WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet.

Transkript

1 Formål med Løvvangskolens seksualvejledning Formålet med at have en seksualpolitik og vejledning er altså, at skabe klarhed og rimelige rammer for, hvad der er socialt acceptabelt eller direkte lovpligtigt, således at alle individer på skolen kan føle sig respekteret og føle tryghed, også i situationer, hvor seksualitet spiller en rolle. Menneskerettigheder bliver ofte delt ind i naturlige menneskerettigheder og juridiske. Vi deler FN og WHO s syn på, at seksualitet er en naturlig menneskerettighed. De grundlæggende menneskerettigheder fokuserer på individets frihed for indblanding fra statsmagtens side, dvs. individet ses som et selvstændigt, uafhængigt væsen. Men hermed tages der ikke højde for menneskers forskellighed og behovet for en social balance, der så vidt muligt tilgodeser alle samfundsmedlemmers fornødenheder. Derfor finder vi det nødvendigt at have vores egen politik/vejledning på området, eftersom vi på Løvvangskolen har mange elever, hvis selvstændighed og uafhængighed er begrænset. Der foreligger ingen regler på disse områder, da de almindeligvis indgår under almindelige normer i vores kultur. Det er da heller ikke regler vi ønsker, men netop derfor en politik/vejledning, som er let tilgængelig for alle, og som nemt kan formidles til alle, af de voksne ansvarlige på Løvvangskolen. Definition af seksualitet WHO har lavet en definition. på seksualitet (se bilag) som vi her på skolen har valgt at tage udgangspunkt i, når vi snakker om seksualitet. Seksualitet er meget og andet end sex. Det er disse mange andre dele af seksualiteten, vi vil fokusere på i vores skoles seksualpolitik. Udtryk for seksualitet kan foregå mere eller mindre ubevidst på alle tider, i alle situationer. F.eks. i måden vi samtaler med hinanden, i vores ansigtsmimik eller i måden vi har fysisk kontakt med hinanden. I måden vi klæder os på eller måden vi dufter på. I vores hverdag er det situationer eleverne imellem, eleverne alene eller de voksne ansvarlige og eleverne imellem, der først tænkes. Vi finder det vigtigt, at alle disse situationer forløber med naturlig respekt for hinanden, så ingen føler sig krænket, men i stedet oplever situationen som naturlig og positiv. Desværre kan vi også blive gjort opmærksomme på tilfælde, hvor eleverne er udsat for seksuelle overgreb i eller udenfor skolens regi, og her har vi naturligvis har skærpet pligt til at hjælpe barnet.

2 Etik og Rammer. Det er vigtigt med åbenhed blandt personalet i forhold til elevernes seksualitet. I de enkelte teams skal der arbejdes frem mod en fælles holdning til, hvad der er bedst for den enkelte elev. - Det er dem, vi er her for. Det er vigtigt at vende elevernes seksualitet med nye medarbejdere, så de kan handle ud fra de fælles holdninger i teamet. Vi vil forsøge at skabe rammer, hvor der er plads til udforskning af seksualiteten for den enkelte elev. Så vidt det er muligt/forsvarligt har eleverne ret til private toiletbesøg. Vi vil skabe et miljø hvor der plads til venskaber, kærlige kram, kærester - for de elever der ikke selv kan søge fysisk kontakt med jævnaldrene vil forsøge at skabe rammerne for det. (Kæresteregler kan udarbejdes i de enkelte teams efter behov). Rammerne for den enkelte elev vurderes i de enkelte teams. Personalet har pligt til at sørge for, at eleverne ikke lider overlast. Dvs. at nogle elever skal hjælpes til at lære, hvor grænsen går, mens andre skal afskærmes. I forbindelse med svømning, omklædning og hjælp til toiletbesøg udvises der respekt for den enkelte elevs behov, følelser og grænser. Læseplan for seksualundervisning. Seksualundervisning forestås af personalet på skolen, som også har pligt til at skabe et miljø, hvor det er muligt og tilladt for eleverne at snakke og diskutere forskellige seksuelle emner. Er der behov for yderligere tiltag i forhold til konkrete emner i undervisningen, har vi en uddannet seksualvejleder på skolen, som har mulighed for at give personalet sparring eller køre forløb med enkelte elever eller klasser. På Løvvangskolen varetages den lovpligtige og obligatoriske seksualundervisning med udgangspunkt i Undervisningsministeriets faghæfte nr. 21 Sundheds seksualundervisning og familieskab. Der er trinmål efter og 9. klasse, så seksualundervisning er ikke kun noget, man har i overbygningen. I faghæftet står der: Stk. 1: - eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning seksualitet og familieliv har for sundhed, samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2: - undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde, samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Stk. 3: - undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for at de i fællesskab med andre og hver for sig, kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

