Notat om Frederiksberg Kommunes undersøgelser med henblik på erstatning og godtgørelse i børnesager i familieafdelingen

Transkript

1 Notat om Frederiksberg Kommunes undersøgelser med henblik på erstatning og godtgørelse i børnesager i familieafdelingen 1. INDLEDNING, BAGGRUND OG METODE Frederiksberg Kommune har rettet henvendelse til Poul Schmith på baggrund af et politisk beslutningsforslag fremsat på kommunalbestyrelsens møde den 14. juni 2021 om udsatte børn. I den forbindelse blev følgende opdragsbeskrivelse udarbejdet den 14. september 2021: Opgaven vil bestå i, at Kammeradvokaten i lyset af det politiske beslutningsforslag udarbejder et notat om, hvorvidt og på hvilket grundlag det vil være sagligt og økonomisk forsvarligt at iværksætte en gennemgang af de 363 børnesager (326 sager eksklusive dobbeltgænger -sager), hvor der i forbindelse med en undersøgelse gennemført af BDO af aktive børnesager i Frederiksberg Kommune blev konstateret alvorlige fejl i sagsbehandlingen ( røde sager ), med henblik på at vurdere, om der er et ansvarsgrundlag for kommunen, og om kommunen lovligt kan udbetale erstatning eller godtgørelse for tort i sagerne. Notatet skal omfatte en vurdering af, om de fejl eller typer af fejl, som har dannet grundlag for, at sagerne kategoriseres som røde, kan udløse erstatning eller godtgørelse for tort. På den baggrund vil det i notatet blive overvejet, om der kan opstilles bestemte kriterier, som Frederiksberg Kommune kan anvende til at udvælge, hvilke sager der kan eller bør gennemgås med henblik på at vurdere, om kommunen lovligt kan betale erstatning eller godtgørelse for tort. Notatet skal også omfattet en vurdering af, om og i givet fald hvorledes sagsgennemgangen sagligt kan eller skal afgrænses i tidsmæssig henseende. Desuden skal notatet indeholde en beskrivelse af, hvordan en eventuel sagsgennemgang kan gennemføres på en saglig og økonomisk forsvarlig måde, herunder en beskrivelse af, hvilke faktiske forhold der vil skulle forsøges afdækket, og hvorledes det kan gøres (f.eks. om der bør KØBENHAVN KALVEBOD BRYGGE 32 DK-1560 KØBENHAVN V AARHUS ÅBOULEVARDEN 49 DK-8000 AARHUS C T MAIL@POULSCHMITH.DK W

2 gennemføres interviews), samt et bud på, hvad sagsgennemgangen og de tilhørende undersøgelser/interviews vil koste, såfremt der er sagligt grundlag for at gennemføre dette. Endvidere skal notatet indeholde en beskrivelse af, hvorledes kommunen praktisk skal handle, såfremt det konstateres, at der er et ansvarsgrundlag for kommunen i forhold til reglerne om erstatning og tortgodtgørelse. Såfremt afgrænsningen til de røde sager vurderes at være uhensigtsmæssig, skal der fremgå hvorfor, og hvad der vurderes at være mere hensigtsmæssige alternativer. Der er afholdt to indledende møder med Frederiksberg Kommunen om sagen, og der vil endvidere blive afholdt møder med kommunens Familieafdeling og med BDO om sagen som grundlag for udarbejdelse af notatet. Baggrundsfakta Magistraten vedtog handleplanen den 20. januar Herefter blev der i februar 2020 til BDO trukket en liste over aktuelle børnesager i familieafdelingen på 1096 sager med henblik på en hurtig gennemgang for eventuelt akutte sager. Nogle af disse sager blev efterfølgende lukket. Herefter gennemgik BDO familieafdelingens sager for lovmedholdelighed med et fremadrettet perspektiv.* Sagerne var mange af de oprindelige 1096 sager, men der var også kommet nye sager til. BDO gennemgik i alt 948 sager for lovmedholdelighed. Det endelige antal af sager, som familieafdelingen skulle genoprette, var 938 sager, idet 10 sager ikke længere var aktuelle. Sagsgenopretningen har været foretaget i etaper, og klarmelding af genopretningssager skete den 15. marts Af de 938 sager var der 326 sager (363 sager inklusive dobbeltgængere) med alvorlige sagsbehandlingsfejl (kategoriseret rød af BDO). Det blev politisk besluttet, at der i juni 2021 skulle udsendes undskyldningsbreve til familierne i de 326 sager, hvoraf 227 fortsat var åbne, mens 99 i mellemtiden var lukket. (*[note] Når der tales om lovmedholdelighed i et fremadrettet perspektiv, skal det forstås sådan, at det ikke i dag er muligt for eksempel at udarbejde børnefaglig undersøgelse eller handleplan, som skulle være sket for to år siden. Men det er muligt nu at lave en handleplan fremadrettet i modsætning til, hvordan den skulle have set ud for to år siden.) Side 2 / 46

3 Task Forcen indledte samarbejdet med kommunen med en analyse af familieafdelingen med udgangspunkt i en sagsgennemgang af 20 sager fra perioden november 2018 til november 2020 samt en dokumentanalyse af en række interne dokumenter, arbejdsgangsbeskrivelser og politikker på området. De 20 sager er med enkelte undtagelser sager, som BDO tidligere har gennemgået. Task Force-undersøgelsen gav ikke Ankestyrelsen anledning til at tage sager op af egen drift efter service-lovens 65. Den 6. januar 2022 blev det i tillæg til ovenstående aftalt, at Poul Schmith skal undersøge Frederiksberg Kommunes mulighed for at foretage udbetaling af godtgørelse pr. kulance dvs. uden en fuldstændig gennemgang ud fra på forhånd fastlagte klare kriterier. Alternativt om der på en overskuelig måde effektivt kan udfindes et mindre antal sager, hvor der er den største sandsynlighed for, at kommunen skal udbetale godtgørelse eller erstatning. Opdragsbeskrivelsen og det politiske beslutningsforslag giver os anledning til at undersøge nedenstående spørgsmål og foretage nedenstående afgrænsninger af undersøgelsen. Først vil vi undersøge spørgsmålet 1) om kommunalbestyrelsen må beslutte, at de røde sager skal gennemgås som anført i beslutningsforslaget, og i givet fald, 2) hvordan en sådan gennemgang kan tilrettelægges under hensynet til økonomisk saglig forvaltning. Herefter vil vi undersøge, 3) om det ud fra et princip om saglighed og økonomisk forsvarlighed vil være relevant og hensigtsmæssigt at afgrænse undersøgelsen til en delmængde af de røde sager, og vi vil beskrive, 4) hvordan en sådan undersøgelse kan tilrettelægges. I alle tilfælde vil vi desuden estimere, hvilke ressourcer der vil medgå, hvis vi som kommunens advokat skal udføre mest muligt. 5) Endelig afdækker vi det nævnte spørgsmål om kommunens muligheder for pr. kulance at udbetale et beløb. Undersøgelserne til brug for dette notat er efter aftale med kommunen udført uden adgang til konkrete sager og derfor med afsæt i BDO s undersøgelser og afrapporteringsskemaer fra BDO s sagsgennemgange. Desuden er der afholdt workshops med kommunens medarbejdere og BDO til forståelse af disse afrapporteringsskemaer. Ved beskrivelserne af, hvordan en gennemgang skal udføres, har vi taget hensyn til, at der kan afdækkes relevante ændringer i processen samt nye forhold, når der gennemføres en egentlig sagsgennemgang med et juridisk udgangspunkt. Notatets vurderinger og konklusioner sammenfattes umiddelbart nedenfor under afsnit 2. Side 3 / 46

4 2. SAMMENFATNING Må kommunalbestyrelsen beslutte, at de 363 (326) røde sager skal gennemgås som anført i beslutningsforslaget? Konklusion: Ja. Kommunen kan beslutte, at den af egen drift vil undersøge alle 363 (326) røde sager under hensyn til, at BDO s identifikation og afrapportering af disse 363 (326) røde sager med alvorlige sagsbehandlingsfejl giver sagligt grundlag for at undersøge, om der i disse sager kan være et erstatningsansvar eller en godtgørelsespligt for kommunen. Hvis der er mistanke eller formodning om, at en kommune har tilsidesat lovgivningen og i den forbindelse kan have pådraget sig et erstatningsansvar, kan det være sagligt, at kommunen af egen drift foretager en bagudrettet sagsgennemgang, og det kan være sagligt at undersøge spørgsmålet, uden at skadelidte har fremsat erstatningskrav mod kommunen. De almindelige regler om saglighed i forvaltningen, herunder økonomisk ansvarlighed, giver ganske vide rammer i forhold til beslutninger om at gennemgå sager, hvor der er konstateret overtrædelser af lovgivningen, med henblik på at afklare et eventuelt erstatningseller godtgørelseskrav. Hvis det imidlertid på forhånd kan udelukkes, at gennemgang af nærmere bestemte sager kan føre til et sådant krav, f.eks. på grund af forældelse eller fejlenes karakter, således at gennemgangen ikke tjener et sagligt formål, vil det ikke være sagligt at gennemføre en gennemgang af hensyn til dette formål. Notatet tager udgangspunkt i BDO s undersøgelse og kategorisering samt det dokumentationsmateriale, BDO har anvendt. Spørgsmålet er derfor, om det ud fra BDO s gennemgang kan udelukkes på forhånd, at der kan være et erstatnings- eller godtgørelseskrav i visse typer af røde sager. Det er vores vurdering på baggrund af oplysningerne i sagen, at der ikke på forhånd dvs. uden en nærmere gennemgang af sagen ud fra BDO s materiale kan frasorteres sager, fordi et erstatnings- eller godtgørelseskrav under alle omstændigheder er forældet. Vi har herved lagt vægt på, at de berørte i en række tilfælde vil være ubekendte med fejlen og eksistensen af et muligt erstatnings- og godtgørelseskrav. Endvidere indeholder BDO s materiale ikke en tydelig angivelse af, hvornår de enkelte fejl er begået, hvorfor forældelsesfristens starttidspunkt ikke kan fastslås. Endelig er det på baggrund af det oplyste om sagsgennemgangen indtrykket, at der ikke eller højst usandsynligt vil være sager, hvor de fejl, som er fundet, er sket mere end 10 år tilbage. Side 4 / 46

5 I forhold til om der ud fra BDO s sagsmateriale kan udfindes sager, hvor karakteren af de begåede fejl eller omstændighederne i øvrigt giver grundlag for på forhånd at udelukke et krav om erstatning eller godtgørelse, bemærkes, at BDO har oplyst, at ingen af deres afrapporteringsskemaer fra undersøgelsen efter deres opfattelse kan anvendes til dette formål. Baggrunden er, at afrapporteringen fra sagsgennemgangen havde et klart fremadrettet sigte, idet de var tiltænkt anvendt som et understøttende redskab i forbindelse med selve sagsgennemgangene med de pågældende rådgivere og til den efterfølgende genopretning af sagerne. Vi har overvejet, om der ud fra opmærkningen i de enkelte ark af sagerne kan udfindes delmængder af sager, som på forhånd vurderes irrelevante for en gennemgang, herunder i det BDO kalder skole- /dagbehandlingssager og i specialrådgivning-handicap. Dokumentationen viser efter vores vurdering ikke et tilstrækkeligt antal konkrete omstændigheder, som kan give anledning til en sådan konklusion. F.eks. fremgår det, at der ikke er partshørt eller ikke formidlet en afgørelse, men det er ikke angivet, hvilken foranstaltning eller indsats den pågældende sag vedrører. Det er derfor efter vores vurdering på det foreliggende grundlag vanskeligt at nå til en konklusion, hvorefter det på forhånd kan udelukkes, at der kan blive tale om et erstatnings- eller godtgørelseskrav i udvalgte dele af de røde sager, under hensyn til, at der netop er tale om sager, hvor der af BDO er konstateret overtrædelse af reglerne. Det er derfor vores vurdering, at Frederiksberg Kommune ikke retligt set er afskåret fra at foretage en nærmere gennemgang af alle 363 (326) røde sager med henblik på at afklare dette spørgsmål nærmere. Kommunalbestyrelsen kan således træffe beslutning herom. Frederiksberg Kommune må dog tilrettelægge en sådan undersøgelse under hensyn til princippet om økonomisk forsvarlighed, således at sager, hvor der er en lavere grad af sandsynlighed for et erstatningsansvar, frasorteres på en så effektiv måde som muligt, jf. beskrivelsen i det følgende. Hvad vil en undersøgelse af alle 363 (326) røde sager indebære, og hvilke ressourcer vil medgå? Under hensyn til, at der for langt størstedelen af sagernes vedkommende vil være en lavere sandsynlighed for et erstatnings- eller godtgørelseskrav, skal kommunen tilrettelægge undersøgelsen under hensyn til kravene om økonomisk forsvarlighed og proportionalitet. Under hensyn hertil finder vi, at en gennemgang kan tilrettelægges i fire faser: 1) Undersøgelsesgrundlag, screening og frasortering, 2) opdatering af undersøgelsesgrundlag og Side 5 / 46

