var 99 mia. kr. i 2008, men i 2009 blev gælden atter nedbragt, så Danmark havde en nettoformue på 76 mia. kr. og i 2010 en nettoformue på 167 mia. kr. Udviklingen skyldes, at gældsopgørelsen også er påvirket af såvel valutakurser som kurserne på værdipapirer. Statistisk Årbog

6 4 Finansielle fordringer Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue I 2009 steg husholdningernes finansielle nettoformue efter et fald i 2007 og især i I alle år havde husholdningerne en negativ fordringserhvervelse, netto. Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor positive kursreguleringer i 2009 har givet kursgevinster til husholdningerne, hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 har givet husholdningerne markante kurstab. Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber for yderligere tre hovedsektorer: selskabssektoren, sektoren for offentlig forvaltning og service samt udland. Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. Figur 10 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 600 Mia. kr. Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto 400 Ændring i finansiel nettoformue Inflationen Høj inflation i 2010 Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP, var i ,3 pct. Inflationen var dermed markant højere end i 2009 hvor den var 0,4 pct. hvilket var det laveste målte niveau registeret i nationalregnskabet der strækker sig tilbage til I 2008 var inflationen 3,9 pct. Den højeste siden I perioden forinden, fra , var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige årlige prisstigning var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3 pct. 368 Statistisk Årbog 2011

7 Figur 11 Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 5 Pct og nat02 6 International sammenligning International økonomisk stagnation I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global, med massiv økonomisk tilbagegang i samtlige lande med stor betydning for den økonomiske udvikling i Danmark. I 2010 vendte den økonomiske udvikling med markante stigninger i BNP til følge. Sverige, Japan og Tyskland oplevede de mest markante stigninger. Danmark oplevede cirka den samme vækst som EU som helhed. Kun USA er i 2010 over niveau fra 2007 hvor krisen startede. Tyskland og Sverige er cirka tilbage på 2007 niveau. Figur 12 BNP i udvalgte lande, faste priser Danmark USA Sverige Storbritannien EU27 Tyskland Japan Indeks, 2000= Kilde: Eurostat, New Cronos. Statistisk Årbog

8 Tabel 345 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt i markedspriser Import af varer og tjenester Forsyning i alt Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoinvestering Eksport af varer og tjenester årets priser, mio. kr * * * priser kædede værdier, mio.kr * * * årlig realvækst i pct ,4-1,6-0,2 1,0 0,7-2,4-1, ,3 7,7 3,8 4,7 1,8 6,7 2, ,4 11,1 4,9 3,8 1,3 5,4 8, ,4 13,4 6,5 3,6 2,8 11,9 9, ,6 4,3 2,5 3,0 1,3 1,9 2,8 2008* -1,1 2,7 0,1-0,6 1,6-5,7 2,8 2009* -5,2-12,5-7,7-4,5 3,1-23,0-9,7 2010* 2,1 2,9 2,3 2,2 1,0 1,2 3,6 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juli nat02 og nat Statistisk Årbog 2011

9 Tabel 346 Indkomstbegreber og indkomstanvendelse 2008* 2009* 2010* årets priser mio. kr. Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst Bruttofaktorindkomst, BFI Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttoværditilvækst Produktskatter Produktsubsidier Bruttonationalprodukt, BNP Aflønning af ansatte fra udlandet Aflønning af ansatte til udlandet Subsidier fra udlandet Produktion- og importskatter til udlandet Formueindkomst fra udlandet Formueindkomst til udlandet Bruttonationalindkomst, BNI Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Disponibel bruttonationalindkomst Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoopsparing Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer Offentlige bruttoinvesteringer Løbende saldo overfor udlandet Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet Betalte kapitaloverførsler til udlandet Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Inkl. lagerændringer. Nye tal forventes offentliggjort juli og nat03 Statistisk Årbog

10 Tabel 347 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste priser Årlig stigning i faste priser Faste priser Faste priser pr. indbygger Årlig stigning i faste priser pr. indbygger i faste priser 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 24 4, , gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 39 4, , gns. 44 1, , gns. 57 4, , gns. 79 3, , gns. 88-1, , gns. 95 3, , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , * gns , , Inkl. lagerforøgelser. Nye tal forventes offentliggjort april Tabel 348 Danmark og udlandet 2008* 2009* 2010* årets priser i mio. kr. Eksport af varer Turistindtægter Eksport af øvrige tjenester Aflønning af ansatte fra udlandet Subsidier fra udlandet Formueindkomst fra udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løbende indtægter fra udlandet i alt Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver Indtægter fra udlandet i alt Import af varer Turistudgifter mv Import af øvrige tjenester Aflønning af ansatte til udlandet Produktions- og importskatter til udlandet Formueindkomst til udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Løbende udgifter til udlandet i alt Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver Udgifter til udlandet i alt Varebalance (handelsbalance) Tjenestebalance Vare- og tjenestebalancen Saldo på de løbende poster Fordringserhvervelse, netto Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