3 Undervisningen kan indeholde emner som: 1. Kroppens udvikling herunder pubertet og det at eksperimentere 2. Sundhed, vaner og livsstil herunder mad, motion, alkohol og rygning 3. Seksualitet, lyst og sansning herunder forelskelse, grænsesætning og kropsbevidsthed 4. Samliv, familieliv og socialt netværk herunder arbejde, økonomi og forældreroller 5. Seksualitet, sundhed og sygdom herunder seksuelle overgreb, prævention, seksuelt overførte sygdomme etc. Det er ikke alle emnerne, der er relevante for alle elever, og der vil være forskel på undervisningsformen. Det kan være samtaler med hinanden, se film, læse bøger, social stories, gribe fat i konkrete situationer etc. Forældresamarbejde: Personalet vil altid være åben til en snak omkring seksuelle emner med forældrene, og der er ligeledes mulighed for at få rådgivning fra seksualvejlederen på skolen. Der kan vejledes i konkrete sager, i forskellige brugbare materialer og evt. mulighed for foredrag omkring diverse emner for personale og forældre. Løvvangskolens seksualvejleder er: Marlene Qvist Simoni (MQ) Seksuelle overgreb. Det er vigtigt at have en fælles forståelse af hvad et seksuelt overgreb er, da definitionerne er mange, men i Danmark er det strafbart at inddrage børn i voksne seksuelle aktiviteter. Et overgreb kan være af både fysisk, psykisk eller seksuel karakter, og det er lige meget om barnet eller den unge har givet sit samtykke. Samleje og anden kønslig omgang med et barn under 15 år er forbudt og aldersgrænsen er 18 år, hvis den unge er betroet dig til undervisning eller opdragelse. Når man snakker om tegn på seksuelle overgreb, er det vigtigt at være klar over, at det er de samme tegn, som man ser, når et barn mistrives generelt. (se bilag) Det er også vigtigt at huske på, at ingen af tegnene på listen i sig selv er bevis på, at der sket et seksuelt overgreb, men ændringer i adfærden kan være et vigtigt tegn.

4 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb Det er vigtigt at medarbejderen ved lige nøjagtig hvad vedkommende skal gøre, så alt går rigtig til. En beredskabsplan sikrer, at der bliver reageret på al viden og alle mistanker, at vigtige beviser ikke går tabt eller bliver ødelagt, og der bliver taget hånd om offeret på en professionel måde. Hvis man som medarbejder ikke ved, hvad man skal gøre, kan man uden at vide det og med den gode intention, komme til at sløre eller skade politiets senere efterforskning af straffelovsovertrædelsen. Vi ha en fast procedure, når man som medarbejder får viden eller mistanke om, at et barn er, eller har været, udsat for et seksuelt overgreb.

5 Løvvangskolens beredskabsplan Løvvangskolens seksualvejledning På Løvvangskolen har vi en helt fast procedure, når man som medarbejder får viden eller mistanke om, at et barn er, eller har været, udsat for et seksuelt overgreb. Skriv din observationer ned. Hvilke tegn, signaler og hændelser danner baggrund for din mistanke eller viden. Begynd ikke at udspørge barnet, da det kan ødelægge politiets arbejde. Ved tvivl kan politiet ( ) eller SISO ( ) kontaktes. Der kan man få hjælp til at afklare, om der er grundlag for mistanke om seksuelt misbrug, og hvad du bør gøre. Drøft dine observationer med din nærmeste leder. Hvis det er din vurdering, at der er et reelt problem, så SKAL du kontakte de sociale myndigheder. Underretningspligten gælder den enkelte medarbejder, og du behøver ikke være enig med din leder for at foretage en underretning. Hvis mistanke mod en eller begge forældre må sagen IKKE drøftes med dem. Hvis mistanke mod en anden end forældrene overvej da hvornår og hvordan forældrene skal inddrages. Er overgrebet lige sket kontaktes politiet VIGTIGT at bede om en af de særlige videoafhørere til børn og mennesker med handicap Ved mistanke laves der er skriftlig underretning til den socialrådgiver som er tilknyttet barnet. Hvis mistanken retter sig mod en medarbejder er det vigtigt at have kontakt til nærmeste leder, som så tager kontakt til forvaltningen. Hvis krænkeren er en anden elev, er det vigtigt, at man også får taget hånd om den person der har krænket, og at der bliver sat ind med hjælp og behandling.

