Databrud i ATR ved overgang til eindkomst
|
|
- Flemming Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december Tidsserien for det reviderede ATR går tilbage til 1. kvartal Nedenfor er beskrevet baggrunden og de ændringer, der blev foretaget i ATR ved overgangen til eindkomst. Indholdsfortegnelse 1. Nye kilder afløser gamle kilder Bedre kvalitet Mere præcise og konsistente opgørelser Ny populations og jobafgrænsning Ændret metode til beregning af præsterede timer For lønmodtagere For selvstændige og medarbejdende ægtefæller Lønsum Ændret arbejdsdeling mellem NR og ATR Nye kilder afløser gamle kilder Baggrunden for revisionen var, at de væsentligste kilder til det tidligere Arbejdstids regnskab (ATR) var faldet bort, herunder de årlige oplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister (COR), der tidligere lå til grund for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og erhvervsbeskæftigelsen (EBS), samt de tidligere konjunkturkilder månedlig indberetninger af A-indkomst (MIA), lønsumsopgørelser og ATP-statistik. Disse er med det reviderede arbejdstidsregnskab blevet erstattet af statistikker, der alle bygger på eindkomst som kilde - herunder nye opgørelser af RAS, EBS og beskæftigelse for lønmodtagere (BfL). Revisionen medførte nye niveauer for alle variabler i ATR. Med de nye tidsserier er der derfor et brud i forhold til tidligere, fordi niveauet nu er dannet på grundlag af de nye eindkomst statistikker. I de hidtidige ATR opgørelser var de seneste strukturdata fra I det reviderede ATR er der indarbejdet strukturdata for 2008 og frem. De seneste strukturdata fra RAS og EBS, der offentliggøres i foråret, indarbejdes i ATR i juni måned samme år. 2. Bedre kvalitet 2.1. Mere præcise og konsistente opgørelser Det har betydet langt mere intern konsistens mellem variable efter ATR er overgået til primært at bygge på én og samme kilde, nemlig eindkomst. Tidligere blev et kludetæppe af forskellige statistikker anvendt. 1
2 Dette medfører mere præcise og konsistente opgørelser, både mht. niveauer og udviklinger over tid. eindkomst giver en langt bedre belysning end de hidtil anvendte kilder ikke kun af niveauet ultimo november, men også hele udviklingen hen over de enkelte år, idet eindkomst oplysningerne foreligger månedligt. Revisionen medfører nye niveauer for alle variabler i ATR. Med de nye tidsserier sker der derfor et brud i forhold til tidligere, fordi niveauet nu er dannet på grundlag af de nye eindkomst statistikker. I de hidtidige ATR opgørelser var de seneste strukturdata fra 2007, hvilket betød at serien fra 2008 til 2. kvartal 2012 alene byggede på fremskrivninger. I det reviderede ATR er der indarbejdet strukturdata fra og med De nye eindkomst baserede datakilder gør det muligt i ATR at udføre beregningerne månedsvis. Tidligere forelå konjunkturkilderne kun kvartalsvist. Det at Beskæftigelse for lønmodtagere foreligger på månedsbasis, har ikke blot medført langt bedre præcision i udviklingen hen over året, herunder behandling og påske, strejke, skudår og andre effekter, der har betydning for fordelingen hen over året. Det medfører også en større præcision i sæsonkorrektionen af de pågældende serier, herunder at det er muligt at sæsonkorrigere på trods af, at data kun går tilbage til primo Med månedlige data er der nok observationer til at udføre sæsonkorrektionen Ny populations og jobafgrænsning Ud over de nye datakilder ændres niveauerne også, fordi populationen i det ny ATR er ændret. Populationsændringen indebærer dels, at personer under 15 år nu indgår, dels og mere væsentligt at ATR nu ikke kun inkluderer de, der bor i Danmark, men også de der bor i udlandet, men er skattepligtige i Danmark. Mere præcist er populationen nu beskæftigede lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller i dansk registrerede virksomheder. En forskel i forhold til det gamle ATR er (i overensstemmelse med RAS) indarbejdet en forøgelse af antal beskæftigede, idet nogle personer på orlov, der tidligere blev klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, nu inddrages som midlertidigt fraværende fra beskæftigelse og dermed klassificeres som beskæftigede. Det drejer sig om personer, der ikke får løn under orlov, men kommer fra en lønnet beskæftigelse. I forbindelse med arbejdet med arbejdsmarkedsregnskabet