Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

Transkript

1 Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning Foto: Bent Nørregaard

2 PI Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): Bent Mortensen: Berit Mortensen: Ilusilersuisoq naqiterisorlu: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1700 ISSN: PI Paasissutissat/Information Udgives af: Ineriasaavik, Pilersuiffik og Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@p-center.gl Bent Mortensen: bmo@p-center.gl Berit Mortensen: berit@ilinniusiorfik.gl Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag 1700 eksemplarer ISSN: IMAI Siulequt 3 Atuartitsissutinik atorniartarfik 4 Saqqummiivik atorniartarfik 6 Kikkut afdelingini sulisuuppat? 9 Piareersimassusermi? 11 Illit avatangiisitit ilinniakkit 15 Alloriarfinni misiligutissanik suliaqarneq 17 Qallunaatut misilitsissutissanik suliaqartartut ataatsimiitsitaliaat sulerippat? 20 Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq 22 Masterinngorniarluni ilinniagaqarneq 23 Naliliinermi nalunaarusiaasartut 25 Atuarfimmi angusat pillugit paasissutissiisarfiup ilisaritsinera 27 Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa 28 Atuartitsissutinik atorniartarfimmi kisitsinermi/matematik atuagassiat 31 INDHOLD Forord 3 Fællessamlingen 5 Informationsafdelingen 8 Hvem arbejder i afdelingerne? 9 Hvad med paratheden? 13 Lær om dine omgivelser 16 Arbejdet med trinevalueringer 19 Hvad laver opgavekommissionen i dansk? 21 Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag 22 Master-uddannelser 24 Evalueringsrapporterne 26 Præsentation af database om resultaterne i folkeskolen 27 Evaluering en del af undervisning 28 Matematikmaterialer til udlån i Fællessamlingen 31

3 SIULEQUT FORORD Atuarfiup peqqussutaani nutaami, oqaaseq naliliineq, oqaatsit pingaarnerpaat ilaattut isigineqarpoq, uani naliliineq atuartitaanerup ilaatut isigineqarmat. Uani PI mi ilanngussat assigiinngitsut naliliinermut tamarmik arlaatigut attuumassuteqartut atuarneqarsinnaapput. Aammattaaq Pilersuiffimmi immikkoortortaqarfiit marluk ilisaritinneqarnerat ilanngupparput, tassalu Atuartitsisutinik atorniartarfik aammalu Saqquummiivik atorniartarfik, aammalu sumiiffimmi qinigassiissut inuiaqatigiilerinermilu atuartitsissutit tigussaasut atuartitsinermi isumassarsiffittut atorneqarsinnaasut ilanngunneqarput. Qeppernermi kingullermi atuarneqarsinnaavoq Atuartitsissutini atorniartarfimmi matematikkimi atorneqarsinnaasut allattorsimaffiat. Juullingajalermanaasiit Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut tamaasa juullimi ukiortaassamilu pilluaqquagut. Evaluering er et af nøgleordene i den nye skoleforordning, idet evaluering her opfattes som en integreret del af undervisningen. I dette nummer af PI kan man læse forskellige indlæg, der hver på sin måde har med evaluering at gøre. Vi bringer endvidere en præsentation af to af afdelingerne i Pilersuiffik, Fællessamlingen og Informationsafdelingen, samt en konkret undervisningsidé til faget samfundsfag. Sidst i bladet findes en liste over de matematikmaterialer, der kan lånes fra Fællessamlingen. Julen står for døren, og vi vil gerne ønske alle undervisere i Grønland en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Kirsten Olsen Kirsten Olsen MY BOOK LOOK AND LEARN Atuakkap Look and Learn p suliassartai. Suliassat sungiusaatillu 48 -nik quppernillit, aallaaveqarput atuartup atuagaanit sammineqartunit. Ilinniartitsisumut ilitsersuummi suleriaatsit sammisassallu allaaserineqarput. Arbejdsbog til Look and Learn. Opgaver og øvelser på de 48 sider tager udgangspunkt i emnerne fra elevbogen. Beskrivelser af arbejdsformer og aktiviteter er beskrevet i den tilhørende lærervejledning. 3

4 ATUARTITSISSUTINIK ATORNIARTARFIK All.: Vibeke Andreasen, Atuartitsissutinik atorniartarfiani pisortaq, Pilersuiffik Atuartitsissutinik atorniartarfimmi ataatsimut katersaatit tassaapput atuakkat atuaqatigiikkaanut naatsorsuussat (klassesæt-it), video-t, båndit, assit seqersittakkat (dias-it), atuartitsinermilu atortussiat aalajangersimasut kiisalu atuartitsinermi atortussiat ataasiakkaat ilinniartitsisunut sammisitat ataasiakkaat, nuna tamakkerlugu atuarfeqarfinnut tamanut suliffeqarfinnullu allanut a- tukkiunneqarsinnaasut nuannaarutaasinnaasullu. Atuartitsinermi atortussianik nutaanik ingerlaavartumik pissarsiortortuarpugut, nungullaattullu aamma nutaanngilisut (naleqqukkunnaartut) iginneqartarlutik. Immikkoortortaqarfimmut attuumassuteqarput; Immikkoortortaqarfimmi pisortaq ilinniartitsisullu ikiortaasartut ullup affaani sulisartut marluk, taakkua atorfeqartinneqarnerat Saqqummiivik atorniartarfik pillugu allaaserisami, sulisunut atugassarititaasut allaaserineqartut assinginik atugassaqartinneqarlutik sulipput. Taakkua saniatigut sulisorivagut allaffimmioq ilinniarsimasoq ataaseq kiisalu atortorissaaruserisoq studieteknikkereq ataaseq. Atuartitsinermi periutsinut aaqqissueriaatsinullu tunngatillugu atortussianut ataasiakkaanut attuumassutilinnik atuarfeqarfinnut, ilinniartunut, atuartunut ilinniarfeqarfinnullu siunnersuisarnerit najoqqutassiuisarnerillu, sulinitsinni pingaarutilerujussuarmik inissisimapput. Aammattaaq maani sulisut perorsaanerup (pædagogikkip) iluani ineriartornermut nutaanerpaamut ingerlaavartumullu malinnaajuarnissartik suliassaraat. Piviusumillu atuartitsinermut tunngatillugu nutaamik eqqarsalerneq tamanna, atuarfeqarfinnut tamanut agguaanneqartartutigut (Ilinniartitsumiit ilinniartitsisumut mappit) atortussiat kopeeriaannaat iluseralugit atuarfinnut apuunneqartarput. Aammattaaaq pissarsiagut/nutaarsiassaatigut soqutiginartut ATTAT mut iliorarneqarlutik takusassiarineqartarput. Maanna ajornarunnaarnikuuvoq atuartitsinermi atortussiat katersaatigut Ataatsimoorussat elektronisk -ikkut atortorissaarutit aqqutigigalugit, tassa internett ikkut toqqaannartumik qinnutigineqarsinnaalerlutillu inniminnerneqarsinnaalernikuummata. Adresseq: atuartitsinermi atortussianik katersaatitsinnik ujartuiffiusinnaalernikuuvoq. Aammattaaq Inerisaaviup nittartagaatigut nanisinnaavat; adresseq: Aammattaaq atuartitsinermi atortussiap, qaqugu atorneqarsinnaalernissaa, takusinnaallugulu inniminnersinnaajumagukku, atorniarsinnaasutut allatsinnissat piumasarisinnaavat, imaappoq atorniartartutut normu taarlutillu pinkode-rtaarsinnaavutit. Taakku uagutsinnut piumaneqarsinnaapput (Atuartitsissutinik atorniartarfik, Fællessamlingen, tlf ), tassa illit atuarfinni atuakkanik atorniartarfilerisunut nassiussuuteriikkatsinni allattorsimaffimmeeriinngikkuit. Illit kode-vit allanngortinneqarnissaa kissaatigigukku, tamanna aammattaaq uatsinnut saaffiginnissutigisinnaavat. Illillu kode -sappit kisitsisinik sisamanik kisitsisitaqarnissaa taamaallaat piumasarineqarpoq. Foto: Peter Langendorff Hansen 4

