Juni Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Transkript

1 Juni Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra i juni 2004 til i juni Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet færre ledige og 477 færre aktiverede på ét års sigt. Som følge af dette fald i antallet af ledige er ledighedsprocenten i faldet til 5,3% i juni Ledige i Hele landet I juni 2005 var der ledige og aktiverede på landsplan. Det er 10,8% færre end i juni sidste år. Antallet af ledige er i samme periode faldet med 11,0%, og dermed er ledighedsprocenten faldet fra 5,8% i juni 2004 til 5,2% i juni Således er ledighedsprocenten nu lavere på landsplan i forhold til i. Traditionelt indsnævres gabet i ledighedsprocenten imellem og resten af landet henover sommeren. Der er derfor formentlig tale om et sæsonbetinget fænomen. Sæsonkorrigerede ledige Det sæsonkorrigerede ledighedstal (ekskl. aktiverede) for var i juni 2005 på Det er 500 færre end måneden før. På landsplan faldt den sæsonkorrigerede ledighed med personer i forhold til måneden før. Dermed var der i juni ledige på landsplan. Skema Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret;, juni 2001 juni 2005 Faktiske antal ledige Sæsonkorrigeret antal ledige jun-05 mar-05 dec-04 sep-04 jun-04 mar-04 dec-03 sep-03 jun-03 mar-03 dec-02 sep-02 jun-02 mar-02 dec-01 sep-01 jun-01 Kilde: Danmarks Statistik.

2 2. Ledigheden fordelt på køn, alder og forsikringsstatus Ledigheden fordelt på alder I faldt antallet af ledige på ét års sigt i alle aldersgrupper i juni Det har været tilfældet siden november I aldersgruppen år faldt antallet af ledige relativt mest. Fra juni 2004 til juni 2005 faldt antallet af ledige med 17,7%, hvilket har ført til et fald i ledighedsprocenten fra 6,1% i juni 2004 til 5,1% juni For de årige var der også tale om et fald i antallet af ledige på mere end 10% (13,2%). Ledighedsprocenten er som følge heraf faldet med 0,3 procent point til 2,5% i juni Aldersgrupperne år og år havde i juni 2005 et ledighedsfald på ét års sigt på henholdsvis 9,5% og 7,5%. Ledighedsprocenten var dog noget forskellig i de to grupper. Således havde de årige i juni 2005 en ledighedsprocent på 6,2%, hvilket var den højeste i juni 2005 (sammen med de årige). De årige havde derimod en ledighedsprocent på 4,6%, hvilket var den næstlaveste af alle aldersgrupperne. I de to aldersgrupper år og år er antallet af ledige faldet med 5,7% på ét års sigt, mens ledighedsprocenten i juni 2005 var på henholdsvis 5,2% og 6,2%. Ledigheden fordelt på køn Fra juni 2004 til juni 2005 faldt antallet af ledige mænd med 10,6% mens antallet af ledige kvinder faldt med 8,0%. Ledighedsprocenten blandt mænd var i juni 2005 på 5,3% mod 5,2% blandt kvinder. Selvom ledighedsprocenten for indeværende er lavere blandt kvinder end mænd er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kvinder klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. For eksempel er andelen af mænd der er i ordinær beskæftigelse væsentligt højere end den tilsvarende andel af kvinder. Ledigheden fordelt på forsikringskategori Antallet af forsikrede ledige er fra juni 2004 til juni 2005 faldet med 11,7%. Antallet af ikke-forsikrede ledige steg i samme periode med 6,2%. På landsplan faldt både antallet af forsikrede og ikke-forsikrede ledige fortsat på ét års sigt. Skema 2 Gennemsnitlig ledighed og ledighedsprocent fordelt på køn, alder og forsikringsstatus; juni 2004 og juni 2005 Hele Landet Gennemsnitlig Ledige i procent Ændring i Gennemsnitlig Ledige i procent Ændring i antal ledige af arbejdsstyrken procent antal ledige af arbejdsstyrken procent jun-05 jun-04 jun-05 jun jun-05 jun-04 jun-05 jun Mænd ,3 5,9-10, ,5 5,2-13,6 Kvinder ,2 5,7-8, ,9 6,5-8, år ,5 2,8-13, ,3 3,8-13, år ,1 6,1-17, ,8 6,9-18, år ,2 6,9-9, ,6 6,3-12, år ,2 5,6-5, ,5 5,1-9, år ,2 6,5-5, ,2 6,7-7, år ,6 5,3-7, ,5 4,9-4,5 Forsikrede i alt ,3 7,1-11, ,5 6,2-11,7 Ikke forsikrede ,8 2,6 6, ,1 4,4-7,5 I alt ,3 5,8-9, ,2 5,8-11,0 Kilde: Danmarks Statistik. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Fra 2004 anvendes en ny definition (RAS2003) af arbejdsstyrken. Det bevirker, at ledighedsprocenterne i 2004 og 2005 er noget højere end de ville have været under den tidligere definition.

