temaanalyse fodgængerulykker

Transkript

1 temaanalyse fodgængerulykker

2 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet,

3 FODGÆNGERULYKKER Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken i , hvor der har været mindst én fodgænger involveret. I hele dette notat defineres en fodgænger til at være enten en almindelig fodgænger eller en såkaldt fodgænger på hjul, dvs. en fodgænger på rulleskøjter, i kørestol eller lign. Når der i notatet nævnes, at noget er statistisk signifikant eller markant, er det altid under antagelse af et signifikansniveau på 5 %. Det vil sige, at afvigelsen er ret sikker set ud fra et statistisk synspunkt. Dette temanotat skal medvirke til en mere målrettet indsats mod trafikulykker, og skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. Notatet er lavet på baggrund af den officielle ulykkesstatistik, som bygger på politiets indberetninger af trafikulykker, og notatet omfatter derfor kun data for de ulykker, som politiet får kendskab til. Undersøgelser baseret på udvalgte skadestuer viser, at især cyklist- og fodgængerulykker samt ulykker med børn og unge udgør en relativt stor del af de ikke-registrerede ulykker. Resultater Udviklingen i antallet af personskadeulykker med fodgængere følger den generelle positive udvikling for personskadeulykker. Fodgængerulykker er fra 2001 til 2010 faldet med 43 %. Der ses en lidt større andel fodgængerulykker i 2010 end i de øvrige år, men ellers er hver niende personskadeulykke en ulykke med en fodgænger involveret. Meget få fodgængere slipper uskadt fra ulykkerne, så fodgængerne udgør en meget stor del af de tilskadekomne og dræbte ved fodgængerulykkerne i notatet. Det hænger i øvrigt sammen med, at materielskadeulykker, hvor fodgængere ikke kommer til skade, ofte ikke registreres. Jo mere alvorlig skaden er, desto større andel udgør fodgængerne af alle personer, som kommer til skade ved fodgængerulykkerne. Da fodgængerulykker primært forekommer i byerne, hvor der er flest fodgængere, er det undersøgt, hvor mange fodgængerulykker, der sker i de fem største byer i Danmark. I København og Århus er hver femte personskadeulykke en fodgængerulykke, mens andelen er mindre for Ålborg, Odense og Esbjerg. Alle fem byer har dog markant flere fodgængerulykker end generelt på landsplan. Fra notatet kan følgende resultater om omstændigheder ved ulykkerne fremhæves: Seks ud af syv fodgængerulykker sker i byzone. Der ses ingen afvigelser de enkelte år. Fodgængerulykker i landzone er mere alvorlige end ulykker i byzone. Der er en markant større andel af ulykkerne i mørke, som er sket i landzone. De hyppigste ulykker med fodgængere sker ved, at en fodgænger krydser vejen. Mere end halvdelen har krydset vejen udenfor et fodgængerfelt. Den tredje hyppigste ulykkessituation er påkørsel af fodgængere, der opholder sig på kørebanen. Denne type ulykke sker oftere i landzone og i mørke. Der ses flest personskadeulykker med fodgængere i Hovedstadsområdet, og det er også her, der ses det største fald fra 2001 til Fodgængerulykker sker markant oftere om vinteren og markant sjældnere april-september i forhold til øvrige personskadeulykker. Overrepræsentationen af fodgængerulykker om vinteren er primært blandt ulykker i mørke, mens underrepræsentationen er blandt ulykker i dagslys. Der sker flest fodgængerulykker om fredagen og færrest om søndagen. Langt størstedelen af aften- og natteulykker sker aften og nat mellem fredag og lørdag og mellem lørdag og søndag. Fodgængerulykker i mørke er mere alvorlige end ulykker i dagslys. 3

4 Resultaterne understreger især, at de mest alvorlige ulykker sker i landzone og/eller når det er mørkt. Det fremgår ikke af statistikken, om fodgængeren har benyttet reflekser, men man må formode, at en del af ulykkerne kunne være undgået, hvis fodgængeren havde været mere synlig. Om de dræbte og tilskadekomne fodgængere kan følgende fremhæves: Der er lige mange kvinder og mænd blandt fodgængerne. Der er markant flere børn i alderen 0-14 år for begge køn end ved personskadeulykker generelt. Der er markant flere ældre fodgængere, især kvinder, end ved personskadeulykker generelt. De dræbte og tilskadekomne fodgængere er især spirituspåvirkede i aften og nattetimerne samt i weekenden. Endelig er oplysninger om modparten under fodgængerulykkerne undersøgt nærmere og følgende kan fremhæves: Tre ud af fire førere hos modparten er mænd. Der er markant færre ældre førere på 70 år og derover samt unge førere i alderen år end for personskadeulykker generelt. Andelen af førerne, der har været ulovligt påvirkede af spiritus under ulykken er markant lavere end ved personskadeulykker generelt. Jo ældre fodgængeren er, desto alvorligere er personskaden. Mere end én ud af tre dræbte fodgængere er 70 år eller ældre. 4

