Didaktiske positioner. Birthe Lund
|
|
- Jeppe Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Didaktiske positioner Birthe Lund
2 Didaktik som begreb Teori og lære om didaktik Planlægning af og beslutning vedrørende undervisning
3 Didaktik Teori og håndværk Videnskab om undervisning og læring Videnskab om undervisningsmetoder Teori om indhold og indholdsudvælgelse Teori om kontrol af læringsprocesser Men hvilken slags videnskab? Pædagogisk? Socialvidenskab? Psykologisk? Filosofisk?
4 Hvad er didaktik historisk set? Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære Didaktik er undervisningens og læringens teori og praksis (bred definition) Didaktik som videnskab
5 Didactica Magna Den store undervisningslære Påbegyndt 1627 færdig : Oversættes til Latin 1657: Publiceret Den fuldstændige kunst at lære alle alt, eller: sikker og fortrinlig metode til i alle sogne, landsbyer og stæder i ethvert kristent land at indrette skoler, hvor alle unge af begge køn og uden undtagelse hurtigt, behageligt og grundigt kan uddannes i det som er værd at vide, føres til gode sæder, fyldes med fromhed og på den måde i ungdommens år oplæres i alt det som er nødvendigt for dette og det kommende liv. Første og sidste mål for vor didaktik skal være det at opspore og udarbejde en undervisningsmåde, hvor lærerne ikke skal drive så stærkt på, men hvor eleverne alligevel lærer mere; hvor der i skolerne hersker mindre larm, fortrædelighed og unødig møje, men til gengæld mere frihed, glæde og sandt fremskridt; hvor der i kristenheden kommer til at herske mindre mørke, forvirring og strid, men til gengæld mere lys og orden, fred og ro.
6 Kunsten at lære alle alt hurtigt behageligt og grundigt! Læreproces psykologi Eksperimenterende curriculumforskning Hvad er det betydningsfuldt at lære? (tysk) Åndsvidenskabelig tradition: Dannelsestænkning Didaktisk forskning: Undersøgelse og analyser af dannelsens faktiske indhold og begrundelsen herfor. (f.eks. Innovation/entreprenørskab) Begrundelse for didaktiske valg og beslutninger didaktikeren som reflekterende praktiker
7 Didaktikken berører 3 elementer: Videnstilegnelsesmåde (metodik) (hvordan) Holdningsdannelse (værdier og dannelsesidealer) (hvorfor) Adfærdsforandring/handlekompetence (agering/problemløsning tilgang til og omgang med verden)
8 Didaktikker og hjælpediscipliner: Filosofi, psykologi, socialisationsteori, biologi, sociologi, neuro-videnskab Almendidaktik Fagdidaktik Erhvervsdidaktik Professionsdidaktik Innovativ didaktik
9 Ideal model : 1. Mål-formulering 2. Analyse af forudsætninger status 5. Kontrol af målopfyldelse 3. Udkast til en handleplan 4. Udførelse af handlingen På hvilket niveau?
10 Didaktisk kompetence Refleksionskompetence Handlingskompetence Fagkompetence planlægningskompetence kommunikation opdrage kvalificere analysekompetence
11 Didaktikken opgave: analyse, planlægning og iscenesættelse af undervisning 3. Metaniveau: Systematisk refleksion af betingelser for og konsekvenser af analyse og planlægning af undervisnings og læreprocesser (kritik) 2. Analyse og planlægningsniveau: Analyse af undervisnings og rammebetingelser (deskriptiv) Planlægning af undervisningsprocesser og rammebetingelser (præskriptiv) 1. Procesniveau: Konkret gennemførelse gennem fælles handling i uv. praksis
12 Den didaktiske trekant lærer elev stof
13 Klassisk didaktisk position Indhold ( udvælgelse, ordning, begrundelse) Carl Åge Høeg Larsen 1964): Snævert didaktik begreb. 1. Tekniske overvejelser : mål, midler, stofvalg og undervisningsformer Didaktik om handler kun dette felt Formidling i forhold til mål Lærerens tilrettelæggelse af sin undervisning Undervisningen Indhold Metodik Underviser Elev
14 Spørgsmål i forhold til undervisning: Hvem? Hvad? (Læseplans/curriculum teori/kriterier) Af hvem? Hvornår? (Udviklingspsykologisk, læringsteoretisk, curriculært) Med hvem? (arbejdsformer) Hvorfra? (videnskab/etik) Hvordan? ( Metoder, rollespil, fremtidsværksted, storyline, projektorganiseret case, Ved hjælp af hvad? (Bøger, ikt, film,) Hvorfor? (For at.. Dannelsesideal / kompetence mål)
15 Didaktiske positioner Didaktik Tysk/ kontentional Teoretisk Filosofisk refleksion Model konstruktion Forståelses orienteret tilgang" Curriculum studies Angelsaksisk, amerikansk Brugsorienteret teknisk præget/ instrumentel Kvantitativ/ Empirisk funderet Dannelse (Bildung)/ erfaring
16 Teori/praksis Teori er mere: forstå væsentlige og principielle forhold ved enkeltsituationer, enkelt fænomener, reflektere og perspektivere i sammenhæng af forskellig art fra personlig privat til almen distance velovervejede og begrundede pædagogiske handlinger. Teori er mindre: Ingen teori og teoretiske bevidsthed kan omfatte alle ekelt fænomener og deres mulige samvirken. Virke lammende. Teori kan fra et perspektiv gennemlyse, forenkle, overskueliggøre, uden at forarme.
