"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Transkript

1 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte Uldahl Hansen Proceskonsulent fra Servicestyrelsen Liv Salzwedell Leder af Midt om natten Kathe Thuelund Ansat på Midt om natten Birte Hvid Leder af STOPPESTEDET Peter Hornemann Frivillig på Midt om natten Michael Jørgensen - Frivillig på Midt om natten Problemstillinger Projekt Midt om natten er et natværested, som er blevet etableret med det formål at tage hånd om den restgruppe af socialt udsatte mennesker som der ikke findes et rigtigt tilbud til. Dette kommer sig af, at der er nogle mennesker med psykiske lidelser, som har det svært om natten, når deres angst bliver forfærdende eller psykose for overvældende. De er ofte isolerede eller udadreagerende i forhold til omgivelserne og har derfor et behov for at komme i kontakt med andre på denne tid af døgnet et sted hvor de sikres anonymitet. På natværestedet tages der højde for, at denne gruppe af mennesker har nu og her behov, og at der derfor ikke er tid til at vente på visitation. Natværestedet kan derfor rumme denne gruppe bedre end tilbud som kræver visitation. Gæsterne modtager en støtte og omsorg på natværestedet, der dækker deres basale behov, og vidner deres liv om natten. Hvis ikke det eksisterede ville denne gruppe af mennesker enten opholde sig derhjemme eller blive indlagt. Ifølge projektet er det ikke altid behandling, som denne gruppe mangler mere af, da de som regel er i behandling. Det er derimod kontakten til andre, som er vigtig. Antallet af indlæggelser vil derfor kunne mindskes, hvis denne gruppe af mennesker har mulighed for at komme et sted, når de har det svært om natten. Til de mennesker med psykiske lidelser, som kommer på natværestedet med et behov for en ordentlig udredning mangler der forsorgs og omsorgshjem. I forhold til bemanding benytter projektet sig i høj grad af frivillige, hvorfor det er problematisk, når projektet udtrykker, at det efterhånden er svært ved at rekruttere frivillige.

2 Målgruppe Projektet har en overordnet grænse for hvem natværestedet kan rumme af personer, der har det psykisk svært. Kriteriet herfor er, at den potentielle gæsts opførsel ikke må gå ud over andre gæster og medarbejdere. Denne grænse blive løbende bestemt for den konkrete nat, hvilket vil sige, at den fastsættes efter rammerne. Rent praktisk foregår udvælgelsesproceduren på følgende måde: Hver gang projektet bliver opsøgt af en person, som ønsker at benytte sig af tilbuddet om overnatning på natværestedet, er det en lønnet medarbejder, der afgør om vedkommende "egner" sig til at komme ind i huset. Denne udvælgelse sker efter at have snakket og lyttet til personen (enten i døren eller telefonen). Medarbejderen spørger, hvor personen kender natværestedet fra, hvordan personen har det, og hvad personen har brug for. På baggrund af dette vurderes personens psykiatriske symptomer, og hvis personen hører til målgruppen bliver vedkommende modtaget i huset. Denne vurdering tages hver gang der er en ny opsøgende. Følgende karakteristika beskriver målgruppen nærmere: Den nedre aldersgrænse er på 20 år, men projektet har ingen øvre aldersgrænse Tilbuddet gælder for begge køn uanset etnisk oprindelse Målgruppen dækker Odense Kommune, samt de mennesker på Fyn, der har mulighed for transport til natværestedet Målgruppen er personer, der har det psykisk svært. De lider af eksempelvis psykose, paranoia, personlighedsforstyrrelser, angst og svære angsttilfælde, vrangforestillinger, depressioner og svære depressioner) Disse personer kan have mange flere problemer eller et meget aktuelt og konkret problem (misbrug, isolation, ensomhed, udadreaktion, mangel på sociale relationer, behov for at betragte, men ikke nødvendigvis være en del af et fællesskab eller hjemløshed. I forhold til sidstnævnte vil det sige, at de mangler et fysisk sted at være, dvs. de er funktionelt hjemløse eller reelt hjemløse) Projektet har valgt, at følgende personer ikke skal indgå i målgruppen: - Personer med den opfattelse, at natværestedet er et permanent botilbud - Personer der indtager alkohol og stoffer på natværestedet - Personer der bor i bofællesskab/støttecenter, hvor der er tilknyttet psykiatrisk støtte På nuværende tidspunkt har projektet ca. 150 kontakter (både besøgende og via telefonen) og råder over 7 sovepladser. Gæsterne får som regel anbefalet "Midt om natten" af andre varmestuer og distriktspsykiatrien, mens en lille gruppe kommer fra "STOPPESTEDET". Posemænd uden penge, kontakt og sygdomsbehandling, etniske minoriteter, personer med svære depressioner er alle relevante for målgruppen, men som på nuværende tidspunkt ikke har rettet henvendelse til natværestedet. Det er projektets ønske at nå disse grupper på længere sigt.

