TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Transkript

1 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 Forord Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet i København pr. 1. juli Statistikken er udarbejdet af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune. Data kommer fra Københavns Kommunes interne registreringssystemer Børne- og Ungesystem (BUS) og CSC Social, og er udtrukket den 26. og den 28. august Der skelnes løbende i kvartalsstatistikken mellem en børne-/ungegruppe i alderen 0-17 år og en ung voksengruppe i alderen år. Den sidste gruppe refereres til som efterværn. hjemmeboende børn og allerede anbragte børn at være i aflastning. Kvartalsstatistikken viser kun fordelingen for børn og unge i alderen 0-17 år. Det skyldes, at det er meget få unge, der er i efterværn i form af aflastning. Sidst i kapitlet vises aldersfordeling på anbragte børn og unge i aflastning i både BBU og BCH. Centernavnene Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap bruges i kvartalsstatistikker siden januar 2015 i stedet for hhv. Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København. Dette skyldes en omstrukturering i Københavns Kommune. Kvartalsstatistikken for juli 2015 er delt i tre kapitler. Kapitel 1 viser anbringelsesmønsteret for børn og unge i døgnanbringelse i Københavns Kommune med nedslag 1. juli i årene 2013, 2014 og Dette kapitel viser fordelingen af anbragte børn og unge inden for forskellige anbringelsesindsatser under både Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH). Kapitel 2 giver en oversigt over udviklingen af andelen i familiepleje ud af samtlige anbringelsestyper. Kapitel 3 viser fordelingen af børn og unge i aflastning. Det er muligt for både Data for juli 2013 er trukket fra BUS, mens data for juli 2014 og 2015 er trukket fra CSC social. Indhold 1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper

3 1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune Figurerne 1, 2 og 3 viser anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune for børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. juli 2015, 2014 og De tre figurer giver et indblik i to overordnede tendenser. Den første tendens er en stigning i andelen af børn og unge anbragt i de fire familieplejetyper: ordinær familiepleje, netværkspleje, akutplejefamilie og forstærket plejefamilie. Den anden tendens er et samlet fald i antallet af anbragte børn og unge. Begge tendenser vil blive uddybet efter figur 3. Figur 1. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2015 Amager (N = 118) Bispebjerg (N = 84) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 136) Valby-Vesterbro (N = 163) Nørrebro (N = 106) City-Østerbro (N = 71) Hele København (N = 678) 39,0% 41,1% 40,6% 42,3% 45,0% 51,5% 58,3% 3,4% 0,8% 15,3% 8,5% 6,8% 23,7% 2,5% 2,4% 1,2% 1,2 % 13,1% 20,2% 1,2% 2,4% 2,2% 2,9% 2,9% 17,6% 21,3% 1,5% 3,7% 3,7% 18,4% 4,3% 25,2% 3,1% 0,6% 3,8% 12,3% 11,3% 4,7% 7,5% 19,8% 1,4% 4,2% 11,3% 4,2% 33,8% 1,4% 1,4% 2,2% 4,1% 3,1% 15,3% 4,7% 23,6% 1,9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution 3

4 Figur 2. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2014 Amager (N = 137) Bispebjerg (N = 89) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 143) Valby-Vesterbro (N = 171) Nørrebro (N = 127) City-Østerbro (N = 75) Hele København (N = 742) 38,7% 35,4% 46,9% 44,4% 41,3% 43,7% 58,4% 11,7% 13,4% 2,9% 3,6% 0,7% 36,5% 3,6% 2,2% 1,1% 1,1% 11,2% 0,0% 3,5% 1,4% 2,8% 2,2% 24,7% 14,0% 30,1% 0,7% 3,5% 2,3% 17,0% 25,7% 1,2% 4,7% 1,2% 1,6% 8,7% 7,1% 7,9% 26,0% 1,3% 4,0% 12,0% 6,7% 1,3% 4,0% 1,8% 2,8% 3,5% 13,6% 3,2% 2,6% 29,3% 28,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution Figur 3. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2013 Amager (N = 191) 35,6% 12,0% 1,6% 13,1% 4,7% 5,2% 27,7% Bispebjerg (N = 121) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 152) Valby-Vesterbro (N = 172) Nørrebro (N = 130) City-Østerbro (N = 77) Hele København (N = 843) 52,9% 49,3% 38,4% 45,4% 41,6% 43,2% 7,4% 7,4% 5,8% 5,0% 21,5% 2,0% 17,1% 6,6% 5,3% 19,1% 1,7% 1,7% 17,4% 32,6% 4,7% 3,5% 8,5% 3,8% 5,4% 8,5% 28,5% 1,3% 1,3% 13,0% 9,1% 6,5% 27,3% 0,9% 3,7% 12,9% 7,6% 5,3% 26,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 4