6 Løvvangskolens beredskabsplan 2 På Løvvangskolen har vi en helt fast procedure, når man som medarbejder får viden eller mistanke om, at en af vores elever har udvist krænkende adfærd overfor andre. Skriv din observationer ned i klasseloggen. Hvilke tegn, signaler og hændelser danner baggrund for din mistanke eller viden. Begynd ikke at udspørge barnet, da det kan ødelægge politiets arbejde, hvis det bliver nødvendig. Drøft dine observationer med din nærmeste leder. Det er vigtigt at din leder er orienteret omkring hvad der er sket og hvordan det håndteres. Indkald forældrene til et møde og orienter dem. Vær opmærksom på at det kan være en barsk besked at få som forældre. Man kan evt. henvise til Januscentrets tilbud til forældre: Underret de social myndigheder. Det er vigtigt, at der skrives en underretning til kommunen, så den konkrete viden er givet videre. Skriv ligeledes her, hvordan I fremover arbejder videre med den elev der, har krænket og hvilke forholdsregler I har gjort, for at det ikke sker igen. Seksualvejleder på Løvvangskolen: Marlene Qvist Simoni Januscentret: Tlf Vejledning/behandling Den elev der har udvist krænkende adfærd skal have hjælp til at stoppe sin adfærd, enten via et forløb med en seksualvejleder eller et behandlingstilbud hos Januscentret, som man kan henvises til via de sociale myndigheder.

7 Funktionsbeskrivelse for seksualvejleder på Løvvangskolen Vejlede elever og kolleger omkring den seksuelle udvikling Varetage seksualundervisningen og/eller vejlede kolleger i materialer og indhold. Lave vejledningsforløb med grupper eller enkeltelever ved behov. Forebyggelse af seksuelle overgreb via vejledning og undervisning Vejlede ved mistanke om overgreb. Deltage i kurser og møder omkring emnet, så ny viden opdateres. Holde liv i skolens seksualpolitik Tidsramme skoleår 12/13: 40 timer (timeramme)

8 Bilag: WHO S DEFINITION PÅ SEKSUALITET Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.

9 Bilag: Tegn og signaler på overgreb mod et barn/ung Sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner Nedenstående beskriver en række mulige sociale og adfærdsmæssige tegn, signaler, reaktioner, symptomer og indikatorer på seksuelle overgreb. Der sondres mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere kan udvise. Listen er ikke udtømmende. Sociale og adfærdsmæssige tegn småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Følelse af frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller billeder

10 Sociale og adfærdsmæssige tegn mellemstore børn. Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier Mobning Begyndende selvmordstanker Sociale og adfærdsmæssige tegn teenagere. Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart Fysiske tegn og reaktioner Mulige fysiske tegn og reaktioner på at et barn / en ung er udsat for seksuelle overgreb.

11 Nedenstående beskrives en række mulige fysiske tegn, signaler, reaktioner, symptomer og indikatorer på seksuelle overgreb. Der sondres mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere kan udvise. Listen er ikke udtømmende. Fysiske tegn småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve Fysiske tegn mellemstore børn. Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m.

12 Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Fysiske tegn teenagere. Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling Psykiske tegn og reaktioner Nedenstående beskrives en række mulige psykiske tegn, signaler, reaktioner, symptomer og indikatorer på seksuelle overgreb. Der sondres mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere kan udvise. Listen er ikke udtømmende. Psykiske tegn småbørn. Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal

13 Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Psykiske tegn mellemstore børn. Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Psykiske tegn teenagere. Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse