Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4. Lægemiddelskader 6

Transkript

1

2 INDHOLD Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4 Lægemiddelskader 6 Anmeldte sager 7 Anerkendelser 9 Typer af afgørelser 11 Erstatninger fordelt på lægemidler 12 Fordeling efter erstatningposter 13 Vaccinationer og p-piller 15 Anerkendte dødsfald PATIENTERSTATNINGEN

3 DIREKTØRENS BERETNING Vi har igennem en årrække haft en målsætning om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke må overstige 200 dage. Vi har dog også måtte konstatere, at et stigende antal anmeldelser gennem årene har gjort det vanskeligt at nå og endnu sværere at fastholde de 200 dage. I 2013 fik vi kun lidt flere anmeldelser end året før, hvilket gjorde det muligt at holde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2014 på 200 dage. Til gengæld oplevede vi en uventet stigning i 2014, hvor antallet af anmeldelser steg med lidt over 11 procent for herefter kun at falde med 2,7 procent i De mange ekstra anmeldelser i 2014 påvirkede sagsbehandlingstiden i 2015, der landede på 211 dage. Det er ikke godt nok, og vi arbejder derfor fortsat målrettet med området. Vi håber, at vi i 2016 igen både kan nå og også fastholde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 200 dage. KORT OM TALLENE FOR BEHANDLINGS- OG LÆGEMIDLER I 2015 Anmeldelser: Vi fik anmeldelser (inklusive sager fra Færøerne). Heraf vedrørte behandlingsskader og 838 lægemiddelskader. Det er en stigning på 2,7 procent i forhold til Antallet af anmeldelser er siden 2011 steget med i gennemsnit 5,9 procent om året. Afgørelser: Vi har truffet afgørelser behandlingsskader og 658 lægemiddelskader (inklusive sager fra Færøerne). Det er en samlet stigning på 3 procent i forhold til Siden 2011 er antallet af afgjorte sager steget med 6,2 procent om året i gennemsnit. Erstatningsudbetalinger: Vi tilkendte 747 mio. kr. i erstatning (inklusive Færøerne). Heraf 691 mio. kr. for behandlingsskader og 56 mio.kr. for lægemiddelskader. Det er et fald på 3,4 procent i forhold til Siden 2011 er det samlede erstatningsbeløb faldet med i gennemsnit 2 procent om året. Anerkendelsesprocenten: I 2015 lå anerkendelsesprocenten på knap 28 procent for behandlingsskader, hvilket er et fald på 2,3 procentpoint i forhold til For lægemiddelskader er anerkendelsesprocent steget til 37 procent, hvilket er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med Samlet set er anerkendelsesprocenten faldet betydeligt i perioden Omgørelsesprocenten: Ankenævnet for Patienterstatningen omgjorde i 2015 i alt 368 sager ud af ankede sager svarende til en omgørelsesprocent på 13. Det er et mindre fald sammenlignet med 2014, hvor omgørelsesprocenten var 14, PATIENTERSTATNINGEN

