Et godt børneliv et fælles ansvar
|
|
- Mads Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen
2 Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det strategiske udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar. Indenfor denne ramme vil mange projekter, centrale og decentrale arbejdsgrupper være med til at virkeliggøre målene for dette udviklingsprogram. 1. Formål og baggrund for Et godt børneliv et fælles ansvar Der er truffet en politisk beslutning i de tre udvalg: Skole- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget om, at der igangsættes et flerårigt centralt ledet og støttet udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar, som skal være rammen om individuelle decentrale udviklingsprojekter. Formål Formålet med udviklingsprogrammet er at støtte sundhedsplejen, PPR, dag- og fritidsinstitutioner samt skoler i bestræbelserne på, at børn og unge med særlige behov (0 18 år) kan blive længst muligt i normalmiljøet: i eget hjem, i egen daginstitution og på egen skole, og at deres generelle og specifikke behov bliver tilgodeset bedst muligt. Der skal i højere grad end nu: tages udgangspunkt i de yngste børns (0-5 år) nære relationer og behov for stabile og trygge voksne, der er vigtige for udvikling af barnets bevidsthed og følelsesliv. tages udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børn og unge har. skabes mulighed for, at alle børn og unge får en plads i et forpligtende fællesskab med kammerater og voksne. udvikles rummelige lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed i indsatsen for at inkludere flere børn og unge, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at mennesker lærer og udvikler sig på forskellige måder. fokuseres på udvikling af børnenes og de unges personlige og sociale/kulturelle kompetencer (deres adfærd, kontakt/relationer og deres trivsel). Baggrund Igennem flere år har Ballerup Kommune haft fokus på at skabe mere rummelighed i dagtilbud og skoler. Her har hensigten været at sikre flere børns og elevers forbliven i normalmiljøet. På trods af disse bestræbelser er omfanget af børn og elever, der bliver henvist til specialpædagogisk bistand og specialundervisning steget mærkbart. Ved en opgørelse i sidste halvdel af 2004 kan vi konstatere, at 31,5% af eleverne fra 6 16 år har modtaget et særligt tilbud, hvor specialundervisningsressourcer har været anvendt (fra den mindst indgribende form til den mest vidtgående form). Endvidere var der i skoleåret % af de kommende børnehaveklasseelever, der fik udsat deres skolegang.
3 2. Indsatser Resultatmål 1) Der skal ske en analyse af igangværende initiativer. 2) Der skal ske en generel fokusering på den pædagogiske praksis og virkelighed, som børnene deltager i for at få videreudviklet et mere anerkendende barneperspektiv, der kan bidrage til en bredere forståelsesramme for børn som helhed. 3) Der skal især fokuseres på de menneskelige samspil dvs. de indbyrdes relationer mellem barnvoksen, voksen-voksen og barnbarn. 4) Der skal arbejdes på at sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes og de unges liv. 5) Der skal videreudvikles mere fleksible lege-/lærings- og undervisningsmiljøer. Dette skal ske på baggrund af en videreudvikling af institutionskulturer, der forbinder teori og praksis. Her skal der tages afsæt i arbejdet med de skolepolitiske mål, i udvikling af Der gennemføres fokusgruppeinterview med sundhedsplejen, alle skoler, institutioner, PPR og PC. Interviewene analyseres mhp. at få skabt et overblik over planlagte projekter og interessenternes idéer og tanker i relation til udviklingsprogrammet. Dette sker i dialog med alle interessenter ved fx informationsmøder, dialogmøder, seminarer, konferencer, projektledermøder, netværksmøder samt via efter- og videreuddannelse. Pædagoger, pædagogmedhjælpere, lærere og andre professionelle har fokus på det menneskelige samspil og de indbyrdes relationer. Dette sker i den pædagogiske praksis, i undervisningen og kvalificeres på efter og videreuddannelseskurser for fx: Ressourcepersoner som fx AKT-lærere og projektledere Støtteteamet/PPR Sundhedsplejen Ledere i skoler og institutioner Lærere og pædagoger til fælles praksisudvikling Evt. videreuddannelse på PD-niveau for enkelte medarbejdere (2 moduler) Der skal ske en videndeling mellem de professionelle og forældrene om børnene ved alle overgange fra institution til institution. Dette kan fx ske ved at udvikle samtaleark, der udfyldes af forældre og de professionelle, eller ved en mundtlig formidling på konferencer om de enkelte børn. Der kan fx også arbejdes med Den røde tråd, kuffertmetoden eller anden form for portfolio. Der skal gennemføres en analyse af, hvorfor 17 % af børnene får skoleudsættelse. Der skal være afprøvet forskellige eksempler på fleksible lege-, lærings- og undervisningsmiljøer.