er der udviklet en procedure til at foretage denne forbedrede afgrænsning af beskæftigelsen. Ved overgangen til eindkomst er jobdefinitionen i RAS og EBS lavet om i den private sektor. Tidligere var et job i beskæftigelsesstatistikregisteret (det årlige register der danner udgangspunkt for opgørelserne af RAS og EBS) i den private sektor defineret som en persons tilknytning til en virksomhed. I den offentlige sektor var jobbet defineret ved en persons tilknytning til et arbejdssted. Efter eindkomst er jobdefinitionen blevet ens i det private og den offentlige sektor, idet jobbet nu afgrænses som en persons tilknytning til et arbejdssted. Ansættelsesforhold under en times betalt arbejde om ugen tæller ikke med i afgrænsningen af job. Det samme krav gælder ved afgrænsningen af beskæftigede, dog er der ikke et timetalskrav i forhold til midlertidigt fravær. Denne definition er gældende internationalt og har også været gældende i Danmarks Statistik. Men med eindkomst er muligheden for at operationalisere dette krav betydeligt forbedret, idet det nu kan afgrænses ud fra oplysninger om betalte timer. Tidligere har der alene været indlagt et minimums-lønkrav. Tidligere var job i ATR defineret på baggrund af opgørelser udtimo november som: 2
3 antal job = antal primære job + antal sekundære job hvor hovedjob og sekundære job var defineret på baggrund af beskæftigelsen som: antal primære job = beskæftigelse antal personer på barsel fra primært job antal personer på arbejdsmarkedsorlov fra primært job antal sekundære job = antal sekundære beskæftigelsesforhold antal på barsel fra sekundært job antal på arbejdsmarkedsorlov fra sekundært job Efter revisionen i december 2012 indgår også job ud over personens sekundære job, således at: antal job = antal primære job + antal bijob Endvidere identificeres job på sygeorlov eksplicit, og trækkes ud af antallet af job på samme måde som job hvor personen er på barselsorlov: antal primære job = beskæftigelse antal personer på barsel fra primært job antal personer på sygeorlov fra primært job antal personer på arbejdsmarkedsorlov fra primært job antal bijob = antal bibeskæftigelsesforhold antal på barsel fra bijob antal på sygeorlov fra bijob antal på arbejdsmarkedsorlov fra bijob Disse to effekter betyder ikke noget for beskæftigelsen, men derimod noget for antal job. Inddragelse af alle bijob betyder alt andet lige, at der er kommet flere små job til efter revisionen. Identificering af sygeorlov betyder, at antallet af job er reduceret med antal på sygeorlov, dvs. der er færre primære job og bijob end tidligere. I det gamle ATR (før brugen af eindkomst) fandtes der også bijob som medarbejdende ægtefæller (omkring 1000 bijob i 2007). I det gamle ATR fandtes også bijob som CRAM- og AKM-selvstændige (tilsammen omkring bijob nov. 2007). Disse grupper af bijob findes ikke i det nye ATR. Oplysningerne dengang byggede på meget usikkert materiale. På grund af den mere præcise datering af ansættelsesforhold for lønmodtagere i de enkelte måneder på baggrund af eindkomst, er der i det ny ATR færre lønmodtagerjob. Når der er færre lønmodtagerjob, så er der færre job som selvstændig, der bliver trumfet af lønmodtagerjob i prioriteringen af personens primære beskæftigelse ultimo november. Dermed stiger antallet af beskæftigede selvstændige (og medarbejdende ægtefæller). 3. Ændret metode til beregning af præsterede timer Den største metodemæssige ændring er sket ved beregning af timer i ATR, der nu tager udgangspunkt i de betalte timer i eindkomst, mens lønstatistikken bruges til at konvertere disse til præsterede timer. Fordelingen af timer hen over årets 12 måneder beregnes vha. oplysninger om betalte timer i BfL hen over året og præsterede timer i AKU hen over året. 3