3 3. Ledigheden fordelt på a-kasser og a-kassegrupper I juni 2005 var der 28 a-kasser (ud af 32 a- kasser), som havde et fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt i regionen. Sammenholdt med de sidste par måneder er det nogenlunde det samme antal. I maj 2005 var der 27 a-kasser med faldende ledighed (inkl. aktiverede) på ét års sigt, mens der i april 2005 var 29. I samtlige a-kassegrupper i var der færre ledige og aktiverede i juni 2005 end i juni Funktionærer og tjenestemænd Ud af de fire a-kasser med en stigning i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt er de to i Funktionærernes og tjenestemændenes a- kassegruppe. Det drejer sig om Børne- og ungdomspædagogernes A-kasse samt Lærernes A-kasse. I BUPL er antallet af ledige og aktiverede steget med 5,3% på ét års sigt. Det har bl.a. betydet, at ledighedsprocenten er steget fra 3,5% i juni 2004 til 3,8% i juni I Lærernes A-kasse er antallet af ledige og aktiverede steget med 0,1% fra juni 2004 til juni Ledighedsprocenten var på 4,2% i juni 2005 mod 4,4% i juni sidste år. Det sker på baggrund af et fald i antallet af ledige på 4,2%, mens antallet af aktiverede er steget med 24,5%. Lærernes A-kasse forsikrer ikke bare folkeskolelærere men også mange andre typer af lærere. Det inkluderer blandt andet: Speciallærere, Lærere ved de frie grundskoler, Voksen/ungdoms undervisere, AMU lærere, Efterskolelærere samt lærere på Produktionshøjskoler. Endelig forsikrer a-kassen også husholdningsøkonomer/professionsbachelorer ansat i stillinger, som ikke nødvendigvis er inden for undervisningsområdet. Ca. 3/4-dele af de forsikrede i a-kassen er dog folkeskolelærere. De forskellige grupper af lærere har udover forskellige stillingsbetegnelser også haft betydelige forskelle i både udviklingen i antallet af ledige samt ledighedsprocenten. Af FTF s ledighedsstatistik fremgår det, at antallet af ledige er faldet, eller har været uændret på ét års sigt blandt alle a-kassens medlemmer undtagen Folkeskolelærere. Her er antallet af ledige til gengæld steget med ca. 12% på ét års sigt. Ledighedsprocenten er til gengæld markant lavere blandt Folkeskolelærere end blandt langt hovedparten af de øvrige stillingsbetegnelser, som a-kassen forsikrer. Blandt samtlige af de øvrige a-kasser i Funktionærernes og tjenestemændenes a-kassegruppe er antallet af ledige og aktiverede faldet fra juni 2004 til juni Størrelserne af dette fald varierer fra 2,2% blandt Socialpædagogerne til 14,3% blandt Funktionærernes og tjenestemændenes A-kasse (FTF-A). Ledighedsprocenterne i a-kassegruppen var i juni 2005 størst blandt FTF-A s medlemmer (5,7%), mens Danske Sundhedsorganisationer ikke overraskende havde den laveste ledighed (0,4%). Byggefagene I Byggefagene faldt antallet af ledige og aktiverede med 35,9% fra juni 2004 til juni Ledighedsprocenten i a-kassegruppen var på 5,7% mod 8,8% sidste år. De 5,7% ledige er den laveste ledighedsprocent i juni måned for Byggefagenes medlemmer siden 2001, hvor bare 4,8% var ledige. Af de fire a-kasser i Byggefagene har det største fald i antallet af ledige og aktiverede været inden for Blik og Rørarbejdsernes A- kasse. Her er antallet af ledige og aktiverede faldet med 40,6% på ét års sigt. I Malerfaget og Maritim A-kasse er antallet af ledige og aktiverede til gengæld kun faldet med 24,2%. De to øvrige a-kasser har begge haft fald på ca. 36,5%. El-faget havde i juni 2005 den laveste ledighed blandt Byggefagene (4,6%). I juni 2004 var det Malerfaget og Maritim A-kasse der havde den laveste ledighed. Højeste ledighed i juni 2005 var blandt TIB s medlemmer. Her var 7,3% ledige.