4 læreplaner i børnehaverne, i de kommende læreplaner for fritidshjem/-ordninger, den kommende ungepolitik, de kommende institutionspolitiske mål. 6) Udviklingsprogrammet skal tilvejebringe et fælles afsæt for koordination, erfarings- og videndeling m.v. i sundhedsplejen, daginstitutioner, skole og PPR. 7) PPR, Børn & Unge samt Job & Familie skal foretage en revurdering af ressourseanvendelsen til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger såvel centralt som decentralt. 8) Der skal ske en ændring af PPRs arbejde i forhold til en mere konsultativ rolle bl.a. i relation til børns adfærd, kontakt og trivsel. Der etableres lokale projektnetværk, der har fokus på samme udviklingsområde. Netværkene for de projekter, der er godkendt juni 2005, skal være etableret senest september Der afholdes en årlig konference om De gode fortællinger, hvor projektledere fortæller om deres erfaringer. Der etableres fælles tværfaglige fora som afsæt for koordination, erfaringsudveksling og videndeling med henblik på tidlig indsats overfor sårbare familier. PPR, Børn & Unge samt Job & Familie foretager en undersøgelse af de indtil nu anvendte ressourcer, hvorefter resultaterne analyseres, og der stilles forslag til en ændring af ressourceanvendelsen. Dette drøftes med interessenterne. Dette sker via PPRs omorganiseringsprojekt, der bl.a. indebærer en distriktsopdeling og tværfaglige team omkring distrikterne. Dette projekt forløber i tre år. 3. Programmets succeskriterier Under programmet vil der blive gennemført en række projekter. De skal leve op til et eller flere af følgende kriterier for at kunne deltage i programmet: Der fokuseres på at udvikle den pædagogiske praksis og de lokale miljøer, som børnene deltager i med henblik på at skabe øget rummelighed. Der videreudvikles et mere anerkendende barneperspektiv, der kan bidrage til en bredere forståelsesramme for børn og unge som helhed. Der tages udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som de enkelte børn og unge har. Der arbejdes på, at alle børn og unge får en plads i et forpligtende fællesskab med kammerater og voksne. Der etableres lege-, lærings- og undervisningsmiljøer, der i højere grad end ellers vægter mangfoldighed og forskellighed i indsatsen for at inkludere flere børn og elever, her tænkes blandt andet på en videreudvikling af fleksible læringsformer og undervisningsmiljøer. Den pædagogiske praksis skal tage større hensyn til, at mennesker lærer på forskellige måder. Der fokuseres på udvikling af børnenes og de unges personlige og sociale kompetencer i øvrigt: deres adfærd, kontakt/relationer og deres trivsel.
5 Der sikres en større grad af kontinuitet og sammenhæng i børnenes og de unges liv. Det sikres, at børn og unge medinddrages i projekternes planlægning og gennemførelse afpasset børnenes/de unges udvikling. Når de udviklingsprogrammet afsluttes efter fem år, skal nedenstående succeskriterier gerne være opfyldt: Alle professionelle, der arbejder med børn og unge i Ballerup Kommune, har fået et mere anerkendende barnesyn. Den pædagogiske praksis er blevet mere rummelig. Der er færre indstillinger til PPR til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger (indstillingsprocenten skal over tid falde til 15 % til den almene specialundervisning og 3 % til den vidtgående specialundervisning.) At der er udviklet et fælles værktøj/en fælles metode til registrering af den specialpædagogiske virksomhed opgjort i antal elever og ressourceforbrug. Færre børn henvises til anbringelse udenfor hjemmet/kommunen. Faldende udgifter til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger de frigivne ressourcer skal understøtte rummeligheden i den almene daginstitution og skole mfl.. Det tværfaglige samarbejde mellem Job & Familie, sundhedsplejen, PPR samt skoler, institutioner mfl. er blevet videreudviklet, så der er øget samarbejde omkring de enkelte børn og unge, hvorved hjælp og støtte kan gives hurtigere, mere målrettet og bedre koordineret. 4. Programmets relation til Ballerup Kommunes politikker mv. Programmet tager afsæt i det børnesyn, der udtrykkes i Ballerup Kommunes børnepolitik, integrationspolitikken, de kommende institutionspolitiske mål, den kommende ungepolitik samt de skolepolitiske mål. Under programmet vil der blive tilknyttet flere forskellige projekter. 5. Organisering af programmet Programmet er organiseret med en programejer, en programledelse, en styregruppe, en programgruppe med centrale arbejdsgrupper samt de decentrale projekter. Desuden indgår en følgegruppe med alle interessenterne. (Se bilag 1) De enkelte aktørers navne og interessenterne i de forskellige dele af programmets organisering fremgår af bilag 2. Opgave- og ansvarsfordeling for de enkelte elementer i programmet fremgår af bilag Tidsplan Udviklingsprogrammet forløber over fem år fra 2004 til Der gennemføres fire faser: Idéfase, planlægningsfase, gennemførelsesfase og en afsluttende fase med evaluering og perspektivering i programmet og i de enkelte projekter. Idéfasen og planlægningsfasen for projekterne skal i skoleåret opfattes som et beredskabsår, hvor: allerede igangsatte projekter fortsætter deres arbejde justeret i forhold til udviklingsprogrammet. allerede planlagte projekter igangsættes. øvrige projekter planlægges mhp. start august Se Tidsplan, bilag 4, Milepælsplan, bilag 5 og Kommunikationsplan, bilag Overdragelse efter programmets ophør På baggrund af erfaringerne undervejs, midtvejsevalueringen samt de afsluttende evalueringer i 2009 træffer Ballerup Kommune endelig beslutning om, hvordan erfaringerne kan danne grundlag
