Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr

3 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen I Sundhedsstyrelsen findes data fra Sygesikringsregisteret for perioden 1990 og frem. Registeret indeholder oplysninger om afregning mellem amterne, Københavns og Frederiksberg kommune og ydere under sygesikringen, dvs. det primære sundhedsvæsen i form af alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, etc. Med udgangspunkt i oplysninger fra Sygesikringsregisteret er det muligt at undersøge befolkningens forbrug af sygesikringsydelser samt undersøge geografiske og demografiske forskelle i forbrugsmønsteret. Følgende er en opgørelse over udviklingen i forbruget af alment praktiserende læger og speciallæger under Den Offentlige Sygesikring i perioden fra 1990 til Desuden indeholder opgørelsen en mere detaljeret beskrivelse af forbruget af alment praktiserende læger og speciallæger i Figur 1 Udviklingen i kontakter hos alment praktiserende læger i perioden 1990 til 2002 (indeks 1990=100). 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40, antal pr. indbygger antal Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr

4 Lægeforbrug bliver i denne opgørelse beskrevet ved antallet af kontakter mellem patienter og ydere. En kontakt defineres ved enten at være en konsultation, en telefonkonsultation eller et besøg hos patienten. Antal kontakter til almen lægepraksis er steget 35 pct. siden 1990 Figur 1 viser udviklingen i antal kontakter hos alment praktiserende læger. Over perioden er der sket en stigning i antal kontakter på 35 pct. Stigningen er sket fra godt 26,1 millioner kontakter i 1990 til knap 35,2 millioner kontakter i Den største stigning i antal kontakter over perioden skete dog fra 1991 til 1992, hvor stigningen var 8 pct. Opgjort pr. indbygger er stigningen i antal kontakter til alment praktiserende læger 29 pct. (figur 1). Antallet af kontakter pr. indbygger udgjorde i ,1 kontakter pr. person og i ,7 kontakter pr. person. På grund af en højere stigning i befolkningstallet i perioden er den procentuelle stigning i antallet af kontakter pr. indbygger lavere end den procentuelle stigning i antallet af kontakter. Forbruget af øjenlæger er stagneret siden 1992 Figur 2 viser udviklingen i antal kontakter hos praktiserende øjenlæger. Der er over perioden sket en stigning i forbruget af øjenlæger på 14 pct. fra ca til ca kontakter på årsbasis. Stigningen er dog primært sket i perioden 1990 til 1992, og antallet af kontakter til øjenlæger har i perioden fra 1992 til 2002 været mere eller mindre konstant. Figur 2 Udviklingen i kontakter hos praktiserende øjenlæger i perioden 1990 til 2002 (indeks 1990=100). 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40, antal pr. indbygger antal Antal kontakter pr. indbygger til praktiserende øjenlæger steg ligeledes primært i perioden (figur 2). Stigningen er sket fra 0,16 kontakter pr. indbygger i 1990 til 0,18 i I perioden frem til 2002 har antal kontakter pr. indbygger ligget konstant på 0,18. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr

5 Figur 3 Udviklingen i kontakter hos praktiserende øre-næse-halslæger i perioden 1990 til 2002 (indeks 1990=100). 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40, antal pr. indbygger antal Forbruget af øre-næsehalslæger er stagneret siden 1991 Stigning på knap 10 pct. i forbruget af anden speciallægehjælp pr. indbygger siden 1990 I figur 3 ses udviklingen i antal kontakter og antal kontakter pr. indbygger til praktiserende øre-næse-halslæger i perioden Forbruget af øre-næse-halslæger er steget 11 pct. fra knap kontakter i 1990 til godt kontakter i Tendensen for udviklingen i øjenlægeforbrug gentager sig for forbruget af praktiserende øre-næse-halslæger. Stigning i både antal kontakter og antal kontakter pr. indbygger sker primært i begyndelsen af perioden, og efter 1991 sker der en stagnation. I 1990 er tallet for antal kontakter pr. indbygger hos øre-næse-halslæger 0,18, og for perioden ligger tallet på 0,20-0,21. Anden speciallægehjælp under Sygesikringen inkluderer specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, diagnostisk radiologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, patologi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Som det ses af figur 4 har der været en stigning i forbruget af disse speciallægepraksiser i årrækken Antallet af kontakter er gået fra knap kontakter i 1990 til i 2002, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. Antal kontakter pr. indbygger er steget fra 0,44 i 1990 til 0,48 i 2002 (figur 4). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr

6 Figur 4 Udviklingen i kontakter hos anden speciallægehjælp i perioden 1990 til 2002 (1990=100). 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40, antal pr. indbygger antal Anm.: Anden speciallægehjælp omfatter specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, diagnostisk radiologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, patologi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Kontakter til praktiserende læger i 2002 Tabel 1 viser den procentuelle fordeling af antal lægekontakter i 2002 på aldersgrupper i forhold til befolkningens samlede antal kontakter. Det ses, at der er stor aldersmæssig variation i lægeforbruget. Eksempelvis stod 70+aldersgruppen i 2002 for 21 pct. af befolkningens samlede antal kontakter til alment praktiserende læger og for 39 pct. af befolkningens samlede antal kontakter til øjenlæger. Dermed var aldersgruppen med de 70+årige den aldersgruppe, der havde flest kontakter til disse to grupper af praktiserende læger. Tabel 1 Forbruget af praktiserende øre-næse-halslæger var dog størst hos de årige, der stod for 42 pct. af befolkningens samlede antal kontakter til øre-næse-halslæger. rnes andel af befolkningens totale antal kontakter angivet i procent Lægetype i alt Almen læger 14,4 2,9 10,6 13,3 12,2 14,1 11,8 20,7 100,0 Øjenlæger 11,5 1,3 3,5 5,5 8,4 14,0 17,0 38,8 100,0 Øre-næse-halslæger 42,1 1,8 5,4 8,7 8,9 11,2 9,2 12,6 100,0 Andre speciallæger 10,4 3,3 12,9 16,3 15,7 17,1 11,5 12,8 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr

7 Tabel 2, 3, 4 og 5 er en nærmere opgørelse over antallet af kontakter til alment praktiserende læger, øjenlæger, øre-næse-halslæger og andre speciallæger i angivet som antal kontakter pr. indbygger. Tallene er opgjort på aldersgrupper og geografiske områder (amterne samt Københavns og Frederiksberg kommune). Amts-/kommuneværdier er opgjort på baggrund af patienternes bopælsamt/-kommune. Stor aldersvariation i antal kontakter til alment praktiserende læger i 2002 I tabel 2 ses det, at landsgennemsnittet for antal kontakter til alment praktiserende læger er 6,7. Der er dog for 2002 stor variation i værdierne for de forskellige aldersklasser. Eksempelvis havde 70+aldersgruppen 80 pct. flere kontakter pr. person til alment praktiserende læger end de årige, der havde det laveste antal kontakter pr. person i løbet af Der er også geografisk variation i antallet af kontakter pr. indbygger til de alment praktiserende læger. Det er Sønderjyllands, Århus og Ringkøbing Amt, der har flest kontakter pr. indbygger alle med 7 kontakter eller derover pr. indbygger på årsbasis. Kvinder havde generelt flere kontakter til alment praktiserende læger end mænd i n 0-15 år er dog en undtagelse, hvor antallet af kontakter var det samme pr. mand og pr. kvinde. For hele gruppen af kvinder samlet var det gennemsnitlige antal kontakter på årsbasis 7,9 pr. kvinde. Per mand var det gennemsnitlige antal kontakter 5,2. Flest øjenlægekontakter hos ældre Flest øre-næse-halslægekontakter hos børn og ældre Som det ses af tabel 3 er landsgennemsnittet for antallet af kontakter pr. indbygger til øjenlæger 0,18. Den geografiske variation svinger fra 0,15 til 0,21 kontakter pr. indbygger i de forskellige amter. Den aldersmæssig variation er dog væsentligt større. Eksempelvis ses det, at aldersgruppen med flest antal kontakter pr. person, 70+aldersgruppen, har ca. 12 gange flere kontakter pr. person i 2002 end de årige og de årige. Tabel 4 viser, at den geografiske variation i antallet af kontakter til ørenæse-halslæger pr. indbygger i 2002 varierer fra 0,15 i Ringkøbing Amt til 0,23 i Københavns og Frederiksborg Amt. Det højeste antal kontakter pr. person kan ses hos den yngste aldersgruppe, de 0-15-årige. Denne aldersgruppe har 0,42 øre-næse-halslæge-kontakter pr. person i Dette er 2,6 gange flere kontakter, end det ses hos de årige, der var gruppen med det laveste antal kontakter pr. person i Gruppen med det næsthøjeste antal kontakter pr. indbygger til almen lægepraksis er 70+aldersgruppen med 0,23 kontakter pr. person på årsbasis. Landsgennemsnittet for antal kontakter pr. person til anden speciallægehjælp er 0,5 (tabel 5). Tallet stiger med indbyggernes alder, fra 0,25 hos de 0-15-årige til 0,58 hos de 70+årige. Der er også en tendens til, at antallet af kontakter pr. person til andre speciallæger er størst i hovedstadsområdet og på Sjælland i øvrigt. I Københavns og Frederiksberg kommune samt Københavns og Frederiksborg Amt ligger tallet på 0,74-0,82. På Fyn og i jyske amter er tallene 0,36 eller derunder. Henvendelse: Næste offentliggørelse: Fuldmægtig Mette Thorup Eriksen, tlf , mee@sst.dk Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen forventes offentliggjort i april Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr

8 Tabel 2 Antal kontakter til alment praktiserende læger pr. indbygger i 2002 fordelt på amt og alder. Amt Københavns Kommune 5,4 4,0 4,9 5,0 5,5 6,6 8,2 12,5 6,5 Frederiksberg Kommune 5,6 4,0 4,8 4,9 5,0 5,8 7,3 11,5 6,1 Københavns Amt 4,6 4,1 5,2 5,4 5,3 6,2 7,7 11,8 6,3 Frederiksborg Amt 5,0 4,6 5,8 5,8 5,7 6,5 8,1 13,1 6,8 Roskilde Amt 5,0 4,8 5,8 6,0 5,8 6,6 8,0 12,8 6,9 Vestsjællands Amt 4,7 4,6 6,0 5,9 5,9 6,7 8,1 12,5 6,8 Storstrøms Amt 4,9 4,7 5,8 6,0 6,0 6,6 8,2 12,3 6,8 Bornholms Amt 4,1 4,1 5,1 5,5 5,7 6,3 8,2 12,6 6,4 Fyns Amt 4,9 4,5 5,4 5,8 5,8 6,5 8,1 12,4 6,7 Sønderjylland Amt 4,8 4,7 6,2 6,3 6,2 7,1 9,2 14,5 7,4 Ribe Amt 4,6 4,6 5,8 5,9 5,7 6,6 8,3 13,1 6,8 Vejle Amt 4,7 4,6 5,8 5,8 5,9 6,7 8,6 13,7 7,0 Ringkøbing Amt 4,4 4,7 5,7 5,7 5,6 6,3 7,6 12,1 6,5 Århus Amt 4,5 4,5 5,5 5,9 6,0 7,0 8,8 14,2 7,1 Viborg Amt 4,5 4,5 5,7 5,7 5,4 6,1 7,5 12,1 6,5 Nordjyllands Amt 4,6 4,7 5,5 6,0 5,9 6,6 8,2 12,9 6,8 Landsgennemsnit 4,8 4,5 5,6 5,7 5,7 6,5 8,1 12,7 6,7 Tabel 3 Antal kontakter til øjenlæger pr. indbygger i 2002 fordelt på amt og alder Amt Gennemsnit. Gennemsnit. Københavns Kommune 0,11 0,07 0,05 0,07 0,12 0,21 0,37 0,72 0,18 Frederiksberg Kommune 0,09 0,06 0,06 0,07 0,11 0,19 0,36 0,70 0,20 Københavns Amt 0,12 0,07 0,06 0,08 0,13 0,21 0,39 0,85 0,23 Frederiksborg Amt 0,11 0,06 0,05 0,07 0,11 0,18 0,34 0,65 0,18 Roskilde Amt 0,11 0,06 0,05 0,06 0,11 0,18 0,31 0,58 0,16 Vestsjællands Amt 0,10 0,05 0,04 0,06 0,10 0,18 0,31 0,64 0,18 Storstrøms Amt 0,10 0,06 0,04 0,06 0,10 0,17 0,29 0,61 0,19 Bornholms Amt 0,12 0,07 0,05 0,08 0,13 0,20 0,32 0,51 0,20 Fyns Amt 0,12 0,06 0,05 0,07 0,12 0,21 0,36 0,74 0,21 Sønderjylland Amt 0,11 0,05 0,05 0,07 0,11 0,17 0,32 0,60 0,18 Ribe Amt 0,09 0,05 0,04 0,06 0,09 0,14 0,27 0,49 0,14 Vejle Amt 0,14 0,06 0,05 0,07 0,11 0,18 0,32 0,61 0,18 Ringkøbing Amt 0,12 0,06 0,05 0,07 0,10 0,16 0,30 0,57 0,17 Århus Amt 0,08 0,04 0,04 0,06 0,10 0,17 0,32 0,70 0,16 Viborg Amt 0,08 0,04 0,05 0,06 0,10 0,15 0,29 0,61 0,17 Nordjyllands Amt 0,08 0,04 0,04 0,05 0,09 0,14 0,27 0,50 0,15 Landsgennemsnit 0,10 0,05 0,05 0,07 0,11 0,18 0,33 0,66 0,18 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr

9 Tabel 4 Antal kontakter til ørelæger pr. indbygger fordelt på amt og alder Amt Københavns Kommune 0,39 0,09 0,08 0,12 0,15 0,18 0,21 0,25 0,18 Frederiksberg Kommune 0,43 0,10 0,08 0,11 0,14 0,17 0,24 0,27 0,19 Københavns Amt 0,46 0,08 0,10 0,14 0,14 0,18 0,23 0,31 0,23 Frederiksborg Amt 0,50 0,09 0,09 0,11 0,13 0,16 0,21 0,28 0,23 Roskilde Amt 0,42 0,08 0,08 0,10 0,12 0,15 0,19 0,23 0,20 Vestsjællands Amt 0,39 0,06 0,06 0,08 0,09 0,12 0,14 0,16 0,16 Storstrøms Amt 0,44 0,09 0,09 0,12 0,13 0,16 0,20 0,22 0,21 Bornholms Amt 0,32 0,07 0,07 0,09 0,11 0,16 0,17 0,19 0,17 Fyns Amt 0,48 0,08 0,07 0,11 0,12 0,15 0,19 0,22 0,20 Sønderjylland Amt 0,33 0,07 0,06 0,08 0,10 0,13 0,18 0,23 0,17 Ribe Amt 0,40 0,11 0,11 0,15 0,16 0,20 0,22 0,25 0,22 Vejle Amt 0,41 0,11 0,10 0,13 0,14 0,18 0,22 0,27 0,22 Ringkøbing Amt 0,31 0,06 0,06 0,09 0,10 0,12 0,14 0,15 0,15 Århus Amt 0,43 0,10 0,09 0,12 0,13 0,16 0,20 0,26 0,20 Viborg Amt 0,35 0,08 0,07 0,10 0,12 0,14 0,16 0,16 0,17 Nordjyllands Amt 0,43 0,09 0,09 0,11 0,12 0,13 0,16 0,18 0,19 Landsgennemsnit 0,42 0,09 0,08 0,11 0,13 0,16 0,19 0,23 0,20 Tabel 5 Antal kontakter til anden speciallægehjælp pr. indbygger fordelt på amt og alder Amt Gennemsnit. Gennemsnit. Københavns Kommune 0,37 0,54 0,73 0,77 0,92 1,04 1,06 1,06 0,79 Frederiksberg Kommune 0,37 0,60 0,71 0,74 0,95 1,02 1,15 1,11 0,82 Københavns Amt 0,36 0,56 0,69 0,78 0,86 0,96 1,02 1,07 0,77 Frederiksborg Amt 0,32 0,52 0,68 0,78 0,85 0,94 1,03 0,99 0,74 Roskilde Amt 0,28 0,42 0,61 0,67 0,71 0,75 0,79 0,68 0,60 Vestsjællands Amt 0,24 0,38 0,46 0,49 0,53 0,58 0,56 0,54 0,46 Storstrøms Amt 0,19 0,32 0,42 0,45 0,45 0,48 0,45 0,46 0,40 Bornholms Amt 0,60 0,62 0,40 0,41 0,44 0,47 0,53 0,58 0,50 Fyns Amt 0,18 0,27 0,37 0,41 0,42 0,43 0,39 0,33 0,35 Sønderjylland Amt 0,18 0,28 0,33 0,36 0,35 0,34 0,35 0,32 0,30 Ribe Amt 0,17 0,34 0,35 0,36 0,38 0,41 0,43 0,37 0,33 Vejle Amt 0,18 0,29 0,36 0,35 0,35 0,38 0,39 0,39 0,33 Ringkøbing Amt 0,12 0,30 0,27 0,27 0,31 0,30 0,30 0,31 0,26 Århus Amt 0,22 0,32 0,40 0,37 0,41 0,43 0,40 0,36 0,36 Viborg Amt 0,18 0,42 0,39 0,39 0,36 0,34 0,31 0,28 0,32 Nordjyllands Amt 0,30 0,31 0,31 0,32 0,35 0,38 0,37 0,36 0,34 Landsgennemsnit 0,25 0,38 0,49 0,52 0,54 0,59 0,59 0,58 0,48 Anden speciallægehjælp omfatter specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, diagnostisk radiologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, patologi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr