Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Transkript

1 Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Om sanseintegration, børns hjerner, om tilknytning og relationers betydning

2 Præsentation af underviser Connie Nissen: Privat praktiserende ergoterapeut i 26 år Undersøgelser, træning og behandling samt vejledning og supervision af børns: Sansemotoriske udvikling/sanseintegration motoriske udvikling Forløb med børn med vanskeligheder med tilknytning til voksne (Theraplay) Børnenes alder: Fra få måneder til 17 år Børn med diagnoser og mange uden Henvendelserne: forældre, plejeforældre, kommuner, institutioner, hospitaler, psykologer, børnepsykiatere. Foredrag og kurser i massevis. Monofagligt og tværfagligt. NU: Forfatter til Sansemotorik og samspil: forstå børn, der er svære at forstå

3 Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag Lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære område sanse-motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet Stimulation, udfordringer og engagement er afgørende for god

4 Tolerancetærskler Vores hjernen bemærker sansestimuli efter vores personlige tolerance Lav tolerance betyder: sensoriske informationer registreres hurtigere, mere observant og vagtsomt end andre Høj tolerance betyder: langsommere bearbejdning, flere input for at udløse handling Forskel på aktiv strategi eller passiv tilgang

5

6 Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære sanse-motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet God stimulering tilpas udfordringer er nødvendige! Forsinkede reaktioner?

7 Leve alder og udviklingsalder kan være forskellig, både vedrørende den: Sensoriske Motoriske Følelsesmæssige Sociale Kognitive Sproglige udvikling Samt indenfor mentalisering

8 Intet er enten miljø eller arv. Udviklingen foregår i et samspil mellem genetisk anlæg og miljø! Det må vi benytte os af: stimulering! Hvornår er der ro uro. Stemningen: regulering Spejlneuronerne

9 Nogle børn ændrer adfærd, motorisk sikkerhed samt evne til at god sanseintegration - afhængig af: Hvem de er sammen med, tilknytning og relationer, miljøet, tid på dagen/på ugen, strukturen! Kosten og søvnen! Samværs formen og intervallerne? Hvad kan børnene hjemme, i institutionen/skole i individuel behandling. Udenfor/inde. Hvem ser hvad? Hvornår? Tal sammen! Lyt og analyser svarerne.

10 Makro regulering: Struktur med relationel indhold De voksnes evne som karavanefører Forudsigelighed Kendte rammer Er forudsætningen for god trivsel og forudsætningen for: Microregulering /microøjeblikke De små uforudsigelige øjeblikke Stjernestunder Forståelse Øjeblikke med masser af vi Guld for børns følelsesliv, regulering og udvikling

11 Top down Præfrontal cortex -Tænkende -Kognitive funktioner Limbiske system -Følelser og stemninger Sansende: Sortere/ integrere Aroursal Autonome system Bottom up

12

13 Arousal = opmærksomhed, vågenhed og parathed. Støttes og reguleres af de voksne og af miljøet! Arousal er hjernens aktiveringssystem som styrer vågenhed og grundlaget for god opmærksomhed Hjælp til regulering sker, når barnets signalér opfanges af de voksne Vi skal vejlede om at øger eller dæmper efter behov!!!! Stemme-føring, kontakt og ændrer på omgivelser.

14 Spejlneuronernes betydning: Børn har brug for inspiration til bevægelse, sansning, omsorg, nærvær og opgaveløsning fra omgivelserne. Derfor er det af stor betydning at de ser på andre børns og voksnes aktiviteter, de voksnes glæde ved samarbejde og at de inddrages i hverdagens små og store opgaver. Angst og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt.

15 Når børn har svært ved at sove: Prøv at finde forklaringen: Er barnet tilstrækkelig træt? Mentalt/motorisk? Er barnet overstimuleret sket for meget, for længe uden pauser? Forsinkede reaktioner på sanseindtryk? Er behovet for kontakt dækket? Er barnet bange/angst utryg? Er der tilstrækkelige rutiner, faste traditioner op til putteritualet? Forslag: Små senge! Tunge dyner Lav hvid larm / kedelig nærvær men: gå ikke fra barnet! Monotone bevægelser: frem og tilbage Lav tydelige rækkefølge hver eneste dag før putning Skab den tryghed I vurderer er nødvendig!

16 Tak for i aften! Og rigtig god fornøjelse og god arbejdslyst! Børneergoterapeut Connie Nissen Husk det er ofte den adfærd vi giver opmærksomhed, som vokser! Vil du læse lidt om sansemotorik, så se på facebook hver uge skriv: Connie Nissen Børneergoterapeut!

17 Sansemotorik og samvær! Af Connie Nissen Den følsomme hjerne. God men svær! Af Susan Hart Drengen, der voksede op som hund. Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling. Bruce D. Perry og Maia Szalavitz. Hans Reitzels. God! Nem at læse! Læs den! Hvorfor jeg føler det du føler Joachim Bauer God bog om spejlneuroner. Inden i mig og i de andre. Karen Glistrup. God højtlæsningsbog om følelser Hvad børn ikke ved... hvar de ondt af. Bryd tavsheden. Karen Glistrup. God bog om at sætte ord på det svære!