5 FÆLLESSAMLINGEN Af: Vibeke Andreasen, afdelingsleder Fællessamlingen består af bøger i klassesæt, video, lydbånd, dias og konkret materiale samt enkelte lærerhenvendte enkelteksemplarer, som udlånes til alle landets folkeskoler samt andre institutioner, der kan have glæde af dem. Der anskaffes løbende nye materialer, og slidte og forældede kasseres. Materialerne kan lånes i 1 måned regnet fra modtagelsesdato, film/video dog kun i 2 uger. Til afdelingen er knyttet en afdelingsleder og 2 deltidsansatte pædagogiske medarbejdere ansat på samme vilkår som beskrevet i artiklen om Informationsafdelingen. Desuden er der ansat en HK-medarbejder samt en studietekniker. En vigtig funktion er rådgivning og vejledning af skoler, studerende, elever og institutioner både i forbindelse med det enkelte materiale og i forbindelse med undervisningsmetoder og -organisering. Det er ligeledes personalets opgave løbende at være orienteret om de nyeste strømninger på det pædagogiske område. Denne nytænkning udmøntes i konkrete undervisningsforløb, der i form af kopiklart materiale fordeles til alle skoler (Lærer-til-lærer-mapperne). Desuden lægger vi interessante anskaffelser/nyheder ud på AT- TAT. Der er nu mulighed for både at søge elektronisk i Fællessamlingens materialer og at booke (bestille/reservere) direkte over Internettet. Adressen: giver alle mulighed for at søge i materialesamlingen. Du kan desuden klikke dig vej derhen via vores hjemmeside Hvis du også vil kunne booke og se, hvornår materialer er ledige, kræver det, at du oprettes som låner, dvs. at du skal have et lånernummer og en pinkode. De bestilles hos os (Fællessamlingen, tlf ), hvis vi ikke allerede har sendt en liste til din skolebibliotekar. Hvis du ønsker din kode ændret, kan du ligeledes henvende dig til os. Eneste krav er, at det er et firecifret tal. Foto: Peter Langendorff Hansen 5

6 SAQQUMMIIVIK ATORNIARTARFIK All.: Kirsten Olsen, Saqqummiiviup atorniartarfiani pisortaq Saqqummiivik atorniartarfimmi, atuartitsinermi atortussianik assigiinngitsunik arlalinnik ataatsimoortunik katersaateqarpugut: Ilinniusiorfimmiit saqqummersinneqartartut, toqqorsivitta uninngasuutaasa allattorsimaffianiittut assigai Qallunaat meeqqat atuarfiinut atuakkiorfiisa arlalissuit saqqummersittagaat, atuartitsissusiat FUI-kataloge-p imaasa assingi. Atortussiat pædagogisk/psykologisk-init katersaatit, atuakkiat soqutiginartut nutaarsiassat sapinngisarput malillugu nutartertuarniarsarisagut. Atuagassiat, tidsskrifter-it katersat takuuk PI 3/2002 (www. p-center.gl) ilanngussaq. Sulisut Atuartitsissutinik atorniartarfimmut attuumassutillit tassaapput Immikkoortortaqarfiup pisortaa ilinniartitsisullu ullup affaani sulisartut pingasut ikiortitut atorfeqartinneqartut. Taakkua Nuummi atuarfinneersuupput, taakkulu sulinermik ⅔-ata missaa atuarfinni sulinermut atortarpaat pingajorarterullu kingulleq Pilersuiffimmi sulinerminnut atortarlugu. Tamanna aaqqissuussineruvoq pitsaasoq, tamatumammi meeqqat atuarfianni susoqarnersoq uagutsinniit malinnaaviunissaa qularnaarmagu, tassami taakkuummata sulinitta siunnerfigisaat. Taakkua saniatigut ilinniarnertuunngorniamik ataatsimik, Ilinniarfissuarmiit ilinniartitsisunngorniamik ataatsimik ikiorteqarluta. Atuartitsissutinik atorniartarfimmi ulluinnarni sulinermut ilaapput atuartitsinermi atortussianik nalunaarsuineq atorunnaartunillu kasiiliisarneq. Atuartitsinermi atortussiat Immikkoortortaqarfimmiittuutigut tamarmik stregkode-lersugaapput atuagaateqarnerullu iluani aaqqissuussaasumik suleriaatsitigut Bibliotek-ikkut nalunaarsugaasarlutik. Ilinniartitsisut, immikkoortortaqarfitsinnut atorniartartut, atorniarnermi atorneqartartumik normumik tunineqartarput, atortitsinerlu qarasaasiakkut nalunaarsorneqartarluni. Atukkiisarnerput qaammammik ataatsimik sivisussuseqartarpoq, atornerulli sivitsorneqarsinnaaneranut peri- Foto: Kirsten Olsen Foto: Peter Langendorff Hansen 6

7 arfissaqarpoq, imaappoq atukkat allanit atorniarneqarlutik inniminnerneqarsimanngikkaangata. Atorneq sivitsorniarneqarpat, tamanna oqarasuaatikkut pisinnaavoq. Qaammatit tamaasa atuarfiit utertitassaannik nukingisaarneqarlutik allaffigineqartarput, imaappoq atorfissaminnik qaangiisimagaangata, pingasoriarlunilu allaffigineqareernerup kingorna utertitsisimanngippata atuartitsinermi atortussiat tammartutut nalunaarsorneqartarput, atuarfiillu akiligassaannik nassinneqartarlutik. WORD LIST Aammattaaq nuna tamakkerlugu atuartitsinermi atortussiat pillugit ilinniartitsisunik siunnersuisarnerit atortussianillu nassiussuisarnerit ingerlataraagut. Meeqqat atuarfianni atuartitsissutaasartuni, fagini assigiinngitsuni sunik atortussianik peqarnersoq (atortussiortoqarnersoq) malinnaaffiginiarsaraarput. Klassimi, alloriarfimmi (trin) imaluunniit atuarfik tamakkerlugu qulequttamik aalajangersimasumik ingerlatassamik, temaugeqartoqassappat assigisaanilluunniit ingerlatsisoqassappat, taava tamatigut uagutsinnut saaffiginnittoqarsinnaavoq. Uagullu atortussassinnik naleqquttunik ikiussallusi sutigut periarfissaqarnerluta mississussavarput soorunalumi atortussassinnik kissaatigisassinnik nassikkusoqaassi. Atuakkat atuartitsissutit tunngaviusut aalajangersimasut (grundbogsystem), assersuutigalugu tuluttoortitsinermi, atuarfiup taarserusulersimappagit, taava uagut tuluttoortitsinermi atuakkanik tunngaviusinnaasunik nutaanerpaanik qiniataagassanillu arlalinnik nassitsinissatsinnut periarfissaqarpugut, taamaalilluni qallunaat nunaanni imaluunniit nunani allani atuakkiorfinnut piniannginnermi paasissutissarsiortoqareersinnaaniassammat. Tuluttut oqaatsit allattorsimaffiat nutarterlugu pitsanngorsarlugulu saqqummersinnera. Uani saqqummersitami Oqaatsinik allattorsimaffik/word List (tunguusaq qorsullu) mumittaganngorlugu ataatsimoortinneqarpoq. Atuakkap immikkoortuata aappaaniittut tassaapput tuluttut kalaallisut qallunaatut oqaatsit tulleriiaarneri, illuatungaaniillutillu kalaallisut tuluttut qallunaatut oqaatsit tulleriiaarneri. Oqaatsit tulleriiaakkat tassaapput tuluttut ilinniartitseqqaalernermi oqaatsit atorneqarnerusartut, tassunga ilanngullugu oqaatsit Look and Learn imeersut. Ny og forbedret udgave af den engelske ordliste. Aammattaaq atuarfinni tamani pigineqartut, Ilinniartitsumiit ilinniartitsisumut mappit kopeeriaannaat, atuartitsissusianik naannerusunik imallit suliarisarpagut. Quppernerit nutaat mappinut ikineqartussat nassiutilerneri tamaasa, mappit imarisaasa allattorsimaffiat nutartigaq ilannguttarparput, neriuutigeqaarpullu, mappit taakkua ilinniartitsisunit iluaqutigineqarlutik atorluarneqarnissaat. Aammattaaq Inerisaavik/Pilersuiffiup suliassaanut assigiinngiiaartorpassuarnut, sulisut illup immikkoortortaqarfiini assigiinngitsuneersut suliaannut, suleqataanermut peqataasarpugut. I denne nye udgave er begge Oqaatsinik allattorsimaffik/word List (den lilla og den grønne) slået sammen til en vendebog. Den ene del er en engelsk grønlandsk dansk ordliste og den anden del af bogen en grønlandsk engelsk dansk ordliste. Listerne indeholder de mest anvendte engelske gloser fra begynderundervisningen, heriblandt ordene fra Look and Learn. Foto: Kirsten Olsen 7