3 Forandringsteori Aktiviteter Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Samtaler - Korrigerende samtaler - Anerkendende samtaler - Motiverende samtaler - Spejlende samtaler Sociale aktiviteter Anerkendelse af gæst som person Gæsten føler sig betydningsfuld Gæsten oplever trygge rammer Øget selvværd Mindre angst -Spil -TV -Spisning Vidne til gæstens liv Gæsten får en bedre døgnrytme Øget tryghed Personlige aktiviteter -Bad -Tøjvask -Soveplads Gæsten lærer at mestre sin situation Gæsten rustes til at håndtere konkrete problemer Skabe og fastholde kontakt til systemet Øget livskvalitet -sammenhæng og mening med livet Kontakt til Samarbejdspartnere - Psykiatriforvaltning - Socialforvaltning - Behandlingsforvaltning - Andre varmestuer - Politiet - Sagsbehandlere -Økonomiudviklingsafd. Gæsten motiveres til at tage sin medicin Helbred -Forbedret kost og hygiejne -God formidling af kontakt til sundhedstilbud -Færre og kortere -indlæggelser Forbedret sundhedstilstand Fastholde og forblive i egen bolig PR for at udbrede kendskab om Midt om natten Afbøde problemer Bedre social kontakt og netværk Mindre ensomhed

4 Forklaring af forandringsteori Projektets forandringsteori gælder for de gæster som opholder sig mere end ét døgn på natværestedet. For at opnå målsætningerne om bedre livskvalitet via sammenhæng og mening med livet har projektet defineret nogle centrale metoder/arbejdsformer, som ligger uden for forandringsteorien og lyder på følgende, at: - Tage udgangspunkt i den enkelte gæst og matche dennes behov med tilbuddene ved at snakke og lytte til dem - Guide gæsterne og støtte dem i selvbestemmelse over deres eget liv i en vis udstrækning. Virkninger på lang sigt Den første langsigtede virkning øget selvværd er baseret på antagelsen om, at en forandring/udvikling forudsætter, at gæsten føler sig betydningsfuld ved eksempelvis at få anerkendt sine vaner og gøremål i det daglige. Den anden langsigtede virkning mindre angst antages at være en indikation på, at gæsten har lært at mestre sin egen situation og føler tryghed i sine omgivelser. Den tredje langsigtede virkning øget tryghed viser, at det er en forudsætning af gæsten befinder sig i nogle trygge rammer for at kunne udvikle sig personligt og socialt. Det viser sig ved, at medarbejderne eksempelvis overholder deres aftaler med gæsterne og forsikrer dem om, at de passer på dem. Det er vigtigt at skabe trygge rammer med kærlighed og omsorg. Den fjerde langsigtede virkning er at få gæsterne til at skabe og fastholde kontakt til systemet, således at de ved hvem der kan hjælpe dem. Den femte langsigtede virkning forbedret sundhedstilstand, som forventes at have betydning for at realisere det overordnede mål om øget livskvalitet, er en grundforudsætning for at gæsten kan fungere i dagligdagen. Den sjette langsigtede virkning fastholde og forblive i egen bolig kommer af, at det er vigtigt at ruste gæsten til at danne sig nogle trygge rammer udenfor natværestedet. Den syvende og sidste langsigtede virkning mindre ensomhed viser, at det er vigtigt, at gæsten ikke isolerer sig, men udvikler sig i fællesskab med andre for at opnå en øget livskvalitet. Virkninger på mellemlang sigt For at opnå ovenstående langsigtede virkninger er det forandringsteoriens ide, at den enkelte gæst i målgruppen føler sig betydningsfuld ved, at medarbejderne ser og hører på denne. Det er vigtigt, at gæsten oplever trygge rammer og får en bedre døgnrytme, så der skabes en sammenhæng og mening med dennes liv. At gæsten rustes til at håndtere konflikter er ligeledes centralt for, at de ikke bryder kontakten med systemet. Et forbedret helbred via kost, hygiejne, kontakt til relevante sundhedstilbud og færre indlæggelser giver gæsterne en stabilitet og et større overskud til at varetage deres liv. Bedre social kontakt og netværk giver gæsten mulighed for at øve sig på social omgængelighed. Resultater For at nå de mellemlange virkninger skal gæsten have anerkendelse som person. Gæsten skal mærke, at der er aktive vidner gæstens liv. Derudover skal gæsten lære at meste egen livssituation, motiveres til at tage medicin, og have afbødet de værste problemer som de står i. Aktiviteter For at nå de ønskede effekter sættes der en række initiativer i gang. Initiativerne skal direkte arbejde hen imod at opnå resultaterne og virkningerne på mellemlang og lang sigt.

5 Det første initiativ er samtaler, der består af samtaler mellem projektets medarbejdere og gæsten. Disse samtaler kan have flere slags karakter. En korrigerende samtale vil eksempelvis have til formål at gøre gæsten opmærksom på ting/adfærd som skal ændres eller forbedres. En anerkendende samtale vil typisk give gæsten følelsen af at hans/hendes tilstedeværelse har en betydning. En motiverende samtale vil give gæsten motivation til at forbedre sin situation ved eksempelvis at tage sin medicin, fastholde bolig etc. Til sidst vil en spejlende samtale ofte give gæsten mulighed for at reflektere over sin egen situation. Generelt set tages der udgangspunkt i den enkelte ved hjælp af disse samtaler. Det andet initiativ er sociale aktiviteter som spil, TV og spisning, hvilke har til formål at give samvær og træne gæsterne i at forbedre deres sociale evner og relationer. Aktiviteterne er et middel til at opnå tættere kontakt med gæsterne. Personlige aktiviteter som er det tredje initiativ består af, at gæsten får et bad, vasket sit tøj og forsynes med en soveplads. Disse aktiviteter vil være med til at stabilisere gæstens døgnrytme og give denne en forbedret hygiejne og tryghed. Det fjerde initiativ, kontakt til samarbejdspartnere, har til formål at styrke projektets tværfaglige arbejde samt give gæsten viden om, hvad vedkommende kan bruge de forskellige dele af systemet til. Det femte og sidste initiativ er PR, som er en forudsætning for udbredelsen af kendskab til projektet. Dette gælder især, nu projektet har udtrykt, at der er nogle grupper som de gerne vil nå (posemænd, etniske minoriteter, personer med svære depressioner).