5 Figurerne 1-3 illustrerer som nævnt to tendenser. For det første en stigning i andelen af børn og unge anbragt i de fire familieplejetyper Ordinær plejefamilie, Netværksplejefamilie, Akutfamiliepleje og Forstærket plejefamilie, og for det andet et fald i det samlede antal af anbragte børn og unge. Den første tendens ses konkret ved, at den samlede andel af børn og unge anbragt i en af de fire plejefamilietyper er steget med 10,2 procentpoint. I juli 2013 var andelen 57,1 procent, mens den tilsvarende andel i juli 2015 er 67,3 procent. Det er også en stigning i forhold til april 2015, hvor andelen af børn og unge anbragt i familiepleje udgjorde 65,6 procent (se Kvartalsstatistik april 2015). Stigningen er primært sket på bekostning af institutionstyperne socialpædagogisk opholdssted og døgninstitution. Den anden tendens kan også ses konkret. I juli 2015 er 678 børn mellem 0-17 anbragt i Københavns Kommune, mens dette tal i juli 2013 var 843. Forstærket plejefamilie Den nyeste type af familieplejeindsat kaldes forstærket plejefamilie, og dens udvikling er interessant at følge. Det er en indsats, hvor plejefamilien tilbydes yderligere hjælp i form af blandt andet øget konsulentstøtte, ekstrauddannelse og supervision. Indsatsen blev iværksat april 2012, men har først været mulig at registrere siden oktober I juli 2014 udgjorde forstærket plejefamilie 3,2 procent, og havde endnu ikke spredt sig til alle anbringelsesenheder. I juli 2015 udgør indsatsen 4,7 procent, og har spredt sig til alle enheder. På Nørrebro udgør den 11,5 procent af alle anbringelser. 5

6 Figur 4. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. juli 2015, 1. juli 2014 og 1. juli 2013 i Borgercenter Handicap 4,7% 1,3% 2015 (N = 149) 23,5% 14,1% 54,4% 0,7% 0,7% 1,5% 2014 (N = 136) 27,1% 15,8% 54,9% 0,8% 2,3% 2013 (N = 130) 29,2% 16,2% 52,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution Figur 4 viser anbringelsesmønsteret for samtlige 0-17-årige anbragt under Borgercenter Handicap (BCH). Anbringelsesmønsteret for BCH er relativt stabilt fra juli 2013 til juli Der er et fald i andelen af anbragte i ordinær plejefamilie på 5,7 procentpoint, men til gengæld er andelen af anbringelser i både Netværksplejefamilie, Akutplejefamilie og Forstærket plejefamilie steget med samlet 3,7 procentpoint. Andelen i familiepleje er altså samlet set faldet med 2,0 procentpoint. De små udsving skal yderligere ses i lyset af, at det er et relativt lavt antal børn og unge, som er anbragt i indsatser under BCH. Stigningen i antallet af anbragte børn og unge under BCH vil ikke få særlig opmærksomhed i denne statistik. Vi har grund til at tro, at denne stigning skyldes en administrativ omregistrering af anbringelsesenhed fra BBU til BCH. Sagt med andre ord mener vi ikke, at der netto er anbragt 29 nye børn og unge under BCH, men at stigningen skyldes, at de anbragte børn og unges stedplacering er blevet ændret fra BBU til BCH. 6