5 UDVIKLING I PERSONSKADEULYKKER MED FODGÆNGERE I tabel 1 ses antallet af personskadeulykker med fodgængere pr. år fra 2001 til Antallet af personskadeulykker er faldet, og i 2010 er der 43 % færre personskadeulykker med fodgængere end i Denne udvikling svarer meget godt til den generelle udvikling i antallet af personskadeulykker. Alle år er omkring hver niende personskadeulykker en fodgængerulykke. Kun 2010 afviger markant fra denne andel, idet det i 2010 er 13 % af personskadeulykkerne, der er fodgængerulykker. Den højere andel fodgængerulykker i 2010 skyldes formentlig de hårde vintermåneder i 2010, hvor antallet af øvrige ulykker var relativt færre end normalt, og dermed kommer fodgængerulykker til at udgøre en større andel. Hver niende personskadeulykke er en fodgængerulykke. I tabel 1 fremgår det, at også antallet af personskader er faldet over årene. Fra 2001 til 2010 er faldet på 44 %. Tabel 1 viser både, hvor mange dræbte og tilskadekomne fodgængere der er ved personskadeulykkerne, og hvor mange dræbte og tilskadekomne, der er i alt. I gennemsnit for er 98 % af de dræbte i fodgængerulykkerne fodgængere. For alvorligt tilskadekomne er 93 % fodgængere og for lettere tilskadekomne er 90 % fodgængere. Ingen af årene afviger markant fra denne fordeling. Der ses altså en tydeligt tendens til, at fodgængere udgør en større andel af personskaderne, desto mere alvorlig skaden er. Næsten alle de dræbte er fodgængere. Det understreger altså, at fodgængere er sårbare, bløde trafikanter, som ofte kommer alvorligt til skade, når de er involveret i trafikulykker. Der er meget få uskadte fodgængere i personskadeulykkerne. I alt i perioden er der 406 uskadte fodgængere svarende til 6 % af alle fodgængere involverede i personskadeulykker. To ud af tre af de øvrige tilskadekomne ved fodgængerulykkerne er cyklister og personer på lille knallert (knallert 30). Langt størstedelen af de resterende øvrige tilskadekomne har kørt i person-, last- eller varebiler eller på motorcykel. Fodgængerne udgør langt størstedelen af de tilskadekomne og dræbte ved personskadeulykker med fodgænger. Jo mere alvorlig ulykken er, desto større andel udgør fodgængerne af de dræbte og tilskadekomne ved fodgængerulykker. Fodgængeres sårbarhed kan ligeledes illustreres ved at sammenligne med alle personskader. I gennemsnit er hver syvende dræbte i trafikken i en fodgænger, mens hver niende som kommer alvorligt til skade er en fodgænger. Hver trettende af de lettere tilskadekomne er fodgænger. Også her ses der markant flere personskader blandt fodgængere i 2010 i forhold til gennemsnittet. Antal ulykker Antal dræbte Antal alvorligt tilskadekomne Antal lettere tilskadekomne Personskader i alt Personskadeulykker Alle Heraf fodgængere Alle Heraf fodgængere Alle Heraf fodgængere Alle Heraf fodgængere TABEL 1. Antallet af personskadeulykker med fodgængere i samt antallet af personskader i alt og blandt fodgængerne i disse fordelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. 5

6 FODGÆNGERULYKKER I DE fem STØRSTE BYER I DANMARK Da fodgængere primært findes i byerne, er det undersøgt, hvor mange personskadeulykker, der er med fodgængere i de fem største byer i Danmark. Det er ligeledes undersøgt, hvor stor en andel fodgængerulykkerne udgør ud af alle personskadeulykker. Byulykker er her afgrænset ved kun at se på de ulykker, der er foregået indenfor de hvide byzonetavler. Tabel 2 viser antallet af personskadeulykker med fodgængere i de fem største byer i Danmark. Desuden er det i tabellen vist, hvor stor en andel fodgængerulykkerne i de enkelte byer udgør af det samlede antal personskadeulykker pr. by pr. år. Gennemsnitligt hver femte personskadeulykke i i de to største byer i Danmark er en fodgængerulykke. I Aalborg er det gennemsnitligt 17 % af personskadeulykkerne, der er fodgængerulykker, mens det er henholdsvis 13 % og 11 % i Odense og Esbjerg. Der ses en forholdsvis stor varians især i Esbjerg, hvilket skyldes de relativt små tal. Ingen af de 10 år afviger dog markant fra gennemsnittet i nogle af de fem byer, hvilket betyder, at der ikke ses nogen markant udvikling med relativt færre eller relativt flere fodgængerulykker i de fem byer fra år til år. Andelen af fodgængerulykker i de fem byer skal sammenlignes med det generelle gennemsnit, hvor hver niende personskadeulykke involverer fodgængere. Det fremgår altså af tabel 2, at fodgængerulykker forekommer markant oftere i de fem største byer i Danmark i forhold til generelt på landsplan. Hver femte personskadeulykker i København og Århus er en fodgængerulykker. Der sker markant oftere fodgængerulykker i de fem største danske byer end generelt. STORKØBENHAVN AARHUS ODENSE AALBORG ESBJERG Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 38 18% 16 8% 30 18% 8 8% % 49 22% 27 13% 31 17% 7 8% % 33 18% 28 14% 26 17% 7 10% % 35 20% 23 14% 28 18% 4 6% % 28 21% 17 12% 27 21% 11 16% % 29 19% 20 14% 20 17% 10 14% % 25 19% 30 18% 24 16% 8 12% % 20 15% 13 9% 17 15% 10 23% % 27 25% 23 17% 9 9% 5 9% % 23 24% 12 12% 15 18% 6 12% TABEL 2. Antallet af personskadeulykker med fodgængere i i de fem største byer samt fodgængerulykkernes andel af det samlede antal personskadeulykker i de enkelte byer. 6

