Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Transkript

1 Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og DKR-nummer: der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen af helt lovlydige vokset Sagsbehandler: MBI betragteligt. Der er dog ingen grund til at erklære forebyggelsen for afsluttet, slukke lyset og gå hjem. For det første er det netop nu, at de gode forebyggende indsatser skal fortsættes. Der skal fortsat arbejdes med tidlig forebyggelse i hjemmet, i skolen og på ungdomsuddannelser og i det hele taget alle steder hvor man kan nå børn og unge. For det andet viser undersøgelser, at der er en lille gruppe af unge med mange kriminelle erfaringer, der ikke bevæger sig mod større lovlydighed i samme omfang, som den store gruppe med få og ikke alvorlige kriminalitetserfaringer. Denne gruppe skal vi sætte øget fokus på i fremtiden. Det er dog vigtigt ikke at slippe den tidlige og generelle indsats, blot fordi den har virket. Der skal fortsat være fokus på, at der arbejdes tværfagligt i forebyggelsen, og på at målet er at inkludere børn og unge, for derigennem at sikre et godt liv til så mange som muligt. DKR mener På baggrund af den seneste udgave af ungdomsundersøgelsen Lovlydig ungdom fra 2011 har DKR identificeret 3 centrale opmærksomhedsområder: Skolen er vigtig. Kontrasten mellem de ikke-kriminelle og de kriminelles

2 skole-situation er øget på en lang række områder. Det betyder, at det er vigtigt at sikre, at alle børn og unge har en fagligt stimulerende og socialt og personligt tryg og tilfredsstillende skoletilværelse. Side 2 Fritid med mening. Det er forholdsvis nyt, at en gadeorienteret livsstil kan ses som en selvstændig faktor med betydning for kriminalitet eller lovlydighed. Det er ikke det at opholde sig på gaden i sig selv, der kan være en risikofaktor, men en livsstil hvor det indgår, sammen med andre faktorer som fx hurtigt at bruge sine lommepenge og at gå meget ud og til fest. Samlet set vil det sige, at det er vigtigt at understøtte en fritid med mål og mening. Særligt udsatte og individuelle risikofaktorer. DKR vil arbejde med de særligt udsatte børn og unge på flere fronter. Dels gennem en afdækning af hvad der karakteriserer disse unges tilknytning til skolen, og dels en afdækning af hvordan individuelle risikofaktorer som fx ADHD spiller ind og gør nogle børn og unge særligt sårbare i forhold til kriminalitet. DKR anbefaler Der er ingen enkle løsninger på udfordringen med ungdomskriminalitet. Danmark har en lang tradition for koordinering af indsatser med SSP. En indsats som er lokalt forankret, og hvor der sættes ind på flere fronter samtidigt må antages, at give de bedste resultater. Der må også arbejdes på såvel langt som kort sigt. Forebyggelse på langt sigt Små børn Sundhedspleje og forældrestøtte Der er god dokumentation for at indsatser, der sættes ind allerede i forbindelse med fødslen kan have stor betydning for barnets muligheder for at gennemføre skolen og for de faglige resultater. I Danmark har vi allerede et generelt tilbud om sundhedspleje til alle familier. En undersøgelse af om, denne indsats kunne give endnu bedre resultater kan iværksættes. Programmer, der støtter vordende forældre eller småbørnsforældre, har også vist god effekt. Sådanne programmer kan tilbydes systematisk. Daginstitutioner og forældrenetværk Også daginstitutionerne er essentielle i arbejdet med den tidlige indsats. En tryg og sikker daginstitutionstilværelse er med til at give det enkelte barn nogle trygge vilkår at starte livet i. Derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på, at daginstitutionsområdet understøtter det hele barn på en god, udviklende og omsorgsfuld måde. Forældrene har en særlig mulighed for at støtte op om et inkluderende miljø i dagsinstitutionen. Store børn og unge Skolen forældrene - børnene For et barn er skolen en stor del af dets hverdag. Et stærkt samspil mellem hjem, skole og institution er et vigtigt element i en tryg opvækst for

3 et barn. Socialstyrelsen anbefaler en række evidensbaserede indsatser, som kan styrke denne relation fx PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil. DKR bakker op om disse anbefalinger. Side 3 De indbyrdes relationer mellem børnene i klassen og i skolen har betydning for børnenes senere udvikling. En række metoder, der kan anvendes i skoler eller klasser har vist kriminalpræventiv effekt fx antimobningsindsatser og konflikthåndteringsprogrammer. Indsatser baseret på social pejling fx Ringstedprojektet har dokumenteret kriminalpræventiv effekt. Det drejer sig om indsatser, hvor der arbejdes med børnenes overdrevne forestillinger om andres risikoadfærd. Der bør arbejdes med denne metode i alle skoler. I disse tider med et betydeligt fokus på inddragelse af frivillig og private i at løse vores fælles udfordringer vil forældrenetværk være en nærliggende vej til at støtte op om god trivsel og godt sammenhold i klasserne, hvilket har en positiv effekt på den generelle skole tilknytning. Fritiden Relationer og normer udvikles også i andre fællesskaber end samspillet med forældrene og i skolen. Dagtilbud, andre organiserede offentlige tilbud i fritiden og aktiviteter, i de områder hvor børn og de unge bor kan danne en god ramme om udviklingen af hensigtsmæssige normer og gode relationer. Det er fx veldokumenteret, at mentorordninger har kriminalpræventiv effekt. Det har DKR blandt andet dokumenteret i en kortlægning af den eksisterende viden om effekten af mentor- og fritidsindsatser. SSP SSP-samarbejde er det centrale omdrejningspunkt i forebyggelse af ungdomskriminalitet i Danmark. Et samarbejde, der er blevet finpudset gennem tre årtier, og som i sin opbygning legemliggør det hele blik på børn og unge. Skal man sætte helhedsorienteret ind er det ikke tilstrækkeligt, at adskilte myndigheder betragter og håndterer en ung i risiko. Der skal tænkes fælles og lægges fælles planer. Det er derfor fortsat vigtigt at understøtte og videreudvikle SSP-samarbejdet. Specialområdet - Den kriminalitetsfremmende effekt af at være særligt sårbar 25 % af unge på sikrede afdelinger er mentalt udviklingshæmmede. Flygtningebørn er voldsomt overrepræsenterede i de sikrede institutioner. Der bør arbejdes intensivt med at vurdere om de sårbare børn får den støtte og pålidelige voksenkontakt, der kan sikre en oplevelse af at være en del af samfundet og at kunne anvende samfundet muligheder.

4 Tidlig psykiatrisk undersøgelse af unge, der viser antisocial adfærd, må antages at kunne afdække særlige behov, som dermed kan adresseres relevant og holde de unge ude af kriminalitet. Side 4 Indsatser på kort sigt Enkeltsagsbehandling I flere kommuner har man gode erfaringer med et system til hurtig koordinering af indsatser, når unge udviser bekymrende adfærd. Registrering af dialogen om den unge og beslutningerne skal sikre et overblik over udviklingen i den forebyggende indsats. Beredskabsplaner Man har også gode erfaringer med koordinerede planer for, hvordan myndighederne håndterer krisesituationer, når situationer spidser til. Politimæssige hotspot indsatser Det er særdeles veldokumenteret, at en massiv politiindsats i områder med særlig høj kriminalitet kan have betydelig effekt uden at kriminalitet glider et andet sted hen. DKR projekter på området Forældrenetværk Samspillet og dialogguiden DKR vil motivere forældre i indskolingen til at etablere forældrenetværk, hvor også udsatte familier integreres. Stærke relationer på tværs af alle forældre og elever styrker klassens sociale kapital og trivsel til gavn for alle. Samtidig er et godt forhold til skolen med til at mindske risikoen for at ende i kriminalitet. Grib Konflikten At kunne samarbejde, lytte aktivt og sætte sig i andres sted er sammen med kreativitet og et godt selvværd nogle af de ingredienser, der udvikler kompetence i konstruktiv konflikthåndtering. Det er såmænd også efterspurgte kvaliteter på mange arbejdspladser. Det faglige og sociale går hånd i hånd. Det er målet med bogen at inspirere skoler til at sætte konflikthåndtering på dagsordenen og at give ledere, lærere, SFO-pædagoger samt lærer- og pædagogstuderende lyst til at afprøve metoderne. En væsentlig del af det faglige grundlag og metoderne er udviklet i Center for Konfliktløsning og bruges med tilladelse herfra. Alle de andre gør det Teori og metodecentret (UCC) er valgt til at evaluere Alle de andre gør det. Evalueringen er designet som et kvasieksperiment med forsøgs- og kontrolgrupper, der følges inden og efter afviklingen af temadage på forskellige skoler i landet. Projektet løber over årene 2012 til 2015.

5 Projektet starter op i februar I 2012 er målet, at den egentlige evaluering bliver sat i værk i form af førtest og måling efter temadag i forskellige klasser på forskellige skoler, hvor der bliver indsamlet data ud fra spørgeskema, interviews og observationer. Afrapporteringen i form af den første midtvejsrapport forventes at være klar i foråret Side 5 En undersøgelse af problemskabende ungdomsgrupper i Danmark DKR ønsker at undersøge, hvad der kendetegner de problemskabende ungdomsgrupper - som grupper. Hensigten hermed er at skabe et vidensgrundlag, der kan bruges til at målrette og fokusere den forebyggende indsats. Samtidig vil undersøgelsen blive en platform, hvorfra DKR kan præsentere vores forebyggelsestilgang til kriminelle ungdomsgrupper Ungdomskriminalitet samarbejde med kommuner og lokalråd DKR vil indsamle viden om metoder og implementeringsprocesser, der virker i forhold til ungdomskriminalitet. Den nye viden sættes i spil i praksisfeltet gennem et ambassadørnetværk, i samarbejde med landets kommuner. Viden om forebyggelsesmetoder, der relaterer sig til lav selvkontrol DKR tilvejebringer og nyttiggør viden om særligt sårbare unge og relevante kriminalitetsforebyggende indsatser, der er lovende i en dansk kontekst. Fokus er på børn og unge, der er særligt sårbare på grund af vanskeligheder med impulsivitet og/eller lav selvkontrol.