4 Vi har i år opdelt tallene for lægemiddelområdet efter lægemidler/lægemiddelgrupper, og ikke overraskende topper vaccinationerne. Det skyldes et stort antal anmeldelser efter HPVvaccinationer og Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationer. Vi anerkender stort set alle anmeldte bivirkninger efter den sidstnævnte vaccine. Børnene har fået allergiske reaktioner efter vaccinen, der beskytter mod alvorlige sygdomme som fx difteri, stivkrampe og polio. De allergiske reaktioner, der rammer få børn ud af de mange, der hvert år bliver vaccineret, er heldigvis ikke alvorlige og forsvinder typisk i løbet af nogle år. For så vidt angår HPV-vaccinen har vi anerkendt tre sager. I disse tre sager har vi anerkendt bivirkninger, som i meget sjældne tilfælde kan opstå i forbindelse med vaccinationer generelt de relaterer sig derfor ikke specifikt til HPV-vaccinationen. I de øvrige afgjorte sager, hvor pigerne ofte er diagnosticeret med POTS, har vi afvist sagerne. Vi følger her de danske og internationale myndigheders udmeldinger på området, og p.t. er der ingen dokumentation for, at der er årsagssammenhæng mellem vaccinen og de anmeldte bivirkninger. Der er i perioden sket en betydende stigning i det samlede antal anmeldelser på 21 procent om året, hvilket - som allerede beskrevet - skyldes vaccinationssagerne. Ser vi på antallet af anerkendte sager, er de også vokset markant, hvilket igen kan tilskrives vaccinationssagerne. Bortset fra stigningen i forhold til vaccinationer og et fald i anmeldte skader efter p-piller, så er de øvrige områder stort set status quo i perioden. P-pilleskader Antallet af anmeldte p-pillesager toppede i 2012, og har været faldende siden da. Antallet af anerkendte skader efter p-piller toppede i og har herefter også været faldende. Det kunne tyde på en positiv udvikling i ordinationsmønsteret, hvor lægerne har fulgt Lægemiddelstyrelsens anbefalinger om at udskrive 2. generations p-piller frem for de nyere 3. og 4. generationspiller, da risikoen for blodpropper er mindre. Anerkendelsesprocenten for anmeldte p-pilleskader er fortsat høj - tæt på 70 procent i Det skyldes, at der er tale om ofte yngre, raske kvinder, der tager et præventionsmiddel og ender med en alvorlig skade i form af en blodprop. Det er meget positivt, hvis antallet af skader reelt er faldende; men vi kan ikke udelukke, at der sker skader efter p-piller, som ikke bliver anmeldt til os. Helt generelt har patienterne brug for hjælp fra de parter, der i det daglige møder dem i forhold til at opdage potentielle skader og få dem anmeldt: fx den praktiserende læge, den sygehusansatte, patientvejlederen eller en ansat i en patientforening. Patienterne skal, hvis der er en potentiel skade, gøres opmærksom på erstatningsmuligheden. Det har sundhedspersonalet pligt til PATIENTERSTATNINGEN

5 FORMANDEN HAR ORDET I 2015 tildelte Patienterstatningen knap 685 mio. kr. i erstatning til patienter, der har fået en behandlingsskade og 56 mio. kr. til patienter, der har oplevet alvorlige bivirkninger efter et lægemiddel. Kunne fx behandlingsskader for 685 mio.kr. være undgået, hvis sundhedsvæsenet havde handlet anerledes? Nej - men 19 procent af de anerkendte sager eller mere præcis behandlingsskader, der er anerkendt efter den såkaldte specialistregel, kunne i princippet være undgået. I de sager har Patienterstatningen nemlig vurderet, at skaderne ikke ville være sket, hvis der var handlet optimalt. Det er positivt, at skaderne er blevet anmeldt til Patienterstatningen, og patienter har fået den erstatning, som de er berettiget til; men der er altså tale om forebyggelige skader, som udover de menneskelige omkostninger også kan føre til yderligere behandlingsomkostninger, og ved alvorlige skader skal der måske oveni lægges forskellige former for sociale og økonomiske ydelser. Der er altså mange gode grunde til at forebygge, at de samme skader gentager sig; den bedste grund er dog hensynet til patienterne. Er 685 mio. kr. mange penge, når man fx ser på det samlede regionale sundhedsbudget, der i 2015 var på over 100 milliarder? Ikke umiddelbart, men fx er der via satspuljemidler afsat knap 15 mio.kr. til over de næste 4 år at indføre screening af alle nyfødte for cystisk fibrose og 29 mio. kr. til i samme periode at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter, efter de er blevet udskrevet fra sygehuset. Så vi kan altså få en del sundhed for pengene, og af samme grund har bestyrelsen også bakket positivt op om Patienterstatningens ønske om at få en politik for videndeling. Politikken er retningsangivende for arbejdet med at øge brugen af Patienterstatningens database, der indeholder registreringer i over anmeldte skader. I fokus er dels skader med et stort forebyggelsespotentiale, de meget dyre og alvorlige skader og dels de skader, der sker igen og igen. Det er på de områder, at der kan være mest læring at hente for sundhedsvæsenets parter både i relation til forskningsprojekter, men også som bidrag til kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde lokalt og på landsplan. Politikken, der er godkendt af en enig bestyrelse, blev i starten af året offentliggjort på hjemmesiden og distribueret via Patienterstatningens nyhedsbrev PATIENTERSTATNINGEN