6 gennemgang, 3) sagsoplysning og borgerinddragelse og 4) vurderinger. Gradvist færre sager vil indgå i de forskellige faser. Faserne er nærmere beskrevet i afsnit 5.2. Hvis vi, som kommunens advokat, skal udføre gennemgangen, anslår vi på det foreliggende grundlag et ressourcetræk til os på ca. 3,8-4,2 mio. kr. ekskl. moms, hvoraf ca. 0,6 mio. kr. er afsat som en risikopulje. Risikodelen skal ses under hensyn til den begrænsede viden om karakteren af de underliggende sager. Overslaget indbefatter oversendelse af sagerne ved fuld udskrift/sagsindsigt og vores gennemgang samt ovenstående faser 1-4. Frederiksberg Kommune har ønsket et overslag, hvor kommunen deltager mindst muligt af hensyn til undersøgelsens uvildighed fra forvaltningen, hvilket er indgået i overslaget. Dermed er indlagt, at vi antager nødvendige kompetencer, herunder bl.a. børnefaglige, til en betryggende gennemførelse af sagsoplysning, hvor relevant. Kommunen har bedt os anslå, hvor mange sager der ud fra en umiddelbar forhåndsvurdering vil kunne indebære erstatnings- eller godtgørelsespligt. Det er ikke muligt at komme med en prognose for, i hvor mange sager en gennemgang vil afdække forhold, hvor kommunen er enten erstatnings- eller godtgørelsespligtig. Som anført skal der dog foreligge en række kvalificerende omstændigheder ud over de konstaterede overtrædelser af reglerne, førend det er tilfældet, hvorfor der i almindelighed og ud fra en forhåndsvurdering på baggrund af BDO s materiale antageligvis vil være tale om et fåtal. Det er ikke muligt generelt at udtale sig om det mulige erstatnings- eller godtgørelsesniveau, da det beror på omstændighederne i sagerne og fejlens type, varighed, antal mv. En fuldstændig gennemgang som beskrevet vil efter vores vurdering tage 6-8 måneder, idet frasorteringsfasen dvs. fase 1 og 2 kan gennemføres på 3 måneder fra modtagelsen af akterne fra kommunen. Den resterende tid for de (formentlig begrænsede antal) sager vil medgå til undersøgelser og eventuel borgerinddragelse samt vurdering. Hvad kunne være en saglig, hensigtsmæssig og proportional afgrænsning af gennemgangen af de røde sager? Selvom det som anført ovenfor ikke på baggrund af BDO s materiale er muligt at konkludere, at Frederiksberg Kommune er afskåret fra at undersøge alle de røde sager nærmere, er det vores umiddelbare vurdering, at en gennemgang af disse kun sjældent vil afdække et krav på erstatning og godtgørelse, da der i mange tilfælde ikke kan dokumenteres et Side 6 / 46

7 ansvarsgrundlag (klare fejl, uforsvarlig adfærd eller forsømmelse) og et erstatningsberettiget økonomisk tab hos de skadelidte. I forhold til en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 26 skal der endvidere foreligge en ansvarspådragende krænkelse af en vis grovhed, som skal angå den pågældendes selvog æresfølelse, dvs. vedkommendes opfattelse af eget værd og omdømme. Tilsvarende betingelser gælder efter EMRK art. 3 (nedværdigende behandling), og det vil umiddelbart sjældent være tilfældet i de involverede røde sager. Som det også indgår i Indenrigs- og Boligministeriets notat, kan der ved afgrænsningen af en undersøgelse inddrages proportionalitetsovervejelser, herunder sagligt set relevante overvejelser om, hvor der er en større sandsynlighed for, at en erstatning eller godtgørelse er relevant. Det vil derfor efter vores opfattelse være sagligt og hensigtsmæssigt, hvis Frederiksberg Kommune afgrænser gennemgangen til områder, hvor der efter en forhåndsvurdering er en vis sandsynlighed for, at et erstatnings- eller godtgørelseskrav kan bestå. Det skal understreges, at BDO s materiale ikke giver grundlag for en konklusion om, at der i nærmere bestemte sager rent faktisk er et erstatnings- eller godtgørelsesansvar. Vi kan pege på tre røde sagstyper, som en undersøgelse kan afgrænses til 1. De sager, ud af alle 363 (326) sager, hvor BDO i deres gennemgange konstaterede, at der lå ubehandlede underretninger (maksimalt 84 sager), 2. De sager, ud af de 90 (89) akutte sager om tryghed for barnet, hvor der blev konstateret en manglende børnefaglig undersøgelse ( 50-undersøgelse) (foreløbigt opgjort til 24 sager), og 3. De sager, ud af alle 363 (326) sager, hvor det ved BDO s sagsgennemgang fremstod som usikkert, hvorvidt der forelå dokumentation for udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der var fyldt 15 år, og hvor familieafdelingen kan have undladt at forelægge en eventuel sag om anbringelse uden samtykke for Børn- og Ungeudvalget (foreløbigt opgjort til 14 sager). Ovenstående giver i alt 122 sager, men der vil være et ikke ubetydeligt antal dobbeltgænger-sager. For eksempel vil der i de 24 sager med ubehandlede underretninger også være eksempler på manglende 50. Det er ikke muligt at indkredse antallet nærmere uden manuel screening. Side 7 / 46

8 Ad pkt. 1+2 Ubehandlede underretninger og manglende børnefaglig undersøgelse Efter retspraksis kan der efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder blive tale om, at børn eller unge har ret til godtgørelse på grundlag af EMRK artikel 3 samt erstatningsansvarslovens 26 fra offentlige myndigheder, som havde en konkret anledning og retlig adgang til at intervenere, og når disse myndigheder har modtaget oplysninger om, at der pågik umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af artikel 3. I de sager, hvor EMD 1 og danske domstole har statueret, at børn blev udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af artikel 3, er det kendetegnende, at børnene blev udsat for enten vold, seksuelt misbrug eller levede under stærkt kummerlige og uhygiejniske forhold, og ved manglende faktisk indgriben og beskyttelse fra offentlige myndigheder. BDO har oplyst, at sager, hvor der på tidspunktet for gennemgangen var en eller flere ubehandlede underretninger, er de sager, hvor BDO vurderer, at der er størst risiko for, at Frederiksberg Kommunes sagsbehandling har haft alvorlige konsekvenser for barnet. Hertil kommer efter BDO s opfattelse de af de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet, hvor der ikke er gennemført en 50-undersøgelse (børnefaglig undersøgelse), og hvor denne undersøgelses kortlægning af familieforholdene kunne have afdækket de ovennævnte forhold (forudsat sådanne forhold måtte have gjort sig gældende.) På baggrund heraf er det vores opfattelse, at det vil være relevant sagligt og hensigtsmæssigt, som led i afgrænsningen af undersøgelsen, at undersøge de sager nærmere, hvor BDO konstaterede, at der lå ubehandlede underretninger 2. Derudover vurderes det relevant af afgrænse undersøgelsen til ligeledes at foretage en vurdering af de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet, hvor der ikke var udarbejdet en 50-undersøgelse (børnefaglig undersøgelse), mhp. at vurdere, om en undersøgelse af barnets familieforhold ville have kunnet afdække forhold, som har haft senere alvorlige konsekvenser for børnene. Det skal bl.a. afdækkes, om der på baggrund af oplysningerne i sagen er grund til at formode, at barnet eller den unge har været udsat for krænkelser omfattet af EMRK art. 3, og om Frederiksberg Kommune kunne og burde have handlet. Det må endvidere bedømmes, om en eventuel handling fra kommunens side efter al sandsynlighed ville have afværget forholdene. 1 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). 2 Herunder ubehandlede genvurderinger i forbindelse med en underretning i alle 363 (326) sager, dvs. i både de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet og de 273 røde sager om lovmedholdelighed. Side 8 / 46

