Underretning af folkeregisteret og relevante myndigheder

Transkript

1 Center for Straffuldbyrdelse Direktoratet for Kriminalforsorgen 21. december 2015 Sagsnr Underretning af folkeregisteret og relevante myndigheder Retningslinjer for underretning ved indsættelse, overførsel, unddragelse af straffuldbyrdelse, udstationering, 78-anbringelse og varetægtssurrogat samt løsladelse og strafafbrydelse Disse retningslinjer har til formål at give dig overblik over arbejdsgange og lovgrundlag, når Kriminalregisteret, folkeregisteret, kommunen, Udbetaling Danmark, politiet eller andre myndigheder skal underrettes. På de følgende sider finder du først en beskrivelse af, hvem du skal underrette i hvilke situationer. Dernæst følger en opdateret oversigt over lovgivning og administrative regler på området. Du skal bruge modulet Underretning i Klientsystemet Her kan du også se hvilke udskrifter, du skal bruge Du skal sende underretningerne elektronisk via sikker mail Grundlaget for retningslinjerne er Kriminalforsorgens lovmæssige underretningspligt. Det vil sige, at der er tale om underretning uden klientens samtykke. Hvis du indhenter samtykke fra klienten, må du underrette i alle tilfælde. Husk at samtykke skal dokumenteres. Strandgade København K Tlf dfk@kriminalforsorgen.dk

2 Hvem skal du underrette hvornår? Beskrivelsen består af fem dele, der handler om, hvad du skal gøre i disse situationer: Del 1: Indsættelse Side 2 Del 2: Unddragelse af straffuldbyrdelse Side 6 Del 3: Overførsel Side 9 Del 4: Udstationering, 78-anbringelse og varetægtssurrogat Side 10 Del 5: Løsladelse og strafafbrydelse Side 11 Del 1: Indsættelse Hvis klienten bliver indsat til afsoning eller i varetægt, skal du overveje, om Kriminalregisteret, folkeregisteret, kommunen eller andre relevante myndigheder skal underrettes. Du skal som udgangspunkt underrette snarest muligt og umiddelbart efter, klienten er blevet indsat. Nedenfor kan du se, i hvilke situationer du skal underrette henholdsvis Kriminalregisteret, folkeregisteret samt kommunen og andre myndigheder. Kriminalregisteret Du skal give besked til Kriminalregisteret, hvis klienten bliver indsat, fordi strafferetssager skal registreres i Kriminalregisteret. Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Klienten bliver varetægtsfængslet Du skal ikke give besked til Kriminalregisteret. Klienten bliver dømt under varetægtsfængslingen Du skal opdatere Kriminalregisteret. Klienten bliver indsat til afsoning Du skal opdatere Kriminalregisteret. Klientens forvaringsdom bliver iværksat Du skal opdatere Kriminalregisteret. Folkeregisteret Du skal give besked til folkeregisteret, hvis klienten bliver indsat, fordi klienten skal skifte sikringsgruppe og fordi kommunen skal vide hvor deres borger opholder sig. Du skal kun give besked, hvis klienten er folkeregistreret i Danmark (det vil sige, at klienten har folkeregisteradresse i Danmark eller er registreret uden fast bopæl). Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Side 2 af 21

