Et hav fuld af. plastik. mikro. Billeder af døde havfugle med maven fuld af plastikstykker,
|
|
- Pia Kvist
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 Hvad sker der egentlig med de enorme mængder af plastik, som ender i havet? Et bud er, at det nedbrydes til mikroplastik, som måske kan påvirke havets mindste liv og dermed grundlaget for alt liv i havet. Et hav fuld af mikro plastik Foto: Colourbox Snigpremiere på artikel i Aktuel Naturvidenskab Billeder af døde havfugle med maven fuld af plastikstykker, kvalte havskilpadder, der forvekslede plastikposer med gopler, eller sæler og hvaler, der blev fanget i tabte fiskenet og druknede, har sat plastikforureningen i havet på mediernes dagsorden. Forskere fra DTU Aqua har fundet plastikstykker på op til en halv centimeter i danske sild og hvilling i det nordlige Storebælt. Andre forskere har fundet plastik i sandorme, muslinger, torsk og makrel i Norsøen og Østersøen. Og i en undersøgelse i Skotland af jomfruhummeres maver fandt man plastikstykker i 83 % af dyrene, hvoraf de fleste bestod af sammenfi ltrede plastiktråde. For at få mere viden om udviklingen i havene omkring Danmark undersøger DTU Aqua nu også indholdet af plast i trawlet på de faste moniteringstogter i Nordsøen og Østersøen. Mere og mere plastik I løbet af de seneste 50 år er plastproduktionen steget kraftigt til 299 millioner tons i 2013, specielt i Asien. En artikel i Science har netop dokumenteret, at mellem 4 og 12 millioner ton plastik ender i havet hvert år, og at tallet forventes at blive fordob- let over de næste ti år. Mens de store stykker plast er nemmere at få øje på, er det de små, mikroskopiske plaststykker, som der er flest af i havet. Det var også, hvad vi i 2014 fandt i en undersøgelse på tværs af Atlanterhavet til Sargassohavet syd for Bermuda med det danske havforskningsskib Dana. På trods af, at vi sejlede igennem de store områder med strømhvirvler (de såkaldte gyres ), hvor der efter sigende skulle findes veritable plastikøer, så vi dem ikke. Til gengæld fandt vi mikroplastpartikler så små, at de bliver overset i mange undersøgelser af plastik i havet. Hvor kommer plastik i havet fra? Det meste af det plastik, som findes i havet, kommer fra land, hvorfra det enten er tabt eller blæst ud i havet eller udledt via vandløb og spildevand. I havet nedbrydes plastik over tid og ender som mikroskopisk plast. Flere plejeprodukter som fx skrubbecremer og tandpasta indeholder også små plastikpartikler. En undersøgelse af spildevandet ved to svenske rensningsanlæg har vist, at selv om disse anlæg fjerner plastpartiklerne fra vandet, så udledes millioner af mikroplastpartikler til havet hver time.