9 Ad pkt. 3. Erstatning og godtgørelse i anledning af anbringelser Som det fremgår ovenfor kan en anbringelse, hvor lovens regler ikke har været overholdt, efter omstændighederne udløse en erstatning eller godtgørelse til de berørte i familien, forudsat de almindelige betingelser for erstatningsansvar eller godtgørelse i øvrigt er opfyldt. Dette følger dels af dansk rets almindelige regler, og dels af at der efter omstændighederne kan foreligge en tilsidesættelse af de berørtes ret til familielivet efter EMRK artikel 8. Af BDO s materiale vedr. gennemgangen af sagerne fremgår (af skemaet anbringelsesteamet ), at der tilsyneladende i 14 af de røde sager er tale om ikke-tvangsmæssige anbringelser og er angivet en type i anbringelsen (f.eks. opholdssted, plejefamilie mv.), men hvor der samtidig i dokumentationsgrundlaget fra gennemgangen er svaret nej til, at der foreligger samtykke. Om svaret nej i kolonnen samtykke har BDO oplyst, at BDO forstod det sådan, at nej alene var udtryk for, at sagsbehandleren på tidspunktet for sagsgennemgangen ikke havde kunnet redegøre for, om der forelå et samtykke eller ej. Vi finder på denne baggrund, at det vil være relevant og sagligt at inkludere en gennemgang af disse sager, under hensyn til at det ved BDO s sagsgennemgang med rådgiveren fremstod som usikkert, hvorvidt der forelå dokumentation for udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der var fyldt 15 år, og hvor familieafdelingen kan have undladt at forelægge en eventuel sag om anbringelse uden samtykke for Børn og Unge-udvalget med den følge, at sagens parter ikke har fået adgang til væsentlige retssikkerhedsgarantier såsom gratis advokatbistand samt mulighed for at klage til Ankestyrelsen og efterfølgende indbringelse af sagen for domstolene. Vi har i afsnit 5.4 skitseret fremgangsmåden ved en gennemgang af ovennævnte tre sagstyper, hvor der sammenfattende også vil blive udført en screening, frasortering og nærmere vurdering. Hvis vi, som kommunens advokat, skal udføre gennemgangen, anslår vi på det foreliggende grundlag et ressourcetræk til os på ca. 1,8-2,2 mio. kr. ekskl. moms, hvoraf ca. 0,3 mio. kr. er afsat som en risikopulje. I lighed med det beskrevne ovenfor, vil vi gennemføre screening, frasortering og vurdering uden kommunens medvirken på baggrund af et fuldt sagsudskrift. Ved beslutninger og stillingtagen til rådgivningen vil kommunens medarbejdere blive involveret. Denne undersøgelse tager formentlig ca. 6 måneder. Kan kommunen beslutte at yde erstatning eller godtgørelse pr. kulance, eller kan der udfindes øvrige måder at identificere dem, der skal modtage godtgørelse? Det er fast antaget i den juridiske litteratur og i tilsynsmyndighedernes praksis, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende Side 9 / 46

10 eller i det væsentligste er motiveret i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Kommuner kan derfor kun udbetale erstatning til en borger, hvis erstatningskravet er fastslået ved endelig dom, eller hvis kommunen på anden relevant måde er nået frem til, at der er grundlag for det. Der skal efter praksis være et relevant og relativt sikkert grundlag, før erstatning kan udbetales, uden at kommunen handler i strid med forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner. Der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt kommunen ved en retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig eller godtgørelsespligtig. Frederiksberg Kommune kan derfor ikke pr. kulance, dvs. uden en nærmere vurdering af kommunens ansvar og et tab eller en godtgørelsespligt, beslutte at udbetale beløb til de berørte borgere. Frederiksberg Kommune kan i stedet vælge at indkredse gennemgangen af berørte sager yderligere efter saglige hensyn til, hvor der er den største sandsynlighed for, at det vil indebære et erstatningsrelevant tab eller en godtgørelse. Inden for de ovennævnte afgrænsninger vil det efter vores vurdering være de sager, hvor der ved BDO s gennemgang blev konstateret ubehandlede underretninger, dvs. maksimalt 84 sager, og hvor det ved en screening af sagen kan konstateres, om der i genopretningen rent faktisk blev iværksat væsentlige foranstaltninger i form af anbringelser. Efter vores opfattelse vil det under hensyn til vores viden om gennemgangen være det område, der indebærer den væsentligste sandsynlighed for, at der kan konstateres en godtgørelsespligt for kommunen. Det er meget vanskeligt at estimere denne sidstnævnte gennemgang under hensyn til, at der ikke foreligger konkret viden om, hvorvidt genopretningen rent faktisk førte til iværksættelse af foranstaltninger. Vores estimat er mio. 1,1 1,2 kr. (ekskl. moms). Det er af samme grunde som anført ovenfor ligeledes vanskeligt at estimere tidsforbruget. Gennemgangen vil dog efter vores umiddelbare vurdering kunne gennemføres på ca. 3-4 måneder. 3. SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER På Frederiksberg Kommunes anmodning foretog konsulenthuset BDO i foråret 2019 en sagsgennemgang i en række tilfældigt udvalgte sager i familieafdelingen. Baggrunden var, at Frederiksberg Kommune i mange år havde overholdt budgettet på det specialiserede børne- og ungeområde, men at man gennem de seneste 1½ år havde haft budgetoverskridelser. Side 10 / 46