7 UDVALGTE OMSTÆNDIGHEDER VED FODGÆNGERULYKKER I det følgende er der set på udvalgte omstændigheder ved personskadeulykker med fodgængere med henblik på at undersøge, om der er nogle parametre ved ulykkerne, der har en bemærkelsesværdig fordeling eller et bemærkelsesværdigt forhold til hinanden. Tallene for er benyttet og oftest lagt sammen med henblik på en mere omfattende statistisk undersøgelse med et større datamateriale. Det er i alle tilfælde først undersøgt, om nogle af årene skiller sig ud fra de øvrige, eller om der kan ses en udvikling i perioden, der afviger fra den generelle ulykkesudvikling. Medmindre andet er nævnt eksplicit viser de statistiske test, at der ikke er markant forskel på fordelingen i de forskellige år. By- og landzone I tabel 3 ses fordelingen af fodgængerulykker på by- og landzone i Med byzone menes områder indenfor de hvide byzonetavler, mens landzone er udenfor. Der sker markant flere fodgængerulykker i landzone i 2002, men ellers følger alle øvrige år den samme fordeling uden markante afvigelse. Der er altså intet statistisk, der tyder på, at der sker nogen udvikling i fordelingen på by- og landzone. Den positive udvikling med færre personskadeulykker med fodgængere over tiden sker altså både i landzone og i byzone. ANTAL ULYKKER ANDEL I % Byzone Landzone Byzone Landzone % 15 % % 18 % % 15 % % 14 % % 14 % % 16 % % 17 % % 14 % % 16 % % 14 % TABEL 3 Antallet af personskadeulykker med fodgængere i fordelt på by- og landzone, samt den procentvise fordeling pr. år. I gennemsnit sker 85 % af fodgængerulykkerne i byzone. Det skyldes sandsynligvis, at der er flere fodgængere i byerne. Seks ud af syv fodgængerulykker i 2001 til 2010 sker i byzone. ANTAL FODGÆNGERE ANDEL I % Byzone Landzone Byzone Landzone Dræbte % 43% Alvorligt % 15% tilskadekomne Lettere tilskadekomne % 12% TABEL 4. Dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne fodgængere i fordelt på by- og landzone, samt den procentvise fordeling pr. personskadetype. Hvor 15 % af ulykkerne med fodgængere sker i landzone, er andelen af personskaderne i landzone på 16 %. Der sker altså relativt set lidt flere personskader pr. ulykke i landzone. I tabel 4 ses de dræbte og tilskadekomne fodgængere i 2001 til 2010 fordelt på by- og landzone. Det fremgår af tabellen, at næsten halvdelen af de dræbte fodgængere blevet dræbt i landzone, hvilket er markant højere end gennemsnittet, hvor 16 % af personskaderne blandt fodgængerne er registreret i landzone. På trods af en overvægt i personskader og personskadeulykker med fodgængere i byzone, kommer fodgængere altså mere alvorligt til skade i landzone end i byzone. Dette kan sandsynligvis forklares med højere hastigheder i landzone. Ulykkerne i landzone er mere alvorlige end ulykkerne i byzone. Vejtype I hele perioden er der registreret 40 ulykker på motorvej og 9 på motortrafikveje. Selvom det ikke er tilladt at gå på motorvej eller på motortrafikvej, forekommer det altså alligevel. De resterende ulykker er sket på 7

8 almindelige landevej, veje med midterrabat eller øvrige veje herunder veje i byer. Langt de fleste af fodgængerne på motorvej og motortrafikveje har gået på kørebanen eller været ved at krydse vejen. Henholdsvis 6 og 2 fodgængere har gået langs motorvejen eller motortrafikvejen. 7 % af fodgængerulykkerne er sket på statsveje, mens 93 % er sket på kommuneveje. Vejudformning Over halvdelen af fodgængerulykkerne i sker på lige vej. Af de resterende sker 30 % i kryds, og de øvrige fodgængerulykker sker på anden vejudformning f.eks. i kurver, ved ind/udkørsler eller på cykelstier. Der ses ingen markante afvigelser de forskellige år. Ulykkessituationer Det er undersøgt, hvordan personskadeulykker med fodgængere i fordeler sig på forskellige typer ulykkessituationer, om nogen af de 10 år i perioden afviger fra de øvrige, og om der sker en udvikling for nogle af ulykkessituationerne. Der er ikke fundet statistiske tegn på udvikling i nogen af tilfældene, ligesom der kun er meget få afvigelser fra den gennemsnitlige fordeling. I det følgende gennemgås de 5 hyppigste fodgængerulykker i Der optræder ingen fodgængerulykker i kryds i statistikken over de fem hyppigste fodgængerulykker. Dette skyldes formentlig, at der er mange forskellige ulykkessituationer, som ULYKKESTYPE 811 ULYKKESTYPE 812 ULYKKESTYPE 835 ULYKKESTYPE 880 ULYKKESTYPE 860 Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 87 11% 76 9% 55 7% 46 6% % 96 11% % 55 6% 52 6% % 83 11% 83 11% 54 7% 55 7% % % 59 8% 54 7% 35 5% % 76 12% 64 10% 48 8% 32 5% % % 68 10% 53 8% 54 8% % 85 13% 86 13% 46 7% 31 5% % 87 16% 62 11% 44 8% 32 6% % 62 13% 44 9% 28 6% 34 7% % 52 11% 55 12% 29 6% 35 8% TABEL 5. Antallet af personskadeulykker med fodgængere pr. år i for de fem hyppigste fodgængerulykker i perioden samt den andel de udgør af alle fodgængerulykker pr. år Ulykker med fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt 812 Ulykker med fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt 835 Ulykker med fodgængere, der opholder sig på kørebanen 880 Ulykker med fodgængere ved bakning 860 Ulykker med fodgængere på fortov eller lignende 8

