DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
|
|
- Hedvig Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rekommandationer Ved kurativt intenderet resektion anbefales det, at der som minimum foretages resektion med deling af tumorbærende kar svarende til D2-lymfeknuderesektion Ved compromised resection kan der, ved svær komorbiditet, foretages mindre resektion end svarende til D2- lymfeknuderesektion Komplet mesokolisk resektion (CME) med D3- lymfeknuderesektion kan foretages, selvom evidensen for forbedret overlevelse ikke er tilstrækkelig til at anbefale dette generelt Dissektion ved ikke-adhærent coloncancer skal foretages i det mesokoliske plan Ved adhærent coloncancer foretages en-bloc resektion for at tilstræbe R0-resektion, hvilket er den vigtigste forudsætning for langtidsoverlevelse Deling af tarmen og mesocolon bør ske i sufficient afstand fra tumor, hvilket vil sige min. 10 cm i oral og anal retning. Ved deling svarende til toppen af rectum skal afstanden fra tumor til anale resektionsmargin dog kun være min. fem cm D D D C B C Radikal kirurgisk behandling med resektion af alt tumorvæv er essentiel for patienternes chance for langtidsoverlevelse. Hvis der peroperativt efterlades makroskopisk synlig tumorvæv (R2-resektion) er prognosen dyster og yderligere onkologisk behandling betragtes som palliativ (1) ev2a). Det ultimative mål for onkologisk korrekt kirurgi er derfor at sikre komplet fjernelse af cancervæv og dermed mindske risikoen for recidiv, men samtidig at sikre lav perioperativ mortalitet og morbiditet. Der er tre dimensioner, der kan være afgørende for, om en resektion er radikal: Laterale resektionsmargin: afstanden fra resektionsplanet til tumor og dissektionen i forhold til mesokoliske plan Horisontale resektionsmargin: afstanden fra tumor til tarmresektionsranden Vertikale resektionsmargin: niveauet for deling af tumorbærende kar, hvilket primært relaterer til lymfeknuderesektionen Laterale resektionsmargin Adhærente tumores må ikke løsnes, men naboområdet skal ekscideres uden blottelse af tumor (en bloc resektion), da der ved udløsning af adhærente tumorers er 50 pct. risiko for R1-resektion og markant ringere femårs overlevelse (2)(ev2b). På specialiserede centre kan R0-resektion opnås hos op til 97 pct. af stadium I-III patienterne (3)(ev2c). En retrospektiv opgørelse fra Leeds viste, at patienter, hvor patologen vurderede, at resektionen var foretaget i det mesokoliske plan havde 15 pct. bedre fem-års overlevelse end patienter, hvor resektionen var foretaget i muscularis propria-planet (muscularis propria læderet tumornært). Ved multivariabel analyse var der dog kun signifikant forskel for stadium III cancere (4)(ev2b). Side 1 af 10 1
2 Horisontale resektionsmargin Afstanden fra tumor til tarmresektionsranden skal være sufficient i forhold til tumors udstrækning, spredning i tarmvæggen og risikoen for horisontal lymfeknudespredning, men den er ofte også relateret til karforsyningen i forhold til anastomoser og stomier. I DCCG s retningslinjer fra 2009 var anbefalingen segmentær resektion, som har været gældende i mere end 100 år. Dette svarer stort set til de amerikanske guidelines for colonog rektumcancerkirurgi fra National Cancer Institute fra 2000 (5), hvor anbefalingerne var segmentær resektion med central ligatur af de primært forsynende kar med mindst fem cm normal tarm oralt og analt for tumor. I rectum accepterede man 1-2 cm normal tarm analt for tumor. Afstanden fra tumor til tarmresektionsranden er dog også relateret til risikoen for horisontal lymfeknudemetastasering (D1). Deling af tarmen og mesocolon mindst 10 cm fra tumor (5 cm ved deling af rectum) i stedet for fem cm fra tumor, vil muligvis øge sandsynligheden for radikal resektion med fem pct.; jf. afsnittet om colons anatomi. Man skal dog tage hensyn til, at lymfedrænagen inkluderer de drænerende lymfekar langs de tumorbærende arterier på begge sider af tumor. Længden af tarmresektionen skal derfor relateres til tumors lokalisation i forhold til arterierne både på baggrund af lymfedrænagen og behovet for sufficient perfusion efter resektionen. Det er dog uklart i hvilket