Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Transkript

1 Institutionens navn: Dato for tilsyn: Deltagere ved tilsynet: Else Levy Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Tilsyn foretages af: Mette Ankjær Andersen Skemaet udfyldes forud for tilsynsbesøget tilsendes den pædagogiske konsulent en uge inden besøget BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering af læreplan for 2010? Har personalet kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Har hele personalegruppen kendskab til børnog ungepolitikken? Anvendes børn- og ungepolitikken til planlægning af arbejdet? Status på økonomi Herunder: børnetal og personaletimer 14 vuggestuebørn og 42 bh Forældrebestyrelsen afholdte møder, antal 4 Pædagoger/medhjælpere fordeling 6 medh og 5 pædagoger Studerende (pædagog/pau) 0 Vakante stillinger 2 1

2 BASISKVALITET Intro til nye medarbejdere - hvad gør i? Mentorordning MUS har alle haft en samtale? i 2010 APV mængde af sygefravær? Behov for omsorgssamtaler? TR/SR har I haft valg i år? Navn på den/de valgte? Nej Hvad gør i for at forebygge ulykker? SR tjekker Hvor mange ulykker har i haft det sidste år? Ingen Hvornår er sikkerheden på legepladsen sidst blevet kontrolleret? Den bliver tjekket en gang om ugen Er udbedringer foretaget? ja Hvis der ikke er foretaget udbedring, hvornår gøres det? Hvad gør i for at opretholde en god hygiejne blandt personale og børn? Taler med børn og voksne om vask af hænder og afspritning Hvordan opfylder i lovgivningen om røgfrie miljøer? Hvor mange i personalegruppen har taget førstehjælpskursus indenfor de seneste 2 år? Har i planlagt førstehjælpskurser i 2011? Specifikt punkt der ønskes drøftet med den pædagogiske konsulent? Vi ryger udenfor Alle Nej Timer til næste år 2

3 AFTALT KVALITET 3

4 Fra sidste års tilsyn og generel tilbagemelding Hvordan har i oplevet processen, når i planlægger arbejdet med læreplanen? Hvad udfordrede jer mest med hensyn til at gennemføre projekter fra læreplanen? Hvordan har i arbejdet med evaluering af læreplanen? Hvordan har i arbejdet med børnemiljø? (spurgt børnene) Børn med særlige behov hvordan er i særligt opmærksomme på dem?( bruges BTI) Hvor mange børn er blevet sprogvurderet? Hvor mange har takket nej? Hvor mange børn skal have en fokuseret sproglig stimulering (særlig indsats) hvordan organiseret det? Har noget vedr. sprogvurderinger overrasket jer? Der er blevet arbejdet med Trivsel og kommunikation i huset i årets løb. Der har været liv og summen når der har været arbejdet med børnene i små grupper, med aktiviteter. Børnene deles så alle har en primærperson. Der er et personale der har ønske om at lave flere aktiviteter, så det ikke i sammen udstrækning skal være børnene selv der bestemmer hvad de vil. Der har været to der har lavet læreplanstemaerne som er blevet drøftet på fælles. Der er en fra hver stue der tilrettelægger aktiviteter og som uddelegere arbejdet så alle deltager. Det har betydet at der er kommet meget mere struktur. Det er skemalagt at der evalueres i alle grupperne. Der har været mange ideer til at igangsætte aktiviteter. Der har været en del vikarer på i årets løb, det har været svært at sætte vikarer ind i tankerne, fordi vikarer ikke har været en del af huset. Der har været svært at mødes for at planlægge, fordi så er vikarer alene på stuerne. Der har været arbejdet med kommunikation, med en HR medarbejder, og med hvad vil huset gerne kendes på. Husets værdier. Desuden har værdien af arbejde for den enkelte været i fokus. Der har været drøftelse omkring hvad børnene skal kunne når de forlader huset. Der har været strukturændringer i huset pga. flere mindre børn. Det har været en hektisk uge at arbejde med temaet, men sjovt for børnene. Der er de sidste gang lavet evaluering lige efter forløbet, der ses på hvad børnene laver/leger videre på som der har været arbejdet med i temaerne. Der ses på hvordan børnene bruger den viden og de oplevelser de har fået med. Der er i gang med at lave en aktivitetskasse, for at personalet kan hente inspiration. Til samling spørgers ind til hvad børnene har af oplevelser. Forældrene opfordres til at sige hvis børnene ikke er glade for at komme, der tales med børnene om at blive drillet, børnenes trivsel. Alle voksne taler med børnene om hvordan konflikter opleves. Børnene kommer og fortæller hvad de oplever. Der ønskes at arbejde med at hjælpe/trøste hinanden børnene imellem. Der har ikke været BTI i gang, men de børn er i fokus. Psykologen bruges til supervision og Trads og Kuno Beller. Talepædagogen bruges til sparring. Der er en del børn med særligt behov. To støttepædagoger Der er én der har takket nej, alle de andre 3 årige sprogvurderes. Der er 10 børn der får en særligt fokus (suttebid og tosprogede), det er ofte først senere der er behov for en særlig indsats. Der er sproggrupper hver uge for en gruppe børn med sprogpædagogen. Der er variation i samarbejdet med forældre ift. At det er vigtigt at der gøres en særlig indsats i hjemmet. Selvom flere forældre selv har haft bekymringer, følges der ikke altid op derhjemme. 4