9 involverer kryds af en eller anden art, så ingen af de enkelte situationer er specielt fremtrædende. Samler man alle 8 typer fodgængerulykker knyttet til kryds under ét, udgør de en fjerdedel af alle fodgængerulykker. De to hyppigste ulykkessituationer De to hyppigste ulykkessituationer er ulykker med fodgængere, som krydser kørebanen fra fortov eller rabat enten fra højre eller venstre side (se tegning forrige side). De to ulykkessituationer står for gennemsnitligt henholdsvis 17 % og 13 % af alle fodgængerulykker i I mere end tre ud af fire tilfælde af ulykkessituation 811 og 812 er modparten en person- eller en varebil. Ved 9 % af ulykkerne er modparten en cykel, og ved 6 % er det en lille knallert (knallert 30). Der er klart flest ulykker med cyklister, når fodgængeren kommer fra højre side. Her skal man dog være opmærksom på, at det især er fodgænger/cyklistulykker, der ofte ikke registreres, så den reelle andel af ulykker med cykler som modpart er formentlig noget højere. 61 % af fodgængerne ved de to ulykkessituationer har under ulykken krydset vejen på et sted, hvor der ikke fandtes fodgængerfelt. Det er altså langt over halvdelen. 22 % har benyttet et eksisterende fodgængerfelt, mens de resterende har krydset vejen uden at benyttet et eksisterende fodgængerfelt. Samlet sker mere end 3 ud af 4 af ulykkerne ved, at fodgængerne ikke anvender et fodgængerfelt oftest fordi der intet findes på stedet. Det er med 3 % kun meget få af ulykkerne, som er registreret i forbindelse med signalregulering. Blandt fodgængerne i disse ulykker har 2 ud af 3 krydset vejen, mens der var rødt signal. 86 % af ulykkerne ved situation 811 og 812 sker i byzone, og det afviger dermed ikke markant fra fordelingen fra tabel 3. Til gengæld er der markant flere dræbte og markant flere alvorligt tilskadekomne ved denne situation end ved fodgængerulykker generelt. Situationer med fodgængere, der krydser vejen ud foran en modpart er altså relativt mere alvorlige end andre fodgængerulykker. Den tredje hyppigste ulykkessituation Den tredje hyppigste ulykkessituation med fodgængere i er ulykker, hvor fodgængeren befinder sig på kørebanen (se tegning forrige side). Gennemsnitligt 11 % af fodgængerulykkerne er registreret som denne situation. Langt de fleste fodgængere opholder sig på én eller flersporede veje med eller uden midterrabat, mens 32 fodgængere har været på en motorvej eller en motortrafikvej. Omkring 5 % af fodgængerne har gået på en selvstændig sti adskilt fra kørebanen. Ved to ud af tre ulykker med fodgængere på kørebanen, er modparten en person- eller en varebil, mens modparten ved 15 % af ulykkerne err en cykel eller en lille knallert (knallert 30). En tredjedel af personskadeulykkerne med fodgængere, der opholder sig på kørebanen sker i landzone. Det er markant flere end det generelt er tilfældet, og den er klart den hyppigste ulykkessituation i landzone. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen af ulykkerne med fodgængere på kørebanen sker i mørke. Det er markant flere, end der normalt sker i mørke (jf. senere afsnit). En medvirkende årsag til dette kan være, at fodgængere er vanskelige at se i mørke, hvis de ikke bruger reflekser. Endelig er ulykker med fodgængere på kørebanen den type ulykke, hvor der er relativt flest dræbte fodgængere, hvilket sandsynligvis skyldes højere hastigheder i landzone. Den fjerde hyppigste ulykkessituation Den fjerde hyppigste ulykkessituation er ulykker, hvor fodgængeren bliver påkørt i forbindelse med bakning (se tegning forrige side). Gennemsnitligt 7 % af personskadeulykkerne med fodgængere i er ulykker i forbindelse med bakning. Denne type ulykke sker i 94 % af tilfældene i byzone, hvilket er markant oftere end generelt. Desuden sker den markant oftere i dagslys end for fodgængerulykker generelt. Knap halvdelen af ulykkerne er sket på parkeringspladser eller andre pladser. I langt de fleste tilfælde er modparten en person- eller en varebil. Over halvdelen af fodgængerne har enten befundet sig på kørebanen eller været i gang med at krydse vejen på et sted, hvor der ikke har været fodgængerfelt. Der er relativt få dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgænger i forbindelse med ulykker med bakning, hvilket formentlig skyldes, at hastigheden er lav ved disse ulykker. Den femte hyppigste ulykkessituation Den femte hyppigste ulykkessituation for personskadeulykker med fodgængere i er ulykker, hvor fodgængeren påkøres på fortovet, på en helle eller lignende (se tegning side 8). Det er tilfældet for 6 % af fodgængerulykkerne. 79 % af fodgængerne har gået på et fortov, mens 5 % ikke har benyttet det eksisterende fortov. Ved 16 % af ulykkerne har fodgængeren gået i rabatten langs vejen. 9

10 Næsten alle de ulykker, hvor fodgængeren har gået langs vejen uden fortov er foregået i landzone, men ellers afviger denne situation ikke markant fra fodgængerulykker generelt i forhold til fordeling på by- og landzone. Ved stort set alle ulykkerne er modparten er person-, vareeller lastbil. Også ved denne situation er der relativt få dræbte, men til gengæld er der relativt mange alvorligt tilskadekomne set i forhold til fordelingen for fodgængerulykker generelt. De øvrige fodgængerulykker er primært ulykker, hvor fodgængeren krydser vejen på forskellige måder i forbindelse med kryds eller svingende modpart, eller det er fodgænger, der påkøres, mens de går langs vejen. Vejcenterområde I tabel 6 ses fordelingen af personskadeulykker med fodgængere på Vejdirektoratets 6 vejcenterområder. Da de forskellige vejcenterområder hverken er lige store eller ens trafikalt, forventes der ikke en ligelig fordeling. Der ses klart flest personskadeulykker med fodgængere i Hovedstaden, Syddanmark og i Østjylland, men det er også her, der er flest personskadeulykker i alt. Der ses den største andel af fodgængerulykker ud af alle personskadeulykker i Hovedstaden. Her er gennemsnitligt 18 % af alle personskadeulykker fodgængerulykker. I Østjylland er det i gennemsnit 11 % og på Sjælland er det 10 %. Den laveste andel ses i Midtog Vestjylland med knap 8 %. At der ses den største andel af fodgængerulykker i Hovedstaden og Østjylland kan formentlig forklares med, at der primært sker fodgængerulykker i byerne, og i disse områder findes der flere store byer bl.a. København og Århus. Der ses for alle vejcenterområder et fald i perioden 2001 til Faldet er størst i Hovedstaden, hvor det falder 47 %. Det mindste fald ses i Midt- og Vestjylland, hvor faldet er på 37 %. Der er et markant større fald i Hovedstaden og et markant mindre fald i Midt- og Vestjylland i forhold til det generelle fald på 43 % omtalt i forbindelse med tabel 1. Endelig ses der markante forskelle på fordelen på by- og landzone i de enkelte vejcenterområder. Den laveste andel med knap 6 % i landzone er ikke overraskende i Hovedstaden, mens den højeste andel ses i Sjælland med 29 % i landzone. Der er relativt flest personskadeulykker med fodgængere i Hovedstaden. Det største fald i antallet af fodgængerulykker fra 2001 til 2010 er sket i Hovedstaden. Månedsfordeling Det er undersøgt, hvordan fodgængerulykkerne fordeler sig på måneder med henblik på at udpege en evt. årstidsvariation. Da ingen af de 10 år afviger markant fra gennemsnittet, er det samlede antal fodgængerulykker i benyttet. Fodgængerulykkerne er sammenlignet med øvrige personskadeulykker i samme periode (dvs. alle personskadeulykker, som ikke har involveret fodgængere). HOVEDSTADEN SJÆLLAND SYDDANMARK ØSTJYLLAND MIDT/VESTJYLLAND NORDJYLLAND Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 84 11% 118 9% % 59 8% 86 10% % 81 10% % % 71 9% 91 9% % 64 9% 130 9% 102 9% 52 7% 83 9% % 55 9% 109 9% % 60 8% 71 9% % 64 10% 99 9% 94 11% 48 7% 75 10% % 61 10% 111 9% % 47 8% 61 9% % 71 10% 110 9% 99 11% 42 7% 82 10% % 48 8% 92 9% % 39 7% 63 8% % 46 11% 94 10% 91 13% 35 8% 41 6% % 47 13% 73 9% 74 14% 37 9% 52 10% TABEL 6. Antallet af personskadeulykker med fodgængere i fordelt på Vejdirektoratets seks vejcenterområder, samt den andel foggængerulykkerne udgør af alle personskadeulykker pr. år i hvert vejcenter. 10

11 På figur 1 fremgår det tydeligt, at fodgængerulykkers fordeling på måneder afviger markant fra øvrige personskadeulykker. Statistiske test viser, at der markant oftere sker fodgængerulykker om vinteren i januar, februar, november og december i forhold til øvrige personskadeulykker. 39 % af fodgængerulykkerne sker i disse fire vintermåneder, mens der er 29 % af de øvrige personskadeulykker. Omvendt sker der markant sjældnere fodgængerulykker i månederne april-september i sammenligning med øvrige personskadeulykker. Især i juli måned er afvigelsen særlig markant. I forhold til øvrige personskadeulykker, sker fodgængerulykker markant oftere om vinteren og markant sjældnere i april-september. På figur 1 kan det ses, hvordan ulykker med fodgængere og øvrige ulykker fordeler sig på dagslys og mørke i de enkelte måneder. Ikke overraskende er der naturligt en større andel ulykker i mørke i vintermånederne for begge typer. Der ses på figuren, at i januar, februar, marts, november og december, er der stort set lige ofte fodgængerulykker og øvrige ulykker i dagslys. Overrepræsentationen af fodgængerulykker findes derfor blandt mørkeulykkerne. Der er en markant større andel fodgængerulykker i mørke end øvrige ulykker i mørke i disse fem måneder. Omvendt er der en markant større andel af øvrige ulykker i dagslys i april-september. Den større andel fodgængerulykker, der ses om vinteren i forhold til øvrige ulykker, er altså ulykker i mørke, mens den mindre andel i april-september er i dagslys. Det kan måske skyldes, at fodgængere ikke benytter reflekser, og derfor kan være svære at se i mørke. Overrepræsentationen af fodgængerulykker om vinteren er primært blandt ulykker i mørke, mens underrepræsentationen er blandt ulykker i dagslys. Procent Fodgænger, dagslys Øvrige, dagslys Fodgænger, mørke Øvrige, mørke Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec FIGUR 1 Procentvis fordeling af personskadeulykker med fodgængere og øvrige personskadeulykker i på måneder. Desuden er ulykkerne i hver måned inddelt i dagslys og mørke (inkl. tusmørke) for både fodgængerulykker og øvrige ulykker. 11

