HUSK: AVIS hæld Aldrig Vand I Syre!
|
|
- Oliver Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsøg 1.A: Fortynding Formål: At undersøge hvordan syre ændrer ph når det fortyndes med vand. Materialer: ph-papir Bægerglas 250ml m. postevand. Måleglas 10 ml 8 Reagensglas + holder Tragt Sikkerhedsbriller Saltsyre, HCL, 1M 1 reagensglasprop HUSK: AVIS hæld Aldrig Vand I Syre! Udførelse: Fyld præcis 9ml vand i hvert af de 8 reagensglas. Sæt holderen på et stykke A4 papir, og skriv reagensglasnummer ud for det enkelte reagensglas. Mål 1 milliliter syre i et 10ml måleglas. Mål ph og noter det i skemaet nedenfor. Hæld syren op i glas nummer 1, sæt prop på, og ryst forsigtigt glasset. Mål ph a) Hæld 1 ml fra reagensglasset videre til næste glas, sæt prop på, ryst det nye glas forsigtigt og mål ph. Gentag a) indtil du har målt ph i alle 8 reagensglas. Saltsyre, HCl Reagensglas nr. Fortynding Farve på ph-skala ph-værdi 1 ml HCl 1:1 1 1:10 2 1: : : : : : : Hvordan ændres ph når du fortynder HCl?
2 Forsøg 1.B: Fortynding Formål: At undersøge hvordan base ændrer ph når det fortyndes med vand. Materialer: ph-papir Bægerglas 250ml m. postevand. Måleglas 10 ml 8 Reagensglas + holder Tragt Sikkerhedsbriller Natrium-hydroxid, NaOH, 1M 1 reagensglasprop Udførelse: Fyld præcis 9ml vand i hvert af de 8 reagensglas. Sæt holderen på et stykke A4 papir, og skriv reagensglasnummer ud for det enkelte reagensglas. Mål 1 milliliter base i et 10ml måleglas. Mål ph og noter det i skemaet nedenfor. Hæld basen op i glas nummer 1, sæt prop på, og ryst forsigtigt glasset. Mål ph a) Hæld 1 ml fra reagensglasset videre til næste glas, sæt prop på, ryst det nye glas forsigtigt og mål ph. Gentag a) indtil du har målt ph i alle 8 reagensglas. Natriumhydroxid, NaOH Reagensglas nr. Fortynding Farve på ph-skala ph-værdi 1 ml NaOH 1:1 1 1:10 2 1: : : : : : : Hvordan ændres ph når du fortynder NaOH? Hvorfor er det en god idé at skylle grundigt med vand, når man har rørt ved syre eller base?
3 Forsøg 2.A Formål: At neutralisere (titrere) HCl 2M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (opløst i vandet) HCl + NaOH H + + Cl - + Na + + OH - H 2 O + Na + + Cl - H 2 O + NaCl (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder ét H + og basen ét OH -. Når koncentrationerne er ens, skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være den samme som syrens mængde for at neutralisere syren.. Forudsigelse: Materialer: Beskrivelse: Der går 20 ml NaOH til at neutralisere 20 ml HCl. 2M HCl 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller HCl hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 5 ml HCl tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 5ml HCl mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 20ml HCl Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. HCl Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 5 ml 5 ml ml 10 ml 10 ml ml 15 ml 15 ml ml 20 ml 20 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -20)/20*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende
4 Forsøg 2.B Formål: At neutralisere (titrere) HNO 3 1M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (natriumnitrat, opløst i vandet) HNO 3 + NaOH H + + NO Na + + OH - H 2 O + Na + + NO - 3 H 2 O + NaNO 3 (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder ét H + og base ét OH -. Da basen er dobbelt så koncentreret som syren skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være det halve af syrens mængde for at neutralisere syren. Forudsigelse: Der går 15 ml NaOH til at neutralisere 30 ml HNO 3. Materialer: 1M HNO 3 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller Beskrivelse: HNO 3 hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 10 ml HNO 3 tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 10ml HNO 3 mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 30ml HNO 3 Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. HNO 3 Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 10 ml 5 ml ml 20 ml 10 ml ml 30 ml 15 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -15)/15*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende
5 Forsøg 2.C Formål: At neutralisere (titrere) H 2 SO 4 2M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (Dinatriumsulfat, opløst i vandet) H 2 SO 4 + 2NaOH 2H + + SO Na + + 2OH - 2H 2 O + 2Na + + SO -- 4 H 2 O + Na 2 SO 4 (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder to H + og basen ét OH -. Da syren og basen har samme koncentration, men syren indeholler dobbelt så mange H + skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være det dobbelte af syrens mængde for at neutralisere syren. Forudsigelse: Der går 32 ml NaOH til at neutralisere 16 ml H 2 SO 4. Materialer: 2M H 2 SO 4 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller Beskrivelse: H 2 SO 4 hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 4 ml H 2 SO 4 tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 4ml H 2 SO 4 mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 16ml H 2 SO 4 Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. H 2 SO 4 Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 4 ml 8 ml ml 8 ml 16 ml ml 12 ml 24 ml ml 16 ml 32 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -32)/32*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende
6 Forsøg 2.D Formål: At neutralisere (titrere) H 2 SO 4 1M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (Dinatriumsulfat, opløst i vandet) H 2 SO 4 + 2NaOH 2H + + SO Na + + 2OH - 2H 2 O + 2Na + + SO -- 4 H 2 O + Na 2 SO 4 (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder to H + og basen ét OH -. Da basens koncentration er det dobbelte af syrens, og syren indeholler dobbelt så mange H + skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være det samme som syrens mængde for at neutralisere syren. Forudsigelse: Der går 20 ml NaOH til at neutralisere 20 ml H 2 SO 4. Materialer: 1M H 2 SO 4 fortynd H 2 SO 4 2M med vand AVIS 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller Beskrivelse: H 2 SO 4 hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 5 ml H 2 SO 4 tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 5ml H 2 SO 4 mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 20ml H 2 SO 4 Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. H 2 SO 4 Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 5 ml 5 ml ml 10 ml 10 ml ml 15 ml 15 ml ml 20 ml 20 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -20)/20*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende
7 Forsøg 3: Chloridprøven Formål: At undersøge hvordan sølvnitrat, AgNO 3 kan bruges til at teste for chlor-ioner. Materialer: 2 bægerglas glasspatel engangspipette Sølvnitrat, AgNO 3 7 Reagensglas + holder Demineraliseret vand NaCl CaCl 2 Saltsyre Svovlsyre Salpetersyre Sikkerhedsbriller Forberedelse: Placer holder med reagensglas på et A4-papir, og skriv nummer ud for hvert enkelt glas. Til reagensglad nr. 2 laves en mættet vandig opløsning af NaCl i et bægerglas. Til reagensglas nr. 3 laves en mættet vandig opløsning af CaCl 2 i et bægerglas. I alle reagensglas hældes ca. 5ml. af de angivne væsker. Udførelse: Test ph i alle væsker Skriv hvilke ioner der er i hver af væskerne Dryp 2ml AgNO 3 i hvert reagensglas, med engangspipetten, og beskriv hvad der sker. Glas nr. Væske ph Ioner i blandingen Observation ved AgNO 3 1 Demineraliseret vand 2 NaCl - opløsning 3 CaCl 2 - opløsning 4 Saltsyre 2M 5 Svovsyre 2M 6 Salpetersyre 1M 7 1. Er der en sammenhæng mellem væskerne og den kemiske reaktion du ser? Teori: Sølvionerne fra sølvnitrat reagerer med chlor-ionerne og danner et hvidt bundfald. Det hvide bundfald er saltet sølvchlorid, AgCl, som er tungtopløseligt. Den kemiske formel for processen i saltvand ser ud som følgende: Ag + (aq) + NO 3 - (aq) + Na + (aq) + Cl - (aq) AgCl(s) + de øvrige ioner i vandig opløsning. Altså med andre ord AgCl (s) dannes når sølvnitrat hældes/dryppes i en væske med Cl - ioner.
8 Forsøg 9.B Formål: At vise dannelsen af et iongitter. Materialer: Reagensglas Porcelænsskål Aspestnet Bunsenbrænder Stativmateriale Saltsyre, HCl 1M. Mg-bånd Udførelse: Del 1 Fyld reagensglasset halvt op med saltsyre. Opløs så meget magnesium, som det er muligt i saltsyren. Saltsyre og magnesium vil reagere med hinanden under dannelse af Mg 2+ og Cl - ioner. Disse ioner vil ikke sidde i et iongitter, men flyde rundt i væsken. Del 2 Hæld nu lidt af væsken op i porcelænsskålen og inddamp væsken. Når du har varmet længe nok, vil der ligge et hvidt pulver i skålen. Dette pulver er magnesiumdichlorid på fast form eller på iongitterform. Konklusion: Man kan altså bringe ioner på gitterform ved at inddampe en væske med ioner. Den kemiske reaktion: Man kan ødelægge et iongitter på to måder: 1. Ved at opløse stoffet-iongitteret i vand. 2. Ved at smelte stoffet-iongitteret. 1) Når saltsyren tilsættes magnesium: Mg + 2(H + + Cl - ) Mg Cl - + H 2 (bobler væk) 2) Når væsken inddampes: Mg Cl - MgCl 2 (hvidt pulver)
9 Forsøg 9.C Formål: At vise dannelsen af et iongitter. Materialer: Bægerglas 500ml Porcelænsskål Aspestnet Bunsenbrænder Stativmateriale Køkkensalt, NaCl Udførelse: Del 1 Fyld bægerglasset halvt med postevand. Opløs så meget NaCl, som det er muligt i vandet. Saltet vil opløses og danne ioner; Na + og Cl -. Disse ioner vil ikke sidde i et iongitter, men flyde rundt i væsken. Del 2 Hæld nu lidt af væsken op i porcelænsskålen og inddamp væsken. Når du har varmet længe nok, vil der ligge et hvidt pulver i skålen. Dette pulver er natriumchlorid (køkkensalt) på fast form eller på iongitterform. Konklusion: Man kan altså bringe ioner på gitterform ved at inddampe en væske med ioner. Man kan ødelægge et iongitter på to måder: 3. Ved at opløse stoffet-iongitteret i vand. 4. Ved at smelte stoffet-iongitteret.
10 Forsøg 9.D Formål: At vise dannelsen af et iongitter. Materialer: Saltvand lavet ved syre/baseforsøg Porcelænsskål Aspestnet Bunsenbrænder Stativmateriale Udførelse: Del 1 Lav et forsøg, hvor du tilsætter base til syre, indtil væsken er neutral. Se evt. forsøg 2.A - 2.D I forsøgene kan du f.eks. fremstille følgende 3 saltopløsninger: HCl + NaOH H NaCl (aq) H 2 SO 4 + NaOH H Na 2 SO 4 (aq) HNO 3 + NaOH H Na NO 3 (aq) Del 2 Hæld nu lidt af væsken op i porcelænsskålen og inddamp væsken. Når du har varmet længe nok, vil der ligge et pulver i skålen. Dette pulver er saltet fra syrebase reaktionen på iongitterform. Konklusion: Man kan altså bringe ioner på gitterform ved at inddampe en væske med ioner. Man kan ødelægge et iongitter på to måder: 1. Ved at opløse stoffet-iongitteret i vand. 2. Ved at smelte stoffet-iongitteret.
11
12
13 Side 42
14 Side 43
15 Side 44
16 Side 45
17 Side 46
18 Side 47
19 Side 48
20 Side 49
21 CO 2 i udåndingsluft Carbondioxid kan påvises med mættet kalkvand, Ca(OH) 2. Der dannes et hvidt bundfald af calciumcarbonat: Ca(OH) 2 (aq) + CO 2 (g) CaCO 3 (s) + H 2 O (l) Baggrund: Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår mange steder f.eks. i et menneskes krop, i et dyrs krop, i et lejrbål, på fjernvarmeværker, i et oliefyr, i et halmfyr, på elværker o.s.v. Du har valgt, at undersøge, hvad der sker, når vi som mennesker trækker vejret. Du bør vide noget om påvisning af CO 2. Dette skal du bruge: 1. Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) Alternativt CO2-indikator 2. Gummislange eller sugerør I kalkvandsprøven sker følgende reaktion: Ca(OH) 2 + CO 2 CaCO 3 (hvidt bundfald) + H 2 O Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Tag et reagensglas og fyld det 1/3 med mættet kalkvand 2. Tag et langt sugerør eller en lang ren slange og stik ned i reagensglasset med kalkvandet 3. (Brug beskyttelsesbriller) Pust forsigtigt i slangen (SUG IKKE!) så det bobler jævnt i reagensglasset. Bliv med at puste til der sker en forandring med kalkvandet i reagensglasset 4. Hvad viser det? 5. Kan du forklare hvad der er sket i reagensglasset?
22 fg2` _ hijkc^ Z[\] ^_`abc^ b bdec^ 234ABC Y PQ9 RS4 4S BT U9VWS4S4 X?&', XK%.!. X+',"(,'(!"# 9!" 2,!-7 $%', )& 2/& /, *+,-!.. 02!"# $ / / & *34 )5 06, %.!( %& '( ) % (.,!)) &.. 0' 1," 0' ) 8% $('&! 8% &,', 97, %.!"7 $%.! )!&7 ' &,"", &. %, :,! $('&!; %, 02. %:,& (# &.!"#; <&7 9 &,',7 "!7!# ( (.,&!., /!&, => 02. %:,& (# 06, (# 02 8%!",, ) ( /!"# (.,&;!&7 ' &,"!& /'," >?6&!&, (# &.?&,!", :,! $('&!,.&.;!&,. (# & 9 '0!,%,, %.!7 $%', $-:& % & l nopqrsqtp urvr wtvrxytpr wz { s ts}rsqr~ z { } ƒ vrx~{ pr +D?ED? F G H?9+ D@ +IE9 <K1D JK>J LMNOMN X1' *34 )5 06,! 01
23 ! " #$"% &'( WXYZ [\]^_/O[ _/ _`a/o[ bc*] \ QdefO[ )*+,-. ' /!, " +.!3$ 24@?6@ 76? 9=6: ;:9;;67D I:J8 5C>B6@ GH7?67 >K B8<C67D 79:8C>:L M=>? 9 B6:N :8;:9; ;< =>7?6@ A B8<C67D E9C? G456:5C>B F6? GH7?67 9;>?D )*+,-. S /!,0 12" +.!3$ 24@ 6@ G456:5C>B B8:<@ 76? A =>7?6@ A B8<C67L B< 5C>B6@ KJC?6B M6C@ F6? =>7?D TK@ 5C>B6@L B< 8H7 <G7A7567 6: CA56 H7?6: =>7?9=6:KC>?67D I:J8?6:6K@6: 6@ >7?6@ 5C>B 76? A =>7?6@D UA; 5C>B6@ F6? CHK@L =AB6:D E=>? B86:?6:V 79:8C>:L M=>? 9 B6:N )OP,"! + Q!$ 3 $RPPP+PP%.! g ijklmnlok pmqm roqmstokm ru vwn onxmnlmy zu {v x} ~qmsyv km I1 U
24 IJK LM34 NO7 P4NOQ4 R5S T9U V44 ]^_` abcdefga ef ehifga ehifga * / ( \ / (,)' *) %+* #).&)' %+* #*,/. )& *' %+* #). &+,) * *9 W W ()) W- 0 ())!" *+ %+, ## $" - *$. % ## & ' WY11 Z+ 011[ #B #" W ( ) W1, (, */,) W@ & W-*$. $ &X) & ) -/,+' %+ 0 12' %+* ), $"' %+* 1*/ * (,3 ' %+** & ) %+ ) ( ##. ( *) =, *) ) /.+' +,' %+* (, %) ) 4+ +, /.+5 0) (, * %+.#), /**,#' 1 011k11l11m11Y11 n.#)o#b p rstuvwuxt yvzv {xzv }xtv {~ w xw vwuv ƒ~ ẑv tv :;-<;- = > 1?-0: ;@ :A<0 CD;!Dj! EFGHFG 011
25 NON 345P5QRSR8 5> T55 U< U'-!" `cdab\e_bfghib^ XYZ[ \]^_`ab\ `a `cdab\ W ! :' 0 )0 (/' /A #." /'-0!" # $ % $#&#' -' :-# -/'2', 3 # /'!'0 ( 4 '5 #" # -' 1, ()* +,# # -'- # +,# # 2,' 6+,# 9/' /& /'- #/' 2')! - :-# #! /&!' 2,' # 7" ()*' 8 / 3 # # ' -/' && ()* 2<# -/' (/' 4 &"' #0 # -)'# (./# )# & #/ -/' /&0 ( '!!5 #)' :!! ' 2,' :#; 0 &!' 0 W j e>k5lo f R mo S756 no>> =' *' (./# '#; &)# #/. ',!!# 9/'! & # &)# /. & -' : # -" " -'0 / : # ')' G, &)#." #'! 9, #'!0 # #'! 4 &" 2': #, '!! #!!'0 # -'- / # p rstuvwuxt yvzv {xzv }xtv {~ w xw vwuv ƒ~ ẑv tv BC+7C+ 3 D E+4B C< BF74 D <EGHFIH8G H81C I8=I JKLMKL U1/ ()* 2,' UF U7)# U1'! -A 6V1 / V11 &G #! 0 UH'!! 012
26 JKL MN25N2 ]^_`a^ cd^efghcd 0ijjklm nopqrjsi00mo it nkituj ilkm it quswotuj k ruqmuox T T-.%,% &' (/ L %,% (! &' V "% +/ T 7 (%" ) % -."(! % &' ) *) +(( ( %!.8 % #!" 9%!! % #, &'./! "#" $% &' (( %, "%,, #+! O= O: O! O:%,( ' OPQR,B OS+" O@"%&"% "% "% 8! (.!,"!!8 *+" "%, (!".% &'!, (%,( ' D' % % 8 %, "!U+.%, "%!& &' + -."(!,'. % %/ 0 -!" ) 9+" PB( # -.% 7 &' % 9+" -."(! % "%, % &'./ "%&"% " "%/"% &'! "%!. %"%,, W #)X, ( YB) -."( C ) %" % % "%&"%8!! % #" " (%"(.% " S;PZ(%! % &'./ %,#%8 S-\ "% [+ "% -.% 7/ -.!%,,!&"+, X!&% "/ y { }~ ~ } ƒ ƒ } ˆ Š ~ Œ ˆŽŠ Ž ƒ ˆŽ} :;<; = > *?7: ;@ :A<7 CE; DEvD FGHIGH 012
27 @AB DEFG H IJKL MJGN,HJ/N, OP75 TUVWXU Z[U\]^_Z[ `abcdefgbhijdkchl `dmdnlaohj p qaei *+,-./0 ' <=>?=> O47957 O O8 Q$ 974 OR774 OP7787 OP8 S !1" " #$ %& '( ( ( r tuvwxywzv {x x }z x~zvx } y zyƒxywx ƒˆ Š x~ vx 12"32" "' ' :9; 9;P2 :;: 0)0
28 Fyldt med energi Organiske stoffer A Påvis organiske stoffer. 4.1 Organiske stoffer indeholder kulstof. Når en blanding af kobberoxid og et organisk stof opvarmes, reagerer kobberoxiden med kulstoffet i det organiske stof. Ved reaktionen dannes frit kobber og kuldioxid. Der foregår følgende reaktion: CuO + C Cu + CO 2 Kobberoxid + kulstof kobber + kuldioxid Materialer - Jumboreagensglas - Reagensglas - Vinkelbøjet glasrør - Prop med et hul - Stativ - Gasbrænder - Druesukker - Kobberoxid, CuO - Kalkvand - Forskellige stoffer Hæld en teskefuld kobberoxid og en teskefuld druesukker ned i jumboreagensglasset. Bland stofferne sammen ved at ryste glasset roligt. Byg opstillingen som vist på tegningen, og opvarm forsigtigt. Notér, hvad der sker med kalkvandet. Forklar, hvordan du har påvist, at druesukker er et organisk stof. Ny Prisma 8 Kopimappe A Varenr
Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.
Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereSyrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereTest din viden B-forløb