6 Patienterstatningen er ikke en overvågnings- eller tilsynsmyndighed, ligesom man med data om skader heller ikke får det komplette billede af kvaliteten af ydelserne eller det komplette skadebillede for den sags skyld. Patienterstatningens database er en brik i et større puslespil, hvor viden og data fra andre aktører tilsammen kan give pejlemærker for nationale og regionale indsatser. Jeg vil derfor opfordre til, at sundhedsvæsenet - udover at forholde sig til de afgørelser, de modtager som part i sagerne også medtænker Patienterstatningens data som bidrag til både forskning og det daglige arbejde med at holde et højt patientsikkerhedsniveau PATIENTERSTATNINGEN

7 LÆGEMIDDELSKADER Opgørelse over behandlingsskader på landsplan og regionsniveau findes i særskilte publikationer, der kan downloades fra vores hjemmeside. Om tallene og sagsbehandlingen generelt I alle tabeller har vi set på, om der er en signifikant faldende eller stigende tendens for hele perioden Vi har også set på, om der er signifikante ændringer fra 2014 til Det har vi gjort for de enkelte undergrupperinger og samlet. Vi har kommenteret tendenser og ændringer, hvis udviklingen er fundet signifikant og/eller vedrører et aktuelt emne. Rapporten beskriver anmeldelser, afgørelser og erstatninger. Tendenser i antallet af anmeldelser afspejler til en hvis grad aktiviteten i sundhedsvæsenet, men kendskabet til erstatningsordningen spiller også ind. I forhold til kendskabet så afhænger det bl.a. af, at sundhedspersonalet kender til erstatningsordningen og til deres pligt til at informere patienten om erstatningsmuligheden, hvis de ser en potentiel skade. Også mediedækningen spiller ind i forhold til antallet af anmeldelser. Derimod vil tendenser i forhold til afgørelser og erstatninger for de enkelte afgørelses- og erstatningsår også afhænge af sagsbehandlingstiden i Patienterstatningen og forhold omkring den enkelte sag. I nogle sager bliver hele eller dele af erstatningen udbetalt samtidig med, at patienten får anerkendt sagen. I andre sager afventer dele af erstatningen fx at helbredstilstanden stabiliseres, så skadens varige følger kan vurderes. Derfor kan anmeldelser, anerkendelser og erstatningsudbetalinger ske inden for samme år eller over flere af de efterfølgende år PATIENTERSTATNINGEN