7 Tabel 5. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen år, under BBU og BCH, pr. 1. juli 2015, 1. juli 2014 og 1. juli 2013 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser 2015 (N = 226) 2014 (N = 204) 2013 (N = 201) Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 25 11,1% 15 7,4% 16 8,0% Netværksplejefamilie 8 3,5% 4 2,0% 2 1,0% Forstærket plejefamilie 1 0,4% 0 0,0% 0 0,0% Kostskole, efterskole, skibsprojekt 2 0,9% 5 2,5% 2 1,0% Eget værelse/hybel/kollegium 79 35,0% 74 36,3% 89 44,3% Døgninstitution 89 39,4% 80 39,2% 52 25,9% Socialpædagogisk opholdssted 22 9,7% 26 12,7% 40 19,9% Total ,0% ,0% ,0% Tabel 5 viser en oversigt over anbragte unge i alderen år i efterværn fordelt på anbringelsesindsatser. Efterværn er en støtte, som tilbydes fra kommunal side, efter den unge er fyldt 18 år, og til og med den unge er fyldt 23 år. Dette kan f.eks. være i form af opretholdelse af eksisterende anbringelse efter det 17. år, rådgivning, økonomisk bistand mv. Denne kvartalsstatistik har fokus på efterværn i form af opretholdte døgnanbringelser i forlængelse af forudgående anbringelsesforløb. Af figuren ses det, at der gennem perioden er sket en overordnet stigning i antallet af unge, der forbliver i deres anbringelse efter det 18. år. I 2013 modtog i alt 201unge efterværn i form af opretholdt anbringelse. I 2015 drejer det sig om 226 unge. Det er særligt efterværnsindsatsen opretholdelse af anbringelse på Døgninstitution, der er vokset. Her er der sket en stigning fra 52 til 89 unge. Det svarer til, at andelen af unge i efterværn på døgninstitution er vokset fra 25,9 procent i 2013 til 39,4 procent i En stigning på 13,5 procentpoint. Andelen i de tre familieplejetyper Ordinær plejefamilie, Netværksplejefamilie og Forstærket plejefamilie er også steget. I 2013 udgjorde andelen 9 procent, mens andelen i 2015 er 15 procent, en stigning på 6 procentpoint. Stigningen er primært sket på bekostning af anbringelsesindsatserne Eget værelse/hybel/kollegium og Socialpædagogisk opholdssted, der er faldet med hhv. 9,3 procentpoint og 10,2 procentpoint. Denne udvikling har medført, at Døgninstitution nu er den største anbringelsesindsats under denne form for efterværn. 7

8 Tabel 6. Fordelingen af samtlige unge i alderen 18, der er i videreførelse af en eksisterende anbringelse, under BBU og BCH i alderen år, pr. 1. juli 2015, 1. juli 2014 og 1. juli 2013 i Københavns Kommune opgjort på BBU-enhed og BCH 2015 (N = 226) 2014 (N = 204) 2013 (N = 201) Antal Procent Antal Procent Antal Procent City-Østerbro 28 12,4% 20 9,8% 26 12,9% Nørrebro 24 10,6% 26 12,7% 36 17,9% Vesterbro-Valby 32 14,2% 25 12,3% 25 12,4% Brønshøj-Husum-Vanløse 23 10,2% 31 15,2% 26 12,9% Bispebjerg 27 11,9% 27 13,2% 22 10,9% Amager 52 23,0% 45 22,1% 32 15,9% BCH 40 17,7% 30 14,7% 34 16,9% Total ,0% ,0% ,0% Tabel 6 illustrerer, som figur 5, en oversigt over unge i alderen år i efterværn i form af opretholdt døgnanbringelse her blot fordelt på BBU-enheder og BCH. Fordelingen af efterværnsanbringelser er nogenlunde stabil for enhederne over hele perioden, om end der ses et fald hos BBU Nørrebro og en tilvækst hos BBU Amager. 8

9 2. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figurer 7 illustrerer udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbringelser ud af det samlede antal anbragte børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Der skelnes yderligere mellem enhederne BBU og BCH. Figur 7. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. juli 2013 til 1. juli ,0% 74,5 72,8% 65,0% 55,0% 45,0% 63,4 60,3% 57,1% 53,8% 49,2% 62,3% 67,3% 64,2% 56,3% Hele København (BBU) City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro Brønshøj-Husum-Vanløse Bispebjerg Amager BCH 35,0% 31,5% 29,5% 25,0% 2013 (N = 973) 2014 (N = 875) 2015 (N = 827) *Bemærk at BCH ikke er en del af den stiplede linje, idet denne udelukkende repræsenterer BBU Figur 7 viser, at andelen af børn og unge i familiepleje er steget støt fra juli 2013 til juli I 2013 udgjorde andelen 57,1 procent, mens andelen er steget til 67,3 procent i Det er en stigning på 10,2 procentpoint. Stigning er fordelt på alle anbringelsesenhederne med undtagelse af City-Østerbro, som ligger relativ stabil lavt. Amager og Bispebjerg står for de største procentvise stigninger. Amager har oplevet en stigning på 16,9 procentpoint, mens Bispebjerg har oplevet en stigning på 14,7 procent point. Andelen af familieplejeanbragte børn og unge under BCH er faldet med 2,9 procentpoint fra 2013 til 2014, men er fra 2014 til 2015 steget med 0,9 procentpoint. 9

