Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme
|
|
- Randi Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre den enkeltes sundhed og til at skabe mere attraktive arbejdspladser. Og så bidrager det til at sikre en god service over for borgerne. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalgene på de regionale arbejdspladser har fået en central rolle i arbejdet med sundhedsfremme i forhold til medarbejderne. Aftalen om trivsel og sundhed forpligter HovedMED i regionerne til at formulere retningslinjer, der indeholder konkrete sundhedsfremmende initiativer. Denne vejledning er en støtte i det arbejde ved: - At pege på gevinster ved at forbedre sundheden på arbejdspladsen - At præcisere de nye sundhedsopgaver - At give bud på relevante spørgsmål og overvejelser for HovedMED Gevinster ved at satse på forbedret sundhed Danskere bliver ikke så gamle som indbyggerne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Og de sidste år af vores levetid, har vi et dårligere helbred. Undersøgelser viser også, at vores livsstil har afgørende indflydelse på dødelighed og den gennemsnitlige levetid. Der er især fire livsstilsfaktorer, som forringer helbredet: Kost, Rygning, Alkohol og Motion de såkaldte KRAM-faktorer. Usund kost, tobak, for store mængder alkohol og fysisk inaktivitet er årsag til cirka 40 procent af alle dødsfald. En person, der spiser fornuftigt, dyrker motion, kun drikker mådeholdent og ikke ryger, vil i gennemsnit leve 14 år længere end en person med usund livsstil. Det konkluderer det Nationale Forebyggelsesråd. Også en lang række andre forhold har betydning for sundheden. Arbejdspladsen udgør en central ramme for de ansattes liv og sundhed. Indsatser på arbejdspladsen har derfor også indflydelse på de ansattes sundhed og ikke kun i forhold til KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Gevinster ved at arbejde målrettet med at fremme sundheden på arbejdspladsen: Større arbejdsglæde og øget fleksibilitet Godt image blandt medarbejdere, kunder, leverandører og i samfundet
2 En attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække gode medarbejdere Fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere Mulighed for reduktion i sygefraværet Bedre samarbejde og omgangstone Mulighed for at øge sundheden for særligt udsatte grupper Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø på basis af både nationale og internationale erfaringer En række forhold afgør, hvor godt konkrete sundhedsfremmende initiativer virker. Effekten afhænger blandt andet af, hvordan initiativerne anvendes, og om medarbejderne oplever initiativerne som vedkommende og relevante. Det har også betydning, om de er let tilgængelige, hvor ambitiøse de er, og hvilke formål de har. Det er derfor en vigtig proces at udvælge de bedst egnede konkrete initiativer og klart at definere, hvilke medarbejdere, der skal udgøre målgruppen. Forebyggelseskommissionen kom i april 2009 med en række forslag til forebyggende indsatser. Kommissionen betoner, at indsatser har den bedste effekt, hvis de har fokus på tre elementer: Fremme af sund livsstil blandt medarbejderne, arbejdets organisering og arbejdsmiljøet. Indsatser med udgangspunkt i dette helhedssyn har bedre effekt end indsatser, der alene fokuserer på at give den individuelle medarbejder en sundere adfærd. Hvad er sundhed og sundhedsfremme? Der er mange måder at definere sundhed og sundhedsfremme. Aftalen om trivsel og sundhed definerer heller ikke begreberne entydigt. Mange forhold på arbejdspladsen påvirker den ansattes sundhed. Figuren nedenfor viser en række af dem. Både faktorer, relateret til arbejdspladsen og faktorer, som ikke har rod i forhold på arbejdspladsen. Derfor kan sundhedsindsatsen ikke altid afgrænses til arbejdspladsen. Den enkeltes tilgang til egen sundhed og livsstil er også en væsentlig faktor i det samlede billede. Med aftalen er fokus imidlertid rettet mod indsatsen på arbejdspladsen, som igen kan påvirke den ansattes livsstil. Fremme af medarbejdernes sundhed kan ske ved en lang række forskellige indsatser, og i den enkelte region og på den enkelte arbejdsplads er det vigtigt, at indsatserne tænkes sammen. Indsatsen om sundhedsfremme er ét blandt flere indsatser, som regionerne skal fastlægge retningslinjer for. Blandt de øvrige indsatsområder er trivsel og trivselsmålinger, natarbejde, indflydelse på egne arbejdsforhold, sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde, stress, vold, mobning og chikane, sygefravær samt at udarbejde handlingsplaner i forbindelse med arbejdspladsvurderinger (APV).
3 Bestemmelsen om sundhedsfremme i aftalen om trivsel og sundhed supplerer den bredere indsats på de regionale arbejdspladser for bl.a. godt arbejdsmiljø, trivsel, lavere sygefravær, kompetenceudvikling osv. Figuren fremhæver de faktorer, som aftalen er rettet mod: - Indsatser vedrørende livsstilsfaktorerne KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. - Indsatser, der har som mål at forebygge og behandle fysiske og psykiske forhold fx tilbud om massage, fysioterapi, psykologhjælp. Faktorer med betydning for medarbejdernes sundhed Indsatsen bliver mere effektiv ved at samtænke indsatser for sundere livsstil og arbejdsmiljø med indsatser, der fx skal nedbringe sygefravær og øge fastholdelsen - jf. virksomhedens sociale ansvar. Samtænkning mindsker risikoen for fejlinvesteringer og kan optimere brugen af ressourcerne. Samtidig kan det give synergi mellem indsatserne. Fx har det begrænset virkning at give ansatte tilbud om sundhedsfremme i form af rygtræning for at forebygge rygproblemer - hvis rygproblemerne opstår på grund af et arbejdsmiljø, der belaster medarbejdernes rygge uhensigtsmæssigt. I eksemplet vil det samlet give en øget effekt
4 at iværksætte en helhedsorienteret indsats rettet mod at nedbringe belastningerne og samtidig at tilbyde medarbejderne sundhedsfremmende aktiviteter, der kan øge deres muskelstyrke. (Kilde: Det Nationale Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen, del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) Generelt gælder, at vilkårene i arbejdslivet har indflydelse på den enkeltes muligheder for at vælge en sund livsstil. Omvendt vil den enkeltes sårbarhed over for en række risikofaktorer i arbejdsmiljøet være påvirket af den enkelte medarbejders livsstil. En sundhedsindsats har derfor størst effekt, hvis den tænkes ind i en samlet indsats, der både retter sig mod den enkelte medarbejders adfærd og vaner og mod det organisatoriske niveau i regionerne. Den nye sundhedsopgave HovedMED i regionen skal aftale retningslinjer, der har til formål at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. Aftalen pointerer også, at retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmende initiativer. HovedMED kan beslutte, at retningslinjerne fastlægges eller udfyldes nærmere i de lokale MED-udvalg. Det er vigtigt at afpasse indsatsen til konkrete muligheder, behov og de resultater, som den enkelte arbejdsplads og medarbejderne gerne vil opnå. Der er brug for åben dialog om, hvad sundhed er, og hvilke konkrete sundhedsinitiativer, der er brug for. Ledelsen skal involvere medarbejderne og bakke op om aftalte indsatser. Det er helt afgørende for at motivere medarbejderne til at deltage. Det vil være muligt at fastlægge konkrete sundhedsfremmende initiativer, så de tager hensyn til medarbejdernes mangfoldighed fx alder, køn og livssituation. Barrierer og motivation i forhold til at få medarbejderne til at deltage i sundhedstilbud om fysisk aktivitet: Barrierer: Kropslig barriere (manglende færdigheder, blufærdighed og helbred) Praktisk barriere (begrænsninger som geografisk afstand, økonomi) Irrelevans barrierer (mangel på viden og interesse) Prioriteringsbarriere (behov for mere tid til familien og andre interesser)
5 Motivation: Social motivation (netværk i form af støtte og nogen at følges med) Helbredsmæssig motivation (ønske om at modvirke vægtøgning og forringet helbred) Organisatorisk motivation (fleksibilitet i tidspunkter, økonomi) Kilde: Undersøgelse af inaktivitet gennemført for det Nationale Råd for Folkesundhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007 De sundhedsfremmende tilbud skal motivere medarbejderne til at deltage. Det er et centralt fokuspunkt for MED og i arbejdspladsernes dialog med medarbejderne om tilrettelæggelsen af tilbuddene. MED-udvalgene i regionerne skal også med passende mellemrum drøfte og evaluere brug og effekt af besluttede og igangsatte initiativer om sundhedsfremme i regionen og på de regionale arbejdspladser. Det er en god ide løbende at vurdere, om de igangsatte initiativer har den ønskede effekt, og om de bliver brugt af de målgrupper, som initiativerne er rettet imod. Løbende vurdering giver mulighed for at udvikle og tilpasse indsatsen. Ved fastlæggelsen af konkrete sundhedsfremmende tiltag er det også vigtigt at drøfte og fastlægge konkrete mål og delmål. Mål kan fx være at nedbringe sygefraværet, at øge medarbejdernes selvvurderede helbredstilstand, at mindske personaleomsætningen, færre arbejdsskader, øget produktiviteten, højere medarbejdertilfredshed, at forbedre arbejdspladsens omdømme eller at få flest mulige af de ansatte eller særligt udsatte målgrupper til at deltage. Helt afgørende er, at det enkelte initiativ har til formål at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. Etik Respekt for individet er et nøgleord, når en arbejdsplads arbejder med sundhedsfremme. Og den enkelte medarbejder skal have ret til at sige fra. At drøfte de etiske aspekter er nødvendigt, når HovedMED fastlægger konkrete sundhedsfremmende initiativer. Initiativerne skal være frivillige, hvis de skal motivere og medvirke til ændret adfærd. Det er en opgave for HovedMed at drøfte, hvordan tilbuddene kan tilrettelægges, så de bliver
6 inkluderende og ikke ekskluderende. De må ikke udelukke bestemte grupper eller medarbejdere. Sundhedsfremmende ordninger må ikke sygeliggøre eller udstille bestemte typer adfærd eller egenskaber. Hensigten er at give mulighed for, at medarbejdere og arbejdspladser kan ændre adfærd og vaner. Tilbud om sundhedsfremme må ikke føre til gruppepres eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Det kan HovedMED være med til at undgå ved blandt andet: - At skabe åbenhed omkring formål og succeskriterier for retningslinjer og konkrete sundhedsfremmetiltag - At sikre indflydelse til medarbejderne på indhold og gennemførelse - At sørge for god kommunikation Hvis et sundhedsfremmende initiativ indebærer indsamling af helbredsoplysninger eller andre oplysninger om enkelte medarbejderes sundhed fx i form af sundhedstjek eller sundhedsprofiler - skal indsamlingen ske i respekt for lov om helbredsoplysninger. Oplysningerne skal anonymiseres i forhold til arbejdsgiveren og MED, hvis oplysningerne indgår i MED s behandling og fastlæggelse af konkrete retningslinjer vedrørende sundhedsfremme. I anonymiseret form kan oplysningerne indgå i den øvrige forebyggende arbejdsmiljøindsats på de regionale arbejdspladser. Sundhedsfremme som forebyggelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen skal have fokus på den forebyggende indsats. Det er væsentligt at identificere aktuelle problemer. Det kan ske ved helbredsundersøgelser og ved afdækning af risikofaktorer på arbejdspladsen og hos medarbejderne. I drøftelserne af sundhedsfremme kan det være hensigtsmæssigt at anvende viden fra arbejdspladsvurderinger, trivselsmålinger og sygefraværsstatistikker. Det vil koble den sundhedsfremmende indsats direkte til og supplere de øvrige indsatser for bedre arbejdsmiljø og trivsel og lavere sygefravær, som arbejdspladsen tager initiativ til. Andre supplerende redskaber kan også anvendes til kortlægning af behovet for sundhedsfremme. At udarbejde en sundhedsprofil af arbejdspladsen er en mulighed, foreslår Videncenter for Arbejdsmiljø. Arbejdspladsen kan vælge at få udformet sundhedsprofiler på individ-, gruppe-, og organisationsniveau. Læs mere om sundhedsprofiler på:
7 Konkrete sundhedsfremmende initiativer Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over retningslinjer og konkrete sundhedsfremmende initiativer, som HovedMED kan fastlægge. Aftalen giver følgende eksempler på konkrete sundhedsfremme tilbud: Tilbud om massage, fysioterapi, kiropraktorhjælp, motion, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi. Valget af initiativer på den enkelte arbejdsplads beror på det afdækkede behov, ønskede effekter og tilgængelige ressourcer, herunder medarbejdernes motivation for at deltage og ønsker til og behov for adfærdsændringer. Kost Maden vi spiser på arbejdet er et centralt fokuspunkt. Maden er den vigtigste kilde til at dække kroppens basale behov for energi og næringsstoffer. Sunde måltider styrker koncentrationsevnen, forebygger fejl og arbejdsulykker og styrker immunforsvaret. Usund mad virker modsat og kan være en udløsende faktor til overvægt, kræft, hjertesygdomme og sukkersyge. Arbejdspladserne kan bidrage til at ændre kostvaner hos de ansatte ved at øge tilgængeligheden af sund mad og ved at medvirke til at øge de ansattes viden om, hvad der er sundt at spise. Det kan fx ske gennem frugtordninger, adgang til sund kost, ændrede krav til udbud i kantiner, foredrag om sund mad, tilbud om at blive rådgivet af en diætist. Rygning og alkohol Rygning er den enkeltfaktor med størst negativ indflydelse på danskernes dødelighed og middellevetid. Med loven om røgfrie miljøer er det ikke længere tilladt at ryge på offentlige arbejdspladser. Rygeloven kræver, at arbejdsgivere skal udforme en rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle på arbejdspladserne. Også alkohol belaster stærkt danskernes generelle dødelighed og middellevetid. Arbejdspladserne kan bidrage aktivt til at mindske antallet af rygere ved fx at etablere tilbud om rygestopkurser. I forhold til alkohol kan arbejdspladsen vælge at fastlægge retningslinjer for indtag af alkohol og tilbyde medarbejdere med alkoholproblemer hjælp til afvænning. Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne skal være fysisk aktive 30 minutter hver dag.
8 Motion og fysisk aktivitet kan bl.a. bidrage til: Øget velvære og trivsel, som kan være med til at forbedre arbejds- og ydeevnen Øget overskud fysisk og psykisk Færre arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet At man bliver bedre i stand til at slappe og til at tackle stress i hverdagen At udvikle netværk og sammenhold blandt de ansatte, hvis man deltager i hold på tværs af køn, afdeling og status på arbejdspladsen I kombination med fokus på kosten kan fysisk aktivitet også være et middel til at sætte ind over for overvægt. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdspladsen kan øge medarbejdernes muligheder for at forbedre deres kondition og kropslige styrke ved fx at stille motionsfaciliteter til rådighed, yde tilskud til brug af motionscenter, sportsklubber eller andre motionsfaciliteter uden for arbejdspladsen. Foredrag om motion kan øge bevidstheden om, at motion er vigtig. Erfaringer viser, at hvis vi ønsker at ændre adfærd, er det nemmere at gennemføre, hvis vi gør det sammen med andre. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Tilbud om forebyggende behandling Gener ved arbejdet som ondt i ryggen, skuldre, arme eller ben kan give sygefravær, dårlig trivsel, forringet kvalitet i arbejdet osv. Arbejdspladser kan medvirke til at afhjælpe gener ved fx at tilbyde medarbejdere massage, fysioterapi, kiropraktor eller zoneterapi. Arbejdspladsen kan også give tilbud om psykologhjælp til ansatte med det behov. Finansiering Det er ikke i aftalen fastlagt, hvordan tilbuddene skal finansieres. Tilbuddene kan enten finansieres af arbejdsgiveren eller ved hel eller delvis medfinansiering i form af brugerbetaling fra medarbejderne. Aftalen tager heller ikke stilling til, om tilbuddene om sundhedsfremme kan benyttes i eller uden for arbejdstid. Vær opmærksom på, at visse former for tilskud til sundhedsfremmende initiativer kan være skattepligtige for medarbejderne.
9 Input til HovedMED om retningslinjer for sundhedsfremme HovedMED aftaler retningslinjer om sundhed. Retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmende initiativer og have til formål at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. HovedMED skal desuden drøfte og evaluere, hvordan sundhedsinitiativerne virker og i hvilket omfang de bliver brugt. Bud på spørgsmål og overvejelser, som HovedMED kan drøfte: Værdier og tilrettelæggelse Kommunikation og ejerskab Skal de centrale retningslinjer fastlagt af HovedMED suppleres med lokale retningslinjer fastsat af de lokale MED-udvalg? Hvordan orienterer vi de lokale MED-udvalg, og hvordan følger vi dette arbejde op? Hvor kan de lokale MED-udvalg hente hjælp og viden? Hvordan får vi medarbejderne inddraget i etablering af sundhedsfremmende ordninger? Hvordan sikrer vi, at initiativerne motiverer, dækker de konkrete behov og har den ønskede effekt? Hvordan tilstræber vi en sammenhængende sundhedsindsats, og hvordan kommunikerer vi dette ud til ledere og medarbejdere? Hvordan annoncerer vi de konkrete sundhedsfremmeinitiativer, så der opstår ejerskab og motivation til at deltage? Skal der afholdes personalemøde, temadage eller andre særlige arrangementer? Etik Hvordan sikrer vi grænser mellem retten til at bestemme over eget liv og tilbud om sundhedsfremme i regionen/arbejdspladsen? Hvordan skal initiativer tilrettelægges, så de ikke udstiller bestemte livsstile, og så de ikke fører til gruppepres og lignende? Hvordan sikrer vi anonymitet i forhold til evt. afgivne helbredsoplysninger? Indhold Hvordan definerer vi sundhed? Hvad er de konkrete formål, vi søger løst via sundhedsfremmende tilbud? Hvordan kan tilbuddene supplere arbejdsmiljøindsatsen i regionen/arbejdspladsen? Hvilke effekter forventer vi?
10 Hvad skal tilbuddene konkret indeholde? Hvordan afdækker vi behovet APV, trivselsmålinger, stressmåling eller på anden måde? Hvilke dilemmaer er der ved fx sundhedsforsikringer? Skal medarbejderne have de samme tilbud i hele regionen, eller skal arbejdspladserne kunne tilbyde forskellige sundhedsfremmende tilbud? Hvis differentierede tilbud, hvem skal så fastlægge retningslinjerne - HovedMED eller de lokale MED-udvalg? Hvordan sikrer vi, at grupper med særlige behov benytter sig af tilbuddene? Hvordan skal visitationen til tilbud foregå - hvis medarbejderne fx får tilbud om fysioterapi? Skal de kunne anvende tilbuddet i eller uden for arbejdstid? Hvem kan og skal levere ydelsen? Finansiering Hvordan skal tilbud finansieres? Skal de forudsætte delvis finansiering fra medarbejderside? Hvilke konsekvenser vil finansieringsformen have for deltagelsen i initiativerne? Hvad indebærer finansieringsformen i forhold til evt. beskatning? Opfølgning/evaluering Hvordan følger vi tilbuddene op i HovedMED (og i de lokale MED-udvalg)? Hvor ofte skal vi evaluere tilbuddene? Hvem følger op? Hvordan sikrer vi nødvendige viden og ressourcer til den aftalte opfølgning? Nåede vi, hvad vi ville? Hvilke effekter, skal vi undersøge fx brug af tilbud, sygefravær, trivsel, rekruttering, fastholdelse, personaleomsætning?
Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser
Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA
Læs merePolitik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)
NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens
Læs mereSundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser
NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.
Læs mereSundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang
Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereArbejdsmiljøstrategi
Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereSundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab
Sundhedsfremmeindeks 1. Lederskab Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen afhænger af, at sundhedsfremme bliver opfattet som et vitalt ledelsesansvar, og at det bliver integreret i eksisterende ledelsessystemer
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereINVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København
INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København INVESTER I SUNDHED OG TRIVSEL Københavns Kommune tilbyder rådgivning til virksomheder, som
Læs mereSund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?
Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereVejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne
Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspl adserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne ejledni il aftal Redaktionsgruppe: Kira Lindeskov, KL Lone Trudsø, KL
Læs mereÅrets sundeste virksomhed 2009
Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed
Læs mere01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober
Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser Arbejdspladsens betydning for sundhed Arbejdspladsen har stor betydning for og indflydelse på vores sundhed,
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereSTRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN
STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så
Læs mereSanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål
Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe Aftalens formål Skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen
Læs mereIndhold. Sundhed og trivsel i VandCenter Syd as v. Finn Mollerup. Sundhedsstrategi. Motion i arbejdstiden
Sundhed og trivsel i VandCenter Syd as v. Finn Mollerup Temadag om arbejdsmiljø Tirsdag den 28. februar 2017 Indhold Sundhedsstrategi Motion i arbejdstiden Sundhedsordning og Sundhedsforsikring Kolleganetværk
Læs mereSundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE
Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereArbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.
Arbejdsmiljøstrategi 2016-2020 Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016. 2 Vedligeholdelse og udvikling af den gode arbejdsmiljøkultur Arbejdsmiljøstrategien 2016-2020 er en fortsættelse af kommunens
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Læs mereUdvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.
Arbejdsmiljømål 2017-2018 Odder Kommunes mål og indsatser for at styrke et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø tager afsæt i den fælles forståelse og udvikling af kerneopgaven hvad er det for en
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereHR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017
Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020 Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 4 Processen indtil nu 5 Beskrivelse af Fokusområderne 6 Bilag 1 Inspirationsskema
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI
HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereKatrine Nordbo Jakobsen Generelle Overenskomstforhandling
Katrine Nordbo Jakobsen Generelle Overenskomstforhandling Lidt om mig Har været ansat som arbejdsmiljøkonsulent i KL siden 2004 Interessevaretagelse (AMR, Det central AMO-udvalg, BAR, NFA s bestyrelse,
Læs mereNotat vedrørende trivselsmålingen
Notat vedrørende trivselsmålingen Trivselsmåling Fra og med 2008 skal kommunerne mindst hvert tredje år gennemføre en måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø(aftale
Læs mereSundhedsfremme på virksomheder.
Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereVejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne
Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspl adserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne ejledning il aftalen Redaktionsgruppe: Kira Lindeskov, KL Lone Trudsø,
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereOK 08 personalepolitiske opgaver for MED/SU
08-0424 - TOPE - 07.04.2008 Kontakt: Torben Petersen (Tope) - tope@ftf.dk - Tlf: 3336 8838 OK 08 personalepolitiske opgaver for MED/SU Der er i notatet taget udgangspunkt i teksterne fra KTO/KL-forliget,
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereArbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme
Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereVelkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik
Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereNotat. Retningslinjer for rygning
Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den
Læs mereKodeks for god politisk ledelse
Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse I arbejdet med attraktive arbejdspladser har byrådet og MED- Hovedudvalget på to dialogmøder i 2008 bearbejdet 14 faktorer om, hvad der skaber
Læs merePersonalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt
Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereViborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010
Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSUNDHEDSFREMME DER RYKKER!
SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereBYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007
BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Sundhed på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Folkesundhed Aarhus tilbyder private og offentlige arbejdspladser samt
Læs mereEtiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning
Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie
Læs mereSundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer
Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.
Læs mereNotat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder
Læs mereSUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET
Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereBILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereCertificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning
Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig
Læs mereMålrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi:
1 1399.152 Trivsel i arbejdet - mere arbejdsglæde, øget kvalitet og lavere sygefravær Derfor vejledning om trivsel Trivsel og sundhed på arbejdspladsen er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Regionernes
Læs mereSammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F
Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol
Læs merePolitik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune
Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereTræning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken
VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt
Læs meresundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning
sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereSundheds- og arbejdsmiljøpolitik
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereINDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier
Læs mereStatus på arbejdsmiljøarbejdet Fokusområde: Støj
SOCIALPSYKIATRIEN, SAMLET STATUS 2008 på arbejdsmiljøarbejdet 2008 Fokusområde: Støj Er mængden af støjgener steget, faldet eller uændret i løbet af 2008, og har typen ændret sig? Kan der angives årsager?
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mere