2 MILJØ 9 En del af havets plastik (20 %) kommer fra maritime erhverv, herunder fi skeri. Under fi skeri mister fi skerne af og til deres trawl og garn. Sådanne mistede redskaber kan være skadelige, da fugle, havpattedyr og især fi sk kan sidde fast i dem eller kan nedbrydes til mikroplastik over tid. I Danmark har vi ikke overblik over mængden og udbredelsen af tabte fi skeredskaber, men i fx Norge har man på årlige oprydningstogter langs den norske kyst hentet kilometervis af fi skegarn, trawl og tovværk op fra havbunden. En anden kilde til plastik i havet er slitage af fi skeredskaber, når disse skurrer mod havbunden. DTU Aqua har på togter med Dana i Nordsøen undersøgt mængden af syntetiske fibre fra tovværk, og undersøgelser tyder på, at der især i kystzonen potentielt kan være ganske betragtelige mængder af fritflydende tovrester i vandsøjlen. Hvor bliver plasten af? Når plastik ender i havet, bliver det transporteret med havstrømme meget langt væk fra dets oprindelsessted på meget kort tid. En undersøgelse har vist, at plastikstykker på 60 dage kan drive mere end 1000 km fra kysten og ud mod midten af den Nordatlantiske Subtropiske Hvirvel (NASG - North Atlantic Subtropical Gyre), hvor en stor del af det flydende plastik bliver fanget. Men en væsentlig del bliver også skyllet tilbage på land igen, hvor det nedbrydes til mindre stykker i standkanten, som igen kan spredes ud i havet. Omkring halvdelen af det plastik, der forbruges i Europa, er Polypropylen (PP) og Polyethylen (PE), som er lettere end havvand. Det plast, som ender i havmiljøet, vil derfor primært flyde nær overfladen. De andre plasttyper med en højere massefylde De st ørste kilder til plastikaffald i havet: Ulovlig dumpning af affald direkte i (A) spildevandssystemer eller (B) naturen, hvor fra det transporteres af fx floder og vind til havet. (C) Mikroplastik som slipper gennem rensningsanlæg (især syntetiske fibre fra vaskemaskiner), (D) affaldsnedkastning på stranden, (E) tabt, og (F) mistede fiskeredskaber, (G) mistet containerfragt, (H) luftbårent deponeringsaffald og dårlig forvaltning af lossepladser og (I) udslip af industriaffald. CO 2 (CO, N 2O, CH 4...) Atmosfære Foto: Colourbox Plastikproduktion Forbrændingsanlæg Strand Losseplads Land Brug 299 mio. t/år Fossile brændstoffer Kystaflejring Afstrømning (4,8 til 12,7 mio. t/år) Begroning Overfladen 0,3 mio. t > 300 μm Bundfældelse Frie vandmasser Bundfældelse Havbunden Marine organismer Fragmentation Fotonedbrydning Termonedbrydning Hydrolyse Bionedbrydning Ocean Det er måske ikke det synlige plastik, som giver det de største problemer. Illustration af plastikkredsløbet de processer, der driver plastikaffald rundt i miljøet. Der ikke er balance mellem den mængde plast, der ledes ud i havmiljøet, og det, vi kan genfinde i overfladen. Dvs. der må være en række tabsprocesser, vi ikke kender til.
3 10 Numerisk modellering Resultater af en numerisk modellering af flydende plastikkugler med en densitet svarende til polyethylen. De tre grafer viser fordelingen af plastikkuglerne i en 20 meter dyb vandsøjle for tre forskellige størrelser efter de har nået steady state betingelser. Udgangssituationen var en lige koncentration af 1 partikel pr. meter dybde af alle tre størrelser i hele vandsøjlen. Modelleringen viser, at små partikler blandes dybere ned end større mikroplastikpartikler. Observeret fordeling i havet Den stiplede graf viser det teoretisk forventede antal fragmentstykker, der kommer ud af fragmentering af et enkelt sfærisk objekt. Søjlediagrammet viser den fordeling, man ofte observerer i havet. Det grønne område viser den store mængder af små partikler, som man ikke finder, selv om de burde være der. Fotos: Cole, M. et al: Microplastic Ingestion by Zooplankton. Environmental Science and Technology. Copyright (2013) American Chemical Society. Foto af vandloppe, som har spist mikroplastik (markeret med grønt) og nærbillede af vandloppe, hvor mikroplastik (markeret med rødt) klæber sig til vandloppens krop (th). Plastik i sild og hvilling fra Storebælt Der findes mange undersøgelser af fisks indtag af plastik, bl.a. har man fundet plastik i maverne på 37 % af 504 fisk fordelt på ti arter i den Engelske Kanal. Forskere fra DTU Aqua gennemførte i 2013 et studie af 45 unge sild og hvilling fra Storebælt ud for Sejerø Bugt for at undersøge, om også fisk i danske farvande spiser plastik. Fiskenes indvolde blev udtaget og opløst, og prøverne blev filtreret på net med en maskestørrelse på 250 μm. Forskerne fandt mikroplastik i 31 % af hvillingerne og 27 % af sildene. Bortset fra en enkelt egentlig plaststrimmel på ca. 4-5 mm bestod de fleste forekomster af 1-4 sorte, blå eller røde fibre på ca. 1-4 mm. Undersøgelsen af sild og hvilling viser således, at fisk i danske farvande indtager plastik. Der er behov for at undersøge dette yderligere i andre dele af danske farvande og med fokus på flere fiskearter med forskellige fødestrategier, så der tages højde for, om fisk æder fra vandsøjlen, havbunden osv.