4 3.1. For lønmodtagere Den største metodemæssige ændring er sket ved beregning af timer i ATR, der nu tager udgangspunkt i de betalte timer i e-indkomst, mens lønstatistikken bruges til at konvertere disse til præsterede timer. Fordelingen af timer hen over årets 12 måneder beregnes vha. oplysninger om betalte timer i BfL hen over året og præsterede timer i AKU hen over året. Der har tidligere været et problem omkring beregningen af præsterede timer i året. Præsterede timer for lønmodtagere har tidligere været beregnet ud fra relationsligningen: Præsterede timer for lønmodtagere = (præsterede timer pr. job i året) antal job i året Præsterede timer pr. job i året var beregnet ud fra lønstatistikken. Problemet er her, at små job ikke er med i lønstatistikken, dvs. job med under 1 måneds varighed eller under 8 timer om ugen. Da lønstatistikken ikke er en totaltælling, blev timer pr. job opregnet ved brug af antal job fra beskæftigelsesstatistikregisteret, der indeholder alle job i året. Der var tidligere ikke timeoplysninger i beskæftigelsesstatistikregisteret, og det var derfor ikke muligt at vurdere, hvor store disse job var, herunder om de enkelte registreringer afspejlede bonusbetalinger eller andre uregelmæssige betalinger eller om der var tale om job med egentlig aktivitet. Registreringer med små beløb var med i antal job i året fra beskæftigelsesstatistikregisteret. Kombinationen af overvurderede timer pr. job fra lønstatistikken med mange også meget små job fra beskæftigelsesstatistikregisteret har medført, at præsterede timer tidligere har været overvurderet. Med revisionen i 2012 er præsterede timer for lønmodtagere i stedet beregnet som: Præsterede timer for lønmodtagere = Sum af betalte timer (sum af præsterede timer/sum af betalte timer) Da vi med eindkomst har oplysninger om betalte timer i beskæftigelsesstatistikregisteret, kan vi nu summere disse, således at små job kun vægter meget lidt. Når vi benytter lønstatistikken til at konvertere betalte timer til præsterede timer, er dette ikke som tidligere afhængig af antal job, og på trods af det faktum at lønstatistikken ikke dækker alle, og kun dækker få med små timetal, så må man formode, at forholdet mellem præsterede og betalte timer i små job ikke er væsentligt forskellig fra det forhold, der er gældende i store job For selvstændige og medarbejdende ægtefæller Ved offentliggørelsen af 4. kvartal 2012 i marts 2013 er metoden for beregning af præsterede timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller også blevet ændret. Tidligere blev præsterede timer for selvstændige (hhv. medarbejdende ægtefæller) beregnet som: = antal job for selvstændige (hhv. medarbejdende ægtefæller) præsterede timer pr. job for lønmodtagere i ATR (timer for selvst./ timer for lønm. ) for jobbene i AKU Når årlige timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller blev beregnet i Arbejdstidsregnskabet, var udgangspunktet de årlige timeoplysninger for 4
5 lønmodtagere. Disse oplysninger blev korrigeret med, hvor meget mere selvstændige (henholdsvis medarbejdende ægtefæller) siger de arbejder i forhold til lønmodtagere i AKU. På den måde forsøges der at korrigere for niveauforskelle som følge af forskellige typer indberetninger (virksomhedsindberetninger eller indberetninger baseret på de beskæftigedes egne oplysninger). Samtidig overføres implicit oplysninger om årlige job længder (dvs. oplysninger om jobbenes varighed) fra lønmodtagere. Oplysninger om job varighed foreligger ellers ikke for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Da selvstændige og medarbejdende ægtefæller typisk arbejder mange timer, var udgangspunktet for timerne i hovedjobbene arbejdstimer for lønmodtagere på fuld tid. For bijobbene blev det antaget, at arbejdstiden svarede til halvdelen af timerne i hovedjob. Når man opregnede lønmodtagertimerne med hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejdede fra AKU brugte man alle (hovedbeskæftigelse og sekundær beskæftigelse) job for henholdsvis selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere i AKU. Fra og med marts 2013 er beregningen lavet om (og indført i hele perioden fra og med 1. kvartal 2008). Timer i primære job: Præsterede timer for selvstændige (hhv. medarbejdende ægtefæller) i primære job = Gns. løntimer i primære job for lønmodtagere (pba. BfL) Faktor til konvertering til præsterede timer (pba. Lønstrukturstatistikken) AKU faktor Månedsfordelingsfaktor (pba BfL og AKU) Skudårseffekt Påskeeffekt 5
6 Timer i bijob Præsterede timer for selvstændige (hhv. medarbejdende ægtefæller) i bijob = Gns. løntimer i primære job for lønmodtagere (pba. BfL) Faktor til konvertering til præsterede timer (pba. Lønstrukturstatistikken) AKU faktor Månedsfordelingsfaktor (pba. BfL og AKU) Skudårseffekt Påskeeffekt Bijobsfaktor (pba. BfL) For det første ønsker vi ikke i anvendelsen af oplysninger fra AKU at begrænse os til fuldtidsjob, idet det at benytte en timegrænse ikke er hensigtsmæssig, fordi beregningerne påvirkes af den bias, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller overrapporterer mere end lønmodtagere til AKU. For det andet er AKU en stikprøve med stikprøveusikkerhed især på små grupper. Derfor har vi slået gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller sammen i beregningen af gns. timer pr. job. Vi ønsker heller ikke at basere os på oplysninger om bijob i AKU, fordi AKU alene belyser eventuelle sekundære job, men ikke øvrige bijob personerne måtte have. I stedet benyttes en bijobsfaktor baseret på BfL. "Bijobsfaktoren", dvs. forholdet mellem betalte timer i bijob og betalte timer i hovedjob ligger ifølge BfL på ca. 0,30 af timerne i hovedjobbet og ikke 0,5 som tidligere antaget. Det antages at forholdet mellem præsterede timer og betalte timer er ens i hovedog bijob. Det er ikke muligt for os at opdele lønstatistikkens oplysninger (som vi bruger til konvertering fra betalte timer til præsterede timer) i hoved og bijob. 4. Lønsum Lønsummen i ATR er efter revisionen identisk med lønsumsbegreber der anvendes i erhvervsbeskæftigelsen, se lønsumsbeskrivelsen i ATR begreber. Tidligere var ATRs lønsum begrebsmæssigt tættere på nationalregnskabets lønbegreb. Generelt inkluderer ATR nu de lønkomponenter, der foreligger på jobniveau, mens nationalregnskabets lønsum også inkluderer justeringer til lønsummen på mere aggregeret niveau (se afsnit 5 nedenfor). For en beskrivelse af overgangen fra ATR's lønsum til nationalregnskabets lønsum henvises til nationalregnskabets publikationer. Til brug for erhvervskorttidsforordningen indgår et særligt lønbegreb, der er eksklusiv pensioner og personalegoder. Dette lønbegreb er identisk med begrebet smalt lønbeløb i eindkomst, der omfatter lønmodtageres A indkomst. 6
7 5. Ændret arbejdsdeling mellem NR og ATR Der er ved revisionen ultimo 2012 af arbejdstidsregnskabet foretaget en ændret arbejdsdeling mellem nationalregnskabet og arbejdstidsregnskabet, således at arbejdstidsregnskabet justerer det, der kan justeres på jobniveau, mens nationalregnskabet foretager yderligere justeringer på mere aggregeret niveau. Denne ændrede arbejdsdeling medfører større forskelle mellem arbejdstidsregnskabets og nationalregnskabets tal. Til gengæld indebærer arbejdsdelingen at justeringerne foretages i videst muligt omfang der, hvor den største ekspertise er. Endelig indebærer den ændrede arbejdsdeling også færre revisioner i arbejdstidsregnskabet, der hermed ikke længere bliver afhængig af endelige data i nationalregnskabet. 7
>> Arbejdstidsregnskabet Revision ultimo 2012
>> Arbejdstidsregnskabet Revision ultimo 2012 v/michèle Naur Brugerudvalget for arbejdsmarkedsstatistik. Danmarks Statistik d. 6. december 2012 >> Hvad er Arbejdstidsregnskabet (ATR)? Formålet er integration
Læs mereDatabrud i ATR ved overgang til AMR
Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og
Læs mereArbejdsmarkedsregnskab. Brugergruppemøde d. 25. september 2015
Arbejdsmarkedsregnskab Brugergruppemøde d. 25. september 2015 1 Hvem er jeg? 1996: Ansat i forskningsservice med ansvar for IDA-databasen 1998: Ansat i arbejdsmarked med ansvar for RAS og projekt medarbejder
Læs mereForskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009
Danmarks Statistik 29. september 2011 Arbejdsmarked og Nationalregnskab MLN/BSU Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009 Baggrund Indeværende notat beskriver
Læs mereIndhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt
Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september 2009................. 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,
Læs mereArbejdsmarkedsstatistik
Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2
Læs mereARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse
STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2013:2 15. marts 2013 Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. Resumé: I fjerde kvartal faldt beskæftigelsen med 6.100 personer eller 0,2 pct. i forhold til kvartalet før.
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereRevisioner af ATR i offentliggørelser siden 2009