3 Klienten bliver varetægtsfængslet Du skal ikke give besked til folkeregisteret. Klienten bliver dømt under varetægtsfængslingen, og den samlede opholdstid efter der er afsagt dom er mere end 3 måneder Du skal give besked til folkeregisteret, så snart du modtager fuldbyrdelsesordren. Klienten bliver dømt under varetægtsfængslingen, og den samlede opholdstid efter der er afsagt dom er 3 måneder eller derunder Du skal ikke give besked til folkeregisteret. Klienten bliver indsat til afsoning, og den samlede opholdstid efter der er afsagt dom er mere end 3 måneder Du skal give besked til folkeregisteret senest 5 dage efter klienten er indsat. Klienten bliver indsat til afsoning, og den samlede opholdstid efter der er afsagt dom er 3 måneder eller derunder Du skal ikke give besked til folkeregisteret. Klientens forvaringsdom bliver iværksat Du skal give besked til folkeregisteret senest 5 dage efter klienten er indsat. Kommunen og andre myndigheder stop af ydelser Du skal give besked til kommunen og andre myndigheder, hvis klienten bliver indsat, fordi klienter typisk ikke må modtage offentlige ydelser, dagpenge, efterløn m.m., når de er frihedsberøvet. Hver gang en indsat klient modtager en offentlig ydelse, dagpenge, efterløn m.m., skal du derfor overveje om de relevante myndigheder skal underrettes. Det er vigtigt, at du giver de relevante myndigheder besked om indsættelsen, fordi Kriminalforsorgen har en lovmæssige underretningspligt, og fordi klienten risikerer at skulle betale ydelserne tilbage, når han/hun kommer på fri fod igen. Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Du finder kontaktoplysningerne på klientens kommune i samarbejdsaftalen med Kriminalforsorgen. Samarbejdsaftalerne ligger på Du kan finde dem ved at søge på kommunens navn + samarbejdsaftale. Side 3 af 21

4 Ydelse Hvad og hvem Kontakt Kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse Folkepension, Førtidspension, delpension Arbejdsløshedsdagpenge, Arbejdsmarkedsydelse, efterløn Fleksydelse Du skal underrette kommunen, hvis klienten selv har oplyst, eller hvis du ved eller har en formodning om, at han/hun modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse. Hvis klienten modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal du give kommunen besked senest 7 dage efter indsættelsen. Du skal underrette Udbetaling Danmark og klientens kommune eller International Pension, hvis klienten modtager folkepension, førtidspension eller delpension. Hvilke klienter du skal underrette for afhænger af, om han/hun modtager sin pension forudbetalt eller bagudbetalt. Hvis klienten modtager sin pension bagudbetalt, skal du kun give besked hvis opholdstiden forventes at vare længere end til udgangen af den måned, han/hun er blevet indsat. Hvis klienten modtager sin pension forudbetalt, skal du kun give besked hvis opholdstiden forventes at vare længere end til udgangen af den måned der kommer efter den måned, han/hun er blevet indsat. Hvis klienten er varetægtsfængslet, skal du give besked, hvis det må påregnes at varetægtsfængslingen varer længere end ovenstående perioder. Du skal underrette Udbetaling Danmark og klientens kommune, hvis klienten har adresse i Danmark. Du skal underrette International Pension, hvis klienten har adresse i udlandet. Hvis du underretter mere end en uge efter klienten er indsat, skal du begrunde forsinkelsen under punktet Supplerende oplysninger på blanketten. Du skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis klienten modtager arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse eller efterløn. Du skal underrette Udbetaling Danmark, hvis klienten modtager fleksydelse. Klientens kommune Klientens kommune Udbetaling Danmark udbetalingdanmark@atp.dk Emnefelt: fængsling folkepension/ fængsling førtidspension Blanketten vedhæftes som pdffil Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. International pension Udbetaling Danmark - International Pension InternationalPension@atp.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Metropolen star@star.dk Udbetaling Danmark udbetalingdanmark@atp.dk Emnefelt: fængsling fleksydelse Blanketten vedhæftes som pdffil Side 4 af 21

