Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget Sagsnummer: S Skrevet af: Brian Hansen brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 28. september 2016 Sendes til: Økonomiudvalg og Byråd (bilag til 2. behandling af budget ) Senest ved byrådets 2. behandling af budgettet den 13. oktober 2016 skal det besluttes, om kommunen skal vælge det statsgaranterede eller selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Historik (valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i ) De aktuelle tal Følsomhedsanalyser vedr. valget i 2017 Indstilling 1. Historik Nedenstående tabel viser en opgørelse over gevinst og tab ved valg af hhv. statsgaranti og selvbudgettering i budgetårene fra 2007 og frem. I 2007 og 2008 valgte kommunen at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, men derefter har kommunen valgt statsgaranti: Tabel 1 Gevinst eller tab ved valg af statsgaranti hhv. selvbudgettering Historik Valg Rigtigt valg Forkert valg 2007 Selvbudgettering -39, Selvbudgettering 2, Statsgaranti -159, Statsgaranti -33, Statsgaranti -49, Statsgaranti -34, Statsgaranti -130, Statsgaranti -121, (næsten endelig) Statsgaranti -35, (foreløbig) Statsgaranti -2,9 I alt -606,4 2,0 (minus = gevinst ved valget) 1

2 Tabellen viser, at Randers Kommune bortset fra år 2008 har valgt rigtigt og den samlede værdi af disse valg kan opgøres til mere end 600 mio. kr. De meget foreløbige tal for 2016 tyder kun på en lille gevinst ved statsgaranti på 2,9 mio. kr., hvor der ved budgetlægningen for 2016 blev forventet en gevinst ved statsgaranti på 14,5 mio. kr. Det skal understreges at disse tal fortsat er behæftet med meget stor usikkerhed. Desuden ses, at gevinsten ved statsgaranti i nogle år har været meget stor - nemlig i 2009 og 2013 samt Disse tre år tilsammen har alene givet en samlet gevinst ved statsgaranti på 411 mio. kr. eller rettere et undgået tab. 2. De aktuelle tal Nedenstående tabel viser skønnet over folketal, udskrivningsgrundlag og grundværdier i Randers sammenholdt med statsgarantien i 2017: Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Folketal Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) Grundværdier, øvrig jord (mio. kr.) Grundværdier, produktionsjord (mio. kr.) Tabellen viser at både kommunens eget skøn over folketal og udskrivningsgrundlag ligger under statsgarantien. Dette taler - alt andet lige for valg af statsgaranti. Især ses at folketallet ligger klart under statsgarantien. Kommunens eget skøn over folketallet er et helt aktuelt skøn baseret på det faktiske folketal pr. 1/9 tillagt den forventede udvikling resten af året. Den forventede udvikling resten af året er baseret på gennemsnittet af udviklingen i samme periode de sidste 6 år. Det skal understreges, at skønnet over folketallet pr. 1/ er behæftet med betydelig usikkerhed bl.a. som følge af usikkerheden på flygtningeområdet. Udover kommunens eget folketal er det især udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan, der påvirker valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Som udgangspunkt følges her de skøn KL anvender i skatte- og tilskudsmodellen. KL har fredag den 16. september 2016 sendt nye oplysninger ud vedrørende skønnet over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, idet der i det foreløbige grundlag for 2015 indgår 3 mia. kr., der givetvis nu viser sig at være engangsindtægter. Da det endnu ikke kan fastslås 100%, har KL ikke udarbejdet ny model, men opfordrer kommunerne til at køre følsomhedsberegninger på de nye oplysninger. For Randers betyder de nye oplysninger fra KL, at fordelen ved selvbudgettering alt andet lige reduceres med ca. 10 mio. kr. hvilket meget tydeligt illustrerer, at ændringer på landsplan har stor betydning for valget i Randers (se også afsnit 3 om følsomhedsanalyser). 2

