værktøjskasse Idéer og redskaber til en kommunal handicappolitik Det Centrale Handicapråd

Transkript

1 værktøjskasse til fns standardregler Idéer og redskaber til en kommunal handicappolitik Det Centrale Handicapråd

2 Det Centrale Handicapråd Bredgade 25 Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Telefon: Telefax: Skrivetelefon: Hjemmeside: dch@dch.dk Pjecen er udarbejdet af Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Lene Kann-Rasmussen Inge Storgaard Bonfils Henning Strange Layout: Mette Lohse Lotte Dybkjær Foto: Nina Ericson/Billedhuset forside, Bengt Olof Olssen/ Billedhuset s. 9, Gerry Johansson/Billedhuset s. 13, Kjell Johansson/Billedhuset s. 19, Bengt Oluf Olsson/Billedhuset s. 24, Bengt Olof Olssen/Billedhuset s. 27, Jan Djenner/Billedhuset s. 36, Per Klaesson/Billedhuset s. 43. Tryk: Scanprint Oplag: 7000 ISBN-nr: December 1999 Udgivet med økonomisk støtte af Sygekassernes Helsefond

3 Indhold Forord af Palle Simonsen... 4 Indledning... 6 Starthjælp... 9 Internt i det kommunale regi Inddragelse af brugerne Samarbejde med andre Forarbejdet Samarbejdsstruktur Udarbejdelse af handlingsplan Kommunikation Bliver det dyrt? Et skridt foran Interview med Kolding kommune Værktøjskasse Regel 1 - Opmærksomhed Regel 2 - Behandling Regel 3 - Revalidering Regel 4 - Støtteforanstaltninger Regel 5 - Tilgængelighed Regel 6 - Uddannelse Regel 7 - Arbejde Regel 8 - Indkomst Regel 9 - Familieliv Regel 10 - Kultur Regel 11 - Fritid Regel 12 - Religion Samtlige regler i kort form Relevante adresser... 54

4 Forord Har FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede nogen betydning for amter og kommuner? Ja, de har - i høj grad endda. Danmark tiltrådte sammen med alle øvrige FN-lande Standardreglerne på FNs Generalforsamling i december Og selvom ordlyden af FN dokumentet i sagens natur retter sig mod landenes regeringer, så vil opfordringerne i et land, med en så udstrakt decentralisering som Danmark, nok så ofte i realiteten skulle rettes til amter og kommuner. Standardreglerne om Lige muligheder for Handicappede kommer blandt andet ind på områder af så vital karakter som uddannelse, beskæftigelse, kultur, sport og fritid samt tilgængelighed til de fysiske omgivelser og til information for mennesker med handicap - områder som i meget høj grad er kommunalt ansvar. Reglerne har i 1998 haft 5-års jubilæum, og har siden 1993 været genstand for stigende interesse fra centralforvaltningens side. Nu er det amternes og kommunernes tur til at tage en tørn. Omkring den fysiske tilgængelighed er der allerede fra By- og Boligministeriet opfordret til, at amter og kommuner laver lokale handlingsplaner for handicaptilgængeligheden. Og sådanne handlingsplaner vil netop være en del af den decentrale gennemførelse af Standardreglerne. Det er helt afgørende for reglernes succes, at kommuner og amter sætter Standardreglerne på dagsordenen. Først når amter og kommuner tager denne opgave på sig, vil perspektiverne om handicappedes lige muligheder komme inden for rækkevidde. Amter og kommuner er jo ikke uvante med at rette kræfterne mod et specielt indsatsområde, tænk for eksempel på Agenda 21 om den bæredygtige udvikling. Men hvordan kommer vi i gang med handicapområdet? Hvor skal vi tage fat? Hvordan 4

5 organiserer vi arbejdet? Hvor kan vi få ideer? Har vi en handicappolitik i vores kommune? Hvis ja, hvem kender den, og hvis nej, hvordan kan sådan en så se ud? Er der nogen, der har erfaringer med dette arbejde? Denne pjece, som er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede på opfordring af Det Centrale Handicapråd, udgør en værktøjskasse til støtte for amter og kommuners indsats for at sætte arbejdet med handicappolitik og handlingsplaner i sving. Vi har hentet mange gode ideer, ikke mindst i Kolding kommune, der nu har været i gang i et par år, og som er nået imponerende langt. Palle Simonsen Formand for Det Centrale Handicapråd 5

6 Indledning Idéen med denne pjece er at give en række bud på, hvad kommuner og amter kan gøre for, at FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede får en praktisk betydning på de områder, hvor det er kommunen eller amtet, der er den ansvarlige myndighed. Den er et idékatalog over initiativer og indsatsområder, som kan indgå i en lokal eller regional handicappolitik. Vi er klar over, at amter og kommuner lever med en stram økonomi, som gør det nødvendigt at prioritere. Derfor er det heller ikke realistisk, at alle initiativer gennemføres på en gang og fra den ene dag til den anden. Men vi må ikke gøre det bedste til det godes fjende. En lang række initiativer vil kunne gennemføres uden større omkostninger. Mange initiativer handler blot om at indtænke og inkludere handicapperspektivet i planlægningen. Selv på de mere omkostningstunge områder vil det være muligt at skabe udvikling og fremdrift ved at formulere målsætninger, som følges op gennem konkrete og realistiske handlingsplaner. Om tidsperspektivet i handlingsplanen er to, fem eller ti år vil naturligvis afhænge af den økonomi, som er involveret. Det afgørende er ikke tidsrammens længde, men at der er en tidsramme og en plan, der område for område sætter en bevægelse i gang, som sikrer, at vi når målet. Selv små skridt fremad fører længere end ingen skridt overhovedet. Pjecen udgør bestemt ikke en færdig facitliste, men derimod en samling af idéer, som kommuner og amter kan plukke fra og lade sig inspirere af. I det konkrete arbejde vil en række lokale forhold spille ind, som vi ikke har kunnet tage højde for i denne sammenhæng, men som selvfølgelig vil påvirke forløbet i den enkelte kommune. Pjecen er desuden et forsøg på at opsamle og viderebringe nogle af de erfaringer, som allerede er gjort i kommuner, som er godt i gang. Der er jo ingen grund til at begynde forfra hver gang. 6

7 FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede blev vedtaget på FNs generalforsamling i Standardreglerne peger på de betingelser og muligheder, som de enkelte lande bør sikre er til stede for handicappede borgere. Der er i alt 22 regler, formuleret som målsætninger for hvordan landene kan sikre handicappede lige muligheder med samfundets øvrige borgere. I Danmark er vi allerede kommet et godt stykke vej med hensyn til at leve op til de målsætninger, som reglerne giver. Men der er også mange punkter, hvor vi kunne gøre det bedre. Da der er tale om et FN dokument - og da FN er et mellemstatsligt samarbejde - så henvender reglerne sig sprogligt direkte til de enkelte stater. Og selvfølgelig har regering og Folketing et overordnet ansvar som dem, der sætter rammerne for handicappolitikken. Men ser man på reglernes konkrete indhold ud fra en dansk administrativ synsvinkel, så vil man hurtigt konstatere, at en lang række af de områder, som Standardreglerne beskæftiger sig med, er kommunalt eller amtskommunalt ansvarsområde. I et samfund med et så udstrakt kommunalt selvstyre som det danske, er det i vid udstrækning kommunerne og amterne, der administrerer de rammer, som Folketinget sætter. Derfor er det vigtigt, at der igangsættes en udvikling, hvor primær- og amtskommuner går ind og tager fat på at lave handlingsplaner og andre initiativer, der sigter mod en gennemførelse af Standardreglerne på det decentrale niveau. Pjecen består af tre dele. Den første del, Starthjælp, rummer en samling ideer til, hvordan kommuner og amter kan gå i gang med at indarbejde Standardreglerne i den kommunale praksis. Denne del handler om de interne organisatoriske overvejelser, som typisk vil gå forud for arbejdet med at gennemføre en handicappolitik på kommunalt og amtskommunalt niveau. Hvem i de enkelte forvaltninger skal inddrages i arbejdet med reglerne? Hvordan kan det tværsektorielle aspekt indarbejdes? Hvem skal der samarbejdes med uden for huset? 7

8 Hvordan skal samarbejdet fungere i praksis? Og hvem har det overordnede ansvar? Pjecens anden del indeholder et interview med tre forvaltningschefer fra Kolding Kommune. Kolding Kommune har siden 1996 arbejdet med at efterleve FNs Standardregler, og er i dag en af de kommuner, som er kommet længst med arbejdet. I interviewet fortæller de tre chefer om processen med at implementere reglerne, om nogle af de problemer, som de er stødt på undervejs, og om hvordan de blev løst. Pjecens tredie del, Værktøjskassen, gennemgår de regler, som vi mener er mest relevante på det kommunale og amtskommunale niveau, og rummer forslag til, hvordan de enkelte regler kan implementeres i den kommunale praksis. Der er tale om et idékatalog over initiativer og indsatsområder, som kan indgå i en lokal eller regional handicappolitik. Vi gør på ingen måde krav på at have lavet en udtømmende liste over de værktøjer, amter og kommuner kan anvende. Formålet med eksemplerne er at give ideer og inspirere ved at pege på områder, hvor vi umiddelbart kan se mulige kommunale eller amtskommunale initiativfelter. I øvrigt skal bemærkes, at når vi i pjecen fremover bruger udtrykket kommune, taler vi både om primær- og amtskommuner. 8