Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Transkript

1 Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer Drivhuseffekt Elektromagnetisk stråling Energi Energiform E-stoffer Faseændring Forandring af energiform Forbrænding Fossil brændstof Fotosyntese Gastryk/damptryk Global opvarmning Gnidningsmodstand Kalkvand Katalysator Kemisk formel Kemisk reaktion Kuldioxid Kulsyre Ligevægt Lys og varme Massefylde Metan Molekyle bevægelser Molekyle model Molekyler Naturgas Opdrift Opløsning i væsker Organisk kemi Overfladespænding Overtryksventil Princip for luftpudevogn Reaktionsligning Reflekton af lys og varme Reversibel proces Sikkerhedsventil Smelte/størkn snekrystaller Sublimering Temperatur og tryk Termodynamik Trykbeholdere og sikkerhed Tyngdekraft Tåge Væskedynamik Varmestråling Viskositet

2 Forklaringer af ord og begreber til undervisningsforløbet CO2: Absorbering af energi: Oplagring af energi. F.eks. når en solen skinner på vandet, bliver vandet varm fordi det optager energi fra solens stråler. Adiabatisk ekspansion: Når en sammenpresset gas pludselig får lov at udvidde sig meget, opstår kulde. Det sker når man laver kulsyresne. Ændring af bølgelængde: Når et stof opvarmes optager det energi. Denne energi optages ofte i form af elektromagnetiske bølger med en bestemt bølgelængde. Den optagne energi afleveres ofte igen som elektromagnetisk stråling med en anden bølgelængde. F.eks. UV-lys fra solen, som har en kort bølgelængde opvarmer jorden om dagen. Om natten afleverer jorden denne energi som varmeenergi med en lang bølgelængde. Atomer: I naturen er alt opbygget af atomer, på samme måde som ord er opbygget af bogstaver. Lige som forskellige ord skrives med forskellige bogstaver, så er forskellige stoffer opbygget af forskellige slags atomer. CO2 er opbygget af 1 C atom og 2 O atomer. C står for kulstof og O står for Oxygen. Biomasse: Mens fossil brændsel er den brændsel som findes i jorden, og som naturen har dannet for mange år siden, er biomasse den brændsel som naturen helt aktuel har dannet indenfor de sidste få år. Blødgøring af vand: Det er især når vand indeholder meget kalk, at man taler om hårdt vand. Blødgøring af vand sker hovedsagelig ved at fjerne kalken fra vandet. Bundfald: Nogle kemiske reaktioner giver et fast stof. Hvis dette nye reaktionsprodukt lægger sig på bunden ligesom når kalkvand og CO2 reagerer med hinanden, så taler man om at der er dannet et bundfald. CO2 balance i naturen: Hvis naturen skal blive ved at være i balance, skal der være ligevægt mellem den CO2 som fremstilles og den CO2 som igen fjernes ved fotosyntesen. For igen at skabe balance i naturen, laves der i øjeblikket forsøg med at pumpe CO2 ned i undergrunden, hvor den så skal blive.

3 De 3 tilstandsformer: Et stof kan findes enten som fast stof, væske eller som gas. Et stof skal ændre temperatur for at ændre tilstandsform. Når is smelter, går vand fra at være på fast form og til at være en væske. Når vand koger, går vand fra at være på væskeform og til at blive en gas. Forandringen mellem to tilstandsformer, kaldes også en faseændring. Drivhuseffekt: Under drivhuseffekt forstår man den varme som kommer fra solen og ikke igen forsvinder ud i verdensrummet. Der findes en naturlig drivhuseffekt som har eksisteret i tusinder af år. Det som bekymrer mennesker i dag, er den menneskeskabte drivhuseffekt, som giver en yderligere temperaturstigning på 2-4 grader, end den som den naturlige drivhuseffekt giver. Elektromagnetisk stråling: Al slags lys, både synlig og usynlig lys er elektromagnetisk stråling. Den radioaktive gammastråling og varmestråling er også elektromagnetisk stråling, bare med forskellig bølgelængde/frekvens. Denne stråling bevæger sig med lysets hastighed, km i sekundet. Man kan også forstille sig denne stråling som små vægtløse energipakker som også kaldes fotoner. Energi: Når noget er istand til at udføre et stykke arbejde, så siger vi at det indeholder energi. Energiform: Energi kan være oplagret på mange forskellige måder. Energiformen er den måde hvorpå energien er oplagret. I kul og olie er energien oplagret som kemisk energi. I atomkraftværker udnytter man atomkernens energi. I et vandkraftværk benyttes vandets energi når det falder ned. En vindmølle udnytter vindens energi. E-stoffer: Alle tilsætningsstoffer i levnedsmiddelindustrien har man givet et E-nummer. Kuldioxid har fået nummer E-290. Faseændring: Når et stof ændrer sin tilstandsform mellem gas, væske eller fast form, så er det en faseændring. Forandring af energiform: Energi kan ikke bare forsvinde og blive til ingenting, der sker altid det at det ændrer form. Sættes der f.eks. ild til noget, så ændres den kemiske energi i stoffet til varmeenergi. Forbrænding: For at udnytte den kemiske energi i et stof, skal der bruges oxygen fra atmosfæren. Denne proces hvor der frisættes kemisk energi ved hjælp af Oxygen kaldes for en forbrænding. I f.eks. en forbrændingsmotor i en bil udnyttes den energi som findes i benzin. Når temperaturen er høj nok op, så reagerer Benin og oxygen med hinanden. Benzinen laves

4 sammen med oxygen om til vand og kuldioxid ( H2O og CO2). En forbrænding er det modsatte af fotosyntese. Fossil brændstof: Brændsel lige som olie, kul og gas som er blevet dannet for mange år siden, kaldes for fossil brændstof. Fotosyntese: Det er den proces som planterne udfører, når kuldioxid og vand ved hjælp af solens energi igen laves om til sukker/stivelse og oxygen. Det er det modsatte af en forbrænding. Gastryk/damptryk: Trykket fra en sammenpresset gas afhænger af gassens temperatur. Jo højere temperatur jo højere tryk. Når der advares mod at lade en kulsyrecylinder ligge i solen, er det for at undgå en unødvendig høj tryk inde i cylinderen. Global opvarmning: Efterhånden som vi mennesker med CO2, metan gas og andre drivhusgasser har forbedret atmosfærens evne til at holde på den energi jorden hele tiden får fra solen, så vil jordens gennemsnitstemperatur stige og jorden vil opvarmes mere og mere. Gnidningsmodstand: Det er på grund af gnidningsmodstand at alle ting som er sat i bevægelse på et eller andet tidspunkt stopper med, at bevæge sig. Et cykelhjul som drejer frit i luften, holder f.eks. af sig selv op med at dreje rundt, på grund af den gnidningsmodstand som er i hjulets ophæng. Kalkvand: Den kalkvand som der skal bruges til at eftervise CO2, laves med en læsket kalk som opløses i vand og bagefter filtreres. Den kalkvand vi skal benytte har formlen: Ca(OH)2 Katalysator: Med en katalysator får man sat gang i en eller flere processer, som så forløber hurtigere end ellers ville have gjort. Kemisk formel: Alle stoffer er opbygget af forskellige byggematerialer som kaldes grundstoffer. De forskellige grundstoffer og deres forkortelser findes i noget man kalder et periodisk system. F.eks. har oxygen forkortelsen O kulstof har forkortelsen C. Kuldioxid består af 1 C og 2 O, og den kemiske formel er CO2. Kemisk reaktion: En kemisk reaktion er når 2 stoffer reagerer med hinanden og der dannes nye stoffer. Kuldioxid: CO2 er den kemiske formel for stoffet kuldioxid. Kuldioxid er ved stuetemperatur en gas som består af molekyler. En CO2 molekyle er opbygget af 1 C atom og 2 O atomer.

5 Kulsyre: Når CO2-gas og vand reagerer med hinanden får vi en svag syre som har den kemiske formel H2CO3 og som kaldes kulsyre. Ligevægt: Et andet ord for balance. Benyttes ofte om en tilstand hvor der ikke mere sker nogen forandring hverken kemisk eller fysisk. Lys og varme: Lys og varme er elektromagnetisk stråling. Se Elektromagnetisk stråling. Massefylde: Hvis man vil sammenligne forskellige stoffers relative vægt, dvs. deres vægt i forhold til størrelse, så undersøges hvor meget 1 cm3 af stoffet vejer. Massefylde er vægten målt i gram for 1cm3 af stoffet, eller den vægt i kilogram som 1 dm3 har, eller den vægt i tons som 1 m3 som et stof har. F.eks. vand vejer ca. 1 gram/cm3, og skal vi have rosinerne til at flyde, så skal rosiner + CO2 bobler have en gennemsnitlig massefylde mindre end 1 gram/cm3. Metan: Metan er den gas med den kemiske formel CH4. Der findes mange forskellige navne for CH4. Naturgas, sumpgas, grubegas og mange andre. Molekylebevægelser: Gasser og væsker er normalt opbygget af molekyler, som hele tiden er i bevægelse. Først ved det absolutte nulpunkt ved -273,15 C holder molekylerne helt op med at bevæge sig. Det er molekylebevægelser fra CO2 molekyler, som gør at der opstår tryk i en fyldt CO2- cylinder. Jo højere temperaturen er jo kraftigere bliver molekylebevægelserne, og jo højere bliver ligeledes trykket i en beholder. Molekylemodel: Når 1 kulstofatom og 2 iltatomer går sammen og danner CO2, så har vi et molekyle. Forskellige molekyler kan vises med små plastikkugler forbundet med plastikstænger. Når forskellig farvede plastikkugler sammensættes efter et bestemt mønster og forestiller forskellige molekyler som f.eks. CO2, H2O eller O2, så kaldes disse for molekylemodeller. Molekyler: Molekyler opstår når atomer forbinder sig til små samlede enheder som f.eks. CO2. Et molekyle kan på mange måder sammenlignes med ord. Et ord er sammensat af bogstaver, på samme måde som et molekyle er sammensat af atomer. Det er sammensætningen af atomerne som bestemmer hvilket stof vi har. Naturgas: Naturgas er det samme som Metan CH4. Se også Metan.

6 Opdrift: Opdrift er den kraft som får noget til at flyde. Er Tyngdekraften større end opdriften vil det som er i en væske synke ned til bunden. Når en isbjerg svømmer i vandet, er det fordi is har en mindre massefylde end vand. Alle legemer i en væske er påvirket af en opdrift. Det med den mindste massefylde vil flyde ovenpå, da tyndekraften virker stærkest på det med den største massefylde. Opløsning i væsker: Når salt opløses i vand, får vi en saltvandsopløsning. Lige som der er grænser for hvor meget salt der kan opløses i vand, kan der kun opløses ca 2 gram CO2 i 1 liter vand. En mættet opløsning er når der er opløst den maximale mængde i en væske. Mætningspunktet afhænger af temperaturen. F.eks. tåge dannes når en varm luft fyldt med vanddamp afkøles, og vandmolekylerne går sammen til små vanddråber. Den afkølede luft er blevet overmættet med hensyn til vandmolekyler. Organisk kemi: Kulstof indgår som byggesten i al organisk liv på jorden. Organisk kemi er med få undtagelser al den kemi hvor kulstof indgår. Når fossil brændstof hører til under den organiske kemi, er det fordi den er opbygget af kulstof. Overfladespænding: Når der nogle gange kan fyldes så meget vand i et glas, at overfladen af vandet står højere end glasset selv, så er det på grund af overfladespænding. Overtryksventil: En overtryksventil er lavet så den åbner ved et bestemt tryk. Mange overtryksventiler er lavet for at forhindre uønskede eksplotioner og ulykker, og kaldes så i reglen for sikkerhedsventiler. En CO2-cylinder kan tåle et tryk på 200 bar, og har en sikkerhedsventil som åber lang tid før trykket kommer op på 200 bar. Når sikkerhedsventilen i en CO2- cylinder åber, strømmer gasse langsom og kontrolleret ud af et lille hul i ventilen. Kølersystemet på en bil har normalt en overtryksventil indbygget i låget på den beholder hvor kølervæsken påfyldes. Når bilen kører og bliver varm stiger trykket i kølesystemet, og overtryksventilen sørger for at der ikke opstår overtryk. Princip for luftpudevogn: En luftpudevogn bevæger sig nærmest gnidninsfrit i forhold til undergrunden, fordi den hele tiden holdes svævende ved hjælp af udstrømmende luft fra luftdyser under vognen. Reaktionsligning: En reaktionsligning er når to stoffers reaktion med hinanden vises således, at man både kan se hvad der var før og efter reaktionen. En reaktionsligning vises for det meste med kemiske symboler. Reflektion af lys og varme: Når noget rammes af lys og varme, og det ikke absorberes men tilbagekastes igen, så taler man om en reflektion. Når lys rammer en vandoverflade, vil noget af lyset reflekteres mens en anden del vil gå ned gennem vandet.

7 Reversibel proces: Når et kemisk reaktionsprodukt igen har mulighed for at gå tilbage i sin oprindelige tilstand, er det en reversibel proces. CO2 kan både reagere med vand og danne kulsyre, og kulsyren kan igen gå tilbage og blive til CO2-gas og vand. Sikkerhedsventil: Se overtryksventil. Smelte/størkne: Når et fast stof går på flydende form eller omvendt, er der henholdsvis tale om at smelte eller om at størkne. Snekrystaller: I et snekrystall har molekylerne ordnet sig i et helt bestemt mønster. Der findes mange forskellige slags krystaller, men fælles for alle krystaller er at det er et fast stof. Sublimering: Når et stof går direkte fra fast form og over i gasform, uden først at blive en væske, så smelter stoffet ikke men sublimerer stoffet. Temperatur og tryk: Der er gennerel altid en sammenhæng mellem tryk og temperatur. Jo højere temperatur jo højere bliver også trykket. Termodynamik: er læren om hvordan temperaturer, tryk og lignende har indflydelse på forskellige legemer, væsker, gasser, osv. Trykbeholdere og sikkerhed: Håndtering af enhver form for trykbeholdere skal altid ske med omtanke. Selvom en CO2-cylinder til sodavandsmaskiner hører til blandt de mest sikre trykbeholdere, er der stadig mulighed for ulykker og skader. Især brugen af sneproduceren giver mulighed for ulykker. Sodavandspatronen tømmes under omstændigheder så hurtig, at der opstår fare for forfrysninger. Brugsanvisningen skal følges. Tyngdekraft: Ethvert legeme tiltrækker andre legemer. Når man springer ud og falder ned, er det fordi jorden trækker i alt som har en masse (vægt). Den kraft jorden trækker med kaldes for jordens tyngdekraft. Tyngdekraften på jorden er ca. 10 Newton/kg. Da månen er mindre trækker den også med en mindre tyngdekraft. Væskedynamik: er læren om hvordan væsker, har indflydelse på forskellige legemer, gasser, osv.

8 Varmestråling: Varme betegnes ofte som varmebølger eller som varmestråling, afhængig af hvilken slags varme det er. Varmen fra en brændeovn betegnes ofte som varmestråling, idet den føles mere intensiv, end varmen fra en radiator. Fra en brændeovn udsendes meget mere varme med kortere elektromagnetisk bølgelængde end fra en radiator. Den stråling som jorden absorberer fra solen, udsendes igen som varme med forskellig bølgelængde. Viskositet: Er et udtryk for hvor tykflydende en væske er.