8 INFORMATIONSAFDELINGEN Af: Kirsten Olsen, afdelingsleder I Informationsafdelingen har vi flere forskellige materialesamlinger: Udgivelser fra Ilinniusiorfik, som svarer til indholdet af Lagerlisten. Udgivelser fra en række danske skolebogsforlag, som svarer til indholdet af FUI-kataloget En samling af pædagogisk /psykologisk materialer, som vi forsøger at opdatere med nyere aktuel litteratur. En samling af tidsskrifter se indlæg i PI 3/2002 ( Til afdelingen er knyttet en afdelingsleder og 3 deltidsansatte pædagogiske medarbejdere. De pædagogiske medarbejdere er lærere fra Nuuks skoler, der har ca. ⅔ af deres arbejdstid i skolen og den sidste tredjedel i Pilersuiffik. Det er en god ordning, for den sikrer, at vi har bedre mulighed for at følge med i, hvad der rører sig i folkeskolen, der jo er den primære målgruppe for vores arbejde. Der ud over har vi en studentermedhjælper, som er lærerstuderende fra Ilinniarfissuaq. Det daglige arbejde i Informationsafdelingen omfatter registrering og kassation af undervisningsmaterialer. Alle materialer i Informationsafdelingen er forsynet med stregkode og registreret i bibliotekssystemet Bibliomatik. Lærere, der låner fra denne afdeling, får et lånernummer, og udlånet foretages elektronisk. Lånetiden er 1 måned med mulighed for forlængelse af udlånet, hvis der ikke er andre, der skal bruge materialerne. Hvis udlånet ønskes forlænget, kan det gøres pr. telefon. Hver måned får skolerne tilsendt en rykker, hvis lånetiden er overskredet, og efter 3 rykkere bliver der udskrevet en regning på de forsvundne materialer. Endvidere varetager vi ekspeditioner og rådgivning om undervisningsmaterialer til lærere fra hele landet. Vi forsøger at holde os ajour med, hvad der findes af materialer til de forskellige fag i folkeskolen. Hvis man i klassen, på trinnet eller på hele skolen skal i gang med et bestemt emne, have temauge o.l., kan man altid henvende sig til os. Vi kan undersøge, hvilke muligheder vi har for at hjælpe med velegnede materialer, og vi sender gerne de ønskede materialer til jer. Hvis skolen overvejer at skifte grundbogssystem i fx engelsk, har vi også mulighed for at sende et udvalg af de nyeste engelskbøger, så man kan orientere sig inden den endelige bestilling afsendes til danske eller udenlandske forlag. Desuden udarbejder vi kortere kopieringsklare undervisningsforløb til Lærer-lærer-mapperne, der findes på alle skoler. Hver gang der sendes nye sider ud til mapperne, medfølger en opdateret indholdsfortegnelse, og vi håber meget, at disse mapper er til gavn for lærerne. Endelig deltager vi i Inerisaavik/ Pilersuiffiks mangeartede opgaver i samarbejde med personale fra husets øvrige afdelinger. Foto: Peter Langendorff Hansen Hvad tager længst tid at lave, en snemand eller en snekone? Svar: En snemand, for der skal man udhule hovedet. 8

9 HVEM ARBEJDER I AFDELINGERNE? Kirsten Olsen, afdelingsleder for Informationsafdelingen siden Ansvarshavende redaktør for PI. Læreruddannet fra Ilinniarfissuaq i Lærer på Qorsussuaq i Nuuk fra Mest erfaring i sprogundervisning på mellem- og ældstetrinnet. Mangeårigt medlem af opgavekommissionen i dansk. Jeg hedder Naujalisa Egede og blev uddannet som lærer i Jeg underviser i fagene engelsk samt matematik i klassetrin. På Inerisaavik/Pilersuiffik er jeg i Informationsafdelingen og beskæftiger mig mest med matematik, naturteknik og engelsk. Naujalisa Egede-mik ateqarpunga 1988-imilu ilinniartitsisutut naammassinikuullunga klassertunik tuluttut matematikkimilu atuartitsisarpunga. Inerisaavik/Pilersuiffimmi Saqqummiivimmi atorniartarfimmi sulisuuvunga, matematikkimut, pinngortitalerinermut tuluttullu oqaatsinut tunngasunik sammisaqarnerullunga. Peter Langendorff Hansen Peter Langendorff Hansen Kirsten Olsen, 2001-imiit Saqqumiivimmi atorniartarfimmi aqutsisoq. PI-imi akisussaalluni aaqqissuisoq. Ilinniarfissuarmit ilinniartitsusutut 1979-imi naammassinikoq. Nuummi Qorsussuarmi 1979-imiit 2001-imut ilinniartitsisuusoq, akullerni angajullernilu oqaatsinik atuartitsineq ingerlannerullugu. Ukiorpassuarni qallunaatut misilitsissutissanik suliaqartartoq. Mit navn er Inge Møller. Jeg har undervist i Grønland siden 1989 afbrudt af nogle år i Danmark. Jeg underviser i dansk, engelsk og hjemkundskab på ældstetrinnet. Det er også disse fag, jeg beskæftiger mig med på Pilersuiffik. Inge Møller-imik ateqarpunga imiit Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisutut sulivunga, piffissalli ilaani ukiut arlallit Danmarkimiissimallunga. Angajullerni qallunaatut, tuluttut iganermillu ilinniartitsisuuvunga, taakkuuppullu atuartitsissutit maani Pilersuiffimmi sammisakka. Peter Langendorff Hansen Mit navn er Janet Bentsen Lund. Jeg er ansat i den grønlandske folkeskole på tredje år. Jeg underviser i dansk og engelsk på trin 3. På Pilersuiffik beskæftiger jeg mig hovedsagligt med dansk, engelsk og tysk. Derudover kan jeg også være behjælpelig med kristendomskundskab/religion. Janet Bentsen Lund-imik ateqarpunga. Ukiut pingajussaat kalaallit atuarfeqarfianni sulivunga. Angajullerni qallunaatut tuluttullu ilinniartitsisuuvunga. Pilersuiffimmi qallunaatut, tuluttut tyskisullu oqaatsit sammineruakka. Taakku saniatigut upperisalerinermut tunngasunik ikiuussinnaavunga. Peter Langendorff Hansen 9

10 Vibeke Andreasen-imik ateqarpunga. Kalaallit atuarfeqarfianni ukiut 14-it sulinikuuvunga imiit Atuartitsissutinik atorniartarfimmi aqutsisuuvunga. Peter Langendorff Hansen Jeg hedder Anette Theill Skov. Jeg har undervist i den grønlandske folkeskole i 4 år. Jeg er ansat ved Kangillinguit Atuarfiat, hvor jeg underviser i matematik og geografi på trin 3. På Pilersuiffik arbejder jeg specielt med matematik og naturfagene. Peter Langendorff Hansen Anette Theill Skov-imik ateqarpunga. Kalaallit atuarfeqarfianni ukiut sisamat sulinikuuvunga. Kangillinnguit Atuarfianni sulisuuvunga, angajullernut matematikkimi nunalerinermilu ilinniartitsisuullunga. Pilersuiffimmi matematikki pinngortitalerinerlu immikkut sammisarivakka. Mit navn er Vibeke Andreasen. Jeg har undervist i den grønlandske folkeskole i 14 år. Siden 1993 har jeg arbejdet som afdelingsleder i Fællessamlingen. Peter Langendorff Hansen Jeg hedder Sofiarak Tobiassen og arbejder på fjerde år i folkeskolen. Jeg er i afd. 2 og underviser i grønlandsk, naturfag, personlig udvikling samt religion og er klasselærer. På Pilersuiffik arbejder jeg i Fællessamlingen og beskæftiger mig mest med undervisningsmaterialer på grønlandsk. Sofiarak Tobiassen-mik ateqarpunga ukiut sisamassaat meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut sulivunga. Afd. 2-mi kalaallisut, naturteknik, inuttut inerik., upperisarsiornermilu atuartitsisarpunga klassilæreriullungalu. Pilersuiffimmi fællesafd.-mi annermik kalaallisut tunngasuunerusut suliarisarpakka. Peter Langendorff Hansen Johan Petrussen, assistent for fællessamlingen. Uddannet indenfor handel og kontor i 1992, har arbejdet i Pilersuiffik siden Beskæftiger mig mest med udlån af materialer fra fællessamlingen. Johan Petrussen Atortussanik atorniartarfimmi ikiorti. Allaffimmiutut ilinniarsimavunga 1992-mi naammassillunga, Pilersuiffimmi sulilerpunga 1995-mi, atorniartunik sullissinerusarpunga atortussanik atorniartarfimmiit. Foto: Peter Langendorff Hansen 10

11 PIAREERSIMASSUSERMI? ATUARFEQARFIMMIK INERISAANERMI APEQQUTIT PINGAARUTILLIT SISAMAT Kaali Olsen, Naliliisarneq pillugu immikkoortortaqarfimmi pisortaq Qarasaasiakkut avammut nittartagaq aqqutigalugu Inerisaaviup naliliisarneq pillugu immikkoortortaqarfiata avammut saqqummiunnikuuaa atuarfitsialammut tunngatillugu atuarfiit pisortaasa ilinniartitsisuisalu piareersimassusaat pillugu misissuisimaneq. Skiimap apeqqutinik immersugassiap, aaqqissuusseqqissimanerup Atuarfitsialaap immikkuualuttortaanut assigiinngitsunut tunngatillugu sulisut assigiinngitsut piareersimassuseq eqqarsaatigalugu, qanoq misigisimanerat pillugu paasiniaanerusimavoq. Nalunaarusiaq nammineq immineq atuaruminartuuvoq aamma annertuujunanilu nalunartuunnginnami. Misissusimanerup assiliaq ersersinniagaa tassaavoq, meeqqat atuarfiini atuarfiit pisortaasa ilinniartitsisuisalu, nalinginnaasumik pissutsit qanoq misigineraat ersissinniassallugu. Misissuisimanerup pingaarnertigut inerniliussaasigut, illit kommunerpianni imaluunniit atuarfippianni pissutsinik ersersitsisuusimanissaa qularnarpoq kisianniliuna misissuisimaneq tamannarpiaq nuna tamakkerlugu pissutsit qanoq innerannik ersersitsisuullunilu atuarfinni ataasiakkaani imatut apererusulernermik pilersitsisuusinnaasoq: Qanorpiarmiuna uagut ingerlasugut? Misissuisimanerup ajornartorsiutaasinnaasut imaluunniit suliniutaasut ilaannik, immaqa siunissami oqallisigisassaasinnaasunik, anguniagassaasinnaasunik aamma/imaluunniit inerisagassanik suliniuteqarfiusinnaasunik isiginninniarnerulersitsisuusinnaavoq, ass. atuarfinni portfolio-mik imaluunniit anguniagassat anguniarneqarnerini aqutseriaasissiatut sakkussianik allanik atuinikkut. Atuarfitsialak tassaavoq, atuarfeqarfimmik tamakkiisorujussuarmik iluarsartuusseqqissimaneq immikkuualuttorpassuarnik nutaanik atuartitsinermillu isiginnittaatsimik nutaarluinnarmik imalik. Tamatumalu nassuiaariaatsinik paasinnittaatsinik atuartitseriaatsinillu ingerlatseriaatsinik paasinninnerit assigiinngitsorpassuarnillu paasinnittaaseqartarnerit/nassuiaasseriaaseqartarnerit nassatarisinnaavai, soorlu assersuutigalugu anguniagassiornerup suleriaasissanillu pilersaarusiornerup imaluunniit nalunaarusiornerup sunillu imaqarnissaannik paasinninnerit assigiinngitsorpassuusinnaasut. Ass., atuarfiit pisortaat suleqatiminnut allanut naleqqiullutik peqqussut nalunaarusiallu assigiinngitsut pillugit nalinginnaasumik pitsaanerusumik paasissutissinneqarsimasutut migisimanissaat ilimanarluinnarpoq. Taamaattumillu aammattaaq illit atuarfinni tamanna sutigut qanorlu annertutigisumik eqquunnersoq paasissallugu pingaaruteqartuusinnaavoq. Nalunaarut una allaluunniit, qanoq nassuiarneqassanersoq ulluinnarnilu atuartitsinermi piviusunngortinneqassanersoq, assigiinngippallaartumik paasineqarluni paatsuungassutaalersimappat, tamatuma anguniakkat takorluukkallu, sulinermi anguniarneqartut paatsuungaffiulernerannut pilersitsisuusinnaavoq. Tamakkulu kingunipilugisinnaavaat meeqqat atuarfeqarfiini soqutigisallit sulisullu assigiinngitsut akornanni akerleriissuteqalernerit suleqatigiinniarnermilu ajornartorsiuteqalernerit. Atuarfeqarfinnik iluarsartuusseqqinnerit tamarmik siunertarisarpaat atuartut ilinniartitaasarnerisa pitsanngorsarneqarnissaat atuarfinnilu atuartitsissutaasartut inerisaavigineqarnissaat. Taakkulu immikkoortut pingaarutillit marluk, atuarfeqarfiup iluarsartuuteqqinneqarnerani assigiinngitsunik periuseqarluni anguniarneqarsinnaapput. Pingaartuuvoq susassaqartut assigiinngitsut (kommunalbestyrelse, atuarfiup siulersuisui, pisortaat, ilinniartitsisut, atuartut angajoqqaallu) iluarsartuusseqqinnerup Atuarfitsialaap pingaarnertigut suna siunertarineraa pillugu, sapinngisamik assigiiaakannersumik takorluugaqarnissaat. Meeqqat atuarfianni siunertarineqartut ilikkagassatullu anguniarneqartut, anguniarlugit sulinermi pingaartitat suut tunngavigineqassanersut, allannguinerullu ingerlanneqarlernissaanut atuarfiup piareersalernissaa eqqarsaatigalugu najukkani ataasiakkaani anguniagassat suliniutaasussallu suut pilersinneqassanersut kiisalu, takorluukkat piumasaqaatillu qanoq oqimaalutarneqarlutillu nalilersorneqassanersut qulaajarsimassallugu. Aammattaaq suliniuteqalernerup ingerlanneqalernerani pingaartuuvoq siusissukkulli, inerisaaviginiakkat assigiinngitsut 11

12 atuarfeqarfiup susassaqartuinut tamanut, qanoq oqaloqatigiissutigineqarlutillu nalunaarutigineqartarnissaat paaseqatigiissutigereersimassallugu. Atuarfitsialak piviusunngortiterivigalugu suliaq aallartinniaraanni piginnaasassaq pingaartoq tassaavoq aalajangersakkanik tunngavigisaanik paasisimasaqarluartuunissaq. Susassaqartut assigiinngitsut ataasiakkaat iluarsartuusseqqissimanerup immikkuualuttortaanut ataasiakkaanut (tassa peqqussummut nalunaarutitaanullu) paasisimasaqartuunissartik namminneq akisussaaffigigaat, taava najukkani ataasiakkaani atuarfeqarfinni qullersaallutik akisussaasut, suleqatigiinnissami allanngortiterinissamilu sinaakkutissat oqalliffissallu ataatsimut suleqatigiissutigalugit pilersinniartariaqarpaat. Piginnaasassaq pingaaruteqartoq alla taasariaqartoq tassaavoq, suliat pilersaarusiorneqartut najukkani ataasiakkaani kulturerineqartut inooqatigiinnerullu tungaatigut isumaqarluartumik ataavartumillu tunngavilimmik aallaaveqartuunissaat. Allatut oqaatigalugu atuarfeqarfimmik iluarsartuusseqqinniarluni sulinerup aallaavigisariaqarpai kommunerisami, najugaqarfigisami atuarfigisamilu piginnaassutsit nukissallu pigineqareersut. Atuarfitsialaap tungaanut aqqut sanallugu ineriigaanngilaq aqqutissalli sanaartornissaanut atortussiat kisiisa pigineqarlutik. Aammattaaq aqqutissap immikkuualuttortaaranngui tamaasa ilanngullugit aalajangersugaanani taamaallaalli anguniakkap killiffissaa kisimi nalunaarneqarsimalluni. Suliassaq pingaartoq atuarfiit siunissaanni ittoq tassaavoq, anguniakkat tungaannut aqqutissat aqqusineeqqallu sanaartorneqarnissaat isumagissallugu. Suliffeqarfiit allat nutarteriffiusarnerisa pisarnerattuulli suliassap tamatuma pisariaqartissavai suleqatigiinnissaaq peqataanissarlu, pilersaarusiornissaq aaqqissuussaasumillu anguniagassiornissaq aamma suliat nalilersorneqartarnissaanni periusissiornissaaq, kiisalu minnerunngitsumik oqaloqatigiittuartarnissaq oqallittuartarnissarlu. Pingaartuuvoq siunissami perorsaanerup tungaatigut oqallittarnissani, pisartussani, tunngavigisassanik ataatsimoorussanik pilersitsisimanissaq, aallarniutitullu oqallisaasinnaasut qulaajaataasinnaasullu immikkoortut sisamat eqeersaataasinnaasut ukuusinnaapput: 1. Atuartut tamarmik pitsaanerpaamik ilikkagaqarnissaat pilersinniarutsigu, inuup tarnikkut eqqarsartaatsikkullu ineriartortarnera pillugu ilisimasagut qanoq atorsinnaavagut? 2. Atuartut atuarnerminnik pimoorussinerat kajumissusaallu nukittorsarniarutsigik kiisalu atuartitsinerup pitsaassusaa annertusaaviginiarutsigu, taava atuartut inuttut, inooqataanikkut kulturikkullu tunuliaqutaat piginnaassusaallu pillugit ilisimasagut qanoq atorluarsinnaavagut? 3. Uagut atuarfipput inerisarniarlugu qanoq aaqqissuussiviginiarsinnaavarput, taamaalilluni ulluinnarni sulisaaseq piviusoq ingerlajuartumik pitsanngorsartuarneqarsinnaanngortillugu? 4. Qanoq-una iliorluta ilisimatusarnikkut tunngavilinnik imaluunniit ilisimatusarneq tunngavigalugu uppernarsaasersukkanik uagut atuarfitsinni atuinerput annertusarniarsinnaagipput? Neriuutigaarput, Atuarfitsialak piviusunngortiterivigalugu sulinerup ingerlateqqinneqarnissaa pillugu oqallittarnissani, apeqqutit qulaani taaneqartut aallaavittut atorneqarsinnaajumaartut. 12

13 HVAD MED PARATHEDEN? 4 GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL TIL SKOLEUDVIKLING Kaali Olsen, Afdelingsleder i Evalueringsafdelingen Evalueringsafdelingen i Inerisaavik har offentliggjort en undersøgelse af skolelæreres og -lederes parathed til Atuarfitsialak på hjemmesiden: Spørgeskemaundersøgelsen er en undersøgelse af, hvordan forskellige aktører føler sig rustet til at virkeliggøre forskellige elementer af Atuarfitsialak reformen. Selve rapporten er meget læsevenlig, da den hverken er særlig omfangsrig eller svær at gå til. Undersøgelsen er et øjebliksbillede af, hvordan den generelle situation opleves af lærerne og lederne i folkeskolen. Det er ikke sikkert, at undersøgelsens hovedresultater afspejler situationen i lige netop din kommune eller skole men netop derfor kan resultaterne både give et overblik over situationen i hele landet og en mulighed for den enkelte skole til at spørge: Hvordan går det så lige netop hos os? Undersøgelsen kan være med til at sætte fokus på nogle af de eventuelle problemområder eller indsatsområder, der måske bør indgå i fremtidige debatter, målsætnings- og/eller udviklingsarbejder fx ved brug af skolernes portfolio eller andre målstyringsredskaber. Atuarfitsialak er en omfattende skolereform med en række nye elementer og et helt nyt læringssyn. Dette kan give anledning til mange forskellige fortolkninger, forståelser og tilgange til undervisningen, og hvad det fx vil sige at lave mål og handleplaner eller afgive vidnesbyrd. Fx er der meget der tyder på, at skolelederne generelt føler sig bedre informeret om forordningen og de forskellige bekendtgørelser end de andre medarbejdergrupper. Det kan derfor være vigtigt at få afklaret, hvorvidt og i hvilket omfang, dette også gør sig gældende på din skole. Hvis der er meget divergerende opfattelser af, hvor man er i forløbet, eller hvordan denne eller hin bekendtgørelse skal fortolkes og virkeliggøres i den daglige undervisning, kan dette skabe usikkerhed om de mål og forventninger, der arbejdes hen imod. Dette kan i værste fald resultere i konflikter og samarbejdsproblemer mellem forskellige aktører og interessenter i folkeskolen. Alle skolereformer har som målsætning at forbedre elevernes læring og at udvikle skolens undervisning. Disse to vigtige elementer ved en skolereform kan nås på forskellige måder. Det er vigtigt, at de forskellige aktører (kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, lederne, lærerne, eleverne og forældrene) får en nogenlunde entydig forestilling om, hvad Atuarfitsialak reformens hovedpunkter går ud på, hvilket værdigrundlag man vil arbejde ud fra i bestræbelserne på at leve op til folkeskolens formål og læringsmål, hvilke lokale mål og initiativer man vil etablere for at gøre skolen klar til forandringsprocessen og endvidere afklare, hvordan forventninger og krav skal vurderes og evalueres. Desuden er det vigtigt på et tidligt tidspunkt i processen at have afklaret, hvordan forskellige udviklingstiltag skal kommunikeres og formidles ud til alle skolens interessenter. Et godt kendskab til de grundlæggende bestemmelser er en vigtig forudsætning for at påbegynde Hvorfor skriver Zoologisk Have kun Zoo på deres flag? Svar: Fordi resten er logisk. 13

14 arbejdet med implementeringen af Atuarfitsialak. Mens det er den enkelte aktørs ansvar at sætte sig ind i reformens enkeltdele (forordning og bekendtgørelser), må det være de stedlige skolemyndigheders opgave i fællesskab at skabe rammer og fora for samarbejde og forandring. Det er vigtigt at etablere et fælles grundlag for de fremtidige pædagogiske drøftelser, der skal foregå, og et sted man kan begynde kan være at diskutere og afklare følgende 4 opmærksomhedspunkter: En anden vigtig forudsætning må være, at arbejdet planlægges ud fra et lokalt kulturelt og socialt meningsfuldt og bæredygtigt grundlag. Arbejdet med skolereformen må med andre ord tage udgangspunkt i de forudsætninger og resurser, som findes i kommunen, lokalområdet og på skolen. Der er ingen færdiganlagte veje til Atuarfitsialak kun byggematerialer. Ruten er heler ikke fastlagt i detaljer kun endemålet. For skolerne forestår der en vigtig opgave med opbygge de veje og stier, der gerne skal føre til målet. Som ved alle institutionelle forandringsprocesser vil dette arbejde kræve samarbejde og inddragelse, planlægning og systematiske målsætnings- og opfølgningsstrategier, og ikke mindst masser af dialog og diskussioner. 1. Hvordan kan vi bruge vores viden om menneskers psykiske og kognitive udvikling, når vi vil skabe den bedste læring for alle elever? 2. Hvordan kan vi bruge vores viden om elevernes personlige, sociale og kulturelle baggrund og forudsætninger, når vi vil styrke elevernes engagement og motivation samt øge kvaliteten af undervisningen? 3. Hvordan kan vi udvikle vores skole til at blive en organisation, som kontinuerligt har kapacitet til at forbedre sin praksis? 4. Hvordan kan vi øge brugen af dokumenteret eller forskningsbaseret viden på vores skole? Vi håber, at ovenstående spørgsmål kan bruges som udgangspunkt for en debat om, hvordan der arbejdes videre med implementeringen af Atuarfitsialak. MATIKKUT 10 Matikkut 10 oqaatsit marluk atorlugit akullernut matematikkimi atugassiavoq. Makkuupput : 1 tunngaviusumik atuagaq 1 atuagaaraq suliassartalik ilinniartitsisup atuagaa ilitsersuutitalik, sammineqarsinnaasunik siunnersuutit, kopiigassat inernerillu allattorsimaffiat suliassat ilassutit nittartakkami uani Matikkut oqaatsit marluk atorlugit allataavoq. Matikkut 10 er et tosproget matematikmateriale til mellemtrinnet. Det består af: 1 grundbog 1 arbejdshæfte Lærerens bog med vejledninger, aktivitetsforslag, kopisider og facitliste Supplerende arbejdsark på denne hjemmeside Matikkut 10 er tosproget. 14