4 Skema 3 Gennemsnitlig antal ledige samt gennemsnitlig antal aktiverede fordelt på a-kassegrupper og a-kasser; juni 2004 og juni 2005 Gennemsnitlig Gennemsnitlig Gennemsnitlig antal Ændring i procent antal ledige antal aktiverede ledige og aktiverede jun-05 jun-04 jun-05 jun-04 jun-05 jun Selvstændige ,0 DANA ,8 ASE ,1 Akademikere ,5 Akademikernes A-kasse ,8 CA, Økonomernes A-kasse ,5 Ingeniører ,1 Journalistik, Komm. og Sprog ,5 Magistre ,0 Funktionærer og tjenestemænd ,2 Børne- og Ungdomspædagoger ,3 Danske Sundhedsorganisationer ,7 Lærerne ,1 Funktionærerne og Tjenestemænd ,3 Socialpædagogerne ,2 STA ,3 HK ,9 Tekniske funktionærer ,2 Sælgerne ,3 It-faget og Merkonomerne ,6 Funktionærerne og Servicefaget ,9 Lederne ,3 Teknikere ,5 Byggefagene ,9 Blik og Rørarbejderne ,6 El-faget ,6 Malerfaget og Maritime ,2 Træ-Industri-Byg ,4 Metalarbejderne ,3 Faglig Fælles A-kasse ,2 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,3 Offentligt Ansatte ,9 Øvrige ,9 Danske Lønmodtagere ,6 Frie Funktionærer ,8 Kristelige ,2 Pædagogiske medhjælpere ,9 RestaurationsBranchen ,5 Ikke-forsikrede ,2 Ukendt a-kasse ,7 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Per 1. april 2004 er (ca i ) af medlemmerne af Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse på landsplan overflyttet til Lærernes A-kasse. Per 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD.

5 Skema 4 Gennemsnitlig antal ledige samt ledige i pct. af forsikrede fordelt på a- kassegrupper og a-kasser; juni 2004 og juni 2005 Hele landet Gennemsnitlig Ledige i procent af Ændring Ledige i procent af Ændring antal ledige antal forsikrede i procent antal forsikrede i procent jun-05 jun-04 jun-05 jun jun-05 jun Selvstændige ,9 5,3-4,6 3,7 3,9-4,4 DANA ,1 7,1-15,2 4,1 4,9-17,7 ASE ,6 4,6 1,4 3,6 3,6 0,8 Akademikere ,4 7,4-10,5 5,6 6,4-9,5 Akademikernes A-kasse ,1 6,0-10,3 4,5 5,1-7,9 CA, Økonomernes A-kasse ,3 6,2-12,7 4,8 5,9-16,4 Ingeniører ,5 5,8-21,4 4,0 4,9-17,4 Journalistik, Komm. og Sprog ,2 9,3-9,1 8,0 8,8-7,5 Magistre ,5 11,5-4,6 9,1 9,8-3,4 Funktionærer og tjenestemænd ,2 4,7-10,5 3,4 3,7-8,6 Børne- og Ungdomspædagoger ,8 3,5 10,5 4,1 4,1 2,0 Danske Sundhedsorganisationer ,4 0,6-8,5 0,5 0,5 14,7 Lærerne ,2 4,4-4,2 3,3 3,3-0,6 Funktionærerne og Tjenestemænd ,7 6,4-16,0 5,2 6,0-16,6 Socialpædagogerne ,3 5,3-0,5 4,9 5,0 1,3 STA ,3 3,6-9,8 2,9 3,3-11,9 HK ,0 7,7-13,2 6,6 7,3-13,0 Tekniske funktionærer ,8 6,7-15,0 4,6 5,3-14,9 Sælgerne ,2 6,2-14,4 4,1 4,8-13,8 It-faget og Merkonomerne ,1 7,7-22,9 6,2 7,8-22,3 Funktionærerne og Servicefaget ,6 7,7-16,1 5,2 6,0-14,7 Lederne ,5 4,3-18,1 3,1 3,6-13,8 Teknikere ,5 11,1-6,3 7,6 8,7-13,8 Byggefagene ,7 8,8-36,5 4,2 6,1-32,3 Blik og Rørarbejderne ,7 9,5-41,5 3,8 6,6-42,1 El-faget ,6 7,2-37,7 3,0 4,9-39,9 Malerfaget og Maritime ,9 6,3-25,0 4,2 5,2-20,8 Træ-Industri-Byg ,3 11,3-36,6 4,9 6,8-29,9 Metalarbejderne ,6 7,4-11,4 4,7 5,8-19,0 Faglig Fælles A-kasse ,1 11,0-12,1 8,0 8,9-13,2 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,3 10,1-12,2 7,5 7,3-0,2 Offentligt Ansatte ,0 4,2-6,7 3,8 4,0-5,8 Øvrige ,2 10,1-8,6 11,7 13,4-8,5 Danske Lønmodtagere ,5 4,1 53,6 4,4 4,0 45,5 Frie Funktionærer ,6 6,3-11,9 5,3 6,1-13,8 Kristelige ,9 10,1-9,7 7,6 8,8-9,0 Pædagogiske medhjælpere ,7 9,2-9,0 9,8 11,0-15,6 RestaurationsBranchen ,3 16,5-16,5 12,5 14,5-16,5 Forsikrede i alt ,3 7,1-11,7 5,5 6,2-11,7 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Per 1. april 2004 er (ca i ) af medlemmerne af Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse på landsplan overflyttet til Lærernes A-kasse. Per 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD.

