Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Transkript

1 Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en undersøgelse af tandsundheden blandt 15-årige børn i landets kommuner. Undersøgelsen har haft til formål at klarlægge, i hvilken grad udvalgte socioøkonomiske faktorer influerer på kariesforekomsten blandt landets 15-årige børn. Undersøgelsen har desuden haft til formål at klarlægge tandsundheden blandt de 15-årige børn i de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad, Lemvig Kommunale Tandpleje og overtandlæge Ingelise Hansen, Aarhus Kommunale Tandpleje. Data er hentet fra tre kilder: 1) Data vedrørende kariesforekomsten fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15-årige i alle landets kommuner i ) Populationsdata vedrørende kommunernes sociale og økonomiske forhold fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistik. 3) Dataudtræk fra GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland) Jupiter database over fluoridindholdet i drikkevand fra vandboringer i hele landet. Undersøgelsens afhængige og uafhængige variable er udvalgt med udgangspunkt i, hvilke faktorer tidligere forskning har påvist kan have betydning for tandsundheden. Afhængige variable For at få et nuanceret billede af tandsundheden blandt de 15-årige børn anvendes i alt tre forskellige mål for cariesforekomst fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15-årige børn i alle landets kommuner i årige er én af de fire indberetningspligtige årgange (5, 7, 12 og 15 årige) 1) Den gennemsnitlige forekomst af caries hos de 15-årige børn (DMFS-GNSN) hvor mange carierede tandflader (ud af 148 mulige tandflader incl. visdomstænderne). 2) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S=0, ingen huller. 3) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S>6 (DMFS>6) med mange huller = flere end 6.

2 Uafhængige variable Meget forskning inden for tandplejeområdet har påvist, at et barns tandsundhed er stærkt påvirket af dets forældres sociale og økonomiske ressourcer. På baggrund af i alt seks socioøkonomiske variable har rapporten sammensat et billede af den enkelte kommunes samlede socioøkonomiske profil, som man ved, har indvirkning på tandsundheden, samt at de enkelte socioøkonomiske variable har forskellige betydning for tandsundheden blandt de 15-årige børn. Forventningen er, at kommuner, som scorer højt på de socioøkonomiske variable, generelt har flere ressourcestærke forældre og derfor også må forventes at have børn med bedre tandsundhed. De uafhængige variable i rapporten er: 1) Det generelle uddannelsesniveau (lavere niveau - dårligere tandsundhed) 2) Kvinders uddannelsesniveau (højere niveau - svagt fald i tandsundhed) 3) Generelle ledighed i kommunen målt som antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbyggere (højere ledighed - bedre tandsundhed) 4) Antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbyggere i kommunen. Har særligt betydning for andel af børn der har flere end 6 huller. (Des flere enlige forsørgere des flere med mange huller). 5) Etnicitet (har ikke stor signifikans, idet effekten heraf forsvinder under indflydelse af forhold som højere ledighed, lav indkomst og lavere uddannelsesniveau). 6) Gennemsnitlige indkomst - opgjort som borgerens erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomst brutto og anden ikke-klassificerbar indkomst ( højere indkomst - færre huller) 7) Naturligt forekommende fluor-indhold i drikkevandet - i Norddjurs ligger indholdet med et gennemsnit på 0,25. Fluorkoncentrationen i drikkevand har stor betydning for cariesforekomsten (DMF-S) med en klar sammenhæng med stigende Fluor-koncentration. og med størst negativ korrelation ved ppm F på 0,35. Så Norddjurs gennemsnitlige indhold af fluorid i drikkevandet ligger på et middel niveau.

3 Resultaterne på kommunalt plan er de såkaldte ustandardiserede residualer *, som den statistiske model udregner for hver enkelt kommune. En kommunes residual er udtryk for, hvordan tandsundheden blandt de 15-årige børn i denne kommune er sammenlignet med, hvad man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil og fluoridindhold i drikkevandet. Modeller er brugt til at udregne den forventede tandsundhed for kommunens 15-årige børn. Residualet er forskellen mellem denne udregnede forventede tandsundhed og den faktiske tandsundhed. Resultater for Norddjurs Kommune Det er sådan, at Norddjurs kommune i forhold til de øvrige kommuner i Region Midt har: 1) Flest ledige 2) Et generelt lavere uddannelsesniveau 3) Flest kvinder med lav uddannelse 4) Flest enlige forsørgere 5) Laveste gennemsnitlige indkomst Tandsundheden blandt de 15-årige børn i Norddjurs Kommune viser sig at være generelt bedre, end man kunne forvente på baggrund af Norddjurs Kommunes socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevand. Norddjurs Kommunale Tandpleje har en relativt høj indberetningsprocent blandt 15-årige børn på 83,4 %, hvorfor validiteten af kommunens SCOR-tal er forholdsvis høj. Gennemsnitlig forekomst af caries/huller hos de 15-årige børn (i tandflader) De 15-årige børn i Norddjurs Kommune har i gennemsnit 0,79 færre carierede tandflader end forventet, det vil sige bedre end forventet.

4 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S=0 (Ingen caries/huller) Andelen af 15-årige børn med DMF-S=0 i Norddjurs Kommune er 13,7 procentpoint højere = bedre end forventet. Procentvis andel af 15-årige med DMF-S>6 (Flere end seks flader med caries/huller) Andelen af 15-årige børn med DMF-S>6 er 5,04 procentpoint lavere end forventet. Konklusion For Norddjurs Kommune kan det konkluderes, at de 15-årige børn i kommunen generelt har bedre tandsundhed end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. Norddjurs Kommune har en lavere gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige, en større andel af 15-årige med DMF-S=0, samt en mindre andel af børn med DMF-S>6, end man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevandet. *Fra Gyldendals ordbog: Residual, (afledning af latin: residuum), i statistisk analyse forskellen mellem den faktisk observerede værdi af en stokastisk variabel (en tilfældighedsvariabel)og den værdi, der forudsiges vha. den statistiske model.

5 Resultater på landsplan En tilsvarende masterrapport - også udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad, Lemvig Kommunale Tandpleje og overtandlæge Ingelise Hansen, Aarhus Kommunale Tandpleje - har sammenlignet de fem regioner i Danmark; og på regionalt/kommunalt plan viste de ustandardiserede residualer, hvordan tandsundheden blandt de 15- årige børn i de enkelte regioner/kommuner er, sammenlignet med, hvad man skulle forvente på baggrund af regionens/kommunens socioøkonomiske profil og mængde af fluorid i drikkevandet. På regionalt plan kunne det konkluderes, at de 15-årige børn i Region Hovedstanden og Region Midtjylland generelt har bedre tandsundhed end man skulle forvente på baggrund af regionernes baggrundsvariable. De 15-årige børn i Region Sjælland og Region Syddanmark har generelt lidt dårligere tandsundhed end man skulle forvente på baggrund af regionens baggrundsvariable. De 15-årige børn i Region Nordjylland har nogenlunde det niveau af tandsundhed, som man skulle forvente på baggrund af regionens baggrundsvariable. Gennemsnitlig forekomst af caries/huller hos de 15-årige børn (i tandflader)

6 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S=0 (Ingen caries/huller) Procentvis andel af 15-årige med DMF-S>6 (Flere end seks flader med caries/huller) Konklusion Tandsundheden blandt de 15-årige børn i Region Midtjylland er generelt bedre, end man skulle forvente på baggrund af regionens samlede socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevand. Denne Pixi-udgave er i august 2014 udarbejdet af overtandlæge Susanne Byg, Norddjurs Kommunale Tandpleje i overensstemmelse med originalrapporterne.