omfang, længden af den horisontale resektion har betydning for overlevelsen, idet der i Japan foretages kortere resektioner end i Europa, og overlevelsen synes at være ens ved sammenlignelige resektioner med hensyn til laterale og vertikale resektionsmargin (6)(ev2b). Lymfeknudedissektion central kontra ikke-central deling af kar Flere nyere studier har sat fokus på begrebet komplet mesokolisk excision (CME) og excision af lymfeknuder udenfor mesocolon. De anatomiske principper ved TME metoden ved rectumcancer kan overføres til colonkirurgien med dissektion i det mesokoliske plan. CME er defineret ved Hohenberger (3) som separation af mesocolon fra Toldt s fascie (mesokoliske plan) og central deling af karrene (CVL central vascular ligation) ved deres afgang (D3 dissektion). Ved CME foretages der ikke nødvendigvis deling af tarmen længere end 10 cm fra tumor i oral og anal retning, da der ikke ud fra onkologiske betragtninger er evidens for dette. Hensynet til blodforsyningen kan dog indicere en større horisontal resektionsmargin på samme måde som ved konventionelle colonresektioner. Der angives til tider, at der er foretaget CME uden CVL på baggrund af patologisvaret. Patologens angivelse af resektionsplanet som mesokolisk medfører ikke, at der er foretaget CME (som kræver CVL), men blot at der er foretaget dissektion i det mesokoliske plan. Hohenberger et al havde i et prospektivt studie med mere end patienter 89 pct. cancerrelateret fem års overlevelse for radikalt opererede patienter stadium I-III samlet og 70 pct for stadium III alene (3)(ev2c). Tilsvarende resultater opnåede Bokey et al (7)(ev3c) ved lignende operationsteknik. En sammenligning af japanske D3-mesokoliske og europæiske CME-resektater viste, at europæiske resektater havde længere horisontal resektionsmargin og indeholdt derfor mere mesocolon og flere lymfeknuder, men ikke flere lymfeknudemetastaser. Begge metoder har gode resultater (6)(ev3b). Et mindre dansk studie viste, at man risikerer at efterlade lymfeknudemetastaser ved konventionel segmentær resektion fremfor ved CMEresektion af højresidige cancere (8) (ev2b). Hvis D3- eller som minimum D2-dissektion undlades, er der risiko for at tumorstadiet fejlagtigt vurderes som mindre end stadium III. Dette skyldes risikoen for skip nodes, hvor der ikke er metastaser perifert i D1, men kun i D2 eller D3 områderne; jf. afsnittet om colons anatomi. Der er en enkelt undersøgelse, der Side 2 af 10 2
3 sammenligner overlevelsen mellem D2- og D3-resektion i forbindelse med mapping af lymfeknuder. Den kunne ikke påvise en signifikant forskel (9) (ev2b). I tidligere DCCGretningslinjer skulle der fjernes 12 lymfeknuder i præparatet for at kunne opnå tilstrækkelig stadieinddeling (UICC TNM Supplement 2001 IV). I en nylig opgørelse fra DCCGs database fandt man for radikalt opereret coloncancer (stadium I-III) en signifikant forskel på femårsoverlevelsen på henholdsvis 56,8 pct. for patienter med færre end 12 lymfeknuder i præparatet mod 66,6 pct. for patienter med 12 eller flere (11). Lymfeknuderatioen (antal lymfeknuder med metastaser reseceret / samlet antal lymfeknuder reseceret) syntes at være en bedre prognostisk markør end N-stadiet for stadie III coloncancer (11) (ev2c). Andre studier bekræfter, at det samlede antal af lymfeknuder er en prognostisk markør, specielt ved stadium II, men også for stadium III (12) (ev1b), (13) (ev2c), (14) (ev2b). Hohenberger et al fandt, at overlevelsen efter CMEkirurgi var signifikant lavere ved færre end 28 i forhold til 28 eller flere lymfeknuder (3) (ev2c). Man skal dog erindre, at antallet af lymfeknuder udover den kirurgiske teknik også er betinget af den patologiske undersøgelse og tumorrelaterede forhold (immunologisk respons) (15) (ev4), (16) (ev4). CME er implementeret på nogle danske afdelinger. Mortaliteten og morbiditet var uændret før og under implementeringen, men 30-dages mortalitet var 6-8 % i begge grupper (17) (ev2b), hvilket var højere end DCCG s landsgennemsnit i samme periode. Der er endvidere beskrevet aberrant lymfedrænage i en række artikler omhandlende in vivo sentinel node teknik (18). Her påvistes spredning