11 BDO s sagsgennemgang i foråret 2019 viste blandt andet, at der udover budgetoverskridelser var problemer med lovmedholdelighed i sagsbehandlingen. BDO s rapport Forandringsprogram & Handleplan forelå den 28. juni Om den manglende lovmedholdelighed i børnesager i familieafdelingen fremgår af referat af magistratens ekstraordinære møde den 11. november blandt andet følgende: Afdækningen hænger også sammen med implementeringen af en tidlig og mere effektiv forebyggende indsats for sårbare børn og unge fra budget En analyse af samtlige sager (736 sager) viser at der er truffet afgørelse og iværksat hjælp, men i en række sager er dette sket uden dokumentation for fuldt gennemført børnefaglig undersøgelse, børnesamtaler, handleplaner osv. Ikke alle lovpligtige procedurer er dermed gennemført. Den samlede dokumentation viser, at der findes mange sager uden handleplan og uden dokumentation for samtaler og undersøgelser. Det er dermed ikke muligt at følge op på bevillinger og der er ikke dokumentation for partshøring, afgørelse og ankevejledning. BDO s vurdering er, at retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og serviceloven ikke er overholdt. På mødet tiltrådte magistraten en overordnet beskrevet handleplan, der hurtigst muligt skulle sikre en genopretning i familieafdelingen i forhold til konkrete og dokumenterede afgørelser. Sagen er desuden belyst nærmere i forvaltningens notat fra oktober 2019 om status i familieafdelingens sager. 5 Den efterfølgende dag, den 12. november 2019, udsendte Frederiksberg Kommune en pressemeddelelse under overskriften Politikere har netop fået kendskab til sagsbehandlingsfejl. Heraf fremgår blandt andet følgende: Oplysningerne er netop kommet til magistratens kendskab. Magistraten har derfor øjeblikkeligt besluttet en handleplan for at sikre, at alle berørte borgere får den hjælp, de er berettiget til, og at dette fuldt ud kan dokumenteres Side 11 / 46

12 Efter at kommunalbestyrelsen og offentligheden blev bekendt med problemerne med sagsbehandlingen i familieafdelingen, blev der senere i november 2019 udsendt et brev til familierne med åbne børnesager, i alt 938 sager. På magistratens møde den 20. januar 2020 blev der vedtaget en uddybet 3-årig handleplan for familieafdelingen under punkt 21 Kvalitet i sagsbehandlingen i familieafdelingen som led i en tidlig forebyggende og effektiv indsats for børn, unge og familier med særlige behov. Handleplanen skulle sikre kvalitet i sagsbehandlingen på kort sigt og på langt sigt understøtte en tidlig forebyggende og effektiv indsats. Handleplanen skulle således blandt andet sikre, at der fremadrettet blev lovmedholdelighed i sagsbehandlingen, og at der blev sikret et solidt fundament for, at det fortsatte, også efter at selve genopretningen var afsluttet, dvs. et læringsperspektiv. Det skulle blandt andet ske med BDO s bistand og et forløb med Socialstyrelsens Task Force. For områderne udsatte børn og unge og handicapområdet gjaldt vedrørende den fremadrettede genopretning blandt andet følgende: På området for udsatte børn og unge vil alle åbne sager blive gennemgået med henblik på at sikre, at status i alle sager fremadrettet lever op til gældende lovkrav og at børn og familier modtager den relevante støtte. Det vil sige, at det i hver sag skal sikres, at der en børnefaglig undersøgelse, opdateret handleplan, dokumentation for gennemført børnesamtale indenfor de seneste 6 måneder, at underretningerne i den enkelte sag gennemgås ud fra data i fagsystemet og at der sker partshøring i forhold til senest modtagne underretning. Hertil kommer dokumentation for den hjælp og de indsatser, der ydes. Endelig skal der træffes nye afgørelser vedrørende bevillinger, såfremt der er grundlag herfor. På børnehandicapområdet vil gennemgangen af sagerne på tilsvarende vis have til formål at sikre lovmedholdelighed i form af dokumentation og afgørelser for den hjælp, der ydes. På dette område vil der imidlertid også i en række tilfælde skulle foretages en vurdering af om ydelser, der modtages er beregnet korrekt, og om der skal reguleres i ydelsen. Den akutte opgave i forbindelse med genopretningen i familieafdelingen var dog at skabe tryghed for barnet. Det betød, at der skulle sikres: [ ] tryghed for børn og unge med særlige behov og lovmedholdelige ydelser, som har stort fokus i handleplanen. Tryghed i den forstand, at der er taget stilling til barnets udækkede behov og bekymringen for barnets trivsel er minimeret eller ikke er til stede længere. Side 12 / 46

13 Det var BDO s vurdering: [ ] at denne tryghed for børnene og lovmedholdelige ydelser er fundamentet for, at Frederiksberg Kommune kan tilbyde børn, unge og familier en tidlig forebyggende og effektiv indsats. Det fremgår af forvaltningens indstilling til magistratens møde den 20. januar , at sagen ikke omfattede den økonomi, der måtte være forbundet med eventuelle krav, der rejses mod Frederiksberg Kommune i åbne eller afsluttede sager. Magistraten havde på sit møde den 20. januar 2020 om handleplanen nogle uddybende spørgsmål til forvaltningen, der blev belyst på magistratens møde den 17. februar Det var blandt andet spørgsmålet om eventuelt sagsanlæg mod kommunen. Af sagen fremgår blandt andet følgende: Ad 2. Temaet om eventuelt sagsanlæg mod kommunen Børne- og ungeområdet vurderer, at der på baggrund af genopretningsbehovet er brug for at få indhentet en ekstern juridisk vurdering (responsum) af, hvordan Frederiksberg som kommune skal forholde sig til de sagsbehandlingsmæssige fejl, der eventuelt måtte være begået tilbage i tid og som ikke i sagens natur kan genoprettes tilbage i tid, men alene fremadrettet, jf. handleplanen. Det handler herunder om, hvordan kommunen skal forholde sig til anmodninger om at gå tilbage og udrede sådanne eventuelle fejl i sagerne og, hvordan det skal ses i sammenhæng med borgeres mulighed for at anlægge sag mod kommunen. Forvaltningen er aktuelt ved at undersøge, hvem der vil kunne bistå med at udarbejde en sådan vurdering. Når vurderingen foreligger, vil den blive forelagt magistraten i forbindelse med opfølgning på handleplanen. Tilsvarende vil magistraten blive orienteret, hvis kommunen i mellemtiden skulle modtage stævninger i sager på familieafdelingens område (se punkt 63). Side 13 / 46