4 MILJØ 11 som polyvinylklorid (PVC) og polyethyleneterephthalate (PET, også kendt som polyester) vil derimod synke. Hvor hurtig plastikken synker afhænger også af andre faktorer som fragmenternes størrelse og form. Adskillige studier af størrelsesfordeling og koncentrationen af flydende eller bundfældede plastikpartikler har vist, at der er flest af de mindste partikler. En svensk undersøgelse har fx sammenlignet antallet af mikroplastik over 300 μm og over 10 μm og fandt, at der var omkring 2500 gange flere partikler i den mindre størrelsesklasse. Andre undersøgelser har vist, at man fi nder langt mindre mængder af plastik end man burde i forhold til det, vi ved ender i havet. Det spanske globale togt Malaspina i 2010 viste, at plastikstykkerne som forventet akkumulerede i de subtropiske hvirvelzoner, men til forskernes store overraskelse var koncentrationen tusinde gange mindre end forventet ud fra udledningerne. På tilsvarende vis så vi på Danas togt til Sargassohavet i 2014 en højere koncentration af plast i hvirvlerne, men mængderne var langt lavere end forventet. Så hvor bliver plastikken af? Svaret kan fi ndes hvis vi undersøger de processer, plastikken er udsat for i havet. Langtidsholdbart eller ej? Plastik er meget holdbart, og man antager, at det kan holde i miljøet i århundreder. Imidlertid er den molekylære struktur af plastik i miljøet under konstant forandring, fordi tilsætningsstoffer udvaskes og påvirkninger fra vand og luft ændrer plastens kemiske sammensætning. Disse omdannelsesprocesser er relativt hurtige (måneder til år). Alt plastik gennemgår en nedbrydningsproces, der omfatter både en fysisk nedbrydning og en langsommere kemisk nedbrydning af polymeren. Hvor hurtigt nedbrydningen foregår afhænger af faktorer som saltholdighed, temperatur og UV-indstrålingen, og der er sandsynligvis steder som dybhavet, iltfrie sedimenter eller polarområder, hvor nedbrydning går overordentligt langsomt. Nedbrydning betyder ikke, at plastikken forsvinder, men at det nedbrydes til meget små partikler, som ikke kan ses med det blotte øje. Nedbrydningsprocesser alene, kan altså ikke forklare det manglende plastik i verdenshavene. En forklaring kan være, at de små plastikpartikler bliver mere tilgængelige for organismerne i havet og forsvinder fra overfladen gennem optag i havets fødekæder og/eller via bundfældelse pga. begroning. Når bakterier og senere også større organismer som muslinger og rurer sætter sig på et stykke plastik, vil de øge vægten og trække det ned mod bunden. Disse begroede plastikstykker vil synke dybere ned i vandet eller aflejres på havbunden, men kan også stige op igen, hvis organismerne dør eller løsner sig. Derfor kan plastikaffald cirkulere gennem hele vandsøjlen. Derudover har laboratorieforsøg vist, at bakterier muligvis kan omsætte visse plastiktyper. Endelig viser modelleringer, at mindre partikler blandes dybere ned i vandsøjlen end større. Det betyder, at små partikler måske ikke fanges i repræsentativt antal af prøvetagningsmetoder, der samler plastik fra havoverfladen. En samlet forståelse af nedbrydningshastigheden af plastik i havmiljøet og betydningen af de forskellige miljøpåvirkninger har vi imidlertid ikke. Derfor er der behov for nærmere at undersøge, hvor meget og hvor hurtig samspillet af de forskellige nedbrydningsprocesser omdanner vores affald til mikro- (og nano-) meter store plastikstøvpartikler, og hvordan disse små plastikpartikler påvirker det omgivende havmiljø. Æder dyreplankton plastik? Mens de fysiske skader på større dyr forårsaget af plastik er meget synlige og veldokumenterede, ved man intet om, hvordan mikroplastik påvirker dyr som dyreplankton og småfi sk. I de fleste studier er mikroplastik defineret som plastikstykker mindre end 5 mm. Mange studier af mikroplastik overser partikler, der er mindre end 300 μm, hvilket er dem, som fi ltrerende dyreplankton som vandlopper kan æde ( μm). Derfor er det relevant at undersøge, om disse mikroplast-partikler kan