15 ILLIT AVATANGIISITIT ILINNIAKKIT MINNERNI INUIAQATIGIILERINERMIK ATUARTITSINERMUT SAMMISOQ All.: Jane Buus Sørensen, Atuartitsissummi Inuiaqatigiilerinermi siunnersorti Ilinniartitsisutut eqqarsaatigilluagassaq siullerpaaq tassaavoq, alloriarfimmi nukarlerni atuartitsinerup qanoq aaqqissuuneqarnissaa, pissutigalugu meeqqat 1. klassimi atualerlaat aallartinnerminni piginnaasaasa meeqqallu 3. klassimiit ingerlaqqilerunik piginnaasassaattut (peqqussummi) naatsorsuutigineqartut/piumasaqaataasut nikingassuteqartorujussuunerat. Tulliullugu pilersaarusiornermi sillimaffiginiagassaq tassaavoq, meeqqat akunnerminni piginnaasaasa assigiinngissitaartorujussuusinnaasarnerat. Tamarmik isiginiarneqartussaapput, aammattaaq atuartuunerup ingerlanerani piffissami siusissumi matumani, meeqqat ilaasa meeqqanut allanut katataasutut misigisimalinnginnissaat eqqarsaatigalugu, pissutigalugu atuaqatigiinni meeqqat ilaat allat atuarfiup tungaaniit piginnaasassatut naatsorsuutigineqartuniit piginnaasaqarnerusarnerat. Aallartiffiusinnaasoq tassaavoq, Najukkami inuiaqatigiit akornanni avatangiisinilu qaninnerni paasisassarsiorsinnaaneq. Sumiiffimmi sammivinnit assigiinngitsuniit atuarfigisap eqqaa meeqqanut assilisinneqarsinnaavoq. Taava kingornatigut atuarfigisap eqqaata qaninnerusup assinga, assilisanit taakkunannga katiterniarneqarsinnaavoq assilianngortillugu angisooq. Takissutsit immaqa meeqqat pisullutik uuttortarsinnaavaat, imaluunniit tikkuaatit/titartaatilluunniit atortoralugit, taamaalilluni nunap assiliami takissutsit uuttuusersorneqarsinnaanngorlugit, naak, taakkua aallartissutaasariaqanngikkaluartut. Taavalu suliassamut tullermut ingerlaqqinnissaq ajornanngeqaaq: Najukkami inuiaqatigiit akornanni atuarfik. Matumani atuarfiup inissinnissaa aallartissutigineqarsinnaavoq taavalu aqqusernit ingerlarngat taakkulu nunap assinganut qanoq titartarneqassanersut atuartullu oqaloqatigiissutigineqarsinnaanerat. Suliassaq tullinnguuttoq tassaavoq illut atuarfimmut qaninnerusut soqutiginarsinnaasullu allat assiliortorneqarsinnaanerat. Matumanilu Nalunaarummi immikkoortup kingulliup piumasaqaataa naammassineqarsinnaalerpoq una: Najukkami avatangiisitsinni inuit pilersitaasa pinngortitallu pilersitaasa akornanni assigiinngissusaat. Meeqqat assilisaat immaqalu ilinniartitsisup nammineq assilisaanik ilallugit, atuartunut oqallisigitinneqarsinnaapput, inunnit suliarineqarsimasut : illuliaasimasut, aqqusinniaasimasut il.il., qaarsortarlu aqqusernip uiartigaa, immaqa pinngortitap nammineq suliarisimassagaa. Suliassaq tulliuttoq tassaasinnaavoq Kalaallit Nunaata nunap assinganik sammisaqarneq. Ilinniartitsisup nunap asserpaalui pissarsiarisinnaavai (turistkontorimi imaluunniit internettikkut). Taavalu suliassaq tullinnguuttoq tassaalissaaq assit pissarsiaasimasut nunap assingani inissaannut eqqortumut inississornissaat. Atuartut aperineqarsinnaapput, illoqarfiit sorliit nalunnginneraat, taakkulu nunap assinganut ilanngullugit titartarneqassapput. Ilinniartitsisorlu illoqarfiit allat assinginik pitsaasunik sillimmateqarsinnavoq, taamaalilluni qularnaarniarlugu, atuartut ilisimasaat kisiisa aallaavioqqunagit. Taamatorluinnarli Kalaallit Nunaata Nunarsuup assingani inissisimarnga sammineqarsinnaavoq. Nunarsuup immikkoortui nunavissuit allat, assit taakkunaneersut atorlugit takussutissiiviusinnaapput, soorlu assersuutigalugu meeqqat qernertormiuaqqat nagguaatsunik isiginnaartut, russit meerartaat ukiorsiutinik atisallit, Kina-miuaqqat qaqorteqqasunik nerisut, meeqqat Marokko-rmiut qaqortunik atisallit, il.il. Soorunami makku pineqartut assigiiaaginnarpasissuupput, kisianniliuna matumanerpiaq assigiiaaginnartuuneri kisiisa aallaavigalugit nalilersunngikkaluarlugit iluaqutigineqarsinnaasut. (Afrika-mi meeqqat ilaat kaanneq ajorput, Kina-miut ilaat qaqorteqqasortorneq ajorput il.il.) Pissusissamisoorluinnassaaq atuartut allatsilaartassagaanni, allataallu nunap assiliaanni assigiinngitsuni inississorneqarsinnaapput, meeqqallu namminneq meeqqatut allatsinneqarsinnaapput. Imatut paasitinniarlugit; pingaarneruvoq allannissaq pingaarnerunngilaq kukkunnginnissaq. Qularnanngilarlu nunap assiliat atuaqatigiit inaanni pinnersaataalluassasut. Foto: Bent Nørregaard 15

16 LÆR OM DINE OMGIVELSER EN IDE TIL SAMFUNDSFAG PÅ YNGSTETRINNET Af: Jane Buus Sørensen, fagkonsulent for samfundsfag Man skal allerførst som lærer gøre sig klart, hvordan man vil tilrettelægge undervisningen over hele yngstetrinnet, for der er jo meget stor forskel på, hvad børnene kan, når de begynder i 1. klasse, og hvad de forventes at kunne klare, når de går ud af 3. Dernæst skal planlægningen tage højde for den store individuelle spredning, der er på børnene. Alle skal tilgodeses, også uden at eleverne på dette tidlige tidspunkt oplever nederlagsfornemmelse, fordi andre i klassen har færdigheder, der i langt højere grad end deres modsvarer skolens forventninger. Et sted, man kunne begynde, er kan orientere sig i lokalsamfundet og de nærmeste omgivelser. Man lader børnene tage billeder af skolens område fra forskellige steder. Så forsøger man at sætte billederne ind på et stort fælles kort over skolens nærmeste omgivelser. Børnene kan evt. måle afstande ud ved at gå, eller ved at måle med en pind/stok, og få afstandene sat ind på kortet, selv om man selvfølgelig ikke skal begynde at regne afstande på kort ud. Så er det jo let at arbejde sig ud til det næste kort: skolen i lokalsamfundet. Her begynder man med at placere skolen, og så diskuterer man vejenes forløb med eleverne, der forklarer hvordan de synes, at disse skal tegnes ind på kortet. Næste skridt er at tage billeder af de nærmeste huse og andre interessante forhold. Her kan man så dække det sidste punkt af bekendtgørelsen: forskelle mellem menneskeskabte og naturgivne miljøer i lokalområdet. Gennem billederne som måske skal suppleres med billeder, som læreren selv har taget, får man eleverne til at diskutere, om der er nogen, der har lavet det: bygget huset, anlagt vejen osv., mens den fjeldknold, som vejen går uden om, nok er lavet af naturen selv. Det næste arbejde kan være at arbejde med Grønlandskortet. Læreren kan vælge at have en del billeder til rådighed (enten fra turistkontoret eller nettet). Så er det med at få de rigtige billeder klistret på kortet det rigtige sted. Man spørger eleverne, hvilke byer, de kender, og de tegnes ind. Så kan læreren have et par ekstra byer med gode billeder, for at være sikker på, at alle områder af Grønland bliver dækket, og erfaringspuljen ikke udelukkende er elevernes. Grønlands placering på verdenskortet kan vises på samme måde. De andre verdensdel illustrerer man ved at bruge indlysende billeder derfra, såsom sorte børn, der ser på en elefant, russiske børn i vintertøj, kinesiske børn der spiser ris, marokkanske børn i hvidt tøj, osv. Selvfølgelig er der her tale om stereotyper, men her kan man netop tillade sig at få hjælp af stereotyperne uden at gøre op med dem. ( ikke alle børn i Afrika sulter, ikke alle kinesere spiser ris osv.) Det er oplagt at lade eleverne skrive lidt selv, tekster der kan sættes op på de forskellige kort, og så lade børnene børnestave, sådan at det er det at skrive lidt, der er det vigtige ikke om det er rigtigt. Kortene vil da helt sikkert pynte pænt i klasseværelset. Foto: Bent Nørregaard 16

17 ALLORIARFINNI MISILIGUTISSANIK SULIAQARNEQ All.: Esekias Therkelsen, Naliliisarneq pillugu immikkoortortaqarfik Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi nutaami piumasaavoq, meeqqap atuaqqinnissaata ilinniagaqarnissaatalu pilersaarusiorneranut tunngavissatut nukarlerni akullernilu atuarnerup naanerani atuartup atuarnermini pissarsiai ataatsimoortumik nalilerneqartassasut. Naliliinermi tassani ilaatinneqassapput meeqqap angusai ingerlaavartumik naliliinermeersut aamma alloriarfiit naammassinerini atuakkatigut angusai alloriarfiit naammassinerini misiligutitigut pissarsiarineqarsimasut. Naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup ukiumi atuarfiusumi kingullermi Angusakka nukarlerni akullernilu ingerlaavartumik naliliinermi atugassat suliarai. Naliliinermi periutsit taakkua nunatsinni meeqqat atuarfiini atugaalereerput, ukiarlu manna qularnanngitsumik allannguuteqalaartussaassallutik naliliinermut nalunaarutissaq tullinnguuttoq Naalakkersuisunit akuerineqareerpat. Naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup alloriarfiit naammassinerini misiliinerni atortuujumaartut periusaajumaartullu maannakkut suliaralugit aallartippai. Suliat taakkua ukiut tulliuttut marluk missaannik sivisussuseqassapput 2006-illu aallartinnerani naammassisimassallutik, taamanikkut nukarliit alloriarfianni misiliinissat siulliit pisussaammata. Maani Nuummi juni qaammataagaa suliagut siulliit misileralerpagut, nukarlerni kalaallit qallunaallu oqaasiini misiligutissat atuartut arlaqanngitsut ilagalugit misilikkatsigik. Misiliinerni taakkunani periutsit sakkullu toqqammaviginiakkatta atorsinnaaneri, paasineqarsinnaaneri aamma misiligutinik assigiikannersumik akineqarsinnaasunik sanasimanersugut taamaallaat paasiniarparput. Tassa atuartut ilinniakkamikkut piginnaasaat pikkoriffiilu misiligutitut sanaatsigut siullertigut paasiniarnissaat siunertarinngilarput. Misileraanerit taakkua ukiaq manna ingerlateqqippagut, ilaatigut akulliit alloriarfianni misiligutissanik siunnersuusiorluta misileraallutalu. Misileraanerni taakkunani paasisagut misissoqqissaartussaavagut siunnersuutit siulliit iluarsartuuteqqinnissaat allannguuteqartinnissaallu eqqarsaatigalugit aallartisimatsialerpat naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup field trial test-it ingerlatissavai, marlunnik paaserusutaqarluni: 1. Naliliinermi atortussanik agguaassinermi, akissutinik nalunaarsuinermi katersinermilu maluginiagassat suunersut paaserusullugit 2. Misiligutissatut suliat siulliit nalilersorumallugit. Field trial test-imi atuartut amerlasuut peqataatinneqassapput nunalu tamakkerlugu ingerlanniarneqarlutik. Imaassinnaavoq nunatsinni atuartut alloriarfinni misiliinivissani peqataasussat tamarmik peqataatinneqartut imaluunniit peqataasussat ilaat atuartunut sinniisaasutut taamu- 17

18 ngaannarlu toqqakkatut isigineqarsinnaasut peqataatinneqartut. Field trial test-imi misiligutissat ima piareersimatigissapput misiliinermi suliassiissutissat piariikkat assiginiartussaallugit. Field trial test nukarlerni akullernilu ingerlanneqartussaavoq. Danmarks Pædagogiske Universitet suleqatigalugu naliliisarnermi immikkoortortaqarfiup field trial test-imi pissarsiat nunarsuarmi atuarnermik, matematikkimik pinngortitalerinermilu misissuisarnerni periutsit malillugit misissussavai (soorlu TIMSS-imi, PISA-mi il.il.). Rasch-analyse-tut taaneqartartutigut taakkunatigut misiliinermi suliassiissutit psykometri-mi pissutsit nunani tamalaani piumasarineqartut malillugit suliarineqarsimanissaat qularnaarniarparput. Killiffimmi tassani suli allannguisoqarsinnaallunilu iluarsiisoqarsinnaavoq, alloriarfinni misiligutissat atuartut ilikkagassatut anguniagassanut sanilliullugit atuakkatigut piginnaasamikkullu angusaannik takutitsisinnaasunngorlugit p ukiaani field trial test aamma itemanalyse-t taakkua piareerneqassapput. Tamatumunnga peqatigitillugu malitsigisaanillu naliliisarnermi immikkoortortaqarfiup alloriarfinni misiligutissat ineriartortinnerini suliassat kingulliit pilersaarusiussavai 2006-illu upernaavani The Main Study ingerlatissallugu. Main Study-mi misissueriaatsit inerisariikkat atorlugit atuartut ilisimasassaattut pilersaarutaasut paasiniarneqassapput. Main Study aqqutigalugu nunatsinni atuartitsissutini tamani alloriarfinni misiliiffiusuni najoqqutassanut pingaarnernut paasissutissaviit pissarsiarineqassapput. Tulluassagaluarporlu alloriarfinni misiliinissat nalinginnaasumik atuutilersinnagit ingerlanneqartuuppat, najoqqutassat pingaarnerit pilersinniarnerinut atuutsilersinniarnerinullu aamma piffissaqalaarnissaq eqqarsaatigalugu. Sulialli qanoq ittuunera piffissarlu piareersarfissaq eqqarsaatigalugu naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup inassutigaa, The Main Study aamma nukarlerni alloriarfinni misiliinissat siulliit 2006-imi upernaakkut ataatsikkut ingerlanneqassasut, taamaalillutik alloriarfinni misiliinissat siulliit siunissami nunatsinni najoqqutassanut pingaarnernut tunngaviliisuusinnaassammata. Suliat taamaattut suliarinerini periaatsit nalinginnaasut akullerni misiligutissanik ineriartortitsinermi malinneqassapput. Naliliisarnermut immikkoortortaqarfik suliap matuma ingerlanerani paasisitsisarumaarpoq. 18 PINNGUARIT Pinnguarit atuagaaraavoq pinngussat qangaanerusoq, pinngussat ullumikkut nuannarineqarluartut, matematikkimi pinnguariaatsit assigiinngitsut namminerlu pinngussanik pilersitsinissamut ilitsersuutit pillugit immikkut sammisalik. Nukarlerni matematikkimi atugassani atuagaaraq Matiaraq B mut atavoq. Pinnguarit er et tematisk hæfte, der omhandler legetøj i gamle dage, populært legetøj i dag, forskellige former for matematiske spil og også opskrifter på selvfremstilling af legetøj. Knytter sig til Matiaraq B, matematik på begyndertrinnet.

19 ARBEJDET MED TRINEVALUERINGER Af: Esekias Therkelsen, Evalueringsafdelingen Som grundlag for planlægningen af elevens videre skole- og uddannelsesforløb skal der efter den nye folkeskoleforordning foretages en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen efter hvert trin. Der skal i denne vurdering indgå både resultater fra den løbende evaluering og en evaluering af elevens faglige standpunkt udført gennem de såkaldte trinevalueringer. Evalueringsafdelingen udarbejdede sidste skoleår Angusakkasystemet til den løbende evaluering inden for yngste- og mellemtrinnet. Dette system er allerede taget i brug i den grønlandske folkeskole og skal formentlig revideres på ny her i efteråret, når den kommende evalueringsbekendtgørelse er vedtaget af Landsstyret. Evalueringsafdelingen er nu i gang med at udarbejde materialer og metoder til de kommende trinevalueringer. Dette arbejde vil strække sig over ca. de næste 2 år og skal være færdig i begyndelsen af 2006, hvor de første trinevalueringer i yngstetrinnet finder sted. De indledende øvelser fandt sted i juni måned i Nuuk, hvor ideskitser til trinevalueringer i fagene grønlandsk og dansk til yngstetrinnet blev afprøvet blandt nogle få elever. I denne fase er formålet med afprøvningen således alene at vurdere, om systemet fungerer, om prøveinstrumenterne bliver forstået, og om vi har lavet opgaver, som kan besvares nogenlunde entydigt. Elevernes faglige niveau blev således ikke evalueret i denne omgang. Denne afprøvning forsætter her i efteråret med bl.a. at udarbejde ideskitser til trinevalueringer i mellemtrinnet. Resultaterne af disse afprøvninger skal også analyseres med henblik på justeringer og ændringer af de første ideskitser. Tidligt på foråret 2005 foretager evalueringsafdelingen en såkaldt field trial test for at danne sig et billede af to ting: 1. De praktiske omstændigheder med uddeling, registrering og indsamling af evalueringsresultater. 2. Vurdering af de første egentlige udkast til trinevalueringer. Denne field trial test finder sted med stor elevdækning, dvs. også geografisk, og gennemføres enten som test med samtlige elever over hele Grønland eller således, at stikprøven af elever er repræsentativt for hele elevmassen, der skal op til trinevalueringer. Til denne test skal opgaverne være udformet således, at de stort set ligner de færdige evalueringsopgaver. Field Trial Test vil omfatte både yngste- og mellemtrinnet. Evalueringsafdelingen vil sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet udføre analyser af resultaterne fra field trial test-en efter samme retningslinjer som de internationale læse-, matematik og science studier kræver (TIMSS, PISA mv.). Disse Raschanalyser skal sikre, at de psykometriske egenskaber ved testopgaverne er i overensstemmelse med international standard. Her er der stadig mulighed for at lave ændringer og justeringer, så evalueringsopgaverne kan producere elev-scores, der faktisk måler elevernes faglige standpunkt og færdigheder i forhold til læringsmålene. I efteråret 2005 færdiggøres field trial test-en og itemanalyserne. Samtidig og i forlængelse heraf vil evalueringsafdelingen planlægge den sidste fase i udviklingen af trinevalueringerne og gennemføre The main Study i foråret Main Study er den fase, hvor man gennem de færdige instrumenter indsamler den planlagte viden hos eleverne. Main Study leverer det afgørende materiale til grønlandske normer for hvert fag i trinevalueringerne og kunne derfor hensigtsmæssigt ligge, før man rutinemæssigt tager trinevalueringene i anvendelse, idet der skal reserveres lidt tid til den praktiske opbygning og implementering af normerne. På grund af arbejdets karakter og tidsprofilen har evalueringsafdelingen imidlertid anbefalet, at The main Study og afholdelsen af de første aktuelle trinevalueringer for yngstetrinnets vedkommende falder sammen i foråret 2006, sådan at de første trinevalueringer danner udgangspunkt for udarbejdelsen af de fremtidige landsnormer for Grønland. For mellemtrinnets vedkommende følges normalpraksis ved udvikling af denne type opgave. Evalueringsafdelingen vil løbende orientere om forløbet af dette arbejde. 19

20 QALLUNAATUT MISILITSISSUTISSANIK SULIAQARTARTUT ATAATSIMIITSITALIAAT SULERIPPAT? All.: Kirsten Olsen, Qallunaatut misilitsissutissanik suliaqartartunut ilaasortaq Misilitsissutissanik suliaqartartut 5-nik ilaasortaqarput + allamiut oqaasinik siunnersorti ilanngullugu. Ilaasortat tallimaasut Nuumminngaanneersuupput sineriammeersuullutillu. Ataatsimiitsitaliaq ukiumut ataasiarluni sapaatip akunnera ataaseq katersuuttarpoq. Sapaatip akunnera ataaseq qaangiunnerani kukkunaveersaarnermi misilitsissutissat 2-t allattariarsornermilu, tamatigoortunut annertusisartunullu immikkut, misilitsissutissat 10-t naammassineqarsimassapput. (Atuuttussat ataatsimoortut ataaseq aamma sillimmatit ataatsimoortut ataaseq). Ukiup ingerlanerani ataatsimiitsitaliami ilaasortaasut, siunnersortimut nassiunneqartartunik, misilitsissutissatut siunnersuutinik katersisarput. Siunnersortip ilaasortanit nassiussorneqartut katersuunnissaq sioqqullugu ataatsimoortillugit nassiussuuttarpai. Kukkunaveersaarnermi misilitsissutissat nalunassuseq takissuserlu tulluarsagaq tunngavigissavaat. Pineqartunut sammisaq naleqquttuussaaq. Oqaatsit misilitsissutaasut assigiinngiiaartuussapput soorlu: maannakkut pisoq/nutid-r, naanerit qasseersiutillit, taggisaasat aamma ativiit. Allalluni misilitsissutissat, tamatigoortumi annertusisamilu, atuartut periarfississavaat ilisimasaminnik, isumaliutiminnik misigisaminnillu takutitsinissamut. Taakku saniatigut allalluni misilitsissutit ulluinnarni atuartitsinermi piumasaqaataasunut naleqquteqqissaassapput soorlu: allakkat ilusaat, inuttut misigisat, oqaluttualiat, assinik allaaserinninnerit, allaaserisanit piviusunit kiisalu allaaserisat pillugit imaqartunik. Katersuunnermi siunnersuutaasut oqallisigineqartarput, allaaserisassallu misilitsissutissatut atugassat immikkoortiterneqartarlutik. Tamatuma kingorna misilitsissutissatut toqqakkat ataasiakkaarlugit ilaasortaasunit atuagassartaat, titartagartaat suliassiissutitaallu naammagineqalernissaat tikillugit suliareqqissaarneqartarput. Siunnersuutaasut KIIIP-imit Qallunaat-Nunaanniillu Undervisningsministeriami siunnersortimit nalilerneqartarput akuerineqarlutillu. Naggataagut misilitsissutissat ilusissaat ilusilersuisartut suliarisarpaat, aammalu misilitsissutissanik suliaqartartut Nuummi najugaqartut siunnersorti peqatigalugu kukkunersiortarpaat. Misilitsissutissaq suliareqqissaarneqartarpoq, oqaatsit misilitsissutissatut aalajangikkat ilaatinneqarnissaat qulakkeerniarlugu, taassuma saniatigut misilitsissutissaq atuaruminartuussaaq. 20 Foto: Berit Mortensen