Arbejdstidsregnskabet 13. juni 2012 Beskæftigelse og Løn MLN Revisioner af ATR i offentliggørelser siden 2009 Sammenfatning Arbejdstidsregnskabet (ATR) viser antal beskæftigede, antal præsterede timer
Læs mereARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2018:1 20. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017
STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2018:1 20. marts 2018 Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017 Resumé: Såvel beskæftigelse som antal præsterede arbejdstimer lønmodtagernes lønsum steg samlet set i fjerde
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereDet årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision
Side 1 af 7 Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 06. januar 2015 0.1 Navn Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012- revision
Læs mereBerørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013
Ekstraordinære revisioner af løn, beskæftigelse og timer i nationalregnskabets juniversion Brugerudvalg for økonomisk statistik, 6. juni 2013 Kathrine Lindeskov Johansen, Ulla Ryder Jørgensen, Timmi Graversen
Læs mereIndhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt
Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2011..................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereIndhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt
Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,
Læs mereMeddelelser december 2012
Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2012 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser december 2012 1 Revision2014 Hovedrevisionen af nationalregnskabet,
Læs mereArbejdsmarkedsstatistik
Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsregnskab Pernille Stender Arbejdsmarkedsregnskab Uddrag fra business casen: De relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet samles
Læs mere2. Den danske jobkrise
2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereDanmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010
Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige
Læs mereMeddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.
Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september
Læs mereStatistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11
Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11 1 / 10 1 Indledning Formålet med Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen
Læs merei:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000
i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs
Læs mereIndhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt
Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereDanmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) Akt.nr.
Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) MIF/- Akt.nr. Abstract Det skete et niveauskift med henblik på den danske befolknings uddannelsesniveau ifølge Arbejdskraft-undersøgelsen
Læs mereRevision af nationalregnskabet, november 2016
Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten
Læs merePersonstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005
Personstatistikken beskriver befolkningen, dens udvikling og levevilkår. Den giver således en statistisk belysning af en række forhold, der vedrører det enkelte menneske og samfundet. 4.1 Ressourcer I
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereÆndringer i strukturstatistikken hos DA
11-0715 - poul - 28.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ændringer i strukturstatistikken hos DA En kort gennemgang af ændringerne i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistikker
Læs mereArbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereDATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA
DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 12. maj 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn
Læs mereFA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereSociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014
Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereArbejdsmarkedsstatistik Kursus i Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsregnskab v/pernille Stender
Arbejdsmarkedsstatistik Kursus i Danmarks Statistik Arbejdsmarkedsregnskab v/pernille Stender Indhold 1. Nuværende statistik, der belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 2. Brugerbehov 3.