til lymfeknuder uden for den planlagte resektion, men i de fleste tilfælde drejede det sig om vertikal spredning til D2-3, idet der som standard ikke blev foretaget CME. Aberrant drænage til gastroepiploiske og infrapyloriske lymfeknuder ved tumorer i anale del af ascendens, højre fleksur og transversum er beskrevet hos ca. 12 pct af patienterne med lymfeknudemetastaser i mesocolon (19) (ev4). Disse lymfeknuder sidder langs arteria gastroepiploica, men der er ingen klarhed over, i hvor lang afstand fra tumor disse lymfeknudemetastaser kan forekomme. Der er beskrevet lymfeknudemetastaser langs pancreas nedre rand ved tumorer i venstre del af transversum og ved venstre fleksur (3). Det er uvist om mere ekstensiv resektion medfører øget risiko for perioperative morbiditet og mortalitet, samt om det forbedrer langtidsoverlevelsen. Definition af resektioner ved cancer coli i DCCG databasen I DCCG defineres resektioner for cancer coli som anført nedenfor. SKS-koderne for de enkelte resektioner er anført med koderne for laparoskopiske resektioner i parentes. SKSkoderne er udelukkende baseret på tarmresektionen, og central eller perifer deling af kar / operativt sigte har ingen indflydelse på koden og betegnelsen for den enkelte resektion. Tarmresektionen er markeret med sort på tegningerne nedenfor. Karresektionsrandene (vertikale resektionsmargin) er markeret med grønt sv.t. den nedenfor beskrevne minimumsstandard for kurativt intenderede resektioner ved tumor i de relevante segmenter, men SKS koderne benyttes også ved compromised resection eller palliativ resektion (se nedenfor). Der er ingen forskel på åbne og laparoskopiske resektioner med hensyn til tarm- og kardeling. KJFB20 (KJFB21) Ileocaekal resektion Resektion af caecum og orale del af ascendens kaudalt for det avaskulære vindue over duodenum dvs. med deling af colon ved arkaden mellem arteria ileocolica (eller evt. arteria Side 3 af 10 3
4 colica dextra) og den højre gren af arteria colica media. Foretages normalt ikke ved kurativt intenderede cancerresektioner. KJFB30 (KJFB31) Højresidig hemikolektomi Resektion af højre colon til et passende sted på transversum med deling ved arkaden mellem de to grene af arteria colica media. Foretages ved tumorer i caecum og orale del af højre colon. KJFB30A (KJFB31A) Udvidet højresidig hemikolektomi Resektion af højre colon til et passende sted på transversum med deling ved arkaden mellem venstre gren af arteria colica media og arteria colica sinistra. Foretages ved tumorer i orale ascendens, højre fleksur og orale transversum. KJFB33 (KJFB34) Anden samtidig resektion af tyndtarm og tyktarm Dækker over flere mulige resektioner fx resektion af højre colon med transversum og venstre fleksur til et passende sted på descendens med deling ved arkaden mellem arteria colica sinistra og arteria sigmoidei eller resektion af højre colon med transversum og descendens med deling ved arkaden mellem arteria sigmoidei grene eller arteria rectalis. Side 4 af 10 4
5 DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: KJFB40 (KJFB41) Resektion af colon transversum Alle resektioner af colon transversum uden resektion af fleksurerne. Fx palliativ resektion af transversum-tumorer. 5 Side 5 af 10
6 KJFB43 (KJFB44) Venstresidig hemikolektomi Resektion af venstre colon med deling ved marginalarkaden mellem arteria colica media og arteria colica sinistra og svarende til overgangen mellem sigmoideum og rectum. Foretages ved tumorer i venstre fleksur, descendens eller orale sigmoideum. KJFB46 (KJFB47) Resektion af colon sigmoideum Resektion af colon sigmoideum med eller uden resektion af øvre del af rectum. Foretages ved tumorer i midten eller den anale del af sigmoideum. KJFB60 (KJFB61) Resektion af colon sigmoideum med kolostomi Resektion af colon sigmoideum med eller uden resektion af øvre del af rectum med anlæggelse af kolostomi. Foretages ved tumorer i midten eller den anale del af sigmoideum. KJFB50 (KJFB51) Anden colonresektion Andre segmentære colon resektioner end de ovenfor nævnte. KJFB63 (KJFB64) Anden tyktarmsresektion med kolostomi og anal lukning Andre segmentære colon resektioner med kolostomi end de ovenfor nævnte. Side 6 af 10 6