3 I nedenstående tabel over det samlede beløb ved hhv. statsgaranti og selvbudgettering er de nyeste oplysninger fra KL anvendt: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel (minus = gevinst ved statsgaranti) Indkomstskatteprovenu , ,4-7,1 Tilskud og udligning , ,0-12,7 Nettoprovenu , ,4-19,8 Efterregulering af tilskud/udligning i ,0-20,3 20,3 I alt inkl. forventet efterregulering , ,7 0,5 (- angiver indtægt/merindtægt), Kilde: KL s skatte og tilskudsmodel Tabellen viser, at der er dødt løb mellem statsgaranti og selvbudgettering. Hvis der vælges selvbudgettering skal der dog i første omgang afleveres 19,8 mio. kr. i I 2020 kan der så beregnes en forventet efterregulering på 20,3 mio. kr., hvorefter der samlet kan opgøres en lille nettogevinst ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. Et beløb i denne størrelsesorden er dog helt uden betydning, da der kun skal små ændringer til før regnestykket ændrer sig betydeligt. For at forstå de faktorer der påvirker valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, er der i nedenstående tabel foretaget en beregning af, hvad de enkelte variable betyder for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering og desuden viser tabellen hvornår der evt. vil ske afregning, hvis der vælges selvbudgettering: De enkelte variables betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 (plus angiver gevinst ved selvbudgettering, minus angiver gevinst ved statsgaranti) Mio. kr (a conto) 2020 (efterregulering) I alt Egne parametre Folketal 1-19,8 9,9-9,8 Udskrivningsgrundlag -0,7 0,0-0,7 Grundværdier 0,6 0,0 0,6 Egne parametre i alt -19,9 9,9-9,9 Landsplan Udskrivningsgrundlag 0,0 5,4 5,4 Nettodrifts- og anlægsudgifter 0,0-0,4-0,4 Folketal 0,0 5,5 5,5 Landsplan i alt 0,0 10,4 10,4 I alt -19,9 20,4 0,5 1 De 19,8 mio. kr. består af en forholdsmæssig nedjustering af de enkelte aldersgrupper (13,0 mio. kr.) + en nedjustering af antal under socioøkonomien (6,8 mio. kr.). Sidstnævnte sker automatisk og rettes først op i forbindelse med efterreguleringen i I efterreguleringen korrigeres desuden for en ændret fordeling mellem alderskategorier (3,1 mio. kr.) således at det samlede efterreguleringsbeløb i 2020 bliver på 9,9 mio. kr. 3

4 Ser man på tallene i tabellen kan det konstateres, at kommunens egne variable trækker ret kraftigt i retning af statsgaranti. Hvis der kun var ændringer i egne tal (i forhold til de statsgaranterede tal) ville der være en fordel ved statsgaranti på 9,9 mio. kr. Men ændringer i tallene på landsplan trækker i modsat retning, idet disse ændringer isoleret set betyder en fordel ved selvbudgettering på 10,4 mio. kr. Kommunens egne variable trækker den ene vej og landstallene trækker den anden vej. Spørgsmålet er, hvor store ændringer der skal til både i egne variable og i landstallene - for at påvirke resultatet. Dette beskrives nærmere i nedenstående afsnit Følsomhedsanalyser I dette afsnit foretages en række følsomhedsanalyser for at finde ud af, hvad ændringer i de enkelte variable egentlig betyder for det samlede regnestykke. Følsomhedsanalyserne foretages ved at ændre én variabel af gangen en såkaldt alt andet lige betragtning. I virkelighedens verden vil de forskellige variable ændre sig samtidigt. Men metoden er valgt for at kunne isolere effekten af ændringen i en given variabel. Udgangspunktet er de forudsætninger, der tidligere er beskrevet. Og for hver variabel laves så to scenarier (hhv. Lav og Høj) for at illustrere hvilken betydning den givne variabel har for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Det skal indledningsvist understreges, at det faktiske resultat kan blive lavere eller højere end de valgte scenarier. Følsomhedsanalyserne foretages først for egne variable (afsnit 3.1) og dernæst landstal (afsnit 3.2). 