Test din viden B-forløb Har du styr på B forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser, fældningsreaktioner, elektronegativitet, polaritet, opløselighed og mængdeberegninger
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereHæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?
Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereAlkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Alkohol
Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereDataopsamling øvelser
Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side
Læs mereSyre-base titreringer
Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mere1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA
1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mere1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT
1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion:
Læs mereSyrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi
Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereRapport over Fældningsreaktioner
Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereIdeer til halv-åbne opgaver
Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereKORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.
COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereOlfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereTest din viden D-forløb
Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereOPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.
OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereKoppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager
Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereRen kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En sæbe fremstilles ud fra en fedtsyre og en base. En fedtsyre kan altid kendes på sin kemiske formel. Sæt kryds ved fedtsyrerne. Der er
Læs mereFotosyntese, ånding og kulstofskredsløb
Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereEksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Læs mereTI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold
Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereKemiøvelser (til læreren)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereDen mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver
Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereØvelse 2 Mest mættede olier
Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mere1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereFysik og Kemi. Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling
Fysik og Kemi A Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling Forord Kopimappe A er en integreret del af Ny Prisma 7. Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereModul 3-4: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereAnvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration
Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle
Læs mere1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereKemiøvelser (til eleverne)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme
Læs mereEksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord
Læs mereØvelsesvejledninger. til kemi C. Københavns VUC
Øvelsesvejledninger til kemi C Københavns VUC Efterår 2015 Kemi C laboratoriekursus efterår 2015 Københavns VUC Vognmagergade 8, 1120 København K Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3 Side 4 Sikkerhed i laboratoriet
Læs mereFysik og Kemi. Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen
Fysik og Kemi A Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Forord Kopimappe A er en integreret del af Ny Prisma 9. Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel 1-4
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereModul 3-5: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereC2014 alle øvelsesvejledninger
C2014 alle øvelsesvejledninger Øvelsesvejledning Lys, varme & energi Forsøg iltbobler og vandpest (biologi) 1 liter bægerglas med vand Frisk afklippet vandpeststilk. Det er vigtigt at finde en god stilk,
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereDrivhuseffekt Forsøg med Energi 2
Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Der tales i disse år meget om begrebet drivhuseffekten. Dette afsnit skal hjælpe til at blive klogere på en af de væsentligste gasser i denne forbindelse nemlig CO 2.
Læs mere