7 DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: 7 Side 7 af 10
8 KJFH00 (KJFH01) Kolektomi og ileorektostomi Total kolektomi med eller uden resektion af øvre del af rectum og med anastomose mellem ileum og rectum. KJFH10 (KJFH11) Kolektomi og ileostomi Total kolektomi med eller uden resektion af øvre del af rectum og med ileostomi. KJFH20 (KJFH21) Proktokolektomi og ileostomi Total kolektomi med total resektion af rectum og med ileostomi (mere anal tarmresektionsrand end på tegningen for KJFB46/47). Operativt sigte DCCG-definitioner Operativt sigte ved operation inkl. stentanlæggelse etc. defineres i DCCG ud fra et lokalt perspektiv og klassificeres som følgende: Kurativt sigte er med intentionen om makro- og mikroskopisk lokal radikal operation, og der skal foretages resektion i overensstemmelse med nedenstående minimumskrav (resektion af mesocolon svarende til D1 og D2) Palliativt sigte, hvis intentionen ikke er kurativ Compromised resection er intenderet onkologisk ikke-optimal resektion, det vil sige en resektion, der, fx p.g.a. svær komorbiditet, ikke lever op til nedenstående minimumskrav (resektion af mesocolon svarende til D1 og D2). Resektionen betragtes som radikal, idet alt tumorvæv vurderes reseceret, men der er efterladt væv, fx makroskopisk normale lymfeknuder med risiko for metastasering, som man ville medtage i resektatet i henhold til definitionen af kurativt sigte. Kurativt sigte Ved kurativ intenderet resektion stiler man mod resektion af alt synligt tumorvæv (primærtumor) og lymfeknuder, der er metastasesuspekte eller hvor risikoen for metastaser er størst ud fra tumors lokalisation. Af nedenstående tabel fremgår steder for deling af tumorbærende kar ved en standardresektion i henhold til DCCG. Ved synkrone tumorer foretages resektion på baggrund af hver tumors lokalisation. Palliativt sigte Ved palliativ operation søges en god løsning med det formål at få patienten så sikkert og skånsomt over i en tilstand, hvor evt. livsforlængende palliativ kemoterapi kan komme på tale, blot at lindre symptomer som fx smerter eller transfusionskrævende blødninger, eller aflastning af obstruktion i fx akutte situationer med ileus eller tumorperforation. Behandling med stent, aflastende stomi, bypassoperation af tumorsegment kan være alternativer til palliativ resektion, og behandlingen må individualiseres. Side 8 af 10 8
9 Forfattere: Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: Tumor i Caecum, appendix eller oralt i colon ascendens Analt i colon ascendens, højre fleksur eller højre del af colon transversum Midten af colon transversum eller venstre del af transversum (oralt for arteria Tumorbærende arterie Arteria ileocolica (Arteria colica dexter) * Arteria colica medias højre gren Arteria ileocolica (Arteria colica dexter) * Arteria colica media (Arteria ileocolica) (Arteria colica dexter) * Standard resektion (kurativt sigte) (D2 resektion) Deles svarende til den mediale afgrænsning af det avaskulære vindue over duodenum Deles klos på afgangen colica media Deles svarende til den mediale afgrænsning af det avaskulære vindue over duodenum Deles centralt for delingsstedet af arteria colica media grene Ved deling svarende til det avaskulære vindue over duodenum CME med central karligatur (D3 resektion) Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Deles klods på afgangen colica media Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Ved deling svarende til det avaskulære vindue over duodenum Side 9 af 10 9
10 Forfattere: Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: colica sinistra vurderet på mobiliseret colon) Arteria colica media Arteria colica sinistra Deles centralt for delingsstedet af arteria colica media grene Deles ved afgangen inferior Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Deles ved afgangen inferior, men lymfeknuder langs arteria inferior excideres med præparatet Venstre del af transversum (analt for arteria colica sinistra vurderet på mobiliseret colon) eller venstre fleksur Arteria colica sinistra Arteria inferior Descendens Arteria inferior Sigmoideum Arteria rectalis Arteria inferior Deles centralt lige - efter afgangen fra arteria inferior - Deles lige efter afgangen fra aorta Deles centralt for arteria colica sinistra Deles lige efter afgangen fra aorta Deles lige perifert for - arteria colica sinistra afgang - Deles lige efter afgangen fra aorta *) Arteria colica dexter afgår hyppigst ileocolica og kun sjældent som selvstændig arterie se afsnittet om colons anatomi ) Hvis arteria ileocolica og arteria colica dexter deles af ikke-onkologiske hensyn (ikke tumorbærende) kan delingen være mere perifer end svarende til D2 Side 10 af 10 10