8 ANMELDTE SAGER TABEL 1: ANMELDELSER FORDELT PÅ LÆGEMIDDELGRUPPER (ATC)* : Vacciner, antibiotika mv : P-piller : Psykofarmaka og epilepsimedicin : Kemoterapi, immunhæmmende midler mv : Kortikosteroider t. behandling af betændelsestilstande : Kortikosteroider t. behandling af sygdomme i fordøjelsesorganer : Kontrastmidler til fx røntgen, MR-scanning og ultralyd : Lægemidler til behandling af hjertekarsygdomme : Lægemidler til behandling af knogler, muskler og led : Lægemidler til behandling af hudsygdomme : Blodfortyndende medicin : Lægemidler til behandling af øjensygdomme : Lægemidler til behandling af sygdomme i luftvejene : Lægemidler mod parasitsygdomme, fx malaria Uoplyst** Anmeldelser i alt Personer i alt*** *Se oversigt over de respektive lægemiddelgrupper i tabel 2. **Uoplyst vedrører sager som endnu ikke har fået anført en ATC-kode. *** En anmeldt lægemiddelskade kan udover selve lægemidlet også vedrøre behandling på fx et hospital. Derfor kan der godt være flere anmeldelser og afgørelser per patient. Der er i perioden fra 2011 til 2015 sket en betydende stigning i antallet af anmeldelser på 21 procent om året i gennemsnit, og særlig markant er stigning fra 2014 til Den største stigning er sket i lægemiddelsgruppen, der vedrører midler mod infektionssygdomme, hvor vacciner er de ubetinget hyppigste anmeldte sager. Antallet af anmeldelser inden for denne lægemiddelsgruppe alene er i perioden steget med 93 procent årligt, hvilket skyldes et stort antal anmeldeler vedrørende HPV-vaccinen og Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen. Antallet af anmeldte p-pillesager er efter 2012 faldet med 23 procent årligt, så p-pilleskader er ikke længere den hyppigst anmeldte lægemiddel, som det var tilfældet i 2011 og Faldet hænger sandsynligvis sammen med, at der er sket et skifte i valg af præparater, hvor langt flere i dag får 2. generations p-piller, hvor risikoen for bivirkninger er mindre 1. 1 Se side 3 for mere information om p-pillesagerne PATIENTERSTATNINGEN

9 TABEL 2: BESKRIVELSE AF LÆGEMIDDELGRUPPERNE (ATC-GRUPPER)* Lægemiddelgrupper Typisk anvendelse 1: Midler mod infektionssygdomme Vacciner til immunisering mod infektionssygdomme. Antibiotika til behandling af bakterielle infektioner. 2: Urogenitalsystem og kønshormoner P-piller til forebyggelse af svangerskab. 3: Nervesystemet Antiepileptica til forebyggelse af epilepsianfald. Antidepressiva til behandling af depression. Antipsykotika til behandling af psykose eller mani. 4: Antineoplastiske Lægemidler til kræftbehandling - kaldes også for cytostatika eller kemoterapi. Immunosuppresiva der hæmmer immunsystemets reaktioner. 5: Systemiske hormonpræparater Lægemiddel m. kortikosteroider til behandling af inflammation. 6: Fordøjelsesorganer og stofskifte Lægemiddel m. kortikosteroider til behandling af sygdomme i fordøjelsesorganerne. 7: Kontrastmidler Bruges ved fx røntgen, MR-scanning og ultralyd. 8: Cardiovaskulære system Lægemidler til behandling af forstyrrelser i hjerterytmen (arytmi). Lipidsænkende midler til behandling af forhøjede niveauer af kolesterol i blodet. 9: Musculo-skeletal system Lægemidler til behandling af knogleskørhed/afkalkning af knogler Lægemidler mod for højt indhold af calcium i blodet fx ved visse former for kræft. NSAID** til behandling af gigtsygdomme. Virker også mod feber og smerter. 10: Dermatologiske midler Hudmidler med kortikosteroider, der fx anvendes ved eksem og psoriasis. Lægemidler mod acne Antibiotika til behandling af bakterieinfektioner i huden 11: Blod og bloddannende organer Blodfortyndende lægemidler til behandling og forebyggelse af blodpropper 12: Sanseorganer Lægemidler til behandling af øjensygdomme 13: Respirationssystemet Lægemidler til behandling af sygdomme i luftveje og lunger fx KOL og astma 14: Antiparasitære Lægemidler mod parasitsygdomme fx malaria *Lægemidlerne er i denne rapport inddelt efter det internationale Anatomical Therapeutic Chemical klassifikationssystem (ATC-grupperingen), som er en klassifikation af lægemidler efter deres indholdsstof og virkeområde **Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug PATIENTERSTATNINGEN

10 ANERKENDELSER TABEL 3: FORDELT PÅ LÆGEMIDDELGRUPPER (ATC-GRUPPER)* : Vacciner; antibiotika Antal Pct.** 34,6 41,4 37,7 43,6 67,2 2: P-piller Antal Pct. 54,5 64,4 65, ,6 3: Psykofarmaka og epilepsimedicin Antal Pct. 8,8 6,6 7,2 10,8 9,2 4: Kemoterapi og immunhæmmende lægemidler mv. Antal Pct. 27,1 32,3 22,1 27,6 14,3 5: Kortikosteroider til behandling af betændelsestilstande Antal Pct. 13,8 11,8 9,4 14,8 6: Kortikosteroider til sygdomme i fordøjelsesorganer Antal Pct. 20,8 20,7 23,8 22,2 22,2 7: Kontrastmidler til fx røntgen og MR-scanning Antal Pct. 30,0 37,5 28,6 33,3 71,4 8: Lægemidler til behandling af hjertekarsygdomme Antal Pct. 23,1 16,7 19,2 20 9: Lægemidler til behandling af knogler, muskler og led Antal Pct. 12,5 18,2 22,2 33,3 16,7 10: Lægemidler til behandling af hudsygdomme Antal Pct. 16,7 14,3 16,7 42,1 10,0 11: Blodfortyndende medicin Antal Pct. 42,9 33,3 44, ,0 12: Lægemidler til behandling af øjensygdomme Antal 1 2 Pct. 50, : Lægemidler til behandling af sygdomme i luftvejene Antal 1 Pct : Lægemidler mod parasitsygdomme, fx malaria Antal Pct. 50, ,0 Uoplyst*** Antal 13, , ,0 Pct. 15,3 25,3 15,6 17,1 15,5 Anerkendelser i alt Antal *Se oversigt over de respektive lægemiddelgrupper i tabel 2. **Anerkendelsesprocenten. ***Uoplyst vedrører sager, som ikke har fået anført ATC-koder. Pct. 22,3 29,6 25,2 31,1 37, PATIENTERSTATNINGEN

11 Antallet af anerkendelser Samlet set er der i perioden sket en stigning i antallet af anerkendte skader med i gennemsnit 31 procent om året og en stigning fra 2014 til 2015 på 38 procent. At antallet af anerkendelser generelt er stigende skyldes den høje anerkendelsesprocent for anmeldte skader efter Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinationer. Nogle få børn ud af de mange, der får vaccinen hvert år, udvikler allergiske reaktioner, som forventes at forsvinde over tid. Antallet af anerkendte p-pilleskader var lav i 2011, toppede i 2012, og har siden været faldende med 19 procent om året. Anerkendelsesprocenten Den samlede anerkendelsesprocent er steget med 3 procentpoint årligt gennem hele perioden, og steg alene i 2015 med 19 procent i forhold til Den lave anerkendelsesprocent for bl.a. bivirkninger efter psykofarmaka hænger sammen med, at en stor del af de patienter, der bliver behandlet for psykiske sygdomme, er så syge, at de skal tåle væsentlige bivirkninger, uden at det giver dem ret til erstatning. Det gælder for alle patienter, der lider af alvorlige sygdomme, at de, for at modtage den nødvendige behandling, må acceptere og leve med bivirkningerne. FEJLDIAGNOSE ELLER FEJLMEDICINERING HVAD SÅ? Hvis en læge stiller en forkert diagnose, eller ordinerer forkert eller for meget medicin, er der ikke tale om en lægemiddelskade - men en behandlingsskade. Sådanne sager indgår derfor i rapporten om behandlingsskader. Rapport om behandlingsskader på landsplan og for de 5 regioner findes på patienterstatningen.dk PATIENTERSTATNINGEN

12 TYPER AF AFGØRELSER TABEL 4: AFGØRELSER Anerkendelser Anerkendelser i alt Pct. Afvisninger Erstatningsbetingelserne ikke opfyldt Pct. Uden for lovens dækningsområde Pct ,3 30,5 25,2 31,1 37, ,0 43,0 44,4 35,6 29, ,6 17,3 22,1 26,0 21,9 Forældet Pct. 7,2 6,9 4,4 5,6 8,7 Erstatninger under minimumsgrænsen på kr Pct. 3,9 1,5 2,3 1,6 1,7 Andre typer af afvisninger Pct. 1,1 0,8 1,7 0,2 1,5 Afvisninger i alt Pct. Afgørelser i alt 77,7 69,5 74,8 68,9 62, Det samlede antal afgørelser er i perioden steget med i gennemsnit 17 procent per år og med 15 procent fra 2014 til PATIENTERSTATNINGEN