3.1 Ændringer i egne variable De ændringer i egne variable, der især kan påvirke valget er primært folketallet og udskrivningsgrundlaget. Disse beskrives nærmere nedenfor. Folketal i Randers Antallet af personer har betydning for størrelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov (demografi) og dermed størrelsen af udligningsbeløbene. Jo højere folketal des højere udligning (alt andet lige). Følsomhedsanalyser viser at en person mere i gennemsnit vil give kr. Som tidligere nævnt er der forholdsvis stor usikkerhed om folketallet pr. 1/ I scenarie Lav er derfor valgt et folketal, der er 200 personer mindre og i scenarie Høj et folketal, der er 200 større. Scenarie Lav (97.876): Isoleret set betyder et fald i folketallet på 200 personer en mistet indtægt (ved selvbudgettering) på 6,8 mio. kr. Den oprindelige gevinst ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. er dermed vendt til en fordel ved statsgaranti på 6,3 mio. kr. 4

5 Scenarie Høj (98.276): Isoleret set betyder en stigning i folketallet på 200 personer en forøget indtægt (ved selvbudgettering) på 6,8 mio. kr. Den oprindelige gevinst ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. er dermed steget til 7,3 mio. kr. Desuden kan det oplyses, at folketallet blot skal falde med 14 personer i forhold til udgangspunktet før statsgarantien bliver mest fordelagtig. Udskrivningsgrundlag i Randers Når udskrivningsgrundlaget stiger vil indkomstskatten stige, men dette modsvares stort set af udligningen, idet Randers udlignes med 90,4% 2. Sagt på en anden måde, får Randers kun lov at beholde 9,6% af en stigning i udskrivningsgrundlaget. I nedenstående scenarie Lav er der valgt en vækst, der er hhv. 1 pct. point lavere/højere end forudsat p.t. Scenarie Lav (1 pct. point lavere): I dette scenarie bliver udskrivningsgrundlaget 137 mio. kr. lavere svarende til en mistet skatteindtægt på 35,2 mio. kr. I modsat retning trækker imidlertid udligningen på 90,4% således at den samlede reduktion bliver 3,4 mio. kr. Dette betyder at gevinsten ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. i stedet bliver til en gevinst ved statsgaranti på 2,9 mio. kr. Scenarie Høj (1 pct. point højere): Udskrivningsgrundlaget stiger her med 138 mio. kr. svarende til en øget skatteindtægt på 35,3 mio. kr. I modsat retning trækker imidlertid udligningen på 90,4% således at den samlede gevinst bliver 3,4 mio. kr. Dette betyder at gevinsten ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. stiger til en gevinst på 3,9 mio. kr. Tallene viser altså, at også kommunens eget udskrivningsgrundlag kan påvirke valget om end ikke i så stort omfang som folketallet, idet ændringer i kommunens udskrivningsgrundlag udlignes med 90,4%. 2 Som udgangspunkt er der en udligning på 93% idet landsudligningen udligner med 61% og udligningen vedr. højt strukturelt underskud udligner med yderligere 32%. Når udligningen sættes i forhold til indkomstskatten skal der imidlertid tages hensyn til at kommunens egen skatteprocent (25,6%) er forskellig fra den gennemsnitlige skatteprocent der indgår ved beregning af udligningsbeløbene (24,8795%). Dermed bliver udligningsandelen 93*(24,8795/25,6) = 90,4% 5