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:
Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer
Læs mereDansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer
Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er
Læs mereOverlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden
Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden 31-10-2017 Jesper Vilandt, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereDCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA
DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten
Læs mereFørste kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)
Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat
Læs mereLaparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder
64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren
Læs mereS022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per
Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status
Læs mereDCCG kirurgiskema basis skema
01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG 02. Diagnosedato - - Ved biopsiverificeret cancer (= verifikation af adenokarcinom ved biopsi af enten en tumor i
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereDCCG kirurgiskema basis skema
DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat
Læs mereSektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk
Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering
Læs mereDCCG kirurgiskema basis skema
01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat
Læs mereIntroduktion. 1. Organisation
Variabelbeskrivelse, Kirurgidatasæt 2014 Side 1 Introduktion Datasættet er opbygget af variable fra det kirurgiske registreringsskema indført i 2014, fra patologernes registreringsskema og fra et datasæt
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereCT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen
Læs mereSNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver
Side 1 af 13 SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Kodning af biopsier fra colon- og rectumslimhinden med adenokarcinom T-kode Der bør kodes specifikt for slimhinden i det afsnit af colon, hvor tumoren
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater
Anbefaling: Alle tarmresektater bør fotograferes D Makroskopiske fund bør beskrives standardiseret D Resektionsplanet bør vurderes i koloncancer resektater D Resektionsplanet bør vurderes i rektumcancer
Læs mereDCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)
Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-stadium bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller
Læs mereTesteksempel CT thorax
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel
Læs mereVejledning til DCCG s KMS-skema 2018
Side 1 af 8 Vejledning til DCCG s KMS-skema 2018 Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale
Læs mereDCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)
Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-klassifikation bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.
Læs mereLandsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT TNM Klassifikation. 1. januar
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT 2017 TNM Klassifikation 1. januar 2017 31. december 2017 Indholdsfortegnelse 1. TNM- og UICC klassifikation... 4 1.1. Patientpopulationen...
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Forudsætningen for at kunne levere patoanatomisk diagnostik af kolorektalcancer tarmresektater og lokalresektater af en høj kvalitet, er en grundig og standardiseret makroskopisk undersøgelse af præparaterne.