14 I forlængelse heraf afgav KL sit notat af 16. april 2020 til Frederiksberg Kommune. 8 Efterfølgende afgav Indenrigs- og Boligministeriet notat af 25. maj 2021 om kommuners hjemmel til af egen drift at foretage bagudrettet sagsgennemgang med henblik på udbetaling af erstatning. 9 I februar 2020 trak kommunen til BDO en liste over aktuelle børnesager i familieafdelingen på 1096 sager med henblik på en hurtig gennemgang for eventuelt akutte sager for at skabe tryghed for barnet. Nogle af disse sager blev efterfølgende lukket. BDO s første sagsgennemgang resulterede i, at der blev fundet 90 akutte sager, der blev kategoriseret som røde, for så vidt angår tryghed for barnet. Herefter gennemgik BDO familieafdelingens sager for lovmedholdelighed med et fremadrettet perspektiv. BDO gennemgik i alt 948 sager for lovmedholdelighed. BDO s anden sagsgennemgang resulterede i, at der blev fundet 273 sager, der blev kategoriseret som røde, for så vidt angår lovmedholdelighed i sagsbehandlingen. Det samlede antal røde sager efter BDO s to sagsgennemgange var således 363 ( ). Da nogle af puljens 90 sager gik igen i puljen af 273 sager, udgjorde det reelle antal røde sager 326 sager, dvs. der var 37 dobbelt-gænger -sager. Det endelige antal af sager, som familieafdelingen skulle genoprette, var 938 sager, idet 10 sager ikke længere var aktuelle. Sagsgenopretningen har været foretaget i etaper, og klarmelding af genopretningssager skete den 15. marts Af referat af møde i børneudvalget fremgår således følgende 10 : Sagsgenopretningen af i alt 938 aktive sager er netop afsluttet pr. 15. marts Det forhold, at den bagudrettede sagsgenopretning nu er afsluttet, betyder, at der fremover bliver mere tid hos sagsbehandlerne til at arbejde med kvaliteten i de nye sager (se pkt. 30). Side 14 / 46

15 Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 17. maj 2021, 11 at der skulle sendes et standardbrev via e-boks med undskyldning i de 363 sager med alvorlige fejl (rød kategori), når Socialstyrelsens Task Force rapport forelå. 12 Kommunen udsendte undskyldningsbrevene i juni 2021 i 326 sager, efter at de 363 sager var renset for dobbelt-gængere. I forlængelse heraf blev det politiske beslutningsforslag fremsat på kommunalbestyrelsens møde den 14. juni 2021 vedrørende de 363 børnesager, hvori der er begået alvorlige sagsbehandlingsfejl, samt spørgsmålet om kommunens eventuelle erstatningsansvar og muligheder for at kompensere for fejlene. 13 Handleplanen er nu afløst af udviklingsplanen for familieafdelingen i Frederiksberg Kommune for Såvel Task Force analyserapport som udviklingsplan blev behandlet på børneudvalgets møde den 31. maj BDO s sagsgennemgange som led i handleplanen Første sagsgennemgang På baggrund af foranalysen fra BDO nævnt ovenfor blev der som nævnt efter oplysninger fra BDO iværksat en række tiltag, herunder en handleplan for højere kvalitet i sagsbehandlingen 16. Handleplanen dækker en flerårig periode ( ). I handleplansarbejdet indgik sagsgennemgang 17 med nedenstående overordnede formål: 1. Sagsgennemgang 11 (se pkt. 187) Handleplan for kvalitet i sagsbehandlingen som led i en tidlig forebyggende og effektiv indsats for børn og unge med særlige behov. 17 På baggrund af en sagsliste trukket i februar Side 15 / 46

16 At afhjælpe den akutte problematik ved at skabe tryghed for barnet: BDO gennemgik 1096 sager. Det resulterede i, at der blev fundet 90 akutte sager, der blev kategoriseret som røde. 2. Sagsgennemgang At sikre lovmedholdelig sagsbehandling: BDO gennemgik 948 sager. Det resulterede i, at der blev fundet 273 sager, der blev kategoriseret som røde. Det samlede antal røde sager efter de to sagsgennemgange var således 363 ( ). Da nogle af puljens 90 sager gik igen i puljen af 273 sager, udgjorde det reelle antal røde sager som nævnt 326 sager, dvs. der var 37 dobbelt-gænger -sager. Sagsgennemgangsrunderne foregik efter det oplyste ved, at BDO gennemgik hver enkelt rådgivers sagsstamme sammen med rådgiver og dennes faglige koordinator. BDO havde fået en liste med sagerne. BDO stillede aftalte og fastlagte spørgsmål til rådgiver. Rådgiver svarede evt. suppleret af koordinator og BDO noterede. BDO noterede blandt andet rådgiverens besvarelse i et excel-skema, som dog i de fleste tilfælde kun består af en negativ eller positiv angivelse af, hvorvidt der f.eks. var gennemført en 50- undersøgelse, udarbejdet en handleplan mv. BDO har dog til nogle af sagerne skrevet en supplerende og mere indholdsrig bemærkning. Karakteren og omfanget af bemærkningerne varierer dog fra sag til sag. BDO anvendte i forbindelse med sagsgennemgangene i alt syv forskellige excel-skemaer, hvis opbygning og indhold varierer, alt afhængigt af hvilket team eller sagsområde, f.eks. anbringelsessager eller handicapsager, der er tale om. Der var faglige drøftelser, og der blev aftalt handlepunkter for de sager, der ikke var grønne. Dog var der temmelig mange sager, der var særdeles dårligt oplyst. BDO har oplyst, at rådgiver og koordinator prioriterede i rækkefølgen af efterfølgende akutte handlinger, hvis relevant. Formål med 1. runde var at afhjælpe den akutte problematik. Det vil sige, at der blev skabt tryghed for børnene i den forstand, at der var taget stilling til barnets udækkede behov, og bekymringen for barnets trivsel var minimeret eller var ikke til stede længere. Om resultatet har BDO oplyst følgende: Resultatet skal være, at der er lavet en foreløbig vurdering af barnets behov på baggrund af en samtale med hhv. barnet og forældremyndighedsindehaveren samt have været kontakt til barnets dagtilbud/skole eller foranstaltning som barnet /familien er tildelt jf. SL. 52. I forlængelse heraf skal man kunne se, hvad næste sagsbehandlingsskridt skal være med henblik på at skabe en løsning, der skal sikre tryghed og trivsel for barnet. BDO har oplyst, at sagerne ved første sagsgennemgang blev screenet for følgende: Side 16 / 46