17 Indhold (Subject matter) Methodological Experience Representation Rhetoric Lærer a. Lærer: forvalte indhold b. Lærer: fortolke indhold c. Lærer som rollemodel d. Demokratisk dialog Intercourse Catechetic Student a.indhold mere end elev b.erfaring mere end indhold Den didaktiske trekant forskellige didaktiskske positioner
18 : Didaktik begrebet i et overordnet teoretisk perspektiv Læse: Didaktik and curriculum studies og diskuter i gruppen: 1. Hvordan defineres didaktik i forhold til curriculum tænkning? (USA/Tyskland(Danmark)? 2. Sammenlign figur 2 og fig. 3 : Hvad er hovedforskellen? 3. Hvilken betydning kan det få for den didaktiske praksis om man tænker i curriculum eller didaktik termer? Ekstra spørgsmål: (Kan det komme til at betyde noget for universitetsundervisningen?
19 Transmission of knowledge System Curriculum planning by school system Implementation of curriculum by teachers Student Milieu determines appropriate programs Method Subject The Curriculum Theory Triangle fig 2.
20 Educational significance of cultural assets i.e. subject matters Teacher Teaching plan Didactic reflection Student Subject Milieus Figure 3 The Didaktik Triangle
21 Efter Merriam and Caffarella 1991 s.138 Learning in Adulthood.A comprehensive guide. San Francisco: Jossey Bass. Aspekt: Behaviorist Cognitivist Humanist Social and situational Lærings Teoretikere: Perspektiv på læring: Udgangspunkt for læring: Uddannelsesopgave: Undervisers rolle: Manifestation i voksen læring Thorndike, Pavlov, Watson, Gurthrie, Hull, Tolman, Skinner Adfærdsforandring Stimuli i det ydre miljø Producere adfærdsmæssige forandringer i en ønsket retning Arrangere omgivelser der udvirker den ønskede respons Koffa, Kohler, Lewin, Piaget, Ausubel, Bruner, Gagne Intern mental proces (indsigt, informationsbehandling, hukommelse, perspception),. Intern kognitiv strukturering. Intern kognitiv strukturering Udvikle kapacitet og færdigheder til at lære bedre Strukturerer indholdet i læringsaktivitet er Kognitiv intelligens udvikling, læring og hukommelse som funktion af alder. Marslow, Rogers Personlige handlinger til at realisere sit potentiale Affektive og kognitive behov Blive selvaktualiseret, autonom Facilitere udviklingen af en hel person Adfærdsmæsige mål kompetancebase ret uddannelse. Færdighedsudvikling Voksenpædagogik (Andragogy) Self-directed learning Bandura, Lave and Wenger, Salomon Interaktion/observatio n i social kontekst. Bevægelse fra perifer til center i et praksisfællesskab Læring er en relation mellem mennesker og omgivelser Ful deltagelse i praksisfællessksaber og udnyttelse af ressourcer Arbejde på at etablere praksisfællesskaber hvor meningsforhandling og deltagelse kan optræde Socialisering Social deltagelse Associationalism Conversation
22 Perspektiver på læringsforudsætninger og didaktiske valg (analytisk opdeling) Den lærende som objekt for læring Kundskaber, holdninger, færdigheder der kan kortlæges/beskrives/diagnosticeres Rigtig diagnose rigtig behandling Ønskelig adfærd skal forstærkes Indholdspræcisering, trinvis opbygning Den lærende som subjekt for læring Fokus på kultur og egenskaber Sammenhæng mellem følelsesmæssige, intellektuelle, færdighedsmæssige forhold Samvær, dialog, empati Konktekst af væsentlig betydning Åndelig kulturel standard/kulturarv, kvalitet Den lærende som samfundsmæssigt individ Videnssociologi/socialpsykologi Udgangspunkt i den lærendes sociale og kulturelle forudsætninger social kategori Deltagerstyring og medbestemmelse Teori/ praksis, ideal /praksis, intention handling Social relevans
23 Indhold (Subject matter) Methodological Experience Representation Rhetoric Lærer a. Lærer: forvalte indhold b. Lærer: fortolke indhold c. Lærer som rollemodel d. Demokratisk dialog Intercourse Catechetic Student a.indhold mere end elev b.erfaring mere end indhold Den didaktiske trekant forskellige didaktiskske positioner
24 Didaktik som planlægningsværktøj Professionaliserings opgave Dansk tradition: styrke lærernes didaktiske refleksions og planlægningskompetence Amerikansk tradition: videnskabscentreret læseplanstænkning Ny position : Udfordringernes didaktik Tager ikke fagene for givne, ser dannelsesprocessen som omdrejningspunkt, som kritisk refleksiv
Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereUNIVERSITETSPÆDAGOGIK
UNIVERSITETSPÆDAGOGIK Introduktion Adjunktpædagogikum Modul 1 20.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 20-Oct-14 Karen Wistoft Adjunkt Pæd 2 Indledende
Læs mereEt didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereLæremidler i praktikken
Læremidler i praktikken Præsentation d. 26.8 Rikke Schultz Rikke Schultz - 2008 1 Hvad er et læremiddel Ex. på læremidler Klassiske undervisningsmaterialer, der er produceret med henblik på undervisning,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni, 2011-2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive tekniske gymnasium Htx Psykologi c Susanne Rosendal Lauersen 2. årgang Oversigt over gennemførte
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereUdviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny
Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Der er brug for at tænke i kompetencer
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 7 Relationer og Interaktioner... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN
KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN MÅL FOR UNDERVISNINGEN: Studieordning for Professionshøjskolen KØBENHAVN University College Copenhagen, Skolen
Læs mereInformation om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012
Information om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012 Praktik - den røde tråd i læreruddannelsen Det er vigtigt at forholde sig til begrebet undervisning - målrettede aktiviteter
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 9 Sygepleje,
Læs mereFællesskaber By Night
Fællesskaber By Night Oplæg om sløjfemodellen i FO-regi lørdag d. 6.4. 2013. (Billeder og tekst på slides er inspireret af og lånt fra Børn & Unges materiale om sløjfemodellen) Sløjfemodellen en systematik
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereBehavorisme, Konstruktivisme mm.
Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereLeder: Jesper Henriksen Daglig SFO leder: Peter Büchner Hede. Klub koordinator: Søren Jensen
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Skolefritidsordningen
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereICF-CY kapitler på området for børn og unge med handicap
kapitler på området for børn og unge med handicap www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING kapitler Faktor 1: Udvikling og adfærd -kapitler under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssige og identitetsforhold
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereSpørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.
Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik. I 2016 er der udarbejdet en værdighedspolitik indenfor ældreområdet I Herning Kommune. Vi er som Danske Diakonhjem og dermed samarbejdspartner
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Skovbrynet SFO og Skovbrynets skoleklub. Adresse: 2880 Værebrovej156 og Værebrovej 82C Tlf.: SFO 20561885
Læs mereLæring og udvikling KAPITEL
Læring og udvikling 8 K A P I T E L Lederens læringsfokus Læringssituationer Filtre: Sansning Filtrering Vi undlader, forvrænger og generaliserer Refleksion Landkort Indre model 1) Indsamling 4) Handling
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereSkive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag
Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Indledning Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på, at vi er en erhvervsskole. Vores opgave er at uddanne
Læs mereARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 BEVÆGELSE OG IDRÆT, AVANCERET... 3 BEVÆGELSE OG IDRÆT, EKSPERT... 4 DIGITAL KULTUR, AVANCERET...
Bedømmelseskriterier Den pædagogiske assistentuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 BEVÆGELSE OG IDRÆT, AVANCERET... 3 BEVÆGELSE OG IDRÆT, EKSPERT... 4 DIGITAL
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereInstitut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008
Institut for Uddannelsesvidenskab Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Instituttet varetager flg. opgaver: faglig konsulenttjeneste
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereOplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereDANMARKS BEDSTE LÆRINGS- HOSPITAL
DANMARKS BEDSTE LÆRINGS- HOSPITAL EKSPERIMENT: "Tværfagligt refleksionsrum uden vejleder" - en håndbog Hospitalsenheden Vest i samarbejde med MidtLab 2009 Opdateret juli 2010 UG/JH 1 HÅNDBOG for "Tværfagligt
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 9 (foråret 2012) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - etik og videnbaseret virksomhed Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier, kultur og livsanskuelse. Modulet retter sig ligeledes mod bearbejdning
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereBacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereFortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole
X-perimentariet Fortællinger Sundhed kost og motion International Linjefag Ikast Vestre Skole Så skal der vælges linjefag Lærerne på Ikast Vestre Skole er hermed klar til at præsentere jer for skolens
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereLeg, legekultur, legeredskaber
Leg, legekultur, legeredskaber Horsens Uddannelsescenter 18. august 2008 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet www.carsten-jessen.dk Leg bærer formålet i sig selv betyder Leg er formålet
Læs mereVIDENSKONFERENCE OM BØRN OG UNGES KOMPETENCER, UDVIKLING OG LÆRING I GRØNLAND
VIDENSKONFERENCE OM BØRN OG UNGES KOMPETENCER, UDVIKLING OG LÆRING I GRØNLAND Perorsaanermik Ilinniarfik/SPS 9. oktober 2013, Ilulissat Karl Kristian Olsen Hvilken betydning har national identitet, sprog,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015/16 Institution VUC Vest Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf netundervisning Psykologi
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereSport & Event Management
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereTeamcoaching som meningsskabende proces
- Mening i arbejdslivet Abstract Erhardt Borgbjerg Skjødt, studienr. 20111008 Nina Lerche, studienr. 20121378 Runi Lomstein, studienr. 20121366 Signe Hovgaard Thomsen, studienr. 19983099 Stud.mag i Læring
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mere