Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Transkript

1 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav, der stilles til produktets anvendelse som bærelag, slidlag eller andet. Anvendelsen af filler i asfalt har til formål at regulere tætheden af belægningsmaterialet samt at stabilisere det anvende bindemiddel. Filler kan være af typen fintformalet kalk, flyveaske, portland cement, hydratkalk eller lignende. Bindemidlet i asfalt er bitumen. Den fremstilles ved raffinering af jordolie. Vejbitumen fremstilles i forskellige hårdhedstyper og kendetegnes ved de såkaldte penetrationsværdier. Her gælder det, at jo større penetrationsværdi man betragter, jo blødere vil bitumenen være. Stenmaterialet består af vejrbestandige og poleringsresistente mineraler, leveret i uknuste eller knuste fraktioner. Oprindelsen af stenmaterialet kan være moræne-aflejringer, klippegranit, søsten eller syntetiske mineraler af typen elektroovnslagger eller lignende. Ved at benytte et passende antal snævert fraktionerede stenmaterialer er det muligt at fremstille I asfalt optræder bitumen i en dobbeltrolle. For det første tjener den som bindemiddel mellem de anvendte stenmaterialer. For det andet bibringer den asfalten dens karakteristiske visko-elastiske egenskaber, som gør asfalten i stand til at følge langsomme bevægelser i underlaget, der stammer fra sætninger eller frosthævninger, samtidig med at asfalten virker som en stiv plade med gode trykfordelende egenskaber, når den udsættes for korte belastninger fra en bils passage. asfalt i et bred sortiment af graderingstyper, der nøje er tilpasset udlægningsmetoder, valgte lagtykkelser samt stillede funktionskrav til den færdige belægning. Uddrag af Colas Belægningskatalog

2 Afsnit 1.2 Side 2 af 5 1. oktober 2002 Produktion Produktion af asfalt foregår sædvanligvis på stationære anlæg. Der skelnes normalt mellem to typer af anlæg, hvoraf det ene arbejder efter en kontinuert blandeproces (tromle-blandeanlæg), medens det andet arbejder efter en diskontinuert proces (chargeblandeanlæg). Omstående illustration viser princippet for fremstilling af varmblandet asfalt på et chargeblandeanlæg, der er forsynet med udstyr til genbrug af knust asfalt. Produktionskapaciteten på anlæg af denne type kan afhængig af konstruktionen variere mellem 75 og 200 tons pr. time. Temperaturen af den varmblandede asfalt ligger sædvanligvis mellem 120 og 180 C afhængig af asfalttype, transportlængde, udlægningsforhold m.v. 1: Dosering af stenmaterialer De enkelte fraktioner af stenmaterialer, som indgår i asfalten fødes ind i anlægget via en række doseringskasser. Proportioneringen af de enkelte fraktioner sker typisk ved hjælp af hastighedsregulerede båndfødere, hvilket giver en god doseringsnøjagtighed. Fra doseringskasserne ledes de kolde og fugtige stenmaterialer ved hjælp af et bånd over i tørretromlen. 2: Opvarmning og tørring Stenmaterialerne opvarmes og tørres ved passage gennem en roterende tørretromle. Til tørreprocessen anvendes typisk brændstof i form af fyringsolie med lavt svovlindhold, flydende gas eller naturgas, hvilket medfører lav belastning af miljøet. I forbindelse med genbrug af asfalt anvendes på anlæg af typen tromleblandeanlæg en metode, hvor genbrugsasfalten doseres ind i tørretromlen og blandes med de opvarmede og tørrede stenmaterialer.

3 Afsnit 1.2 Side 3 af 5 1. oktober : Posefiltre Fra tørretromlen ledes røggasserne gennem et posefilter, for dermed at rense disse for støvpartikler før de udledes via en skorsten til omgivelserne. Moderne posefiltre er i stand til meget effektivt at udskille støvpartikler fra røggassen. 4: Dosering af genbrugsasfalt På de fleste charge-blandeanlæg doseres genbrugsasfalt ind i strømmen af varme stenmaterialer, hvor disse forlader tørretromlen og transporteres med varmeelevatoren op i toppen af anlægget. Herved opnås en meget skånsom opvarmning af genbrugsasfalten uden yderligere hærdning af det gamle bindemiddel. 5: Bitumenlager Moderne asfaltanlæg råder over lagerfaciliteter for et udvalg af forskellige bitumentyper. Det kan være standardbitumener af foskellig penetrationshårdheder beregnet til fremtstilling af traditionelle afsalttyper. Lageret kan eventuelt være suppleret med polymermodificerede kvaliteter beregnet til fremstilling af specielle asfalttyper. Bitumenen lagres normalt ved temperaturer mellem 110 og 140 C. 6: Filler En af bestanddelene i asfalt er filler. Det gælder såvel det naturlige filler, som hidrører fra stenmaterialerne, som de mindre mængder af kunstig filler, som ofte blandes i asfalten. Den kunstige filler kan være fintformalet kalk, portland cement, hydratkalk, flyveaske eller adnet. Den kunstige filler opbevares i siloer og doseres via en vægt ind i anlæggets mikser. Anvendelsen af filler i asfalt har til formå af frembringe en stabil mørtel af bitumen og mineraler til omhylning og sammenklæbning af stenmaterialerne samt eventuelt at udfylde hulrum mellem stenmaterialerne. 7: Blandetårn Et væsentligt element i et asfaltanlæg er blandetårnet. Her kan efter behov foretages en sigtning, lagring og afvejning af de varme og tørrede stenmaterialer. Formålet med denne proces er at opnå et ønsket blandindgsforhold mellem forskellige kornstørrelsesfraktioner af stenmaterialerne. De opdelte stenmaterialerfraktioner afvejes før de ledes ind i mikseren. Endvidere afvejes såvel bitumen som filler før disse ledes ind i mikseren, hvor den endelige blanding af asfaltens komponenter finder sted. De fleste moderne asfaltblandeanlæg er udstyret med registreringsudstyr for procesdata. Det kan være registreringer af blandetemperaturer, indvejning af bitumen, sten og filler samt blandetider fra hver enkelt charge asfalt. Statisisk behandling af sådanne data rummer fremtidige store muligheder for effektivisering af kvalitetskontrollen på asfaltprodukter. 8: Færdigvarelager Fra mikseren føres den færdige asfalt med en lille transportvogn op til toppen af den varmeisolerede silo, hvor asfalten skal lagres indtil afhentning. Asfaltanlæg er typisk forsynet med flere færdigvaresiloer. Det giver mulighed for at producere og lagre et sortiment af forskellige asfalttyper. Fra færdigvaresiloen læsses asfalten på lastbiler og afdækkes med presenning før udvejning og transport finder sted. Det er vigtigt, at asfalten holdes varm under transporten fra fabrik til udlægningssted for dermed at opnå mulighed for optimal indbygning.