17 - Sager med ubehandlet underretning - Åbne sager der ikke har en foranstaltning, og som har en eller flere underretninger - Sager med flere underretninger indenfor det sidste år - Ikke effektueret beslutning om indsats/handling - Sager der ikke har været noteret i indenfor det sidste ½ år I fald et eller flere punkter var til stede blev sagen kategoriseret som akut/rød og rådgiver fik konkrete anvisning på handlinger til genopretning af de akutte forhold. BDO identificerede på baggrund heraf 90 (89 18 ) akutte røde sager om tryghed for barnet, der krævede akut handling med det formål at få kontakt til forældre og/eller barnet samt handle på en eller flere underretninger 19 20, herunder kontakte børnehus, hvis der var mistanke om vold eller overgreb. BDO flyttede de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet til et separat og ottende skema. De øvrige sager blev kategoriseret som såkaldt gule eller grønne. De gule sager havde også aktuelle bekymringer for barnet, men hvis der eksempelvis var kalendersat samtaler, møder mv., og/eller der var aftalt en plan for sikring af barnets tryghed, blev sagen ikke kategoriseret som rød. Hvis sagen blev kategoriseret som grøn, var der ikke indikationer på, at barnets tryghed var truet Anden sagsgennemgang BDO har oplyst, at formålet med anden sagsgennemgang var at sikre lovmedholdelig sagsbehandling. Resultatet heraf skulle være, at der som minimum blev lavet en 50-undersøgelse 21, en 140-handleplan 22, afholdt børnesamtale samt partshøring, afgørelse med klagevejledning, lovpligtig opfølgning og ajourførte journalnotater. 18 Forvaltningen har oplyst, at der rettelig var tale om 89 akutte røde sager, og ikke Borgere, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andres opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, skal underrette kommunen i medfør af servicelovens For personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, er underretningspligten skærpet. De har pligt til at underrette, hvis de under udøvelsen af tjenesten har grund til at antage, at et barn eller en ung kan have særligt behov for støtte, jf. serviceloves En 50-undersøgelse er en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, som foretages for at undersøge, om der er behov for hjælpeforanstaltninger og i givet fald hvilke. 22 Der skal udarbejdes en handleplan for indsatsen, jf. servicelovens 140. Side 17 / 46

18 BDO screenede sagerne sammen med de pågældende rådgivere og deres koordinator med det formål at sikre tilstedeværelse af centrale elementer i lovmedholdelig sagsbehandling. Det betyder i denne sammenhæng, at BDO havde fokus på: - Aktuel inddragelse af familierne gennem tjek af om der er børnesamtaler og partshøring - At fundamentet for en igangsat indsats eller ydelse er aktuelt og til stede i sagen: Det vil sige en 50 undersøgelse i sager med foranstaltninger og en målgruppeafklaring i sager med kompensationsydelser - At der i forlængelse af bevilling af en indsats eller ydelse er sendt en afgørelse til familien, eller at der er en afgørelse om 50 undersøgelse i sager, hvor der igangsættes en 50 undersøgelse - At der følges rettidigt op på de igangsatte indsatser og ydelser, samt at der er aktuel handleplan for de igangsatte indsatser - At der ikke forekommer ubehandlede underretninger - Om notatpligten aktuelt overholdes. BDO har oplyst, at BDO ikke som sådan gennemgik og kvalitetssikrede indholdet af sagsdokumenterne. Det betyder f.eks., at BDO ikke lavede en gennemgang af de konkrete afgørelser i sagerne eller undersøgte, om beregninger af merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste var korrekte. Dog sikrede BDO, at 50-undersøgelsen pegede på den foranstaltning, der evt. var blevet igangsat. Endvidere havde BDO fokus på, om der lå faglige vurderinger til grund for seneste handling i genopretningsøjemed. Det vil sige, at hvis der ikke lå en 50-undersøgelse til grund for en foranstaltning, eller fristen for en 50-undersøgelse var overskredet, undersøgte BDO, om der var blevet sendt en foreløbig vurdering til familien. BDO havde fokus på rettidighed i forhold til opfølgninger samt 4-måneders fristen for 50-undersøgelsen, men øvrige tidsfrister er ikke i fokus, f.eks. om klager genvurderes inden for fire uger. BDO s anden sagsgennemgang resulterede i, at der blev identificeret 273 sager, som BDO kategoriserede som røde, for så vidt angår lovmedholdelighed. Når man lagde første sagsgennemgang (90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet) og anden sagsgennemgang (273 røde sager om lovmedholdelighed) sammen fremkom resultatet: 363 (326) røde sager. Renset for dobbelt-gænger -sager, der var røde i første og anden sagsgennemgang, udgør antallet af røde sager 326. Det er i disse 326 sager, Frederiksberg Kommune i juni 2021 udsendte et undskyldningsbrev. Side 18 / 46

19 3.1.3 BDO s vurderinger og bemærkninger vedr. en sagsgennemgang I det følgende beskrives BDO s vurdering til os af 29. september 2021 af, om BDO på baggrund af de to sagsgennemgange kan identificere sager, hvor Frederiksberg Kommunes sagsbehandling kunne have haft konsekvenser for barnet. Beskrivelsen er skrevet med udgangspunkt i et møde afholdt den 29. september 2021 mellem Frederiksberg Kommune, BDO og Poul Schmith samt et efterfølgende referat heraf af 5. oktober 2021, som er sendt til både BDO og Frederiksberg Kommune den 5. oktober BDO vurderede, at visse af de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet, hvor der lå en eller flere ubehandlede underretninger, er de sager, hvor der er størst risiko for, at Frederiksberg Kommunes sagsbehandling har haft konsekvenser for barnet. På mødet vurderede BDO, at Frederiksberg Kommunes sagsbehandling i ca. halvdelen af de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet med overvejende sandsynlighed kan have haft konsekvenser for barnet. BDO vurderede, at det ud fra bemærkningerne i skemaet til den enkelte sag kan være muligt at identificere de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet, hvor Frederiksberg Kommunes sagsbehandling har haft konsekvenser for barnet. BDO vurderede, at konsekvenserne for barnet ved en eller flere ubehandlede underretninger i værste tilfælde er ikke-opdaget vold, overgreb eller alvorligt svigt på anden vis, f.eks. at barnet bor på gaden. BDO forklarede videre, at konsekvenserne for barnet dog også kan ligge i den lavere ende, f.eks. ikkeopdaget mistrivsel i skolen. BDO oplyste, at det via en filtrering i skemaernes felt ubehandlede underretninger er muligt at udsøge de sager, hvor der lå en eller flere ubehandlede underretninger. I forlængelse heraf spurgte vi BDO, om det ud fra skemaerne er muligt at identificere sager, hvor en eller flere ubehandlede underretninger har haft konsekvenser for barnet. BDO vurderede, at det muligvis kan udledes af bemærkningerne til den enkelte sag. På mødet vurderede BDO også, at sager, hvor der ikke var udarbejdet en 50-undersøgelse, kan indebære risiko for konsekvenser for barnet, selvom risikoen efter BDO s opfattelse ikke er lige så høj som i de 90 (89) akutte røde sager om tryghed for barnet eller i de sager, hvor der er registreret en eller flere ubehandlede underretninger. Vedrørende en 50-undersøgelse bemærkes, at det i servicelovens 50, stk. 1, bestemmes, at hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Kommunens undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning, der normalt skal omfatte barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold. Side 19 / 46

