AT ARBEJDE I PARTNERSKABER MULIGHEDER OG DILEMMAER I ARBEJDET MED AKTIVT MEDBORGERSKAB AF LINE LERCHE MØRCK, PROFESSOR, DPU, ÅRHUS UNIVERSITET
|
|
- Jørgen Alexander Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AT ARBEJDE I PARTNERSKABER MULIGHEDER OG DILEMMAER I ARBEJDET MED AKTIVT MEDBORGERSKAB AF, PROFESSOR, DPU, ÅRHUS
2 PARTNERSKABSPROJEKTETS FORMÅL at eksperimentere med, hvordan man kan organisere partnerskaber mellem produktionsskoler og andre aktører, såsom offentlige og private virksomheder og organisationer fra civilsamfundet. at skabe grænsefællesskaber, som kan udgøre en trædesten for udsatte unge: at skabe et mere kollektivt baseret formidlende led, så de udsatte unge ikke står alene, når de skal prøve at finde en vej videre på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. _Lokale_partnerskaber.pdf
3 TEORIEN OM GRÆNSEFÆLLESSKABER Et grænsefællesskab kan forstås ontologisk som noget vi kan arbejde på at skabe i praksis: i den forstand er det et praksis fællesskab (fx et partnerskab), der overlapper to eller flere praksisfællesskaber og dermed skaber nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede praksisfællesskaber (Mørck 2006)
4 GRÆNSEFÆLLESSKAB SOM ANALYSEREDSKAB OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL Grænsefællesskab kan også forstås som et analyseredskab, der undersøger relationer, overlap, (ikke)forbindelser, herunder også forskelle, modsætninger i og på tværs af forskellige fællesskaber. Med anvendelse af teorien om grænsefællesskaber undersøges følgende forskningsspørgsmål: Hvorvidt og hvordan kan der vha. partnerskaber skabes kollektive former for overskridelse af marginalisering? Hvorvidt og hvordan kan disse evt. nye muligheder for udsatte unge bevæge de unge i en retning, der også ses som relevant, fra deres eget perspektiv? (Mørck, 2016 in press).
5 GRÆNSEFÆLLESSKABET KULTURCOACH, PLACERET I BAGHUSET Nørrebro United Vi venner som del af Idræt og bevægelse, folkekøkkenet Rådmandsgades skole Baghuset/kulturcoach Den økologiske produktionsskole
6 MARGINALISERING (MØRCK 2006) En gennemgribende proces, der har begrænsende betydning for personens samfundsmæssige position på tværs af hverdagslivets handlesammenhænge En position hvor dominerende og lokale diskurser, og andre betingelser har betydning Marginalitet: en tilstand knyttet til konkrete situationer og praksisfællesskaber, alment menneskeligt forhold, at blive afskåret fra at have adgang til handlesammenhænge og muligheder, som ellers ville pege i en meningsfuld retning Jo flere sammenhænge en person befinder sig i en marginal position, des mere er der tale om marginalisering.
7 OVERSKRIDELSE AF MARGINALISERING Gradvist bevægelse fra en marginal position i retning af en legitim perifer og/eller ansvarsfuld position i gamle eller nye handlesammenhænge og praksisfællesskaber. Overskridelsen af en marginal position i en eller flere sammenhænge har betydning for den måde personen italesættes og forstår sig selv, sine fællesskaber og betydningsfulde andre. Italesættelsen af sociale (problem)kategorier og de overskridende positive narrativer om de unge har betydning for, hvorvidt de unges marginale positioner overskrides i udvidende retning. (Mørck 2006)
8 IDEALTYPER af fire partnerskaber, heraf de tre partnerskaber, som har haft flest elever igennem Kap. 5: Virksomhedsskolen: Den virkelige verden At flytte produktionsskoleværkstedet ud på byggepladsen Kap. 6: Væksthuset for innovation Kap. 7: Frivillighedskultur og bevægelige partnerskaber Kap. 8: Fra driftig produktionsskole virksomhed med (lidt for) fuldt leveringsansvar til Café-partnerskab på biblioteket (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).