påvirke havets mindste liv, dyreplankton, fi skelarver og muslinger, som mange andre dyr lever af. Dyreplankton, domineret af vandlopper, er det vigtige fødekædeled mellem planteplankton og fi skelarver. Man har i laboratoriet vist, at en lang række planktondyr æder mikroplastik-partikler, og at vandlopper, der fodres med mikroplastik, ændrer adfærd. Den hydrofobe mikroplastik kan også hæfte sig til vandlopperne, og det kan forstyrre deres naturlige svømmeadfærd, fødeoptagelse samt parringsadfærd. Når plastikken optages af dyreplankton kan det efterfølgende føres op gennem fødekæden. Men da plastikken tilsyneladende ikke optages i dyrenes væv, finder der ikke en egentlig opkoncentrering af plastik sted gennem fødekæden, da plasten udskilles igen med dyrenes fækalier. Nogle af de kemikalier, der tilsættes til plastik under produktionen, har hormon-lignende virkning, og de bliver frigivet, når plastikken nedbrydes i havet. Derudover kan andre organiske miljøgifte som PCB og DDT bindes på plastikkens overflade, så plastikstykkerne virker som en form for magnet, der opsamler miljøgifte fra omgivelserne. Om forfatterne: Kristina Enders er specialestuderende i Aquatic Science and Technology kren@aqua.dtu.dk Robin Lenz er specialestuderende i Aquatic Science and Technology roble@aqua.dtu.dk Thomas Kirk Sørensen er biolog og specialkonsulent tks@aqua.dtu.dk Line Reeh er kommunikationsmedarbejder lre@aqua.dtu.dk Torkel Gissel Nielsen er Professor i Biologisk Oceanografi tgin@aqua.dtu.dk Alle ved DTU Aqua
5 l 12 På jagt efter mikroplastik I 2014 var vi med Danmarks største havforskningsskib, Dana, i Sargassohavet syd for Bermuda for at undersøge ålens gydepladser. I den forbindelse fik vi mulighed for at udvikle, teste og bruge en metode til at undersøge, hvor meget mikroplastik, der var i havet på Danas 10 uger lange rute fra Hirtshals over Atlanten og tilbage igen. Vores fokus var de helt små mikroplastikpartikler på 10 μm. Til det formål byggede vi et filtersystem, som kunne monteres på DANA s saltvandsindtag og kontinuerligt indsamle prøver på en 300 μm og en 10 μm filterkapsel langs den over km lange sejlrute. Ruten gik igennem forskelligartede havområder fra Nordsøen over det åbne Atlanterhav til Sargassohavet. Og så passerede Dana igennem den Nordatlantiske hvirvel, også kendt som Plastikøen. Plastikøer fandt vi dog ikke, om end vores togt bekræftede, at der var en højere koncentration af plastik her end i de andre havområder, som vi sejlede igennem (et stykke plastik af flaske til fiskenet-størrelse blev observeret ca. hvert andet minut fra toppen af skibet, som sejlede med knob). Vi udskiftede filtrene i vandet fra saltvandsindtaget cirka hver 12. time og indsamlede i alt omkring 80 prøver. For at udvikle en standardiseret metode, som på sigt kan gøre det muligt at sammenligne data fra forskellige studier, har vi brugt DTU Nanotechs Raman mikro-spektrometer. Det er et særligt mikroskop, som er udstyret med en laser, der kan stimulere enkelte partikler ned til 1 μm størrelse. Afhængigt af molekylestrukturen af det undersøgte materiale vil det sprede lyset i et spektrum, som afslører stoffes kemiske sammensætning, så det kan bruges til at bestemme typer af plast. Det kræver stadig manuelt arbejde, da man er nødt til at fortælle instrumentet, hvilke partikler der skal scannes, men nyere versioner vil gøre det muligt at analysere en prøve automatisk. Stævnindtag (nederst til højre) på Dana. På grund af bølger og skibets bevægelser var vandet, som vi filtrerede for mikroplastik, en blanding af vand fra overfladen og op til fem meter ned. Øverst til højre ses filter i aktion. Foto: Line Reeh [%] af al le 20% 10% 0% Stø tørre rrelsre lsesgr sgr upp ppe e[ [μm] μ Den foreløbige analyse har vist en lang række typer af mikroplastik. Især fibre af syntetiske tekstiler (ca. 32 %), stykker af fx. plastfolie (ca. 46 %) og fragmenter nedbrudt fra større plastikgenstande (ca. 22 %). Koncentrationerne var mellem 100 til 400 partikler