Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC
|
|
|
- Ludvig Jensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC
2 oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion Pædagogen i skolen på vej mod en social didaktik? - Udfordringer og muligheder
3 Hvorfor har skolen brug for pædagogen? Skolereform overskud af forventninger at elever bliver så dygtige som de kan hvorfra stilles spørgsmålet? Skolen som lærings- OG DANNELSESarena væsentligt den socialdidaktiske tænkning Skolen skaber medborgere, arbejdskraft, samfundsdeltagere myndige borgere i et demokratisk samfund Hvilken skole vil vi have?
4 Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole Samarbejde med skole i Sydhavn ca. 45 medarbejdere Projektforløb afsluttes 1. september Formålet: Hvilke forandringsudkast knyttet til den gode skole formulerer professionerne selv som meningsfulde og udviklende for samarbejdet omkring inklusionspraksis og læringsmiljøer? Nysgerrighed på det tværprofessionelle og professionernes samarbejde herunder pædagogen i skolen
5 Aktiviteter i projektet Opstarts og idefasen Dilemma seminar Fremtidsværksted: kritik, utopi og eksperimenter Eksperimentel udviklingsperiode Projekter i årgangsteam Undersøgelser interne/eksterne Vejledning Evaluering og fastholdelse Evalueringsseminar Afslutningskonference Arbejde med model for fastholdelse I alt 8 store samlinger, en time om ugen til projektarbejde, samt alt det ind i mellem.
6 Aktionsforskning som et svar på praksisforskning Grundlæggende for aktionsforskningen; Participation fælles forskningsprocesser kooperation mellem praktikkere og forskere omkring udviklingen af ny praksis (omvendt participation) Demokrati fælles videnskabelse privilegere nye former for viden Forandring at skabe forandring udgør en del af forskningsprocessen
7 Omvendt deltagelse et radikalt deltagerperspektiv Myndigheder Initiativ initiativ Udførelse Planlægning Borgere inviteres til dialog Hvem har initiativet definitionsmagten? udførelse Planlægning Bladt og Tofteng 2016 frit efter Nielsen & Nielsen
8 Trivsel i skolen 2 kl. årgangsteam Projektgruppe: To lærere og en pædagog. Spørgsmålet: Hvordan kan vi lære børnene at gå I skole? De finder det vanskeligt at være en del af et klassefællesskab Undervisningsdifferentiering er svært mange afbrydelser Vi vil undervise ikke opdrage Aktiviteter Trivselssamtaler på klasseniveau Samarbejdsøvelser Individuelle trivselssamtaler
9 Konklusioner Pædagogerne blev deltagere i skolens ramme oversætter inklusion til trivsel Lærerne blev deltagere i børnenes social liv får blik for uro som et trivselsspørgsmål - noget man kan inddrage børnene i Lærerne og pædagogerne fik kendskab til og blev inspireret af hinanden deres professionelle tilgang og forståelse de blev et team MEN De havde svært ved at finde tid til at mødes De er bekymrede vil der være tid til at samle op og fortsætte projektet Er skolen I stand til at bakke denne type tværprofessionelt samarbejde op? samarbejde er ofte understøttet eller forhindret af team- og organisatoriske faktorer så som vilje, teamstørrelser, teamsammensætninger og ledelsesmæssig opbakning (Reeves, 2014, p. 104 vores oversættelse)
10 Udfordringerne At pædagogerne bliver en faggruppe på skolen fremfor individualiserede At få en rolle, blive en autoritet at få eller tage de opgaver, der gør at man kan italesætte sig selv (en det pædagogen eller pædagogikken?) Ledelsen skal skabe organisatoriske rammer lige nu gode viljer. Med meget mere Væsenligt! At lære hinanden at kende at kunne bygge fælles viden i det tværprofessionelle måske en fælles opgave for uddannelserne, ledelserne og forskningsafdelingen og BUPL? At udvikle en socialdidaktik inden i skolen ikke parallelt med
11 På vej mod en social didaktik? Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning, læring og (Hiim og Hippe 1997, s. 14). Trivsel Samarbejde Kammeratskab Demokrati Deltagelse Livssammenhæg.. Eller undervisningsparate børn?
12 En social didaktik En didaktik, der ikke står i et additivt udvendigt forhold til børnenes livssituation og livssammenhæng - En didaktik, der tager udgangspunkt i og forbinder sig til børnenes livssammenhæng, erfaringer og interesser og bringer børnene med som deltagere i deres skoleliv - En didaktik hvor de professionelle begynder at erkende verden i forsøget på at forandre den heri orientere man sig ud fra både teoretisk kritik af de praktiske (objektive) forhold og udviklingstendenser i skolen - En didaktik, der sammen med og måske overfor fagdidaktikken må udvikle det hele børneliv - En didaktik der forholder sig til formål (samfundsmæssigt) ikke kun mål
13 Spørgsmål til videre arbejde Er skolen klar til pædagogerne (organisatorisk? Pædagogisk?) og er pædagogerne klar til skolen? Kritikken af pædagogen, der ikke kan italesætte sin faglighed stil os en opgave vi forstår og hvordan forstår skolen opgave? Hvad er pædagogikkens rolle i skolen og skolens rolle i samfundet? Individualiseringen hvordan bliver pædagogerne som faggruppe en del af skolen hvordan bliver pædagogikken det? At det sociale, pædagogiske får fylde og ikke underlægges den faglige målstyrings forrang kan didaktik hjælpe os her? Projektet: pædagogen i skolen status og udsyn kommer 2016 efterår
14 Tak for opmærksomheden
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger
Samarbejde PÅ TVÆRS om inklusion i den danske folkeskole
Bilag 1 Projektbeskrivelse af FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTET: Samarbejde PÅ TVÆRS om inklusion i den danske folkeskole Baggrund og Formål Samarbejde på tværs om inklusion i den danske heldagsskole
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
CASE. Flere hænder. - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE Flere hænder - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Hænder med særlige kompetencer...
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
INKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen
Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser
Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Situeret Kollaborativ Læring
Program Præsentation Motivation Tilgang og teoretisk baggrund Procesbeskrivelse Special- og almenpædagogiske tilgange Eksempler fra vejledningsforløb Diskussion Feed-back Situeret Kollaborativ Læring Inklusion
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Høng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Værdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT
Hvad er det vi skal? 1 Alle vil udvikling ingen vil forandring Alle ting bliver ikke bedre, hvis de ændres; men de må ændres, hvis de skal blive bedre. Man skal ikke smide barnet ud med badevandet 2 Hvad
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev. 06.07.17 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Grundfagligheden giver de studerende
Inklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Skoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
EN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde
NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen
23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Nationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Uddannelsesplan for pædagogstuderende på Guldberg Skole
Uddannelsesplan for pædagogstuderende på Guldberg Skole Skolens grundoplysninger: Guldberg Skole Sjællandsgade 10 / Stevnsgade 38 2200 København N Skolens kontor: Tlf. 33664747 E-mail: [email protected]
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