9 HVEM ER PARTNERSKABSELEVERNE? Overvægt af unge mænd på partnerskaberne i Randers, Århus og den Økologiske Produktionsskole, Esbjerg Produktionsskole har dog flere unge piger år, de fleste er omkring år gamle og partnerskabernes unge piger er gennemsnitligt et par år yngre end drengene Omkring ¾ af eleverne har dansk oprindelse, de resterende er næsten ligeligt fordelt mellem indvandrere og efterkommere af indvandrere. 6 fraværstimer i snit om ugen, fra stort set ingen fravær, enkelte påtager sig frivilligt arbejde udover de 37 timer, til elever, der er fraværende mere end 50 % flere udfordringer - kæmper med trivsel, oplevelse af livskvalitet og selvværd. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).
10 I højere grad gået i ungdomsklubber, ca. lige så aktive i sportsforeninger deltager i mindre grad i kulturelle, politiske og andre af samfundslivets ungdomsorganiseringer. lavere velbefindende end den gennemsnitlige ung, dette gælder især pigerne. omkring 20 % erfaring med at ryge hash eller tage kokain, dette gælder især de unge, der samtidig oplever vanskeligheder med hyperaktivitet. negative skoleerfaringer kvalitative analyse afspejler skilsmisse, fraværende forældre, men også meget engagerede partnerskabselever, på trods af svær opvækst, fx boet store dele af deres opvækst på opholdssteder og/eller børnehjem. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).
11 VIRKSOMHEDSSKOLEN I - DEN VIRKELIGE VERDEN i alt 63 elever produktionsskoleværkstedet ud på byggepladsen Særligt meningsfuldt og betydningsfuldt at 1) lave sjov med hinanden på arbejdspladsen, 2) betragtet som en rigtig medarbejder, 3) at kunne pege på konkrete bidrag til produktion => vedvarende engagement, på trods af møde kl. 7, uanset vejrforhold og årstid. Del af byggesjakkene i længere tid det tager tid for eleverne at blive så meget del af sjakket, at de på linje med de andre føler at de hører til, dvs. at eleverne forstås som en selvfølgelig og uundværlig del af dem. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).
12 VÆKSTHUSET FOR INNOVATION Projektet er stadig i en tidlig udviklingsfase, og der er 1. maj registreret 4 elever En tegnestue på Randers produktionshøjskole. Træ-D partnerskab mellem produktionsskoleværkstederne design og innovation samt selvstændige opfindere. Faglæreren indgår som partner, er specialisten, designeren, chefen, bossen, der styrer tegnestuen, hvor eleverne fungerer som et team af ansatte. Gennem høje forventninger til ansvarlighed, gensidigt tillid og seriøsitet, er der lagt et fundament for et partnerskabsprojekt, der både stiller høje forventninger til eleverne på et personligt plan men også på et fagligt plan. Inddrager eleverne i beslutningsprocesser, interesseret i elevernes perspektiver, kombinere de høje forventninger med ros og anerkendelse, frem for pres og bebrejdelse. Høje forventninger kan øge risiko for frafald og reproducere en marginalisering af frafaldne (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).
13 RYBNERS - FOR FULDT LEVERINGSANSVAR - TIL CAFÉ- PARTNERSKAB PÅ BIBLIOTEKET Hvis den travle og hektiske hverdag og den store efterspørgsel tager over, risikerer partnerskaberne at tabe de unge på gulvet og dermed reproducere de unges positioner som marginaliserede og mislykkede. Vigtigt at kunne balancere mellem driftig virksomhed og inkluderende læringsmiljø og samtidig kunne håndtere og løse de udfordringer, der opstår undervejs, således at de ikke reproducerer de individualiserede og marginaliserende måder, de unge måske oftest har oplevet at blive positionerede på i deres liv hidtil. Udfordringerne gør sig gældende i både Yduns Café og i Rybners i Esbjerg, om end i forskellig målestok. At finde en balance som udfordrer, men samtidig anerkender og rummer de unges særlige livsbetingelser er således en daglig udfordring i partnerskabsprojektet. En vigtig læring for partnersskaber generelt (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).