6 for en beslutning om gældende praksis i fremtiden inden for sundhedspleje, skole, daginstitution, PPR samt forvaltningen, dvs. alle der arbejder med børn og unge fra år. Projektejer formidler resultaterne til direktionen og det politiske niveau. 8. Opfølgning Opfølgning af programmet vil ske via programledelsens elektroniske nyhedsbreve, der regelmæssigt (3 gange årligt) sendes til interessenterne samt programledelsens statusrapporter til Følgegruppe og Styregruppe. De enkelte projekter forpligter sig til en gang årligt via deres årsberetninger og en statusopgørelser i juni (afkrydsningsskema) - at give programledelsen en afrapportering. Se Milepælsplan, bilag 5 og Kommunikationsplan, bilag Programmets evaluering Der udarbejdes en status, og udviklingsprogrammet og projekterne evalueres eksternt både midtvejs (mhp. eventuelle justeringer) og som afslutning på programmet. Udviklingsprogrammet og projekterne tænkes også evalueret internt, så evalueringen løbende kan give muligheder for justeringer af både programmet og projekterne. Dette vil ske i dialog med programledelsen og programgruppen. 10. Programmets økonomi Der er afsat kr. til planlægning, mødevirksomhed, afdækning af institutionernes egne forslag, formidling, videndeling mv. i Disse penge er overført til Der budgetteres med kr. pr. år de næste fem år ( ). Heraf bruges de ca. tre mill. til projektet Pædagoger ind i skolen (5/12 i 2005) og kr. anvendes til konferencer, netværksdannelse, uddannelse, formidling mv. (5/12 i 2005). Midler til efter- og videreuddannelse finansieres desuden dels af en del af eksisterende kursusmidler til lærere, dels af en del af eksisterende kursusmidler til pædagoger og pædagogmedhjælpere. Derudover sker der en omdirigering af personaleressourcer fra linjeorganisationen med henblik på programledelse af udviklingsprogrammet samt til programgruppe og øvrig deltagelse i de decentrale arbejdsgrupper og projekter. Det er intentionen, at der på sigt sker en omdirigering af ressourcer fra specialundervisningen og de specialpædagogiske foranstaltninger til arbejdet med børn og unge i deres hjem, institutioner og skoler. Der vil blive søgt om tilskud fra forskellige fonde/statslige midler til udviklingsprogrammet. Evalueringen af de decentrale projekter finansieres af frigjorte kommunale midler samt via skolernes og institutionernes egne ressourcer.
Programejer Programledelsen. Programejer. Programejer. Programejer. Programledelsen. Programejer. Programledelsen. Programledelsen.
Milepælsplan Milepælsplanen er et dynamisk redskab, der løbende justeres. Et godt børneliv - et fælles ansvar d. 23.10.08 Tidsfrist Milepæl Ansvarlig Gennemført 2004 September Programskitse udarbejdes
Læs mereInklusion et fælles ansvar
Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?
Læs mereProjektaftale. Klar til start forældrerådgivning
Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust Hvordan arbejde med kvalitet på dagtilbudsområdet? Overordnet forpligtelse hos samtlige voksne omkring barnet til at tage hånd om børnene, så der
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereGlostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.
Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereStyrket samspil på det samlede børneområde
Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereUdviklingsaftale for Dagtilbudsområdet
Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereForældre som samarbejdspartnere
Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereSystematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og
Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereNetværk på dagtilbudsområdet
Økonomi At sikre vedligeholdelse af den faglige indsats At videndele på tværs af områderne At målsætte og evaluere At skabe fællesskab på tværs Formål Fagligt fællesskab på tværs af de 5 dagtilbudsområder
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereTilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereDialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune
Dialogmøde 18-09-2017 Udfordringer til alle og uddannelse for flere Program 17:30 Velkomst v/ Claus Clausen 17:35 Opdatering på budgetforhandlinger v/claus Clausen 17:45 Oplæg om udspillet og det videre
Læs mereDagplejen Aftalemål November 2016
Dagplejen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereResultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg
Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mere- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereUdviklingskontrakt for Låsby skole 2018.
Udviklingskontrakt for Låsby skole 2018. Det er målet, at der fortsat arbejdes med at realisere vision og mission for Låsby skole, herunder at Låsby skole er byens skole. Inden for de tre udviklingsspor
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereSkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mere