11 Tabel 349 Offentlig forvaltning og service 2008* 2009* 2010* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Produktions- og importskatter Subsidier Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre Løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Samlet forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Faktisk kollektivt konsum Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

12 Tabel 350 Selskabssektor 2008* 2009* 2010* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst-og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm.: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

13 Tabel 351 Husholdningssektor 2008* 2009* 2010* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) Produktions- og importskatter + Subsidier + Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Individuel forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Faktisk individuelt forbrug Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm. 1: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

14 Tabel 352 Produktion Årets priser 2000-priser, kædede værdier * 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

15 Tabel 353 Bruttoværditilvækst Årets priser 2000-priser, kædede værdier * 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

16 Tabel 354 Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 2008* 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* I alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation mio. kr. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

17 Tabel 355 Præsterede timer Samlede præsterede timer Præsterede timer for lønmodtagere 2008* 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* tusinde timer Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

18 Tabel 356 Beskæftigede og lønmodtagere Beskæftigede i alt 1 Heraf lønmodtagere * 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* antal personer I alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Inklusive beskæftigede midlertidigt på orlov. 2 Inklusive lønmodtagere midlertidigt på orlov. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

19 Tabel 357 Privat forbrug Årets priser 2000-priser, kædede værdier * 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* Privat forbrug i alt Husholdningers forbrug på dansk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Elektricitet og brændsel Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter o.l Anskaffelse af kørekøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Turistbalance Turistindtægter Turistudgifter Organisationer, foreninger mv Varer Varige Halvvarige Ikke varige Tjenester Boligbenyttelse Andre tjenester mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juli Tabel 358 Investeringer Årets priser 2000-priser, kædede værdier * 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* Maskiner og inventar Transportmidler Bygninger og anlæg Boligbyggeri Andet byggeri Anlæg Stambesætninger Anskaffelse af værdigenstande, netto Købt og egenudviklet software Orginalværker inden for underholdning, kultur og kunst Efterforskningsboringer Faste bruttoinvesteringer Heraf: nye investeringer i offentlig forvaltning og service Lagerforøgelser Bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

20 Tabel 359 Faste bruttoinvesteringer Årets priser 2000-priser, kædede værdier Faste bruttoinvesteringer i alt Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Heraf: Offentlig forvaltning og service Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Industri Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Energi- og vandforsyning Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Bygge og anlæg Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Handel, hotel og restauration Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Transport, post og tele Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Finansiering og forretningsservice Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n Offentlige og personlige tjenester Maskiner, inventar og transportmidler Bygninger og anlæg Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n mio. kr. 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. 2 Ekskl. anskaffelser og afhændelser af værdigenstande. Nye tal forventes offentliggjort november Statistisk Årbog 2011

21 Tabel 360 (side 1 af 2) Forsyning med varer SITC Dansk omsætning Import inkl. told Eksport Indenlandsk forsyning Anvendt til Forbrug i produktionen Husholdningernes forbrug Offentligt 1 forbrug Investeringer, lagre 0 Næringsmidler og levende dyr i alt Levende dyr Kød og kødvarer Mejeriprodukter og fugleæg Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Korn og kornvarer Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Diverse næringsmidler i.a.n Drikkevarer og tobak i alt Drikkevarer Tobak og tobaksvarer Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt Huder, skind og pelsskind, uberedte Olieholdige frø og frugter Gummi, herunder syntetisk og regenereret Træ og kork Papirmasse og papiraffald Tekstilfibre og affald Gødningsstoffer og mineraler Malme og metalaffald Animalske og vegetabilske materialer i.a.n Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. i alt Kul, koks og briketter Rå mineralolier og produkter deraf Gas Elektricitet Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks i alt Animalske olier og fedtstoffer Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb Anim. el. veg. olier mv., bearbejdede; voks Kemikalier og kemiske produkter i alt Organiske kemikalier Uorganiske kemikalier Farve- og garvestoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler Gødningsstoffer, bearbejdede Plast, ubearbejdet Plast, bearbejdet Kemiske materialer og produkter i.a.n Bearb. varer, hovedsagligt halvfabrikata i alt Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind Gummi, bearbejdet, i.a.n Træ- og korkvarer, undt. møbler Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n Jern og stål Ikke jernholdige metaller Metalvarer i.a.n mio. kr. 1 Varer, der indgår i produktionen af tjenesteydelser i offentlig forvaltning og service, er indeholdt i "Forbrug i produktionen". Varer anvendt til offentligt forbrug omfatter hovedsageligt tilskudsordninger, fx til medicin. Nye tal forventes offentliggjort november Statistisk Årbog