14 FRIVILLIGHEDSKULTUR OG BEVÆGELIGE PARTNERSKABER Samarbejde mellem en lokal fodboldklub, og en række bevægelige partnerskaber, hvor såvel unge, lærere og frivillige ofte deltager i flere organisationer og partnerskaber samtidig. Et baghus på Nørrebro - langt fra hovedskolen og fra ledelsen Nørrebro Uniteds oprindelige tanke at kunne gøre noget særligt for de udsatte unge på Nørrebro, herunder skabe fællesskaber der inkluderer unge, som er i risiko for at blive opslugt af diverse gadegrupperinger. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
15 MANGE POSITIONER OG FORBINDELSER I OG PÅ TVÆRS AF PARTNERSKABER At deltage fra flere forskellige positioner, samtidigt. Jan, fx både deltager som frivillig altmuligmand og som lønnet medarbejder (der gør rent) Flere af produktionsskole eleverne og partnerskabs koordinatoren Dennis, der er dobbelt positioneret. De deltager fx både aktivt i den lokale fodboldklub Nørrebro United og i og på tværs af andre fællesskaber i produktionsskolens baghus. Dennis har sammen med nogle af lokalområdets mange frivillige kræfter også været med til at opstarte Nørrebro United. Fodboldklubben Nørrebro United ikke bare én partner i et af partnerskaberne. Nørrebro United er den mest centrale partner, fordi det også er den organisation, som Kulturcoach/Baghusets produktionsskolelinjer deler Baghuset med. Flere af de unge, de frivillige og de ansatte lærere, deltager i mange forskellige positioner i forskellige fællesskaber, der flyder ind i og afløser hinanden hen over dagen. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
16 HVERDAGEN I PARTNERSKABET BØRN OG BEVÆGELSE Baghuset udgør et unikt miljø, hvor såvel unge, som frivillige, lærere og koordinatorer ofte giver en ekstra indsats og fortløbende løfter et stort ansvar, når der etableres nye projekter og ideer omkring Idræt og bevægelse for yngre folkeskoleelever, træning af fodbolddrenge, samt folkekøkken for de lokale borgere De unge får vist en større tillid end de er vant til og muligheden for at opnå nye erfaringer med at tage ansvar i komplekse og foranderlige sammenhænge. Til tider en udfordrende opgave (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
17 EN AFSLAPPET KULTUR OG UDSATTE UNGE DER OFTE GIVER EN EKSTRA HÅND de taler sådan mere i øjnehøjde til en det er ikke bare, sådan en klasse og nu skal man lære dem noget de ligesom lytter til en, ja taler til en som ligemand. Så det kan jeg meget godt lide (Bjørn) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
18 UDFORDRINGER I SAMARBEJDET MED RÅDMANDSGADE SKOLE HVOR DE UNDERVISER 3-5. KLASSES ELEVER Det er skiftende, hvor stærke eleverne er til forskellige ting, og hvor meget de gider de forskellige ting. Hvis man lige pludselig har en stærk gruppe, så er det jo fedt at sætte en masse i gang, men der skal du jo vide at når du gør det, så forventer samarbejdspartner at du kan gøre det i en vis periode, fordi det bliver en del af deres hverdag. (Dennis). (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
19 Eleverne beskrives også som unge, der har været vant til at blive smidt ud, styret eller irettesat hårdt i deres tidligere skoler, samtidig med at vi kan se at de faktisk, for det meste kan, løfter opgaven med at holde styr på 24 børn, der samtidig af en skolelærer ne beskrives som en af skolens mest urolige klasser. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
20 KØKKENLINJE, FOLKEKØKKEN OG FØDEVAREFÆLLESSKABET 17 årige Khaled fra er så glad for miljøet i baghuset, at han stort set bruger hele sit vågne liv i skiftende partnerskaber og bidrager med frivilligt arbejde, Khaled fortæller her, hvad der er betydningsfuld læring for ham: Jamen jeg synes, at jeg lærer det der med at være i et fællesskab, hvor man ligesom ikke render rundt selv, men er sammen med andre. At man har nogle småopgaver sammen med andre, som man måske ikke snakker så meget med, men alligevel laver noget med. Og så stille og roligt kommer ind på hinanden og lærer hinanden bedre at kende. (Khaled) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
21 KHALED Jeg har været på børnehjem lige siden jeg var halvandet år gammel. Og flyttede først hjem faktisk her til november, til min mor. Min mor og far er skilt. Jeg har ikke gået i sko le det meste af mit liv, men har taget min 9. klasses eksamen med rimeligt gode karakterer og så startede jeg på produktionsskolen her. Og så valgte jeg ligesom at brede mig selv lidt ud, ved også at være træner og spille fodbold selv. Jeg har spillet fodbold i mange år, mens jeg har været på børnehjem. (Khaled) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: s. xx).
22 17 ÅRIGE KHALED For Khaled var det frivillige arbejde som fodboldtræner ligeledes meget betydningsfuldt i hans liv. Selv om han ikke er på idrætslinjen, fremhæver han det frivillige arbejde i relation til fodbold, når han bliver spurgt om, hvad der har været de største oplevelser i hans liv indtil nu: Det er nok at være fodboldtræner eller at spille fodbold sammen med andre. Det der med når man lærer folk stille og roligt at kende, det giver noget, synes jeg. (Khaled) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).