5 Ydelse Hvad og hvem Kontakt Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. Sygedagpenge Barseldagpenge Du skal underrette kommunen, hvis klienten modtager sygedagpenge. Hvis klienten er indsat på en pension og har arbejde uden for pensionen, har han/hun ret til sygedagpenge efter de almindelige regler. Du skal underrette Udbetaling Danmark og klientens kommune, hvis klienten modtager barseldagpenge. Hvis klienten er indsat på en pension og har arbejde uden for pensionen, har han/hun ret til barseldagpenge efter de almindelige regler. Klientens kommune Klientens kommune Udbetaling Danmark Emnefelt: fængsling barseldagpenge Blanketten vedhæftes som pdffil Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. Boligstøtte Du skal gøre klienten opmærksom på, at han/hun selv har pligt til at give Udbetaling Danmark besked om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen. Udbetaling Danmark udbetalingdanmark@atp.dk Emnefelt: fængsling boligstøtte Blanketten vedhæftes som pdffil Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. SU, SVU Familieydelser (Børne- og ungeydelse, børnebidrag, børnetilskud, ægtefællebidrag) Du skal gøre klienten opmærksom på, at han/hun selv har pligt til at give Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte besked om indsættelsen. Du skal gøre klienten opmærksom på, at han/hun selv har pligt til at give Udbetaling Danmark besked om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte uds@uds.dk Udbetaling Danmark udbetalingdanmark@atp.dk Emnefelt: fængsling familieydelser Blanketten vedhæftes som pdf- Side 5 af 21

6 Ydelse Hvad og hvem Kontakt fil Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. Ydelser efter serviceloven (Tabt arbejdsfortjeneste, kontant tilskud, borgerstyret personlig assistance, dækning af nødvendige merudgifter) Ydelser efter udlændingeloven (Grundydelse, tillægsydelse, forsørgertillæg) Du skal gøre klienten opmærksom på, at han/hun selv har pligt til at give kommunen besked om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen. Du skal gøre klienten opmærksom på, at han/hun ikke må afhente sine kontante ydelser på asylcentret. Du skal ikke underrette, hvis en asylansøger indsættes. Klientens kommune - Del 2: Unddragelse af straffuldbyrdelse Hvis klienten ikke møder op til afsoning eller indlæggelse, eller hvis klienten ikke undergiver sig intensiv overvågning efter aftale, er der tale om unddragelse af straffuldbyrdelse. Du skal efterlyse klienten hos politiet og desuden give kommunen og andre relevante myndigheder besked, hvis klienten ikke møder op til afsoning eller indlæggelse, eller hvis klienten ikke undergiver sig intensiv overvågning efter aftale, bl.a. fordi klienter ikke må modtage offentlige ydelser, dagpenge, efterløn m.m., hvis de unddrager sig straffuldbyrdelse. Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Du skal efterlyse klienten i den politikreds, hvor klienten er dømt. Herefter foretager politiet en eftersøgning af klienten og opdaterer Kriminalregisteret. Efterlysningen skal afmeldes, hvis klienten møder op. Klienten, der er idømt en ubetinget fængselsstraf, møder ikke op til afsoning i overensstemmelse med indkaldelsen Du skal på institutionen vurdere, om der er en formodning om, at klienten modtager en offentlig ydelse eller lignende, og om der er tale om en bevidst unddragelse. Hvis der er en formodning om, at klienten modtager en offentlig ydelse eller lignende, og der er tale om en bevidst unddragelse, skal du give besked til de relevante myndigheder. I det følgende skema om ydelser kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Hvis klienten afsoner i alternativ institution, skal moderanstalten underrette. Klienten, der har dom til behandling jf. 68 og 69 (hvis dommen giver mulighed for frihedsberøvel- Klienten møder ikke op Du skal efterlyse klienten i den politikreds, hvor klienten er dømt. Herefter foretager politiet en eftersøgning af klienten og opdaterer Kriminalregisteret. Efterlysningen skal afmeldes, hvis klienten møder op. Side 6 af 21