12 Tidspunkt og ugedag Det er undersøgt, om nogle af de 10 år i perioden afviger mht. fordelingen på ugedag. Ingen af de 10 år afviger markant fra gennemsnittet, hvor der sker flest fodgængerulykker om fredagen med 17 % % af ulykkerne sker i hverdagene mandag-torsdag, 13 % sker om lørdagen og 11 % sker om søndagen. Ligeledes er fordelingen på tidspunktet for fodgængerulykkerne undersøgt, hvor der er benyttet en inddeling efter henholdsvis nat, morgenmyldretid, formiddag, eftermiddag, eftermiddagsmyldretid og aften. Også i forhold til tidspunktet fordeler fodgængerulykkerne sig ensartet over de 10 år uden markante afvigelser. Hver tiende fodgængerulykke sker om natten. Det er ligeledes hver tiende, der sker i morgenmyldretiden. Henholdsvis 14 % og 18 % af ulykkerne med fodgængere sker om formiddagen og eftermiddagen, mens der sker klart flest ulykker i eftermiddagsmyldretiden med 26 %. De resterende 22 % af ulykkerne sker om aftenen. I tabel 7 er fodgængerulykkerne i fordelt på ugedag og tidpunkt, og den procentvise fordeling på tidspunkt pr. dag er vist. Fordelingen er ligeledes illustreret på figur 2 på næste side, hvor timefordelingen ses. For det første fremgår det tydeligt, at de to myldretider morgen og eftermiddag primært er repræsenteret mandag-torsdag, men også til dels, om end i mindre grad, om fredagen. Det kan ses på de to hak opad i grafen omkring kl. 7 og kl. 16, ligesom det fremgå af procenterne i tabel 7. Det tyder altså på, at i hverdagene sker fodgængerulykker på samme tidspunkter som øvrige ulykker. For det andet sker der kun meget få ulykker i morgentimerne i weekenderne, og ulykkerne i weekenden er mere jævnt spredt ud over dagstimerne. Der sker med 3 % pr. dag markant færre ulykker om morgenen efter kl. 6 i weekenden. Ligeledes sker der med 16 % pr. dag markant sjældnere ulykker i eftermiddagsmyldretiden. For det tredje sker der markant oftere ulykker om natten lørdag og søndag samt fredag og lørdag aften. I tabel 7 ses det, at over halvdelen af ulykkerne lørdag og søndag sker aften og nat. Det er altså fra fredag til lørdag og fra lørdag til søndag, at langt de fleste ulykker om aftenen og om natten sker. personskadeulykker med fodgængere sker markant oftere om morgenen på hverdage og om aftenen og natten mellem fredag - lørdag og lørdag - søndag. Lysforhold I gennemsnit er 35 % af personskadeulykkerne med fodgængere sket i mørke. 61 % er sket i dagslys, mens 4 % er sket i tusmørke. Mere end hver tredje fodgængerulykke er således sket i mørke, hvilket er en markant højere andel end for personskadeulykker generelt. NAT MORGEN FORMIDDAG EFTERMIDDAG EFTERMIDDAGS AFTEN MYLDRETID MYLDRETID Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Mandag 22 2% % % % % % Tirsdag 25 3% % % % % % Onsdag 20 2% % % % % % Torsdag 47 5% % % % % % Fredag 69 6% % % % % % Lørdag % 24 3% % % % % Søndag % 18 3% 51 7% 97 14% % % TABEL 7. Antallet af personskadeulykker i med fodgængere fordelt på ugedag og tidspunkt. Den procentvise fordeling pr. dag er desuden vist ved siden af. 12

13 Antal ulykker Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag FIGUR 2. Antallet af personskadeulykker i med fodgængere fordelt på ugedag og klokketime for ulykken. ANTAL ULYKKER FORDELING I % Byzone Landzone Byzone Landzone Dagslys % 11 % Tusmørke % 12 % Mørke % 23 % TABEL 8. Antallet af personskadeulykker med fodgængere i fordelt på lysforhold og by/landzone, samt den procentvise fordeling for hver type lysforhold. I tabel 8 er personskadeulykkerne med fodgængere fordelt på by- og landzone og på dagslys, tusmørke og mørke. Det ses, at der er markant flere ulykker i landzone i mørke end det generelt er tilfældet. Fra tabel 3 fremgik det, at gennemsnitligt 85 % af fodgængerulykkerne sker i byzone, men det ses i tabel 8, at når det er mørkt, er det kun 77 %, der sker i byzone. Der er altså en statistisk sammenhæng mellem by/landzone og lysforhold, hvor der bl.a. markant oftere sket ulykker i landzone, når det er mørkt. Igen er forklaringen sandsynligvis, at det er svært at se fodgængere i mørke uden gadebelysning, hvis de ikke benytter reflekser. Hver tredje fodgængerulykke er sket i mørke. Ulykkerne med fodgængere i mørke sker markant oftere i landzone. I tabel 9 ses antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne personer fordelt på dagslys, tusmørke og mørke. Desuden ses den procentvise fordeling pr. personskadetype. Mere end halvdelen af de dræbte fodgængere, er blevet dræbt i mørke. Blandt personskaderne er der altså en markant større andel af de dræbte, som er sket i mørke end generelt. Der ses en klar tendens til, at jo større andel, der er sket i mørke, desto mere alvorlig er personskaden. Det betyder med andre ord, at ulykker i mørke er mere alvorlige end ulykker i dagslys. ANTAL FODGÆNGERE FORDELING I % Dagslys Tusmørke Mørke Dagslys Tusmørke Mørke Dræbte % 4 % 55 % Alvorligt tilskadekomne % 4 % 35 % Lettere tilskadekomne % 5 % 32 % TABEL 9. Antallet af fodgængere i personskadeulykker i fordelt på lysforhold og personskade samt den procentvise fordeling for hver type personskade. 13