23 PARTNERSKABETS UDADVENDTE AKTIVITETER DE UNGE LAVER WORKSHOPS PÅ FOLKEMØDET De unge som aktive medborgere til Folkemødet på Bornholm Dilemma i 2015: udsatte unge mellem afslapning og forpligtende deltagelse i en festival kultur med fristende alkohol / sluch icebar, mv Hytten der blev smadret en den forsvundne nøgle Unge, der efterfølgende blev smidt ud, måtte flytte værksted eller produktionsskole Diskussion: Hvordan kan man i arbejdet med svære og håndteringen af konflikter arbejde med at undgå produktion af marginalisering i form af negativ stigmatisering, eksklusion og nederlagsfølelser hos de unge? Hvordan prøver skolen at lære af konflikter, når de året efter igen skulle afsted til Folkemøde? Hvordan kan vi forstå disse konfliktuelle processer som overskridende læring (Mørck 2006, 2016)?
24 GRUPPE SNAK Har i selv erfaringer med partnerskaber, hvor udsatte unge indgår som ressourcer? Hvad oplever I af muligheder? Hvad oplever i af konflikter og dilemmaer? Hvordan kan der arbejdes med at skabe overskridende læring - Hvad har I af erfaringer med handlemuligheder og dilemmaer i forhold til konflikter?
25 REFERENCE-LISTE Mørck, L.L., Johannsen, C., Kristensen, K., Andreasen, D. & Kjeldsen, C. (2015). Lokale partnerskaber for udsatte unge på tværs af produktionsskole, virksomheder og civilsamfund. Aarhus: Aarhus Universitet. _Lokale_partnerskaber.pdf Mørck, L. L. (2016, in press). Inkluderende grænsefællesskaber - Bandeinvolvering og bandekonflikter. Bjørn Hamre & Vibe Larsen. (red.). Det tværprofessionelle som udfordring at samarbejde om udsathed og inklusion. Frydenlund Academics. S Mørck, L. L. (2006, 2007). Grænsefællesskaber: Læring og overskridelse af marginalisering (1. & 2.udg.). Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag.
26
Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereHVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSundhedsadfærd blandt unge på produktionsskoler
Sundhedsadfærd blandt unge på produktionsskoler v. adjunkt, cand. pæd. soc. Skitsering af projektet Ekstern evaluering af udviklingsprojektet Lokale partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereEliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter
Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereHvordan skabes der gode læringsrum for marginaliserede unge?
Hvordan skabes der gode læringsrum for marginaliserede unge? Af Line Lerche Mørck 31.03 2011 Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU Dagens indhold I: Marginaliserede og udsatte unge? Udsatte
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereSkolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016
Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads
Læs mereUNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereAktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis
& Aktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis JOHN WILLUMSEN, NVIE JOW@ucc.dk FLUID konference den 7.6.2012 & Program 1. Aktuelle tendenser 2. Innovation i forhold til deltagelse i fællesskaber
Læs mereSocial praksisteoretiske analyser af unge i partnerskaber
Social praksisteoretiske analyser af unge i partnerskaber Redigeret af Line Lerche Mørck & Merete Munkholm Slutevaluering af projektet: Lokalt partnerskab Produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereTæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid
Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige
Læs mereBørnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereSkolernes Trivselsdag
Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel i skolen. Skolernes Trivselsdag afholdes hvert år den første fredag i marts - i 2016 er det d. 4. marts. Skolernes Trivselsdag
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereStatus på projektet:
Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereRessourcedansk. Indledning
Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.
Læs mereMotionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet
Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereMotion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.
Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012
Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til
Læs mereProgram Folkemøde 2016
Torsdag 15.00 Unge i Partnerskabers åbningsceremoni. Mød elever fra Den Økologiske Produktionsskole, Kbh 16.00 NCC bygger med produktionsskoleelever Mød elever fra Århus Produktionsskole, Christian Egemose
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereOplæg til Touretteklinikken
Oplæg til Touretteklinikken Præsentation: Hej jeg hedder Marie, jeg er 35 år gammel og blev mor til Frederik som 21 årig. Frederik er i dag 14 år og har Tourette. Frederik viste de første tegn på Tourette
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs mereUndervisningsMiljøVurdering
K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mereMidtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mere