6 4. Ledigheden fordelt på kommuner og amter I 17 ud af 20 kommuner faldt antallet af ledige fra juni 2004 til juni I både Københavns- og Frederiksberg Kommuner faldt antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt med ca. 9% (hhv. 9,0% og 9,4%). I Københavns Amt faldt antallet af ledige og aktiverede med 11,3% fra juni 2004 til juni Tre kommuner i Københavns Amt havde en stigning i antallet af ledige på ét års sigt. Det drejer sig om: Gladsaxe (6,6%), Herlev (7,2%) og Ishøj (25,1%). I Ishøj Kommune er det især en stigning i antallet af ikkeforsikrede ledige, som har givet anledning til denne stigning. Ledighedsprocenten i Ishøj Kommune var i juni 2005 på 8,2%. Det er højest i regionen. Det største fald i antallet af ledige har fundet sted i Hvidovre Kommune. Her er antallet af ledige faldet med 31,0% på ét års sigt. Det har bevirket, at ledighedsprocenten i kommunen er faldet fra 7,4% i juni 2004 (højest i regionen) til 5,1% i juni Et kraftigt fald i antallet af ikke-forsikrede ledige har medvirket til denne udvikling. Ledøje-Smørum havde i juni 2005 den laveste ledighedsprocent i regionen (2,5%). Ikke-forsikrede i kommunerne I juni 2005 var der i gennemsnit ikkeforsikrede arbejdsmarkedsparate ledige i. Det er 6,2% flere end i juni I to af de tre kommuner med en stigende ledighed på ét års sigt har stigningen i antallet af ikke-forsikrede været større end den samlede stigning i antallet af ledige. Det betyder, at antallet af forsikrede ledige er faldet på ét års sigt i kommunen. De to kommuner er: Gladsaxe og Herlev. I Ishøj kan 86,0% af stigningen i antallet af ledige tilskrives stigningen i antallet af ikke-forsikrede. Skema 5 Den gennemsnitlige ledighed fordelt på kommuner; juni 2004 og juni 2005 Gns. antal Ændring i Ledige i pct. Gns. antal Ændring i ledige procent af arbejdsstyrken ikke-forsikrede ledige procent Andel jun-05 jun jun-05 jun-04 jun-05 jun jun-05 Københavns Kommune ,0 6,0 6, ,9 12,2 Frederiksberg Kommune ,3 5,2 5, ,3 16,5 Københavns Amt ,4 4,6 5, ,0 19,1 Albertslund ,2 6,3 6, ,5 27,5 Ballerup ,5 4,3 4, ,4 16,1 Brøndby ,9 6,0 6, ,8 20,0 Dragør ,2 3,4 3, ,5 4,4 Gentofte ,2 3,4 4, ,7 9,4 Gladsaxe ,6 5,1 4, ,9 27,8 Glostrup ,8 4,6 5, ,4 22,2 Herlev ,2 5,2 4, ,3 19,4 Hvidovre ,0 5,1 7, ,3 21,6 Høje-Taastrup ,3 5,2 5, ,0 18,4 Ishøj ,1 8,2 6, ,3 21,5 Ledøje-Smørum ,3 2,5 2, ,3 5,3 Lyngby-Taarbæk ,1 3,7 3, ,4 19,4 Rødovre ,0 4,6 5, ,8 15,1 Søllerød ,6 3,0 3, ,6 12,1 Tårnby ,3 4,9 5, ,7 20,0 Vallensbæk ,6 3,4 3, ,3 7,0 Værløse ,3 2,9 3, ,1 14, ,4 5,3 5, ,2 15,5 Frederiksborg Amt ,4 3,6 4, ,0 17,4 Roskilde Amt ,1 3,7 4, ,5 16,3 Hovedstadsregionen i alt , ,5 15,9 Hele Landet ekskl. Storkøbenh ,5 5,1 5, ,4 18,5 Hele Landet ,0 5,2 5, ,5 17,8 Kilde: Anm: Danmarks Statistik Pga. afrunding hos Danmarks Statistik kan summerne variere lidt.