13 ERSTATNINGER FORDELT PÅ LÆGEMIDLER TABEL 5: EFTER UDBETALINGSÅR Mio. kr. Lægemiddelgrupper (ATC-grupper) 1: Vacciner, antibiotika 7,7 6,0 4,1 3,5 9,8 2: P-piller 14,9 4,8 12,8 11,7 23,2 3: Psykofarmaka og epilepsimedicin 2,3 1,4 2,2 1,7 4,0 4: Kemoterapi, immunhæmmende lægemidler mv. 10,2 18,5 6,5 18,3 13,2 5: Kortikosteroider til behandling af betændelsestilstande 0,9 2,1 2,3 0,2 6: Kortikosteroide til behandling af sygdomme i fordøjelsesorganer 3,1 1,5 5,8 3,2 0,1 7: Kontrastmidler til fx røntgen, MR-scanning og ultralyd 4,1 1,2 2,0 0,3 0,2 8: Lægemidler til behandling af hjertekarsygdomme 2,3 1,8 0,8 0,8 9: Lægemidler til behandling af knogler, muskler og led 0,2 0,1 0,1 1,0 0,3 10: Lægemidler til behandling af hudsygdomme 1,0 0,1 0,1 0,8 0,4 11: Blodfortyndende medicin 0,9 2,3 5,0 0,5 2,0 12: Lægemidler til behandling af øjensygdomme 0,1 0,4 13: Lægemidler til behandling af sygdomme i luftvejene 14: Lægemidler mod parasitsygdomme fx malaria 0,1 0,2 0,5 Uoplyst* 0,5 5,6 3,7 1,9 1,1 Erstatninger i alt 48,0 43,7 46,5 44,3 55,7 *Uoplyst er lægemiddelsager som ikke har fået ATC-kode Erstatningsudbetalingerne er samlet set steget med 5 procent årligt gennem perioden, og alene i 2015 steg de med 26 procent i forhold til Skader efter kontrastmidler er den eneste lægemiddelgruppe, hvor der har været en betydende tendens i perioden i form af et fald i erstatningsudbetalingerne. Det skyldes, at vi ikke længere modtager anmeldelser vedrørende anvendelse af røntgenkontrastmidlet Omniscan. Når der tildeles et langt større beløb i erstatning for p-pilleskader end skader efter Di-Te-Ki- Pol-Hib-vaccinen - selvom der er anerkendt langt flere skader efter vaccinationer - så skyldes det, at skaderne efter p-pillerne er meget mere alvorlige. Hvor bivirkninger efter Di-Te-Ki-Pol- Hib vaccinationerne ofte er forbigående, så er skaderne efter blodpropper i forbindelse med p- piller langt mere alvorlige og giver i nogle tilfælde betydelige mén, som kvinderne skal leve med resten af livet PATIENTERSTATNINGEN

14 FORDELING EFTER ERSTATNINGPOSTER TABEL 6: ERSTATNINGSPOSTER EFTER UDBETALINGSÅR kr. Erhvervsevnetab Varigt mén Tabt arbejdsfortjeneste Svie og smerte Forsørgertab ægtefælle Forsørgertab børn Forsørgertab andre Overgangsbeløb Begravelsesomkostninger Udgifter og andet tab Gl. erstatningslov * 11 I alt *At der er tale om en negativt beløb hænger sandsynligvis sammen med, at en afgørelse er blevet anket, og patienten har skulle betale en tildelt erstatning tilbage. Som nævnt i tilknytning til tabel 4 er erstatningsudbetalingerne samlet set steget med 5 procent årligt i perioden, og alene i 2015 med 26 procent sammenlignet med 2014 TABEL 7: DEN GENNEMSNITLIGE ERSTATNING I ALT Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Gennemsnitlig tilkendt erstatning Typisk tilkendt erstatning (medianen)* Tabellen viser den gennemsnitlige og den typiske erstatning beregnet for anmeldelser afsluttet det pågældende år. * 50 procent af patienterne får en erstatning, der er lig med eller mindre end den typiske erstatning PATIENTERSTATNINGEN