Læs mereKonfliktstatistik baggrund, ændringer og metode
Konfliktstatistik baggrund, ændringer og metode 1. september 2008 Formål Nyt registreringssystem (NetKon) Høj datakvalitet Konfliktkategorier Formålet med KonfliktStatistikken er løbende at beskrive udviklingen
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereArbejdsmarkedsstatistik BESKÆFTIGELSE. >> Kursus i Danmarks Statistik 2013. Thomas Thorsen 39 17 30 48 tst@dst.dk
Arbejdsmarkedsstatistik >> Kursus i Danmarks Statistik 2013 BESKÆFTIGELSE Thomas Thorsen 39 17 30 48 tst@dst.dk >> Beskæftigelsesstatistik Nationaløkonomiske forhold - arbejdskraftinputtet i produktionen
Læs mereSelvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn
Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0 SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Muligheder for selvstændig
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereFA FOKUS Juni 2015 JUNI 2015. NR. 3 I S S N 2 24 6-7 73 4
FOKUS FA FOKUS Juni 2015 JUNI 2015. NR. 3 I S S N 2 24 6-7 73 4 FA Fraværsstatistik 2014 1 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout: Grafisk designer Maja Pode
Læs mereNye lønsatser i kommuner og regioner
NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen
Læs mereDerfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab
Arbejdsmarkedsregnskab Brugerseminar d. 23. juni 2015 1 Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner mangler Flows og dynamik på arbejdsmarkedet
Læs mere8 Detailomsætningsindekset
85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper
Læs mereNotat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012
1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende
Læs mereIndhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt
Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2010.................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Opdateringer af registre i Forskningsservice FRA FORSKNINGSSERVICE
FRA FORSKNINGSSERVICE Nr. 1/2013 Indholdsfortegnelse Opdateringer af registre i Forskningsservice... 1 Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2008-2011... 2 Om beregning af timeløn i IDA 2008-2010... 2
Læs mereKonfliktstatistik baggrund, ændringer og metode
Konfliktstatistik baggrund, ændringer og metode Formål Formålet med KonfliktStatistikken er løbende at beskrive udviklingen i konfliktomfanget samt at belyse strukturen i konflikterne. Statistikken offentliggøres
Læs mereSKATTEFRI REJSE 2014
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 KRAV TIL ARBEJDSGIVEREN VED UDBETALING AF BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 9 5 REJSEGODTGØRELSE...10
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereNye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,
Læs mereOm at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Februar 2007 Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIG
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereNye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs mereFor ØSC-kunder udsendes nærmere beskrivelse af processen fra Statens Administration.
Feriepenge i eindkomst Pr. 1. januar 2012 overgik indberetning af feriepenge til eindkomst. Moderniseringsstyrelsen har derfor udarbejdet denne vejledning som hjælp til behandling af sager om feriepenge.
Læs mereGuide eindkomst og SLS
Guide eindkomst og SLS Håndtering af henvendelser fra medarbejdere Her beskrives, hvordan arbejdsgiver kan håndtere henvendelser fra lønmodtagere der mener at der er differencer mellem SLS-lønseddel og
Læs mereOm at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Maj 1999 Pjecen fortæller i hovedpunkter om de muligheder, du har for at fortsætte eller starte en selvstændig
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereNy rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereOpholdstilladelser på individniveau
21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereStatistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012
Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012 1 / 13 1 Indledning Koncerner i Danmark er en årlig statistik, som er gennemført første gang for året 2009. Formålet med statistikken er at belyse det
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereIndholdsfortegnelse. Opdateringer af registre i Forskningsservice FRA FORSKNINGSSERVICE
FRA FORSKNINGSSERVICE Nr. 1/2014 Indholdsfortegnelse Opdateringer af registre i Forskningsservice... 1 Dannelse af nye BOL og BBR registre... 2 Revision af Lønstatistikken for 2009-2012... 3 Kvartalsvis
Læs merePendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013
Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9
Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mere