4 Afsnit 1.2 Side 4 af 5 1. oktober 2002 Udlægning Udlægning af asfalt foregår sædvanligvs maskinelt. I tilfælde, hvor der er tale om mindre belægningsarealer samt lapning, opretning og afretning, kan arbejdet udføres manuelt. Illustration på næste side viser et eksempel på det materiel, som et udlægningshold typisk benytter ved indbygning af en asfaltbelægning; eksempelvis et asfaltbeton-slidlag. Valget af udlægningsmateriel og herunder ikke mindst antal og typer af tromler tilpasses efter opgavens karakter; dvs. asfalttype, belægningslagtykkelse, vejrforhold m.v. 1: Renfejning af overflade Forud for udlægning af en asfaltbelægning vil det oftest være nødvendigt at rengøre den gamle overflade. Det foregår oftes ved fejning med en stålkost, som typisk kan være monteret på en traktor. Under særlige omstændigheder, hvor der forekommer megen støv på vejen eller ved rengøring af veje i byområder med megen gående trafik, kan det være nødendigt at anvende mobile støvsugere. 2: klæbning Efter en eventuel rengøring af underlaget udsprøjtes et tyndt lag klæbemiddel. Hertil kan anbefales vandbaserede, bituminøse produkter af typen Colacid, som er meget miljøvenlige. Vejledende klæbemængder fremgår af produktblad afsnit 7.2. Udsprøjtningen af klæbemidlet kan foretages med tankspreder i tilfælde, hvor der er tale om større arealer, medens der typisk foretages udsprøjtning med

5 Afsnit 1.2 Side 5 af 5 1. oktober 2002 traktorsprøjte eller håndsprøjte i tilfælde af mindre arealer. 3: Transport af asfalt Levering af varmblandet asfalt til arbejdsstedet finder normalt sted på lastbiler med tiplad. Med henblik på at reducere varmetabet fra asfalten under transport er tipladdet ofte af isoleret type, såvel som der også under transporten foretages en afdækning af asfalten med et eller flere lag presenning. 4: Maskinudlægning Udlægning af større sammenhængende arealer med asfalt foretages normal maskinelt. Det sikrer den bedste kvalitet med hensyn til jævnhed, komprimering, lagtykkelse, ensartethed, overfladetekstur m.v. Moderne udlægningsmaskiner er forsynet med hydrauliske udviddere, som muliggør hurtig og effektiv tilpasning af udlægningsbredden ved arbejde på bygader, pladser og lignende. Forkomprimering af asfalten sikres ved brug af maskintyper forsynet med opvarmeligt strygejern, vibrations- eller stamperanordninger. 5: Komprimering med gummihjulstromle En af de tromletyper, som typisk finder anvendelse ved komprimering af asfalt er gummihjulstromler eller en kombination af gummihjul og stålvalse. Gummihjulstromer har en vis maserende virkning på specielt tykkere lag af asfalt, og betegnes af mange brugere som særlig velegnet til tromling af bærelag. Gummihjulstromler kan have tendens til at fremkalde tromlespor og bør derfor anvendes i kombination med en stålvalsetromle. 6: Komprimering med stålvalsetromle Stålvalsetromler forefindes i et bredt sortiment fra statisk belastede typer til tromler med vibration eller oscillation. Til komprimering af normale asfalttyper benyttes sædvanligvis statisk belastede typer. Ved komprimering af slidlag bør tromlens linietryk afpasses efter slidlagets lagtykkelse for at forhindre nedknudsning af skærver i tynde belægninger. Stålvalsetromler er velegnede til at sikre god jævnhed af belægninger.