Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Transkript

1 forside

2 Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift med et årligt tillæg på kr. (92 kr. pr. md.) og (B) En beregnet indtægtsandel. Boligudgiften (A) Den boligudgift, der indgår i beregningen, svarer til huslejen i lejeboliger eller udgifterne til andelsbolig eller hus. Indtægtsandel (B) Indtægtsandelen udregnes på baggrund af husstandens samlede årsindkomst. Indtægtsandelen for pensionister er 10,1% af husstandsindkomsten. Overstiger årsindkomsten kr. ( kr. pr. md.), medregnes dog 23,6% af indkomsten herudover. Hvis der er børn i husstanden, forøges beløbet på kr. med kr. for hvert barn fra det 2. til det 4. barn. Med to børn er indkomstgrænsen altså forhøjet til kr. og med 3 børn 1il kr. Af sin boligudgift skal en pensionist mindst selv betale et beløb, der udgør 11% af indkomsten og mindst kr. Kompensationsbeløb Hvis du har fået boligydelse siden 1999, og hvis din boligydelse er blevet nedsat med mere end 1000 kr. om året på grund af ændringer af boligstøtteloven, vil du fra 1. januar i 2000 få udbetalt et kompensationsbeløb udover den beregnede boligydelse. For pensionister, hvis husstandsindkomst er mindre end kr. udbetales kompensationsbeløb ved fald i boligstøtten på over 500 kr. årligt.

3 Eksempel Husstandens indkomst pr. måned Boligudgift pr. måned kr kr. Pensionist uden børn Beregning af boligydelse: (A) Boligudgiften + 92 kr kr. (B) Indkomstandel på 10,1% af husstandens indkomst op til kr. årligt eller af kr. pr. md kr. 23,6 % af indkomst herover, dvs. af 792 kr. 187 kr. Indkomstandel i alt kr. Boligudgiftsandel minus indkomstandel (A-B) kr. Boligydelsen er 87% af forskellen kr. Mindste egenbetaling 11% af kr kr. Egenbetaling efter boligydelse på 1630 kr. er = kr. Egenbetalingen er større end mindsteegenbetalingen, og boligydelsen skal derfor ikke nedsættes. Hvem kan få boligydelse Kun modtagere af social pension har ret til boligydelse. Er du ikke pensionist, og er der ingen pensionister i husstanden, kan der ikke udbetales boligydelse, men familien kan have ret til boligsikring. Der findes en særskilt pjece om boligsikring. Grundlaget for beregningen Din boligydelse beregnes ud fra husstandens indkomst, boligudgiftens størrelse og boligens størrelse. Dette er nærmere beskrevet på de følgende sider:

4 Husstandens indkomst og formue Alle indtægter i familien indgår i beregningen. Også børns eventuelle indtægter over kr. årligt medregnes. Der medregnes det, der ifølge skattelovgivningen kaldes personlig indkomst - det vil sige den sociale pension, eventuel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), eventuel anden pension, uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, kontanthjælp, honorarer, indtægt ved selvstændig virksomhed og lignende. Renteindtægter medregnes også i indkomsten. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fratrækkes i indkomsten. Har familien formue over 1/2 mill. kr. medregnes en del heraf i indkomsten. For enlige pensionister nedsættes husstandsindkomsten i 2000 med kr. årligt. Leje- eller andelsbolig Bor du til leje eller i andelsbolig, tages udgangspunkt i den husleje/ boligafgift, du betaler for boligen. Du får ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen/boligafgiften, som f.eks. varme- eller antennebidrag. Huslejen/boligafgiften skal dog forhøjes med særlige beløb pr. m 2, hvis - du betaler for vandforbrug ud over lejen, - du har pligt til at vedligeholde lejligheden helt eller delvist, - din lejlighed opvarmes udelukkende med el eller gas, - din lejlighed opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.). Hvis din husleje/boligudgift er væsentlig højere end, hvad der normalt betales for tilsvarende lejligheder, kan kommunen nedsætte boligydelsen til et lavere beløb. For lejere kan kommunen også indbringe lejens størrelse for huslejenævn eller boligret. Ejerbolig Bor du som ejer i parcelhus, ejerlejlighed eller anden ejerbolig, skal boligudgiften gøres op ud fra de udgifter, der er forbundet med boligen. Der medregnes normalt 80% af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, vej- og kloakbidrag, standardudgift til ved-

5 ligeholdelse, og i 2000 skat for 1999 af lejeværdi for Eventuelle lejeindtægter trækkes fra boligudgiften. Boligens størrelse Boligydelse kan kun gives til et begrænset antal kvadratmeter. Dette gælder uanset om boligen er en leje-, ejer-, eller andelsbolig. Er din bolig større end det areal, der gives støtte til, indgår kun en del af boligudgiften i beregningen. For den 1. person i husstanden medregnes 65 m 2, - for hver af de følgende personer medregnes 20 m 2,. Bor to personer f.eks. i en lejlighed på 100m 2, medregnes kun 85/100 af den boligudgift, der betales, når støtten skal beregnes. Hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er velegnet for bevægelseshæmmede, gives dog støtte til 75 m 2, for den første person i husstanden. Krav til boligen Du kan kun få boligydelse, hvis din bolig har eget køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Denne betingelse gælder dog ikke for almene ældreboliger, for ældreboliger efter ældreboligloven og for beboere i visse kollektive bofællesskaber. Bor du i sådan en ældrebolig uden køkken, kan du altså alligevel få boligydelse. For kollektive bofællesskaber gælder i øvrigt særlige regler om beregning af boligydelse. Kommunen kan oplyse herom. Maksimum og minimum Boligydelsens størrelse er begrænset på den måde, at du som pensionist altid selv skal betale et vist mindstebeløb af din boligudgift, før du kan få kan udbetales boligydelse. Mindsteegenbetalingen udgør 11% af din husstandsindkomst før et eventuelt pensionistfradrag. Mindsteegenbetalingen udgør dog altid mindst kr. årligt. Ved en husstandsindkomst på kr. skal du altså selv betale mindst 11% af kr. - dvs kr.

6 Der gives boligydelse til en beregnet årlig boligudgift på op til kr. Dette maksimum forhøjes dog med 5% for hvert barn i husstanden op til 4 børn (20%). Maksimumbeløbet forhøjes også, hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er egnet for en bevægelseshæmmet. En enkelt husstand kan højst modtage kr. i boligydelse på et år eller kr. pr. måned. Har du som boligydelsesmodtager fået anvist din bolig af kommunen den 1. januar 1997 eller senere, er der ikke noget maksimum, hvis boligen er en ældrebolig efter ældreboligloven eller en almen bolig. Det samme gælder visse ældreboliger anvist før Boligydelsestilskud under kr. pr. år eller 183 pr. måned udbetales ikke. Det samme gælder boligydelseslån. Ansøgning Kommunen udleverer det ansøgningsskema, du skal bruge til at søge om boligydelse. For at blive berettiget til boligydelse fra f.eks. maj måned, skal du aflevere ansøgningsskemaet inden 1. maj. Når ansøgning er afleveret, beregner kommunen, om du kan få boligydelse, og hvor meget, du kan få. Udbetaling af boligydelse i lejebolig Bor du til leje ydes boligydelse som tilskud - det vil sige, at boligydelsen ikke skal betales tilbage, medmindre den har været beregnet på et forkert grundlag. Boligydelsen, udbetales af kommunen enten til dig eller direkte til udlejeren. Udbetaling til udlejeren kan især være praktisk ved større udlejere som f.eks. almene boligorganisationer. Udbetaling af boligydelse i andels- og ejerbolig Er du andelshaver eller bor i ejerbolig, udbetales boligydelsen helt eller delvist som et lån, der skal betales tilbage, når du flytter. Til andelsboliger gives 60% af boligydelsen som lån. Du skal underskrive en gældserklæring for lånet. Du kan nøjes med at modtage de 40%, der gives som tilskud.

7 Til ejerboliger (eget hus eller ejerlejlighed) gives hele boligydelsen som lån. Der skal tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lånet i huset, og du skal underskrive en gældserklæring. Boligydelse til andels- eller ejerbolig udbetales direkte til pensionisten. Oplysningspligt - Tilbagebetaling Du har pligt til at oplyse kommunens boligstøtteforvaltning, hvis der i løbet af året sker ændringer i familiens situation. Det kan f.eks. være ændringer i pensionistens eller et husstandsmedlems indkomst, i husstandens størrelse eller af huslejen. Kommunen vil da undersøge, om boligydelsen skal omberegnes. Kan det efter kalenderårets udløb ses, at der har været ændringer i husstandens forhold, som du ikke har oplyst om, kan det betyde, at du skal tilbagebetale boligydelsen eller noget af den. Alle voksne husstandsmedlemmer hæfter for tilbagebetalingen. Klageadgang Beregning af boligydelse sker i kommunen. Mener du, at kommunens afgørelse er forkert, kan du klage til det sociale nævn inden 4 uger efter, at du har modtaget kommunens afgørelse. Klagen skal sendes til kommunen, som har mulighed for at se på sagen en gang til, inden den sendes videre til det sociale nævn. Spørgsmål og yderligere oplysninger Spørgsmål om beregning af boligydelse, kan rettes til kommunen. Mere detaljeret information findes i By- og Boligministeriets vejledning om individuel boligstøtte. Vejledningen kan eventuelt ses på biblioteket og findes på ministeriets hjemmeside Denne pjece er udgivet i november Reglerne for beregning af boligstøtte ændres på enkelte punkter fra 1. januar 2001.

8 bagside