5 Hvordan fungerer samarbejdet med forældrebestyrelsen? Er der særligt fokusområde pt Forældremøder: Hvilke informationer og dialoger indgår på møder med forældre? Hvor stor er tilslutningen til møderne? Forældresamtaler og det uformelle forældresamarbejde? (har i faste procedure) Hvem af personalet har deltaget i kompetenceudvikling det sidste år? (hvilke: ugekurser, moduler, uddannelsesdage) Har der været udtrykt ønsker om kompetenceudvikling i ikke har opfyldt? Personalefravær: sygdom, orlov, uddannelse Ledelsesteam: Er der uddelegeret opgaver og hvordan forløber det øvrige samarbejde? Det er velfungerende med en engageret bestyrelse. Bestyrelsens beføjelser er blevet skarpere, forældre forstår hvad deres opgave er. Der er tydeligere hvad der gerne vil gøres for Valmuevej. Der er to om året, et med foredragsholder og valg med stuemøde efterfølgende. Der er ønske om at lave temaer på forårsmødet, så forældrene bliver mere interesseret i deres hverdag i institutionen. Der har været spurgt om forældrene har emner de ønsker at drøfte på forældremøderne. Der kommer ca. halvdelen, særligt foredrag trækker mange forældre. Forældre indkaldes til samtaler hvis der er behov, ofte med en dagsorden. Forældre beder selv om samtaler. desuden inviteres til samtaler 3 mdr efter vuggestue start og efter børnehave start og igen før skolestart. Der er mange snakke med forældrene i hverdagen, det er vigtigt at der bliver fortalt de små historier. Det er et vigtigt fokus. Der er stor variation hvad forældre viser interesse for af hverdagssamtaler. Der holdes sommerfest og julefest som bestyrelsen arrangere, hvor personalet har aktiviteter. Der er rigtig stor deltagelse. Det har været svært at få personalet på kurser udenbys. Leder på ledermodul. Sprogkursus Nej Der har været en langtidssygemelding, med afsked forud. Der har været to langtidssyge. Ellers er sygefraværet lavt. Der er en af de sygemeldte der skal på barsel sidst på året. Den seneste tid er souschefen primært kun på stuen. Der er ad hoc opgaver der løses i temaet. 5