10 3. Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper Kapitel 3 handler om aflastningsområdet, og fokuserer på, hvordan børn og unge i aflastning fordeler sig på aflastningstyper og på alder. Aflastning er en forebyggende foranstaltning, der tilbydes både til hjemmeboende og til i forvejen anbragte børn og unge. Aflastningen består typisk i, at barnet/den unge besøger en aflastningsfamilie, en døgninstitution eller lign., oftest et par weekender om måneden. Idet der er meget få over 17 år i aflastning, vil denne kvartalsstatistik kun se på børn og unge mellem 0-17 år. Figur 8. Fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning på BBU-enhed, fra 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2015 Amager (N = 71) 53,5% 31,0% 8,5% 7,0% Bispebjerg (N = 14) 78,6% 7,1% 7,1% 7,1% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 53) Valby-Vesterbro (N = 60) 50,9% 68,3% 22,6% 17,0% 21,7% 9,4% 3,3% 6,7% Nørrebro (N = 31) 80,6% 9,7% 3,2% 6,5% City-Østerbro (N = 37) 73,0% 16,2% 10,8% Hele København (N = 266) 63,5% 21,4% 8,6% 6,4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold 10

11 Figur 9. Oversigt over fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning på indsatsområde, fra 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. juli 2013, 2014 og ,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 70,2% 62,4% 63,5% 18,5% 20,8% 21,4% 7,2% 4,2% 9,9% 6,9% 8,6% 6,4% 2013 (N = 265) 2014 (N = 274) 2015 (N = 266) Aflastning i familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 8 og 9 giver et indblik i fordelingen af børn og unge på henholdsvis enhed og indsats. Det ses at langt de fleste børn og unge i aflastning er i aflastning i familiepleje. I 2015 udgør andelen i familiepleje 63,5 procent, Også Aflastning i netværk er steget siden 2013, og udgør i ,4 procent. Omvendt er både Aflastning på døgninstitution og Øvrige aflastningsforhold faldet en smule siden Det mest iøjefaldende er dog den stabilitet, der har været på aflastningsområdet. Ingen af indsatsområderne er vokset eller skrumpet markant siden 2013, og antallet af børn er også stabilt omkring de

12 Figur 10. Aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Børn og Unge, fra 0-17 år pr. 1. juli 2015 Figur 10 illustrerer aldersfordelingen for børn og unge i aflastning i Borgercenter Børn og Unge. Cirkeldiagrammerne viser overordnet to tendenser. Børn i alderen 0-8 år er primært i Aflastning i familiepleje og kun i få tilfælde i Aflastning på døgninstitution. Således udgør døgninstitutionerne 0 procent i alderen 0-3 år og kun 4 procent i alderen 4-8 år. I aldersgruppen 9-17 er Aflastning i familiepleje stadig den største indsatsgruppe, men Aflastning i netværket og Aflastning på døgninstitution fylder mere hos denne aldersgruppe end hos de yngre børn. 12

13 Figur 11. Fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning, fra 0-17 år pr. 1. juli 2015, 1. juli 2014 og 1. juli 2013 i Borgercenter Handicap 2015 (N = 117) 35,0% 13,7% 44,4% 6,8% 2014 (N = 128) 35,2% 8,6% 50,0% 6,3% 2,2% 2013 (N = 183) 33,3% 58,5% 6,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aflastning i familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 11 viser to overordnede tendenser i udviklingen fra For det første er der sket en stigning i andelen af børn og unge i Aflastning netværkspleje. I 2013 var kun 2,2 procent i netværkspleje, mens andelen i 2015 er 13,7 procent. Det er en stigning på 11,5 procentpoint. Stigningen er sket på bekostning af Aflastning på døgninstitution, som har oplevet et tab på 14,1 procentpoint. Den anden tendens er et samlet fald i antallet af børn og unge i aflastning. I 2013 var 183 børn og unge i aflastning, men tallet er faldet til 117 i Det er interessant at sammenligne figur 11 med figur 8 fra tidligere. Her ses det, at der er en langt større andel af børn og unge i familiepleje under BBU end under BCH. 13

14 Figur 12. Aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap, fra 0-17 år pr. 1. juli 2015 Figur 12 viser aldersfordelingen for børn og unge i aflastning under BCH. Cirkeldiagrammet illustrerer, at andelen i familiepleje er væsentligt højere i aldersgruppen end i aldersgruppen 4-12 år. Stigningen sker dels på bekostning af Aflastning på døgninstitution og dels på bekostning af Aflastning i netværket. 14