7 se), møder ikke op til indlæggelse eller undviger Klienten undviger Du skal opdatere Kriminalregisteret og efterlyse klienten i den politikreds, hvor institutionen er beliggende. Efterlysningen skal afmeldes, hvis klienten kommer tilbage. Du skal i KiF-afdelingen for begge tilfælde vurdere om der er en formodning om, at klienten modtager en offentlig ydelse eller lignende. Derefter skal du lave en konkret vurdering af, hvorvidt udeblivelsen er en bevidst unddragelse, eller om der er tale om en psykisk syg person, der har fået det værre. Hvis der er en formodning om, at klienten modtager en offentlig ydelse eller lignende, og du ved, at der er tale om en bevidst unddragelse, skal du give besked til de relevante myndigheder. Du skal generelt være opmærksom på, at behandlingsdømte er en sårbar gruppe, og ydelsesstop bør ske i tæt samarbejde med klientens kommune. I det følgende skema om ydelser kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Klienten, der har tilladelse til intensiv overvågning, undergiver sig ikke intensiv overvågning efter aftale Klienten er enten undveget/bortgået fra institutionen eller udeblevet efter udgang. Gælder også ved udstationering og intensiv overvågning. Du skal efterlyse klienten i den politikreds, hvor klienten er dømt. Herefter foretager politiet en eftersøgning af klienten og opdaterer Kriminalregisteret. Efterlysningen skal afmeldes, hvis klienten møder op. Du skal i KiF-afdelingen vurdere, om der er en formodning om, at klienten modtager en offentlig ydelse eller lignende, og om der er tale om en bevidst unddragelse. Hvis der er en formodning om, at klienten modtager en offentlig ydelse eller lignende, og der er tale om en bevidst unddragelse, skal du give besked til de relevante myndigheder. I det følgende skema om ydelser kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Du skal opdatere Kriminalregisteret og efterlyse klienten i den politikreds, hvor institutionen er beliggende. Efterlysningen skal afmeldes, hvis klienten kommer tilbage. Hvis der er tale om en klient der er udstationeret eller er undergivet intensiv overvågning, skal du også overveje, om kommunen eller andre myndigheder skal underrettes, så eventuelle ydelser kan stoppes. I det følgende skema om ydelser kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Hvis klienten afsoner i alternativ institution, skal moderanstalten underrette. Ved formodning forstås, at der er konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at klienten modtager en offentlig ydelse eller lignende. Formodningen kan eksempelvis opstå, hvis det af en 808-undersøgelse fremgår, at klienten modtager en ydelse, eller hvis det er beskrevet i andre dele af sagens akter. Hvis I på institutionen har et kendskab til klienten (af nyere dato), kan det også danne grundlag for en formodning om, at han/hun modtager en offentlig ydelse eller lignende. Ved bevidst unddragelse af straffuldbyrdelse tænkes på de situationer, hvor den dømte klient ikke møder op til afsoning eller indlæggelse, eller hvor klienten ikke undergiver sig intensiv overvågning efter aftale, selvom han/hun er indkaldt/kender til aftalen. Klienten skal altså være klar over, at han/hun skal møde til afsoning af sin straf eller til indlæggelse, eller at han/hun skal være undergivet intensiv overvågning. Hvis en klient er tilsagt efter de almindelige regler, og der ikke er modtaget oplysninger om andet, antages det, at klienten er klar over, at han eller hun skal møde til afsoning af straf, til indlæggelse eller undergive sig intensiv overvågning. Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Side 7 af 21

8 Du finder kontaktoplysningerne på klientens kommune i samarbejdsaftalen med Kriminalforsorgen. Samarbejdsaftalerne ligger på Du kan finde dem ved at søge på kommunens navn + samarbejdsaftale. Ydelse Hvad og hvem Kontakt Kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse Folkepension, førtidspension, delpension Arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse, efterløn Fleksydelse Du skal underrette kommunen, hvis du har en formodning om, at klienten, der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse. Du skal underrette Udbetaling Danmark og klientens kommune eller International Pension, hvis du har en formodning om, at klienten der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, modtager folkepension, førtidspension eller delpension. Hvis klienten har adresse i Danmark, skal du underrette Udbetaling Danmark og klientens kommune. Hvis klienten har adresse i udlandet, skal du underrette International Pension. Du skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis du har en formodning om, at klienten, der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, modtager arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse eller efterløn. Du skal underrette Udbetaling Danmark, hvis du har en formodning om, at klienten der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse modtager fleksydelse. Klientens kommune Klientens kommune Udbetaling Danmark udbetalingdanmark@atp.dk Emnefelt: fængsling folkepension/ fængsling førtidspension Blanketten vedhæftes som pdffil Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. International Pension Udbetaling Danmark - International Pension InternationalPension@atp.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Metropolen star@star.dk Udbetaling Danmark udbetalingdanmark@atp.dk Emnefelt: fængsling fleksydelse Blanketten vedhæftes som pdffil Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. Side 8 af 21

