Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Marie Kruse

Transkript

1 Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Marie Kruse

2 Forfattere Marie Kruse, Videnskabelig assistent, post.doc, cand.polit, ph.d. CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet Jens Olsen, Centerleder, cand.oecon CAST, Syddansk Universitet Lene Pedersen (indtil 1. maj 2010),Fuldmægtig, Sundhedsøkonomi, Sundhedsstyrelsen

3 MTV-spørgsmål Hvad er de gennemsnitlige årlige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med hjerneskaderehabilitering? Hvad er omkostningerne forbundet med nogle typiske forløb, for region, kommuner og stat? Hvad er den økonomiske gevinst ved hjerneskaderehabilitering?

4 Metode 1. Registerbaseret analyse af sundhedsomkostninger og produktivitetstab i 2004 og Desuden et skøn over de kommunale omkostninger. Vi har beregnet meromkostningen for hjerneskadede, sammenlignet med en gruppe af danskere, der har samme alders- og kønssammensætning. Omkostningerne dækker både behandling og rehabilitering. 2. Beskrivelse af fire forløb og beregning af enhedsomkostninger 3. Gennemgang af den nyeste litteratur, kasseøkonomiske betragtninger samt skøn over gevinst

5 Resultater MTV spørgsmål 1 For patienter med hjerneskade i 2004: Omkostningerne ved hjerneskadebehandling og rehabilitering var i gennemsnit kr. i sygehusvæsenet og kr. i kommunerne. I de følgende fem år havde de hjerneskadede omkostninger i sygehusvæsenet der var i alt kr. højere end en sammenlignelig referencepopulation. De hjerneskadede havde et produktivitetstab svarende til ca kr. om året de første seks år. I alt kostede en hjerneskadet patient det første år, og tæt på i alt over de følgende fem år. For patienter med hjerneskade i 2008 De samlede sundhedsomkostninger var kr., inkluderende både incidensår og året efter. De kommunale omkostninger er skønnet til kr. per forløb, svarende til at de kommunale kasser bærer ca. 35 procent af de offentlige økonomiske konsekvenser af hjerneskade og hjerneskaderehabilitering. I tilgift formodes et produktivitetstab på ca kr. om året De samlede omkostninger ved hjerneskadebehandling og rehabilitering de to første år, beregnet ud fra 2008 tal er således kr. over to år.

6 Resultater MTV spørgsmål 2 Forløb 1: svært skadet ung (N=33), koster i gennemsnit 4,2 mio. per patient, men kan variere mellem 2,6 mio. og 6,4 mio. kr. (sygehuse og kommunale tilbud) Forløb 2: ældre apopleksipatient (N=8.169), koster kr. per patient, i gennemsnit (hovedsagelig sygehusbehandling og i mindre grad kommunale tilbud) Forløb 3: moderat til svært skadet, under 65 år (N=1.358), koster i gennemsnit knap kr. per patient, varierende mellem 140 og kr. (sygehuse og kommunale tilbud) Forløb 4: let til moderat skadet, under 65 år (N= ), koster knap kr. i gennemsnit, lidt mere eller mindre, afhængig af behovet for psykolog eller fysioterapi. (hovedsagelig sygehusbehandling og og i mindre grad kommunale tilbud)

7 Resultater MTV-spørgsmål 3 Den økonomiske gevinst ved hjerneskaderehabilitering som samlet tilbud, sammenlignet med ingen rehabilitering, har ikke kunnet identificeres. Litteraturgennemgangen peger på at delelementer af hjerneskaderehabilitering har en positiv effekt på død/plejehjem samt på arbejdsmarkedsdeltagelse. Størsteparten af litteraturen beskæftiger sig med rehabilitering efter apopleksi. Generelt kan det konkluderes, at der kan hentes en positiv samfundsøkonomisk gevinst ved blandt andet en multidisciplinær indsats, hjemmetræning for nogle patientgrupper, og ved programmer der er målrettet mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kasseøkonomiske overvejelser: udgiftsbyrden kommune/stat/region: en succesfuld rehabiliteringsindsats kan spare udgifter til førtidspension. Dette er ikke en omkostning, men da det er forskellige kasser der betaler, kan det påvirke incitamentsstrukturen.

8 Konklusion Der er behov for yderligere analyser, i særlig grad en egentlig økonomisk evaluering af specifikke rehabiliteringstiltag. Det kan på det foreliggende grundlag konkluderes, At der er store omkostninger forbundet med hjerneskadebehandling og rehabilitering, At en stor men varierende del af omkostningerne er båret af kommunale kasser At der forventeligt er en klinisk effekt og en økonomisk gevinst i form af øget tilbagevenden til arbejdsmarkedet og mindre afhængighed af kommunale ydelser. Men da hverken effekten eller den økonomiske gevinst ved hjerneskaderehabilitering som samlet tilbud kan kvantificeres med den nødvendige præcision, kan det ikke relateres til omkostningerne.