OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift ( ) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

Transkript

1 OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift ( ) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/ DI for Styropack A/S (advokat Karsten Almosetoft) afsagt den 14. december 2011 Indledning

2 - 2 Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår før 1993, hvor Industriens Overenskomst blev etableret, kan deltage i arbejdsfordeling. Påstande Klager, CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D, har nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende, at de i sagen omhandlede medarbejdere ikke kan deltage i arbejdsfordeling, samt at indklagede skal efterbetale fuld løn til de pågældende for de uger, de har været ledige under arbejdsfordelingen. Indklagede, DI Overenskomst I v/ DI for Styropack A/S, har påstået frifindelse. Sagens behandling Sagen forhandledes den 8. november Voldgiftsretten bestod af områdeleder Jørn Larsen og souschef Henrik Jensen, begge udpeget af klager, og chefkonsulent Jesper Madsen og chefkonsulent Tina Lambert Andersen, begge udpeget af indklagede, samt - som opmand - højesteretsdommer Jytte Scharling. Der blev ikke afgivet forklaringer under voldgiftsforhandlingen. Efter bevisførelse og procedure voterede voldgiftsretten. Der kunne ikke opnås flertal for en afgørelse blandt de af parterne udpegede medlemmer. Afgørelsen skulle derfor træffes af opmanden. Sagens oplysninger Styropack A/S meddelte den 15. oktober 2010, at der med virkning fra den 25. oktober 2010 og 13 uger frem ville blive etableret arbejdsfordeling, således at 2 ugers arbejde blev afløst af en uges ledighed. Arbejdsfordelingen omfattede i alt 13 medarbejdere, hvoraf 4 - A, B, C og D - var ansat før 1993 med funktionærlignende ansættelse. Dansk Metal protesterede imod, at de, der var ansat før 1993, kunne indgå i arbejdsfordeling. Virksomheden fastholdt imidlertid, at de pågældende kunne indgå i arbejdsfordeling. Der er enighed om, at A, B, C og D ikke tidligere har deltaget i arbejdsfordeling.

3 - 3 Klager har opgjort de pågældendes samlede efterbetalingskrav til i alt ,16 kr. Det fremgår af ansættelseskontrakterne for A, B, C og D, at de er ansat på funktionærlignende vilkår i overensstemmelse med den mellem virksomheden og Dansk Metalarbejderforbund indgåede rammeaftale, og at parterne er underkastet bestemmelserne i rammeaftalen. Om rammeaftalerne I Rammeaftalen, der er udarbejdet af Dansk Metalarbejderforbund, hedder det bl.a.: AFTALEFORHOLD 1, stk. 1. Nærværende aftale om funktionærlignende ansættelse er et supplement til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Dansk Metalarbejderforbund og Jernets Arbejdsgiverforening eller anden gældende overenskomst. I alle forhold, der ikke er omtalt i aftalen, gælder bestemmelserne i overenskomsten og andre for hovedorganisationerne gældende aftaler. Stk. 2. Funktionærloven gælder kun i aftalt omfang. KONTRAKT 2, stk.1. Aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår efter nærværende retningslinier træffes i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen. Stk. 2. Aftalen bekræftes ved underskrift på en af organisationerne udarbejdet standardkontrakt. Stk. 3. En hel eller delvis opsigelse af den enkelte medarbejders funktionærrettigheder ifølge nærværende aftale betragtes og behandles som en opsigelse af ansættelsesforholdet. ANSÆTTELSESVILKÅR 5, stk. 3. Ved opsigelse m.v. gælder de til enhver tid p.t. gældende regler, der indeholdes i funktionærlovens 2, 2 a og b samt 16, 17 og 17 a. Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark indgik den 10. juni 1987 en aftale om retningslinier for funktionærlignende ansættelsesforhold. Det hedder heri bl.a.:

4 - 4 I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven. Om overenskomsterne før etableringen af Industriens Overenskomst i og 1991 overenskomsterne mellem Jernets Arbejdsgiverforening og CO Metal havde ingen regler om funktionærlignende ansættelse men henviste til den oven for nævnte Rammeaftale. Overenskomsternes bilag 5 om retningslinier for etablering af arbejdsfordelingsordninger inden for jern- og metalindustrien indeholdt heller ikke bemærkninger om funktionærlignende medarbejderes deltagelse i arbejdsfordeling overenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere for Procesindustriens Arbejdsgiverforening og Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund samt Fællesoverenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark indeholdt begge følgende bestemmelse: Såfremt arbejdere undtagelsesvis har fået tillagt funktionærstatus, kan disse omfattes af arbejdsfordelingsordninger i overensstemmelse med ovennævnte retningslinier. Om Industriens Overenskomst Ved etableringen af Industriens Overenskomst i 1993 blev der indgået Protokollat vedr. funktionærlignende ansættelse. Det hedder i protokollatet bl.a.: Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse arbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i nærværende bilag. Følgende bestemmelser kan fremover ikke afviges ved aftale: 2) ansatte på funktionærlignende vilkår kan ikke indgå i arbejdsfordelingsordninger. Industriens Overenskomst indeholder for perioden indtil 2004 tilsvarende bestemmelser om forbud mod arbejdsfordeling for ansatte på funktionærlignende vilkår.

5 - 5 I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2004 fremsatte DI ønske om, at funktionærlignende ansatte skulle kunne indgå i arbejdsfordeling. Der blev opnået enighed om dette krav, og Industriens Overenskomst 2004 fik følgende bestemmelse i Protokollat vedr. funktionærlignende ansættelse: Følgende bestemmelser om kan fremover ikke fraviges ved aftale. 2) ansatte på funktionærlignende vilkår kan indgå i arbejdsfordelingsordninger, medmindre andet aftales mellem virksomheden og medarbejderen. Også ved de senere overenskomster har der været mulighed for, at medarbejdere på funktionærlignende vilkår kan deltage i en arbejdsfordelingsordning. På baggrund af tilkendegivelse af 29. november 2005 i en faglig voldgift om forståelsen af Industriens Overenskomst, protokollat 5 vedrørende funktionærlignende ansættelse, udsendte DI den 27. marts 2006 en orientering om, at virksomhederne under overenskomsten skal bruge standardaftalen i Industriens Overenskomst, når den ansætter medarbejdere på funktionærlignende vilkår, og at kravet gælder både nye og eksisterende ansættelsesaftaler. I orienteringen hedder det bl.a.: Særligt om arbejdsfordeling Mellem marts 1993 og marts 2004 kunne en funktionærlignende ansat ikke indgå i arbejdsfordeling. Fra 2004 er dette igen blevet muligt. Hvis aftalen er indgået mellem 1993 og 2004 skal virksomheden derfor krydse af under punkt 5 på standardaftalen, at medarbejderen ikke kan deltage i arbejdsfordeling. Parternes argumentation Klager har navnlig anført, at Rammeaftalen ikke indeholder hjemmel til, at de funktionærlignende ansatte kunne deltage i arbejdsfordeling. Ansættelseskontrakterne indeholder heller ikke bestemmelser herom. Det følger heraf, at medarbejderne på tidspunktet for indgåelsen af ansættelseskontrakterne ikke kunne indgå i arbejdsfordeling. Ved indførelsen af Industriens Overenskomst i 1973 blev denne retsstilling videreført med den udtrykkelige bestemmelse i Protokollatet vedrørende funktionærlignende ansatte.