6 3.2 Ændringer i landstal De ændringer i landstallene, der kan påvirke valget er som følger: Udskrivningsgrundlaget Folketallet Nettodrifts- og anlægsudgifter. Udskrivningsgrundlag på landsplan Udskrivningsgrundlaget på landsplan påvirker valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i Randers også selv om kommunens egne tal forbliver uændrede. Der sker som udgangspunkt ændringer på følgende to områder: Bloktilskuddet ændres hvis udskrivningsgrundlaget på landsplan stiger vil det samlede beløb til landsudligningen falde. Da udgifterne til landsudligningen finansieres af bloktilskuddet betyder en faldende landsudligning en stigning i bloktilskuddet. Og omvendt hvis der er tale om et fald i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud ændres hvis udskrivningsgrundlaget på landsplan stiger betyder det, at det beregnede strukturelle underskud på landsplan bliver mindre. Dermed bliver forskellen mellem det strukturelle underskud i Randers (der jo ikke ændres) og på landsplan større, hvilket betydet øget tilskud til højt strukturelt underskud. Og omvendt, hvis der er tale om et fald i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Scenarie Lav (1 pct. point lavere): Et fald i væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan med 1 pct. point betyder isoleret set et tab for Randers (ved selvbudgettering) på 36,0 mio. kr. (fordelt med et tab på 23,9 mio. kr. på bloktilskuddet og 12,1 mio. kr. på tilskud til højt strukturelt underskud). Dette betyder at gevinsten ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. i stedet bliver til en gevinst ved statsgaranti på 35,5 mio. kr. Scenarie Høj (1 pct. point højere): En vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan på 1 pct. point betyder isoleret set en gevinst for Randers (ved selvbudgettering) på 36,0 mio. kr. (fordelt med en gevinst på 23,9 mio. kr. på bloktilskuddet og 12,1 mio. kr. på tilskud til højt strukturelt underskud). Gevinsten ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. stiger dermed til 36,5 mio. kr. Folketallet på landsplan Folketallet på landsplan kan også påvirke kommunens valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. Ved beregning af de enhedsbeløb, der indgår i det aldersbestemte udgiftsbehov tages udgangspunkt i de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. I 2017 bliver 32,5% tildelt det socioøkonomiske udgiftsbehov mens resten vedrører det aldersbestemte udgiftsbehov (demografi). Og 6

7 enhedsbeløbene her beregnes ved at dividere med antallet i hver enkelt alderskategori. Hvis antallet bliver mindre bliver enhedsbeløbene altså større (forudsat at de samlede udgifter er uændret). Højere enhedsbeløb betyder et højere beregnet aldersbestemt udgiftsbehov og dermed mere i udligning til Randers (igen forudsat alt andet lige dvs. at folketallet i Randers ikke nedjusteres tilsvarende). Folketallet på landsplan er præget af større usikkerhed end normalt som følge af flygtningesituationen. I den reviderede udgave af KL s skatte- og tilskudsmodel (fra den 9/9 2016) er det samlede folketal på landsplan således nedjusteret fra til altså med personer. Dette tal kan vise sig at blive enten lavere eller højere anhængig af flygtningetilstrømningen. Nedenfor foretages beregning på en situation, hvor folketallet på landsplan falder/stiger med yderligere personer. Scenarie Lav (fald på personer): Den isolerede effekt af et fald på personer på landsplan er en gevinst (ved selvbudgettering) på 5,8 mio. kr. Den oprindeligt beregnede gevinst ved selvbudgettering vil altså stige fra 0,5 mio. kr. til 6,3 mio. kr. Scenarie Høj (stigning på personer): Den isolerede effekt af en sådan stigning er et tab på 5,8 mio. kr. Den oprindeligt beregnede gevinst ved selvbudgettering vil altså ændres til en gevinst ved statsgaranti på 5,3 mio. kr. Nettodrifts- og anlægsudgifter på landsplan De samlede nettodrifts- og anlægsudgifter på landsplan udgør det beløb der indgår i udligningen (se også beskrivelsen ovenfor). En stigning i disse udgifter vil betyde øget udligning som dog finansieres via bloktilskuddet. Som udgangspunkt er der altså her primært tale om en forøgelse af udligningsbeløbene (landsudligning og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud) og en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet. Regnestykket går dog ikke fuldstændig lige op for de enkelte kommuner, idet kommuner der (som Randers) er omfattet at udligningsordningen højt strukturelt underskud som udgangspunkt vil have et lille overskud jo højere samlet beløb, der indgår i udligningen. I statsgarantien indgår et samlet beløb på 347,2 mia. kr. KL forventer imidlertid kun et samlet beløb på 341,7 mia. kr., idet sidstnævnte stemmer med regeringsaftalen. Denne forskel i sig selv betyder at gevinsten ved selvbudgettering reduceres med 0,4 mio. kr. (se afsnit 2). Nedenfor antages at de samlede udgifter ændrer sig med 5,0 mia. kr. i op- og nedadgående retning i forhold til udgangspunktet på 341,7 mia. kr. 7

8 Scenarie Lav (reduktion med 5,0 mia. kr.): Den isolerede effekt af et sådant fald er et tab på 0,4 mio. kr. svarende til at gevinsten ved selvbudgettering er meget tæt på 0 kr. Scenarie Høj (forøgelse med 5,0 mia. kr.): Den isolerede effekt af en sådan stigning er en gevinst på 0,4 mio. kr. svarende til at gevinsten ved selvbudgettering stiger fra 0,5 mio. kr. til 0,9 mio. kr. Det ses altså, at selv store ændringer i de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter kun har meget begrænset betydning for kommunens valg. 3.3 Sammenfatning vedrørende følsomhedsanalyserne Resultatet af følsomhedsanalyserne kan sammenfattes som i nedenstående figur, hvor minusbeløb angiver gevinsten ved statsgaranti (og plus angiver gevinsten ved selvbudgettering). Det skal understreges, at de angivne intervaller er beregningseksempler, og det kan ikke udelukkes, at det faktiske resultat ender udenfor de angivne intervaller. Nettodrifts- og anlægsudgifter, landsplan Folketal landsplan Udskrivningsgrundlag landsplan Eget udskrivningsgrundlag Eget folketal Scenarie Lav Scenarie Høj Figuren viser meget tydeligt, at det især er forudsætningerne vedrørende udskrivningsgrundlaget på landsplan, der skaber usikkerhed om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Hvis væksten bliver 1 pct. point højere end forventet p.t. vil der være en fordel ved selvbudgettering på 36,5 mio. kr. Og hvis væksten bliver 1 pct. point lavere end forudsat vil der i stedet være en gevinst ved statsgaranti på 35,5 mio. kr. Hvis der for alvor kommer gang i økonomien på landsplan kan det ikke udelukkes, at væksten bliver endnu højere (end angivet i scenarie Høj) og dermed kan fordelen ved selvbudgettering blive højere end de angivne 36,5 mio. kr. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at de eksisterende skøn er for optimistiske således at væksten bliver som angivet i Scenarie Lav eller lavere - og dermed en endnu større gevinst ved statsgaranti end de beregnede 35,5 mio. kr. i dette scenarium. 8

9 Udover udskrivningsgrundlaget på landsplan er det især folketallet på landsplan og folketallet i Randers der har betydning for valget. Og skønnet over folketallet pr. 1/ er mere usikkert end tidligere på grund af flygtningesituationen. Hvis kommunens eget folketal bliver 200 højere end forventet p.t. vil fordelen ved selvbudgettering være 7,2 mio. kr. Og hvis folketallet bliver 200 lavere end forventet p.t. vil fordelen ved statsgarantien være 6,3 mio. kr. En stigning i folketallet på landsplan på personer medfører lavere enhedsbeløb i udligningen og det betyder en gevinst ved statsgaranti på 5,3 mio. kr. Omvendt vil et fald på personer medføre højere enhedsbeløb og gevinsten ved selvbudgettering bliver 6,3 mio. kr. Samtidig ændring af flere variable Ovenstående følsomhedsanalyser er foretaget ud fra en alt andet lige betragtning. I virkelighedens verden vil ovennævnte faktorer som regel ændre sig samtidigt. Nedenfor vises de to mest oplagte kombinationer: Fald i folketal på landsplan og i Randers Hvis der kommer færre flygtninge end forventet vil folketallet falde både på landsplan og i Randers. Nedenfor antages at folketallet på landsplan falder med og i Randers med 200 (jf. ovenstående scenarier). Det vil betyde følgende: Mio. kr. Udgangspunkt 0,5 Isoleret effekt af fald i folketal på landsplan på ,8 Isoleret effekt af fald i folketal i Randers på 200-6,8 Samlet resultat -0,5 (Plus angiver gevinst ved selvbudgettering, minus angiver gevinst ved statsgaranti) Det ses at effekten af de to ændringer har hver sit fortegn, hvilket betyder, at det samlede resultat kun ændres med 1 mio. kr. (fra en gevinst ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. til en gevinst ved statsgaranti på 0,5 mio. kr.). Stigning i udskrivningsgrundlag i Randers og på landsplan med 1 pct. point begge steder Når udskrivningsgrundlaget på landsplan stiger vil det være naturligt at antage, at udskrivningsgrundlaget i Randers også stiger. Nedenfor antages at udskrivningsgrundlaget i Randers og på landsplan begge stiger med 1 pct. point (jf. ovenstående scenarier). Effekten er som følger: 9

10 Mio. kr. Udgangspunkt 0,5 Isoleret effekt af stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan med 1 pct point 36,0 Isoleret effekt af stigning i udskrivningsgrundlaget i Randers med 1 pct point 3,4 Samlet resultat 39,9 (Plus angiver gevinst ved selvbudgettering, minus angiver gevinst ved statsgaranti) I dette tilfælde trækker begge ændringer i samme retning således at den samlede effekt bliver 39,4 mio. kr. og dermed stiger fordelen ved selvbudgettering fra 0,5 mio. kr. til 39,9 mio. kr. Ved en stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan er der altså ingen andre variable, der (naturligt) trækker i den modsatte retning. Dette understreger, at det primært er væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan der er afgørende for valget. 4. Indstilling De aktuelle tal viser en lille gevinst ved selvbudgettering på 0,5 mio. kr. Da gevinsten ikke er større anbefaler forvaltningen valg af statsgaranti for Baggrunden for indstillingen er som følger: Ved valg af selvbudgettering ville kommunen skulle aflevere 19,8 mio. kr. mod en forventet tilbagebetaling i 2020 på 20,3 mio. kr. Blot forrentningen af de 19,8 mio. kr. (som i givet fald afleveres) vil betyde at gevinsten er vendt til et tab. Historikken taler for valg af statsgaranti kigges på de historiske tal ses, at der i 2009, 2013 og 2014 var tale om en meget stor gevinst ved statsgaranti. Det svarer til, at kommunen ville have haft et meget stort tab ved valg af selvbudgettering i disse år. Historisk er der således tegn på, at risikoen ved selvbudgettering er større end en eventuel gevinst ved selvbudgettering. Følsomhedsanalyser de aktuelle analyser viser, at det primært er væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan der kan ændre billedet. Hvis væksten bliver 1 pct. point højere end forventet vil der være en fordel ved selvbudgettering på 36,5 mio. kr. Hvis væksten derimod bliver 1 pct. point lavere end forventet vil der i stedet være en gevinst ved statsgaranti på stort set samme niveau, nemlig 35,5 mio. kr. Der er imidlertid intet der p.t. indikerer, at det ene scenarie er væsentligt mere sandsynligt end det andet. De aktuelle følsomhedsanalyser giver dermed ikke i sig selv et incitament til at vælge selvbudgettering fremfor statsgaranti. Budgetsikkerhed med valg af statsgaranti er der budgetsikkerhed, hvorimod selvbudgettering skaber stor usikkerhed om afregningsbeløbet i Ud fra en samlet vurdering i form af ovenstående punkter - anbefaler forvaltningen, at Randers Kommune vælger statsgarantien i