pr. kubikmeter vand, men varierede betydeligt mellem de enkelte stationer. Vi analyserer i øjeblikket sammenhængen mellem fragmenteringsprocesserne og strømforhold for bedre at forstå spredningen af mikroplastik. Størrelsesfordelingen viser langt flere af de små partikler end af de større, hvilket stemmer overens med teorien om mikro- og nanofragmentering. Kort over Danas rute til og fra Sargassohavet, som viser hvor vi tog prøver af mikroplastik. Diagrammet i toppen af kortet viser den samlede størrelsesfordeling af plastik. En sammenligning af koncentrationer af mikroplastik mellem stationerne vil være det næste trin i den igangværende analyse. Kristina analyserer spektra af potentielle mikroplastik-partikler i Raman-mikrospektroskopet (i baggrunden til højre). Foto: Kristina Enders
6 MILJØ 13 På den måde kan man sige, at plastikstykker renser havet for organiske miljøgifte ved at opsamle dem, men dermed kan plastikfragmenter med miljøgifte på overfladen blive en farlig cocktail, hvis de bliver spist. Et engelsk studie har således vist, at miljøgifte frigives lettere fra plastikoverfladen i et fordøjelsessystem med lavere ph og højere temperaturer end det omgivende vand. Alt i alt kan man sige, at mikroplastik kan påvirke vandlopperne negativt ved at fortynde deres føde med ufordøjelige plastikpartikler, og de giftstoffer, som er bundet til mikroplastens overflade, kan optages af vandlopperne og på denne måde bioakkumuleres gennem fødekæden. Koncentrationen af mikroplast i åbent hav er i sig selv næppe skadelig for de organismer, som æder dem. Det er dog ganske vigtigt, at vi får svar på, i hvor høj grad organismernes indtag af plast forstærker ophobningen af miljøgifte i deres væv og dermed i marine fødekæder, hvor mennesket er øverste led. Dette spørgsmål er ved at blive undersøgt af bl.a. DTU gennem fordringsforsøg med plast i lukkede fiskeopdrætsanlæg. Fotos af mikroplast taget gennem mikroskop. Størrelser er i mikrometer. Foto: Robin Lenz og Kristina Enders Videre læsning: Magnusson, K. & Wahlberg, C., Mikroskopiska skräppartiklar i vatten från avloppsreningsverk (Microscopic litter particles in water from WWTPs, in Swedish) IVL Svenska Miljöinstitutet, Rapport B 2208 p. 30. Cole, M. et al (2013). Microplastic ingestion by zooplankton. Environmental Science and Technology, 47(12), doi: / es400663f Cózar, A. et al (2014). Plastic debris in the open ocean. Proceedings of the National Academy of Sciences, 111(28), doi: / pnas ANNONCE
Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereHvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Læs mereAktuel NATURVIDENSKAB
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 191 Offentligt Aktuel NATURVIDENSKAB 2 MAJ I 2015 FORSKNING ERKENDELSE TEKNOLOGI Pris kr. 50,00 Et hav fuld af (mikro) plastik På opdagelse
Læs mereSimon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde
Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereMikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Mikroplastik i spildevand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Life Science Center for Kemi og Bioteknik Fokus på Miljøteknologi Sundhed Proces- og materialekemi Sektion for vand og ressourcer Fokus
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereForekomst og analyser af plastik i fjorden
Forekomst og analyser af plastik i fjorden Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereMikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie
DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1
Læs mereMARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven
MARINT AFFALD KÆRE SEJLER! Marint affald er et voksende problem i verdenshavene også herhjemme i Danmark. Derfor er det på høje tid at vi hver især gør en indsats for at mindske problemet. Danske Tursejlere
Læs mereHVEM ER PLASTIC CHANGE
HVEM ER PLASTIC CHANGE PLASTIC CHANGE er en international organisation med base i Danmark, der arbejder på at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet.