20 BDO vurderede, at det særligt er den del af 50-undersøgelsen, som vedrører familieforhold, hvis manglende gennemførelse kan have haft konsekvenser for barnet. BDO oplyste, at det via en filtrering i skemaerne på feltet 50-undersøgelse er muligt at udsøge de sager, hvor der manglede en 50-undersøgelse. I forlængelse heraf spurgte vi BDO, om det ud fra skemaerne er muligt at identificere sager, hvor en manglende 50-undersøgelse har haft konsekvenser for barnet. BDO vurderede, at det muligvis kan udledes af bemærkningerne til den enkelte sag, men at det vil forudsætte en tæt gennemgang heraf. I det følgende beskrives BDO s oplysninger og vurdering til os af 15. december 2021 af, om BDO ud fra skemaerne, som er beskrevet i afsnit 3.1, kan identificere sager eller sagstyper, hvor et erstatnings- eller godtgørelseskrav på forhånd uden en sagsgennemgang kan udelukkes. Beskrivelsen er skrevet med udgangspunkt i et møde afholdt den 15. december 2021 mellem Frederiksberg Kommune, BDO og Poul Schmith samt et efterfølgende referat heraf af 15. december 2021, som er sendt til både BDO og Frederiksberg Kommune den 15. december BDO har oplyst, at ingen af skemaerne kan anvendes til at identificere sager eller sagstyper, hvor et erstatnings- eller godtgørelseskrav på forhånd uden sagsgennemgang kan udelukkes. Baggrunden for BDO s vurdering er, at skemaerne havde et klart fremadrettet sigte, idet de var tiltænkt anvendt som et understøttende redskab i forbindelse med selve sagsgennemgangene med de pågældende rådgivere og til den efterfølgende genopretning af sagerne. Skemaerne er som følge heraf ikke udarbejdet med henblik på at kunne dokumentere, om der er iværksat indsatser af bestemte typer uretmæssigt, eller om nærmere bestemte foranstaltninger burde være iværksat. Det vil efter BDO s opfattelse kræve en gennemgang af den enkelte sag at kortlægge dette, herunder om en bedre indsats skulle være iværksat, og om afslag på hjælp er givet efter en mangelfuld proces eller lignende. I forbindelse med gennemgangen af kolonnerne i skemaerne oplyste BDO blandt andet, at det ikke ud fra skemaerne er muligt at se, hvilken foranstaltning i serviceloven, der er truffet afgørelse om, medmindre det fremgår af kolonnen bemærkning i skemaet. BDO vurderede, at det som udgangspunkt vil kræve en gennemgang af den enkelte sag at fastslå dette. BDO vurderede ligeledes, at det f.eks. ikke ud fra skemaerne er muligt at se, hvad en partshøring har vedrørt, medmindre det fremgår af kolonnen bemærkning i skemaet. BDO vurderede, at det som udgangspunkt vil kræve en gennemgang af den enkelte sag at fastslå dette. BDO forklarede bl.a. også, at der på tidspunktet for sagsgennemgangen ca. var en tredjedel af sagerne, der af forskellige grunde var utilstrækkeligt dokumenteret. Et nej i kolonnen er der en afgørelse?, partshøring mv. kunne således også være en følge af, at rådgiveren i forbindelse med sagsgennem- Side 20 / 46

21 gangen ikke kunne svare på, om der forelå en afgørelse, var partshørt mv., f.eks. fordi sagsbehandleren var ny eller vikar og derfor ikke kendte familien og børnesagen tilstrækkeligt godt. Der kunne således være afgørelser og sagsbehandlingsskridt, der blot ikke var dokumenteret på sagen, men som var ført ud i livet. Det blev i forbindelse med gennemgangen af skemaet også drøftet, om der kunne være tilfælde, hvor en familie som følge af Frederiksberg Kommunes sagsbehandling havde rekvireret et privat alternativ. Frederiksberg Kommune forklarede, at den hjælp, som en kommune kan give, i princippet også er hjælp som kan rekvireres privat. Frederiksberg Kommune forklarede dog, at det mest oplagte er at rekvirere f.eks. en kontaktperson, psykolog eller lignende. I sociale sager vurderede kommunen, at det var mindre sandsynligt, at forældre skulle have gjort det. Hvis der overhovedet måtte findes eksempler på dette, var det mest sandsynligt, at sådanne eksempler skulle findes i handicapsagerne, hvor forældre kunne have valgt at købe en ydelse privat, fordi kommunen med rette eller urette ikke havde bevilget den. Om svaret nej i kolonnen samtykke ift. anbringelser oplyste BDO, at man forstod det sådan, at nej alene var udtryk for, at sagsbehandleren på tidspunktet for sagsgennemgangen ikke havde kunnet redegøre for, om der forelå et samtykke eller ej, fordi det ikke umiddelbart var at finde i sagen, f.eks. fordi sagsbehandleren var ny eller en vikar og derfor ikke kendte familien og børnesagen tilstrækkeligt godt. Uanset svaret nej, er det derfor muligt, at der på børnesagen kan findes et skriftligt samtykke eller et samtykke, der fremgår af et mødereferat. Det kan også være muligt, at et samtykke er givet mundtligt, men bare aldrig er blevet dokumenteret på børnesagen. BDO oplyste endvidere, at uanset om der måtte foreligge dokumentation for et samtykke eller ej, kunne der være flere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med en frivillig anbringelse, f.eks. manglende eller ikke-opdateret børnefaglig undersøgelse, handleplan eller børnesamtale. 4. RETSGRUNDLAG 4.1 Kort om offentlige myndigheders erstatningsansvar Offentlige myndigheders erstatningsansvar reguleres som udgangspunkt af dansk rets almindelige civilretlige erstatningsregler. Erstatningspligt forudsætter således for det første, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Ansvarsstandarden for offentlige myndigheder er uden for de få og afgrænsede områder, hvor der gælder et objektivt ansvar den almindelige culparegel, således som denne i retspraksis er udviklet med hensyn til varetagelse af myndighedsopgaver. Culpa-reglen udtrykker, at erstatningsansvar forudsætter, at skadevolderen har handlet ved tilsidesættelse af regler, normer eller almindelig agtpågivende handlemåde. Ansvar ved forvaltning af regler forudsætter dog endvidere, at myndigheden har begået en rimelig klar fejl, jf. Side 21 / 46