9 Ydelse Hvad og hvem Kontakt Sygedagpenge Barseldagpenge Du skal underrette kommunen, hvis du har en formodning om, at klienten, der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, modtager sygedagpenge. Du skal underrette Udbetaling Danmark og klientens kommune, hvis du har en formodning om, at klienten der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, modtager barseldagpenge. Klientens kommune Klientens kommune Udbetaling Danmark Emnefelt: fængsling barseldagpenge Blanketten vedhæftes som pdffil Kviklinjen: (Personalet kan bruge Kviklinjen til opklarende spørgsmål, vejledning m.m.) Fra kviklinjen kan viderestilles til Udbetaling Danmarks fængselstelefon. SU, SVU Du skal underrette Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, hvis du har en formodning om, at klienten, der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, modtager SU eller SVU. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Familieydelser (Børne- og ungeydelse, børnebidrag, børnetilskud, ægtefællebidrag) Ingen underretningspligt. - Ydelser efter serviceloven (Tabt arbejdsfortjeneste, kontant tilskud, borgerstyret personlig assistance, dækning af nødvendige merudgifter) Du skal underrette kommunen, hvis du har en formodning om, at klienten, der bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, modtager de nævnte ydelser efter serviceloven. Klientens kommune Ydelser efter udlændingeloven (Grundydelse, tillægsydelse, forsørgertillæg) Du skal ikke underrette, hvis en asylansøger unddrager sig straffuldbyrdelse. - Del 3: Overførsel Hvis en klient overføres fra en institution til en anden, skal du overveje, om Kriminalregisteret, folkeregisteret, kommunen eller andre relevante myndigheder skal underrettes. Kriminalregisteret Du skal opdatere Kriminalregisteret, hvis klienten bliver overført fra en institution til en anden. Side 9 af 21

10 Folkeregisteret Hvis klienten bliver overført fra en institution til en anden, skal du overveje, om du skal give folkeregisteret besked, fordi kommunen skal vide, hvor deres borger opholder sig. Du skal kun give folkeregisteret besked, hvis klienten afsoner og den samlede opholdstid er mere end 3 måneder, eller hvis klienten er i forvaring. Hvis klienten overføres fra et arresthus til et fængsel, skal fængslet give besked til folkeregistret om overførslen. Hvis klienten overføres fra en institution til en anden, skal den modtagende institution/moderanstalt give besked til folkeregisteret om overførslen. Du kan se proceduren for underretning af folkeregisteret på side 2-3. Kommunen og andre myndigheder Du skal ikke give ny besked til kommunen, Udbetaling Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller andre relevante myndigheder, fordi klienten fortsat ikke skal modtage offentlige ydelser, dagpenge, efterløn m.m. Hvis der ikke er givet besked, da klienten blev indsat, skal du følge proceduren på side 3-5. Del 4: Udstationering, 78-anbringelse og varetægtssurrogat Hvis klienten bliver udstationeret eller overført/anbragt efter 78, er det vigtigt, at du giver folkeregisteret besked, hvis klienten skal skifte sikringsgruppe. Det er desuden vigtigt, at du giver kommunen og andre relevante myndigheder besked, da klienter gerne må modtage ydelser, når de eksempelvis er udstationeret til en pension. Kriminalregisteret Du skal opdatere Kriminalregisteret, hvis klienten bliver udstationeret eller overført/anbragt efter 78. Folkeregisteret Du skal give folkeregisteret besked, hvis klienten bliver udstationeret eller overført/anbragt, fordi klienten skal skifte sikringsgruppe. Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Klienten bliver anbragt efter 78 direkte fra fri fod, uanset opholdstid Du skal ikke give besked til folkeregisteret. Klienten bliver udstationeret eller overført til afsoning efter 78 Du skal i den afgivende institution give besked til folkeregisteret. Klienten bliver anbragt i varetægtssurrogat Du skal ikke give besked til folkeregisteret. Klienten bliver tilbageført efter udstationering/anbringelse Du skal i den modtagende institution give besked til folkeregisteret. Hvis du afviger fra ovenstående regler, skal det ske med udtrykkeligt samtykke fra klienten. Side 10 af 21

11 Kommunen og andre myndigheder Du skal give kommunen og andre relevante myndigheder besked, hvis klienten skal anbringes efter 78, varetægtsfængsles i surrogat eller udstationeres til en pension eller lignende, fordi han/hun er berettiget til at modtage offentlige ydelser, dagpenge, efterløn m.m. hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Du skal i moderanstalten give besked til kommunen eller andre relevante myndigheder, hvorefter de vurderer, hvilke ydelser klienten må modtage. Drejer det sig om en varetægtsfængslet, som modtager pension, og som af retten bestemmes overført til psykiatrisk afdeling med henblik på mentalobservation, skal der imidlertid gives besked til Udbetaling Danmark. Tilsvarende skal der gives besked til Udbetaling Danmark, hvis klienten returnerer til en af kriminalforsorgens institutioner fra at have været surrogatanbragt på psykiatrisk hospital med henblik på mentalobservation. Der er ikke krav om samtykke for at videregive disse oplysninger. Udgangspunktet i øvrigt for samarbejdet er klientens samtykke, samt at du har et tæt samarbejde med de relevante myndigheder og klienten under hele anbringelsen, varetægtssurrogatfængslingen eller udstationeringen. Når du skal kontakte kommunen og de relevante myndigheder, skal du følge skemaet med kontaktoplysninger på side 3-5. Del 5: Løsladelse og strafafbrydelse Hvis klienten bliver prøveløsladt, løsladt på endt straf, løsladt fra varetægt eller strafafbrudt, skal du altid følge Køreplan for God Løsladelse og orientere dig i den samarbejdsaftale, der er lavet med kommunen. De aftaler der er indgået, ligger på Du kan finde dem ved at søge på kommunens navn + samarbejdsaftale. Hvis en klient bliver løsladt eller strafafbrudt, skal du overveje, om Kriminalregisteret, folkeregisteret, kommunen eller andre myndigheder eller politiet skal underrettes. Når du skal kontakte kommunen eller andre relevante myndigheder vedrørende ydelser, skal du følge skemaet med kontaktoplysninger på side 3-5. Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre i de forskellige situationer. Kriminalregisteret Du skal give besked til Kriminalregisteret. Prøveløsladt Folkeregisteret Ydelser Du skal kun give besked, hvis der er givet besked ved indsættelse. Du skal give besked til den kommune, klienten havde ved indsættelse. Du skal kun give besked til kommunen eller andre udbetalingsmyndigheder, hvis der er givet besked ved indsættelse eller der er lavet en konkret aftale med klienten. Du skal give besked til den kommune, klienten skal bo i efter løsladelse. Politiet Du skal sende kopi af prøveløsladelsesresolutionen, så snart den er forkyndt. Side 11 af 21

12 Kriminalregisteret Du skal opdatere Kriminalregisteret. Løsladt på endt straf Folkeregisteret Ydelser Du skal kun give besked, hvis der er givet besked ved indsættelse. Du skal give besked til den kommune, klienten havde ved indsættelse. Du skal kun give besked til kommunen eller andre udbetalingsmyndigheder, hvis der er givet besked ved indsættelse eller der er lavet en konkret aftale med klienten. Du skal give besked til den kommune, klienten skal bo i efter løsladelse. Politiet Du skal ikke give besked. Kriminalregisteret Du skal ikke give besked. Folkeregisteret Du skal ikke give besked, da der ikke er givet besked ved indsættelse. Løsladt fra varetægt Ydelser Du skal kun give besked til kommunen eller andre udbetalingsmyndigheder, hvis der er givet besked ved indsættelse eller der er lavet en konkret aftale med klienten. Du skal give besked til den kommune, klienten skal bo i efter løsladelse. Politiet Du skal ikke give besked. Kriminalregisteret Du skal opdatere Kriminalregisteret. Folkeregisteret Du skal kun give besked, hvis der er givet besked ved indsættelse. Du skal give besked til den kommune, klienten havde ved indsættelse. Strafafbrudt Ydelser Du skal kun give besked til kommunen eller andre udbetalingsmyndigheder, hvis der er givet besked ved indsættelse eller der er lavet en konkret aftale med klienten. Du skal give besked til den kommune, klienten skal bo i under strafafbrydelsen. Politiet Du skal ikke give besked. Side 12 af 21

13 Lovgrundlaget Her følger en oversigt over lovgrundlaget for underretning af kommunen, Udbetaling Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og andre relevante myndigheder samt klientens oplysningspligt og videregivelse af oplysninger mellem myndigheder. Du kan se reglerne i forhold til følgende: 1. Kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse Side Folkepension, førtidspension Side Arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedsydelse, efterløn Side Fleksydelse Side Sygedagpenge Side Barseldagpenge Side Boligstøtte Side SU Side SVU Side Ydelser efter serviceloven Side Klientens oplysningspligt Side Videregivelse af oplysninger Side Øvrigt lovgrundlag Side 21 De dele af lovgrundlaget der er relevante for Kriminalforsorgens underretning af andre myndigheder er markeret med stjerne (*). 1. Kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse Lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 om aktiv socialpolitik (Aktivloven) * 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis Kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov. * Stk. 2. Politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis 1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) den pågældende er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Bekendtgørelse om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsler eller arresthus, BEK nr af 30. august * 10. Hvis Kriminalforsorgen ved, at en person, der er frihedsberøvet, modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal Kriminalforsorgen give oplysning herom til den frihedsberøvedes kommune senest 7 dage efter, at personen er blevet frihedsberøvet. 2. Folkepension, førtidspension Bekendtgørelse af lov nr. 10 af 12. januar 2015 om social pension (Pensionsloven) * 46. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling. Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at Side 13 af 21

14 strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen. * Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om 1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1, 2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. 107, stk. 1, i lov om social service, 3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land. * 46 a. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. * 46 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes. Bekendtgørelse nr af 12. november 2014 om social pension (Førtidspension og folkepension) 42. Personer, der bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens 46, stk. 1, kan tilkendes pension efter loven. Pensionen inddrages med virkning fra udgangen af den måned, hvor opholdet påbegyndes, uanset om pensionen først tilkendes senere. Hvis personen inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, inddrages pensionen med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor opholdet påbegyndes. * 46. Hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens 46, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode for hvilken der udbetales pension i henhold til 42, skal fængslet eller arresthuset underrette Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse. Bekendtgørelse af lov nr. 11 af 12. januar 2015 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Gammelførtidspensionsloven) * 45. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling. Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen. * Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. 45, stk. 1 og 2. Side 14 af 21

15 Stk. 5. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter 107, stk. 2, eller 192 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om 1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 5, 2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. 107, stk. 1 i lov om social service, 3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land. 45 a. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. * 45 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes. Bekendtgørelse nr af 12. november 2014 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 43. Personer, der bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens 45, stk. 1, kan tilkendes pension efter loven. Pensionen inddrages med virkning fra udgangen af den måned, hvor opholdet påbegyndes, uanset om pensionen først tilkendes senere. Hvis personen inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, inddrages pensionen med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor opholdet påbegyndes. * 47. Hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens 45, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension i henhold til 42, skal fængslet eller arresthuset underrette Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse. 3. Arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse, efterløn Bekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. * 52 h. Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, og og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel. 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, 4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, Side 15 af 21