Læs mereFredericia Kommune har indkøbsaftaler på følgende områder, hvor microplast kan indgå i produkterne:
Sammenfatning af indkøbs- og miljøfakta om microplast Det er vanskeligt at vurdere, hvad det vil betyder for den samlede indkøbsbesparelse, hvis der stilles krav om, at der ikke må indgå microplast i de
Læs mereKommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø
Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø IDA Huset 27. oktober 2015 Ryan Metcalfe - KIMO Danmark Affald på kysten Marint Affald Nordsøen tilføres ca. 20.000 tons affald /år.* Det svarer
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereMikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet
Mikroplastik som vektor for andre miljøfremmede stoffer Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Oversigt Hvad er vektoreffekten? De tre niveauer af vektoreffekter
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereMytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast
Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast Her på rensningsanlægget Lynetten på Amager har forskerne målt mikroplast i det rensede spildevand. (Foto: Biofos) Vandmiljøet
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereMikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne
Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne Jes Vollertsen PhD, Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet Renseanlæg i projektet Kortlægning af mikroplast på danske renseanlæg Prøvetagning
Læs merePLASTIKHELTESKOLEN. Teksthæfte
PLASTIKHELTESKOLEN Teksthæfte Del 1: Plastikforurening Historien om plastik Ord med streg under kan findes i ordlisten bagerst. Historien om plastik går helt tilbage til midten af 1800-tallet. Altså helt
Læs mereHvis vi lader stå til, vil der om bare ti år være et ton plastik for hver tre tons fisk i havet. Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change
Hvis vi lader stå til, vil der om bare ti år være et ton plastik for hver tre tons fisk i havet Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change Plastic Change gør noget ved en overset og vigtig sag, båret
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereMikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?
Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det? Har vi facts om mikroplast? IDA MILJØ - 15. Dec 2016 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør avh@kruger.dk Plast i medierne 2 Hvad
Læs merePLASTIKHELTESKOLEN UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER
PLASTIKHELTESKOLEN UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER Strandrensning Formål Formålet med denne øvelse er, at undersøge plastikforureningen i jeres eget lokalområde. Hypotese Hvad tror I, at I finder? Hvor
Læs mereEtt rent hav vår framtid
Ett rent hav vår framtid Marint affald - trusler, udfordringer og løsninger Midtvejskonference Ren Kustlinje Frederikshavn 12-13 september 2017 Forekomst og sammensætning af marint affald i KASK regionen
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs merePlastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening. Introduktion
Plastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening Introduktion FN skriver i sin 2016 rapport om udfordringen med plastikforurening 1 i miljøet, at den er a common concern for humankind.
Læs merePlastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening. Introduktion
Plastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening Introduktion FN skriver i sin 2016 rapport om udfordringen med plastikforurening 1 i miljøet, at den er a common concern for humankind.
Læs mereForekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereGeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect.
Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect. Et eksemplarisk forløb om plastik Få inspiration til fællesfag naturfagsundervisning Af: Poul
Læs mereUndersøgelser af Marint Affald i Grønland
Undersøgelser af Marint Affald i Grønland 2016-2017 Jakob Strand Aarhus Universitet Præsentation på Hold Norge Rent-konferansen 2018 Oslo, 7/2-2018 SUMAG-projektet Første systematiske undersøgelser af
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereMikroplast i spildevand fra renseanlæg
Mikroplast i spildevand fra renseanlæg Litteraturindsamling Kilder, forekomst og fjernelse på renseanlæg samt skæbne og miljøeffekter Danva Rapport Maj 2015 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem,
Læs merePlastiksvampe Alternativ nedbrydning af plast. Unge Forskere Helene Kaas og Silvia Topholm
Plastiksvampe Alternativ nedbrydning af plast Unge Forskere Helene Kaas og Silvia Topholm Indholdsfortegnelse: Abstract... 3 Introduktion... 4 Problemformulering... 4 Baggrundsviden... 4-5 Bionedbrydeligt
Læs mereStatus for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Agenda Baggrund Analyse af mikroplast/mikrogummi Målinger på renseanlæg m.v. Renseteknologier
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereBæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?
Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi
Læs mereHVAD BLIVER DET NÆSTE?
HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereEMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereMILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN
BESØG PÅ ØRESUNDSMILJØSKOLEN MILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN M3 2015 DIT NAVN: 1 Københavns Havn Københavns Havn ligger i København. Havnen bliver brugt til transport af varer til og fra København.
Læs mereDANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP
AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereKAN PLASTIK NEDBRYDES?
KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereTIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast
TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast 2. Hvad kommer der ud af forbrændingsovnen? Slagger Ild Vand 3. Hvordan renser man røg? Man vasker det
Læs mereProjekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald
Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med
Læs mereFisk lægger rigtig mange æg
Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker
Læs merePlastik i havet 1 / 15
Man kan ikke komme udenom, at det er svært at forestille sig en hverdag uden plastic. Hvad enten det er emballage i supermarkedet, børnenes legetøj eller vores tøj, er plastik en vigtig bestanddel. Det
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereMIKROPLAST I BYENS VAND
Prøveindsamling af overfl adevandet fra et regnvandsbassin. Via et pumpesystem kan vi indsamle prøver på op til fl ere kubikmeter. Foto: Fan Liu. MIKROPLAST I BYENS VAND I spildevand og regnvand fra byerne
Læs mereSådan hjælper du havets dyr og miljøet bedst:kontaktlinser, kaffekopper og tøj er skjulte kilder til plastik i havet
Foto: Finn Frandsen Elektronikskrot og plastikposer er konsekvensen, og det hjælper ikke bare at blive bedre til at rydde op. Løsningen er, at klodens forbrugere holder op med at overforbruge, mener Anne
Læs mereAnalysemetoder til mikroplast. og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet
Analysemetoder til mikroplast og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Leder af Sektion for Vand og Miljø Plastik er mange ting Hvad tænker I på når
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereDet bedste vand kommer fra hanen
Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereEffekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater
Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015
Læs mereAnalyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt. af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen
Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen December 203 RESUMÉ Denne rapport beskriver resultaterne
Læs mereMikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder Konference om mikroplast i spildevand Tirsdag den 26. september 2017 Vandhuset i Skanderborg
Læs mereBilag 1. Viden om mikroplast Konklusion og sammenfatning Hvad er mikroplast?
Bilag 1. Viden om mikroplast Rapport fra Miljøstyrelsen om mikroplast: Microplastics Occurence, effect and sources of releases to the environment in Denmark. Environmental project No. 1793, 2015. http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2015/10/978-87-93352-80-3.pdf
Læs mereHvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b
Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereForurenet jord i haven
Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017
Skjal 1: Tilráðingar 2017 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017 Forslag til Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2017 Vestnordisk råds Præsidium foreslår på Rådets
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereBadevandsprofil. Sydstranden
Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller
Læs mereI forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.
Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereParasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Læs mereTorskens hemmelige liv
Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereTogt rapport. Dana togt International Bottom Trawl Survey, 3. Quarter
Togt rapport Dana togt 07 2002 International Bottom Trawl Survey, 3. Quarter Department HFI Projectleader Jørgen Dalsskov Projectno 2300 Cruisearea ordsøen Cruiseleader Lise Sindahl 1. del. Helle Andersen
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereReducer forsuringen af havet. Gør fiskeriet bæredygtigt.
Verdensmål 14 Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. indføre videnskabsbaserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt. Bestandene skal
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mere