14 Ser man udelukket på dræbte og tilskadekomne fodgængere i mørke, gælder det i øvrigt for alle 3 typer personskader, at en markant større andel er sket i landzone i forhold til generelt for alle fodgængerulykker. I mørke er 55 % af de dræbte sket i landzone, mens det er henholdsvis 20 % og 17 % af de af de alvorligt og lettere tilskadekomne. I alle tre tilfælde er andelen markant større end den generelle andel af personskader i landzone, som var på 16 %. Det hænger i øvrigt sammen med tabel 4, hvor det fremgik, at der var en større andel af de dræbte i landzone end for øvrige personskader. Fodgængerulykker i mørke er mere alvorlige end ulykker i dagslys. Mere end halvdelen af ulykker med dræbte er sket i mørke. Vejrforhold Vejrforholdene under personskadeulykkerne med fodgængere er undersøgt nærmere, og det kan nævnes, at gennemsnitligt 84 % af fodgængerulykkerne i er sket på tidspunkter uden nedbør. I forhold til sigtbarheden er 94 % af personskadeulykkerne med fodgængere sket på tidspunkter, hvor der ikke har været nedsat sigtbarhed. Endelig har føret været vådt ved gennemsnitligt 27 % af ulykkerne og glat ved 4 % af ulykkerne. Ingen af de 10 år afviger markant fra nogle af disse gennemsnitlige forhold. Fodgængernes alder og køn Alle 10 år er der lige mange mandlige og kvindelige tilskadekomne og dræbte fodgængere uden markante afvigelser. Det er bemærkelsesværdigt, fordi de fleste andre trafikantgrupper involveret i ulykker, har en overvægt af mænd. Ser man kun på de dræbte fodgængere, er der en overvægt af kvinder, idet 61 % af de dræbte er kvinder. De alvorligt tilskadekomne fordeler sig ligeligt på de to køn, mens der er en overvægt af mandlige lettere tilskadekomne med 54 %. De dræbte og tilskadekomne fodgængere er samlet set lige fordelt på køn, men der er en overvægt af de dræbte, som er kvinder. Heller ikke aldersfordelingen for de dræbte og tilskadekomne fodgængere i de enkelte år afviger markant fra den samlede fordeling for Tabel 10 viser fordelingen på alder og køn for de dræbte og tilskadekomne fodgængere i Desuden ses den procentvise fordeling på alder for hvert køn samt i alt. For det første er en stor andel af de dræbte og tilskadekomne fodgængere af begge køn i alderen 0-14 år. Andelen i aldersgruppen er markant større end for øvrige trafikanter. For det andet ses der en lidt større andel dræbte og tilskadekomne fodgængere i alderen år end i de øvrige aldersgrupper. Trods denne øgede andel, udgør aldersgruppen en markant mindre andel blandt fodgængere end blandt øvrige trafikantgrupper. For det tredje er der en meget stor andel af de dræbte og tilskadekomne fodgængere, som er 70 år eller ældre. Denne aldersgruppe dækker også flere år end de øvrige. I forhold til forskellen mellem de to køn, ses der markant flere ældre kvinder på 70 år og ældre. Dette kan skyldes, at kvinder udgør en større andel af denne aldersgruppe end mænd, da kvinder generelt lever længere end mænd. Omvendt udgør drenge i alderen 0-14 år en markant større andel end piger i samme alder. ALDER ANTAL FODGÆNGERE FORDELING I % Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt % 14 % 15 % % 7 % 7 % % 10 % 11 % % 5 % 6 % % 3 % 4 % % 4 % 5 % % 4 % 5 % % 4 % 5 % % 5 % 5 % % 5 % 5 % % 5 % 5 % % 5 % 4 % % 30 % 22 % TABEL 10. Tilskadekomne og dræbte fodgængere i personskadeulykker fordelt på alder og køn samt den procentvise fordeling på alder for hvert køn og i alt. 14

15 Ser man endelig på alvorligheden af personskaden, ses der en klar tendens til, at jo yngre fodgængeren er, desto mindre alvorlig er skaden. Ældre på 70 år og derover udgør 34 % af de dræbte fodgængere og 24 % af de alvorligt tilskadekomne. Omvendt er det knap 8 % af børnene i alderen 0-14 år, som er blevet dræbt, mens børnene udgør 18 % af de lettere tilskadekomne. flere børn under 15 år samt ældre over 69 år, kommer til skade eller bliver dræbt som fodgængere end ved personskadeulykker generelt. jo ældre fodgængeren er, desto mere alvorlig er personskaden. Spirituspåvirkning blandt fodgængerne Det er undersøgt om de dræbte og tilskadekomne fodgængere har været spirituspåvirkede under ulykken, dvs. om de har haft en promille over 0,50 eller er skønnet påvirkede af politiet. Ingen af de 10 år afviger markant fra den gennemsnitlige fordeling med 13 % påvirkede fodgængere. Den procentvise fordeling i tabel 11 kan sammenlignes med den gennemsnitlige andel på 13 % påvirkede fodgængere. Der er en markant større andel påvirkede fodgængere i alderen år, mens der ikke overraskende - er en markant mindre andel børn i alderen 0-14 år og en markant mindre andel ældre på 65 år og derover. Ikke overraskende er fodgængerne langt oftere spirituspåvirkede i weekenderne samt om aftenen og om natten. ANTAL FODGÆNGERE FORDELING I % Ikke påvirket Påvirket alt Ikke påvirket Påvirket % 1 % % 13 % % 26 % % 24 % % 27 % % 27 % % 26 % % 23 % % 16 % % 15 % % 13 % % 8 % % 1 % TABEL 11. Tilskadekomne og dræbte fodgængere i personskadeulykker fordelt på alder og spirituspåvirkning samt den procentvise fordeling på påvirket/ikke påvirket for hver aldersgruppe. 15