16 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, *3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage. *Stk. 4. Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. * Stk. 5. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis 1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) medlemmet er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 6. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 4 og 5, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og 4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid. 74 n. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. *Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. *Stk. 5. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. *Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 7. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. * Stk. 8. Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. * Stk. 9. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen. Stk. 10. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Side 16 af 21

17 Stk. 11. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). 4. Fleksydelse Bekendtgørelse nr af 17. september 2015 af lov om fleksydelse 22. Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt. Stk. 2. Retten til fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved personens død. *Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. *Stk. 4. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. *Stk. 5. Fleksydelse kan endvidere ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 6. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke af en domfældelse, efterbetales fleksydelse, der ikke er udbetalt, mens personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Fleksydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. * Stk. 7. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en person, der modtager fleksydelse, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. * Stk. 8. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 4, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 5, samtidig modtager fleksydelse, skal kommunen underrettes om unddragelsen. 5. Sygedagpenge Bekendtgørelse nr. 938 af 12. august 2015 af lov om sygedagpenge 74. Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra Kriminalforsorgen, er der dog ret til sygedagpenge efter de almindelige regler. * Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling. 75. Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. * Stk. 3. Når politiet eller Kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom. 6. Barseldagpenge Bekendtgørelse af lov nr. 571 af 29. april 2015 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Barselloven) 51. Udbetalingen af barseldagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret til barseldagpenge efter de almindelige regler. * Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, hvis en barseldagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling. Side 17 af 21

18 52. Barseldagpengeudbetalingen ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Dagpengeudbetalingen ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. * Stk. 3. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager barseldagpenge, skal Udbetaling Danmark underrettes om unddragelsen. 7. Boligstøtte Bekendtgørelse af lov nr. 158 af 18. februar 2015 om individuel boligstøtte (Boligstøtteloven) 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar på grundlag af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning. Giver ansøgeren inden udgangen af januar måned meddelelse om yderligere ændringer, der er indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnes boligstøtten uanset 44, stk. 1, 2. pkt., på grundlag heraf med virkning fra 1. januar. Stk. 2. Udbetaling Danmark kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan Udbetaling Danmark lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar. Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. 8. SU Bekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), som ændret ved lov nr. 633 af 12. maj 2015 om ændring af SU-loven m.v. 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne, Det Centrale Personregister og andre myndigheder og hos uddannelsesinstitutionerne indhente oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes samlever og den uddannelsessøgendes forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, bopæl, opholdsgrundlaget for udenlandske statsborgere, antallet af ansøgers og dennes forældres eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år, og uddannelsesoplysninger, herunder indskrivningsoplysninger for uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke har søgt SU. Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister, og kan indhente oplysninger om indkomst og indkomstperioder i elektronisk form i indkomstregisteret i forbindelse med den endelige tildeling, jf. 22 a. Stk. 2. Styrelsen kan uden samtykke til brug for kontrol af, om den uddannelsessøgende er udeboende, jf. 8, stk. 4, og regler fastsat i medfør af 8, stk. 5, nr. 1, indhente oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes forældres registrering af bopæl. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats. Stk. 3. Oplysninger, som styrelsen har indhentet fra indkomstregisteret om den uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, jf. stk. 1, 2. pkt., kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i overensstemmelse med 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og regler fastsat i henhold til 2 b, stk. 2. Stk. 4. Styrelsen kan fra Udbetaling Danmark indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol. Stk. 5. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet. Stk. 6. Styrelsen kan hos Økonomistyrelsen4) indhente de oplysninger om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter 36, som er nødvendige for at følge udviklingen i det samlede støttesystem. * Stk. 7. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette styrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. 2, stk. 5 og 6, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Stk. 8. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige ved administration af tildeling af uddannelsesstøtte og ved uddannelsesinstitutionernes vejledning om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan endvidere stille de nævnte oplysninger til rådighed for institutionerne. Side 18 af 21