Læs mereKolons neoplastiske sygdomme. Del 1
Herlev og Gentofte Hospital Patologiafdelingen Kolons neoplastiske sygdomme Del 1 TS kursus Gastrointestinal Patologi 2018 Tine Plato Hansen Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Herlev
Læs mereVejledning til DCCG s KMS-skema 2017
Side 1 af 9 Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale
Læs mereDatabase for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning
Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning http://www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-biologisk-behandling-af-inflammatorisketarmsygdomme/
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereÅrsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database
Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser
Læs mereSVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.
SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereFagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der
Læs mereStatus over behandlede projekter i VU
Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater
Rekommandation Alle tarmresektater bør fotograferes D Makroskopiske fund bør beskrives standardiseret D Resektionsplanet bør vurderes i koloncancer resektater D Resektionsplanet bør vurderes i rektumcancer
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereDMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012
1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Tyktarm- og endetarmkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Colorectal
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereDen kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa
Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR
Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)
Læs mereCT og oversigt over abdomen
CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske
Læs mereCT og oversigt over abdomen
CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereRegistreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase
Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mere(DPCD) Status og fremtid
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Status og fremtid Claus Fristrup Dansk Pancreas Cancer Database ØGC Årsmøde 2011 DPCD Hører organisatorisk under DPCG Styres af en styregruppe = styregruppen for DPCG
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm
Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 DCCG, 2011 Grafisk produktion:
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm
Årsr apport 2007-2008 Revideret udgave Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2007-2008
Læs mereSNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver
Dansk Patlgiselskabs Infrmatikudvalg Side 1 SNOMED-kdning af klrektalcancer prøver 1. Kdning af bipsier fra cln- g rectumslimhinden T-kde Der bør kdes specifikt fr slimhinden i det afsnit af cln, hvr tumren
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis
ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer
Læs mereRobot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD
Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD. Kirurgisk evolution Åben kirurgi 1850 Kikkertoperation 1980 Robotassisteret kirurgi 2000 Evolution
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm
Årsr apport 2004 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2004 Dansk Kolorektal Cancer Database
Læs mereAbdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra
ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereVejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS
Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret
Læs mereBehandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling
Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider
Læs mereBilag til Kræftplan II
1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006:
Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006: Deltagere: Steffen Bülow, Per Gandrup, Mogens Rørbæk Madsen, Hans B. Rahr, Flemming Burcharth, Benny Vittrup Jensen, Lone Nørgaard Petersen, Anders Jacobsen,
Læs mereDansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase
Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave
Læs mereDatabase for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning
Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning http://www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-biologisk-behandling-af-inflammatorisketarmsygdomme/
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereDatabase for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning
Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Version 1.6 Maj 2017 http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/database-for-biologisk-behandling-afinflammatoriske-tarmsygdomme/
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm
DCCG_indhold 03/02/04 10:14 Side 1 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm ÅRSRAPPORT 2001-2002 DANSK KOLOREKTAL CANCER DATABASE DCCG_indhold 03/02/04 10:14 Side 2 Landsdækkende database
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm
Årsr apport 2006 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2006 Dansk Kolorektal Cancer Database
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereRegistreringsvejledning - Onkologi
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereVejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS
Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endtarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret
Læs mereKravsopfyldelse for funktionerne
Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region Syddanmark 17. marts 2009 Region/privathospital og dato: Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg sygehus, Kirurgisk afdeling Sygehus
Læs mereLandsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) National årsrapport januar december 2018
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) National årsrapport 2018 1. januar 2018 31. december 2018 Side 2 af 146 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske
Læs mereTumorklassifikation og histologisk klassifikation
Side 1 af 9 Tumorklassifikation og histologisk klassifikation Anbefaling: Klinisk TNM- stadium bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer. Klinisk TNM- stadium
Læs mereIntroduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation
Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM
Læs mereVEJLEDNING TIL DCCG KMS-SKEMA Indholdsfortegnelse
VEJLEDNING TIL DCCG KMS-SKEMA 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Basisskema... 1 Basisdata... 1 Fund ved c. recti... 3 Klinisk TNM Klassifikation... 4 Operationsskemaet... 6 Basisoplysninger
Læs mere