6 - 6 Først ved overenskomsten i 2004 blev der skabt hjemmel til, at ansatte på funktionærlignende vilkår kan indgå i arbejdsfordeling. Det udgør således et individuelt vilkår for de i sagen omhandlede medarbejderes ansættelse ved Styropack, at de ikke er forpligtet til at deltage i arbejdsfordeling. Virksomheden har ikke ændret eller varslet ændring af dette vilkår. Virksomheden er derfor forpligtet til at efterbetale medarbejderne løn for de perioder, hvor de har været ledige under arbejdsfordelingen. Klager har yderligere anført, at selv om det måtte antages, at de oprindelige ansættelseskontrakter og Rammeaftalen indeholder hjemmel til arbejdsfordeling, er dette uden betydning, idet Rammeaftalen er afløst af Industriens Overenskomst af 1973, der indeholder forbud mod arbejdsfordeling. Dette vilkår fortsætter uforandret - også efter 2004 Overenskomsten - medmindre det opsiges af virksomheden. Det har formodningen imod sig, at nyordningen skulle have tilbagevirkende kraft. Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden navnlig anført, at der hverken i Dansk Metals rammeaftale eller den senere aftale fra 1987 mellem CO Metal og Jernets Arbejdsgiverforening er holdepunkter for, at aftalerne skulle indeholde forbud mod, at funktionærlignende medarbejdere deltager i arbejdsfordeling. Medarbejderne har derfor kunnet deltage i sådanne ordninger. Dette støttes af, at der i overenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere for Procesindustriens Arbejdsgiverforening og bl.a. Dansk Metalarbejderforbund og i Fællesoverenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og bl.a. Specialarbejderforbundet var adgang for funktionærlignende ansatte til at deltage i arbejdsfordeling. Det var således muligt for funktionærlignende medarbejdere at indgå i arbejdsfordeling før Det var først ved indgåelsen af Industriens Overenskomst 1993, at der blev indført forbud for funktionærlignende ansatte mod at deltage i arbejdsfordeling. Det blev imidlertid ved overenskomstfornyelsen i 2004 og de senere overenskomstfornyelser på ny muligt for funktionærlignende ansatte at deltage i arbejdsfordeling. Da den aktuelle arbejdsfordeling fandt sted i efteråret 2010, hvor det ubestridt igen var muligt for funktionærlignende ansatte at deltage i arbejdsfordeling, medfører dette, at de 4

7 - 7 medarbejdere kunne deltage i den konkrete arbejdsfordeling. Det bestrides, at det skulle kræve individuel varsling. Opmandens begrundelse og konklusion Ansættelseskontrakterne og Rammeaftalen, der var gældende på tidspunktet for ansættelsesaftalernes indgåelse, indeholder en række gensidigt forpligtende bestemmelser. De indeholder ikke bestemmelser om adgang til arbejdsfordeling, men indeholder derimod en henvisning til funktionærlovens bestemmelser om opsigelse, herunder opsigelsesvarsler. I mangel af en udtrykkelig bestemmelse om adgang til arbejdsfordeling, således som dette eksempelvis var tilfældet med overenskomsterne mellem Industriens Arbejdsgivere for Procesindustriens Arbejdsgiverforening og bl.a. Dansk Metalarbejderforbund og Fællesoverenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og bl.a. Specialarbejderforbundet i Danmark, finder opmanden, at ansættelsesaftalerne må forstås således, at de ikke indeholder adgang til at pålægge medarbejderen at deltage i arbejdsfordeling. Det forhold, at Industriens Overenskomst 2004 indeholder en bestemmelse om, at ansatte på funktionærlignende vilkår fremover kan indgå i arbejdsfordeling, medmindre andet aftales mellem virksomheden og medarbejderen, kan ikke føre til, at de omhandlede medarbejdere herved er blevet forpligtet til at tåle en ændring af deres ansættelsesvilkår vedrørende adgangen til arbejdsfordeling. Det bemærkes herved, at denne forståelse støttes af, at det fremgår af DIs orientering af 27. marts 2006, at DI har forstået overenskomsten 2004 således, at den ikke ændrede vilkårene på dette punkt for så vidt angår de medarbejdere, der var ansat på funktionærlignende vilkår i perioden fra overenskomstens etablering i 1993 til På den anførte baggrund tages klagers påstand til følge som nedenfor bestemt. Thi bestemmes Styropack A/S skal anerkende, at A, B, C og D ikke kan deltage i arbejdsfordeling. Styropack A/S skal efterbetale fuld løn til A, B, C og D for de uger, de har været ledige under arbejdsfordelingen.

8 - 8 Hver part skal bære egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden. København, den 14. december 2011 Jytte Scharling