7 5. Personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Flere i aktivering i I juni 2005 var der personer i aktivering i. Det er et fald på 6,5% i forhold til juni 2004, svarende til 477 personer. Årsagen til denne udvikling er, at nedgangen i bestanden af personer i Job med løntilskud (1.002 personer svarende til 27,2%) nu er markant større end stigningen i bestanden af personer i Uddannelse (605 personer svarende til 19,7%). I de to øvrige aktiveringsredskaber (Vejledning og Virksomhedspraktik) har der været numeriske små bevægelser på ét års sigt. I Vejledning er bestanden faldet med 107 personer, mens antallet af personer i Virksomhedspraktik er steget med 30. På landsplan er bestanden af personer i aktivering faldet med 9,9% i den samme periode. Årsagen hertil er, at stigningen i brugen af Uddannelse, ligesom i, ikke har været i stand til at opveje faldet i bestanden af personer i Job med løntilskud. I de to øvrige instrumenter er der tale om relativt moderate bevægelser. Flere på orlov I juni faldt antallet af personer på orlov i igen på ét års sigt. Fra juni 2004 til juni 2005 var der tale om et fald på 4,1%, svarende til 44 personer. Antallet af ledige på orlov faldt med 19,3% på ét års sigt, svarende til 82 personer. Efterløn og Overgangsydelse I juni 2005 var der personer på efterløn og overgangsydelse i. Det er et fald på 16,3% i forhold til juni Antallet af personer på Efterløn faldt i denne periode med 14,9%. På landsplan var der tale om et fald på 14,6% i antallet af personer i de to ordninger, mens antallet af personer på Efterløn faldt med 13,2%. Skema 6 Gennemsnitlig antal personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i og hele landet; juni 2004 og juni 2005 Hele landet jun-05 jun-04 Ændring Ændring jun-05 jun-04 i procent i procent Vejledning , ,0 Uddannelse , ,1 Job med løntilskud , ,3 Virksomhedspraktik , ,3 Aktivering i alt , ,9 Børnepasningsorlov , ,3 heraf ledige , ,6 Orlov I alt , ,3 heraf ledige , ,6 Efterløn , ,2 Overgangsydelse , ,8 Efterløn og Overgangsydelse i alt , ,6 Kilde: Anm: Danmarks Statistik og AF- Orlov er incl. Rotation og Job med løntilskud er incl. Individuel job med løntilskud.

8 6. Kontanthjælpsmodtagere mv. Af nedenstående tabel fremgår antallet af personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i de storkøbenhavnske kommuner (kontanthjælpsmodtagere samt personer i revalidering). De seneste tal er fra marts I tabellen angives ligeledes antallet af kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Data er udtrukket fra AMANDA den 15. august Skema 7 Antal personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, marts 2005, samt kontanthjælpsmodtagere som er tilmeldt AF, opgjort pr. 15/ Antal personer på Kontanthjælp Antal personer i Revalidering Antal aktiverede Kontanthjælpsmodtagere Antal modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i alt Antal kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF i alt marts 2005 Status pr Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Kilde: Danmarks Statistik og AF- Note: Kolonnen "Modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik" omfatter kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering samt aktiverede kontanthjælpsmodtagere, men ikke personer som modtager hjælp i særlige tilfælde