15 Både den gennemsnitlige og den typiske erstatning er faldet i perioden. Den gennemsnitlige erstatning er mere end halveret, og den typiske erstatning er reduceret til mindre end en tredjedel i perioden, hvor det største fald er sket efter Årsagen til disse fald er alene de mange Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinationsskader, vi har behandlet i perioden, og hvor der typisk gives ca kr. i erstatning for svie og smerte. Der er stor forskel på den gennemsnitlige og typiske erstatning. Det skyldes, at den gennemsnitlige erstatning trækkes op af få enkeltsager, hvor patienter får forholdsvist store erstatninger PATIENTERSTATNINGEN

16 Antal anerkendte sager VACCINATIONER OG P-PILLER Figur 1 viser, hvor meget vaccinationerne fylder i det samlede billede over antallet af anerkendte lægemiddelskader. Der er tale om en kraftig stigning siden Antallet af øvrige lægemiddelskader har samlet set ikke ændret sig betydeligt i perioden. FIGUR 1: VACCINATIONER OG P-PILLER Vacciner P-piller Øvrige Afgørelsesår Samlet set udgør p-pilleskaderne 22 procent af alle anerkendte lægemiddelskader i perioden. Antallet af anerkendelser toppede i 2012, og har siden været faldende med 19 procent om året PATIENTERSTATNINGEN

17 TABEL 8: DEN GENNEMSNITLIGE OG TYPISKE ERSTATNING EKSKLUSIV VACCINATIONSSKADER Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Gennemsnitlig tilkendt erstatning Typisk tilkendt erstatning (medianen)* Tabellen viser den gennemsnitlige og den typiske erstatning beregnet for anmeldelser afsluttet det pågældende år. * 50 procent af patienterne får en erstatning, der er lig med eller mindre end den typiske erstatning. Af tabel 8 fremgår det, at den gennemsnitlige og den typiske erstatning har været uændret i perioden, når vaccinationsskaderne ekskluderes. Sammenlignes med tabel 7 ses det tydeligt, at det er de mange forholdsvis små erstatninger i forbindelse med Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinationerne, der er med til at trække både gennemsnittet og den typiske erstatning ned i 2014 og PATIENTERSTATNINGEN

18 ANERKENDTE DØDSFALD TABEL 9: FØLGEDØD ANERKENDTE DØDSFALD Fordelt på afslutningsår (dvs. det år, den fulde erstatning er opgjort og udbetalt) Afslutningsår Følgedød* Samlet erstatning Gennemsnitlig erstatning I alt *Lægemiddelskader med døden som følge. Dødsfald, der skyldes fejlordination, vurderes som en behandlingsskade og ikke en lægemiddelskade. I perioden har Patienterstatningen anerkendt 20 dødsfald og tilkendt 15 mio. kr. i erstatning. Skader og dødsfald der skyldes fejlordinationer behandles som en behandlingsskade og ikke en lægemiddelskade. ERSTATNING VED FOREBYGGELIGE DØDSFALD Hvis en patient dør som følge af en lægemiddelskade, kan der fx blive udbetalt erstatning for forsørgertab til evt. efterladt ægtefælle/samlever og /eller til mindreårige børn. Herudover vil nogle erstatningsposter falde i arv til boet. Efter de generelle regler i erstatningsansvarsloven kan man, hvis en mindreårig dør som følge af en lægemiddelskade, få udgifterne til begravelsen dækkes, hvis de overstiger kr PATIENTERSTATNINGEN