6 KVALITETSUDVIKLING Er der noget særligt i arbejder med pt.? (fortælling om jer) Har i valgt nogle overordnede fokusområder i jeres dagtilbud? Der er en glæde og åbenhed ift. Børn og forældre. God stemning, med glade børn og voksne. Der arbejdes på det fremadrettet. Det er troværdige voksne som børnene har tillid. Børnene tages alvorligt og der lyttes til dem. Et ønske om at signalere: At personalet er til at regne med. Hvordan mener i at personalet får ny viden i læreplansforløbet? (Bliver klogere på egen pædagogisk praksis) Det er pt. et problem, da den pædagog der er skarpest på læreplaner går på barsel. Der ønskes yderligere viden om læreplaner. Der kan godt være tydeligere markeringer omkring pædagogikken blandt personalet, markante debatter. Fremover skal hver stue have debatter om faglige ting. For at finde den røde tråd. Hvilken gavn mener i det har for børnene, at i har læreplaner? Hvordan sikrer i jer at alle børn trives og udvikles løbende? LP modellen hvordan arbejder i med den? Hvor skaber i rum for faglig refleksion? Der reflekteres over fx sprog, på den måde opdages det hvor der er børn der halter lidt eller børn der har særlige kompetencer. Der ses på børnene på det niveau de er på. Det at der gøres noget i fællesskab, har stor betydning. Der er en summen i huset, der er børn der viser gælde ved andet end det de selv vælger. Der er ikke flere børn end at alle ses, der er en informationsbog, hvis der er et barn der skal tages særligt hensyn til. Der skal gøres ekstra ud af at informere hinanden i personalegruppen. Det at have en tæt kontakt til børnene i hverdagen og ift. Forældrene medvirker til at holde fokus på trivsel. Et særligt fokus kan mærkes, det gør en stor forskel. Der arbejdes med det stuevis, psykologen går ind i modellen og guider personalet igennem. Psykologen har været 3 gange på grupperne. Det er indtil nu mest når der er særlige behov, i mindre omfang i tænkningen. Der har ikke været afholdt LP møder. Personalemøder og stuemøder. Der er ønske om mere faglige diskussioner omkring Valmuevej, der afsættes tid til faglige diskussioner på p- møder- Mandagsmøder er koordinering en for en for hver stue. Hvad gøres der hos jer for at understøtte medarbejderudvikling? Mangler i viden om: udsatte børn, sprogarbejde eller børnemiljø? Der opfordres til at tage på kurser, der kan opfordres endnu mere. Forhåbentligt letter det til næste år. Læreplaner og evalueringer. Der er ønske om opkvalificering ift. Flere af emnerne. 6

7 Andet: 7

8 Opfølgningsskema tilsyn 2011 Forhold i institutionen der skal forbedres Forhold: Forbedringer med tidsplan 8

9 Konklusion på tilsynet 2011 Opsummering på de tre strenge: Basiskvalitet Der er flere langtidssygemeldinger, den ene er på vej på barsel. Der er overvægt at pædagogmedhjælpere i huset. Der er to ledige stillinger Aftalt kvalitet Der er langt mere struktur på læreplansarbejdet, der kommer mange positive oplevelser ud af projekterne og der ses på børnene undervejs og efterfølgende. Det opleves stadig som ressourcekrævende at planlægge og evaluere. Der arbejdes med trivsel både i personalegruppen og blandt børnene. Der er et velfungerende samarbejde med forældre. Hvor der er forskellige ønsker hos de forskellige forældre. Personalet ønsker ikke umiddelbart at komme på kurser alene og udenfor byen. Kvalitetsudvikling Bekymring for det fremadrettet læreplansarbejde, da pædagogen med flest kompetencer hvad læreplaner angår går på barsel. Der har været vejleder på til LP grupper, men der afholdes ikke reelle LP møder. Der arbejdes på grundlag for institutionen og få løftet pædagogikken, der er håb om at flere personaler vil kompetenceudvikles når presset på fravær af kollegaer letter. Opfølgning 9