16 NAT MORGEN FORMIDDAG EFTERMIDDAG EFTERMIDDAGS AFTEN MYLDRETID MYLDRETID Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Mandag 8 36% 0 0% 2 1% 2 1% 6 2% 36 23% Tirsdag 7 28% 0 0% 1 1% 2 1% 10 4% 27 15% Onsdag 10 50% 1 1% 1 1% 5 3% 7 2% 29 16% Torsdag 15 30% 5 5% 2 1% 5 3% 11 4% 50 24% Fredag 36 53% 5 5% 0 0% 3 1% 20 8% % Lørdag % 8 32% 3 3% 3 2% 25 18% 70 29% Søndag % 2 11% 1 2% 7 7% 6 6% 23 14% TABEL 12. Antal spirituspåvirkede tilskadekomne og dræbte fodgængere i personskadeulykker fordelt på ugedag og tidspunkt, samt den andel de spirituspåvirkede udgør af alle dræbte og tilskadekomne fodgængerne på tidspunktet. ANTAL KØRETØJER ANDEL AF KØRETØJER FORDELING i % Byzone Landzone I alt Byzone Landzone Personbil % 82 % 18 % Varebil % 79 % 21 % Lastbil/bus % 85 % 15 % Motorcykel % 79 % 21 % Knallert % 79 % 21 % Knallert % 81 % 19 % Cykel % 95 % 5 % Andet % 69 % 31 % TABEL 13. Antal modparter ved personskadeulykker med fodgængere fordelt på køretøjstype og by-/ landzone. Desuden er vist den procentvise fordeling på by- og landzone pr. køretøj, samt den procentvise fordeling af køretøjer på de viste typer. I tabel 12 er antallet af alkoholpåvirkede fodgængere vist fordelt på ugedag og tidspunkt. Desuden er andelen af påvirkede på det enkelte tidspunkt den enkelte ugedag vist. Det fremgår for det første tydeligt, at det alle syv dage især er om aftenen og natten, at der findes en stor andel påvirkede. For det andet ses det, at der især findes en stor andel spirituspåvirkede fredag-søndag nat, lørdag og søndag morgen samt fredag og lørdag og til dels torsdag aften. Samlet set er 5-6 % af de dræbte og tilskadekomne fodgængerne mandag-onsdag påvirkede, mens det er 9 % torsdag, 16 % fredag og henholdsvis 27 % og 29 % lørdag og søndag. 15 % af de dræbte og tilskadekomne fodgængere har været spirituspåvirkede. der er markant flere spirituspåvirkede aften og nat samt i weekenderne. Modpartens køretøj Fodgængerulykkerne har alle inkluderet en eller flere modparter udover fodgængeren. I tabel 13 ovenfor er køretøjerne for modparterne fordelt på by- og landzone. Bemærk at der er flere køretøjer end der er ulykker med fodgængere i alt. Dette skyldes at der kan være mere end én modpart pr. ulykke. 16

17 Tre ud af fire modparter i personskadeulykker med fodgængere i er person- eller varebiler. De optræder oftere end normal i landzone i forhold til tabel 3. 8 % af modparterne har været en lastbil eller en bus, mens det har været lille knallert (knallert 30) og cyklister i henholdsvis 7 % og 8 % af tilfældene. Fodgængerulykker med cyklister forekommer oftere i byzone end fodgængerulykker generelt, men ulykker med motorcykler og stor og lille knallert (knallert 45 og 30) optræder relativt oftere i landzone. Modpartens alder og køn Mens de dræbte og tilskadekomne fodgængere i personskadeulykker var lige fordelt på de to køn, er der en klart overrepræsentation af mænd, hvis man ser på kønsfordelingen for førerne af den/de modpart(er), der er involveret i fodgængerulykkerne. Her er 3 ud af 4 førere mænd. Der er især en overrepræsentation af mandlige førere af vare-, lastbiler, busser, motorcykler og knallerter, mens det for personbiler og cyklister lidt oftere er kvinder. Tre ud af fire førere hos modparten er mænd. I forhold til den generelle fordeling af alderen for førere i personskadeulykker ses der to markante afvigelser for førere ved fodgængerulykker. Generelt udgør aldersgruppen år en stor del af førerne ved personskadeulykker, men ved fodgængerulykker er andelen mindre end ved øvrige personskadeulykker. Specielt udgør kvindelige førere i alderen år en mindre andel ved fodgængerulykker end generelt. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at der er meget få førere på 70 år og ældre, også af begge køn. I forhold til ved personskadeulykker generelt udgør de ældre førere en markant mindre andel af førerne ved fodgængerulykker. Den procentvise fordeling på alder for de to køn er meget ensartet. Den eneste markante forskel er, at alderen år udgør en større andel af de mandlige førere end af de kvindelige. Andelen af førere i alderen år er mindre end generelt ved personskadeulykker. Der er meget få førere på 70 år og derover. Spirituspåvirkning hos modparten Det er også undersøgt om modparten har været ulovligt påvirket af alkohol under fodgængerulykken, hvor der med ulovlig påvirket menes førere, der under ulykken enten har haft en promille over 0,50 eller er skønnet påvirkede af politiet. 4 % af førerne hos modparten har været ulovlig påvirkede af alkohol. Der er en markant mindre andel af de kvindelige førere, der har været påvirkede. I forhold til den generelle ulykkesstatistik er det dermed en markant mindre andel af førerne af begge køn ved fodgængerulykker, der har været ulovligt påvirkede. Der er en markant mindre andel af førerne blandt modparten som har været ulovligt spirituspåvirkede end for personskadeulykker generelt. 17

18 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk