SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Transkript

1 SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION Isolation o Definiton o Isolationsformer Enestue Kohorteisolation Isolationsstue med sluse Karantæneafsnit Forholdsregler ved Methicillin Resistente Staphylococcus aureus Forholdsregler ved tuberkulose Forholdsregler ved Renovering og nybyggeri Side 1 af doc

2 SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION Isolation o Definiton o Isolationsformer Enestue Kohorteisolation Isolationsstue med sluse karantæneafsnit Side 1 af (II).doc

3 Specielle retningslinjer - Isolation Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Specielle retningslinjer - Isolation Definition: Isolation betyder afspærring, gøre ensom, anbringe på en ø. I denne sammenhæng menes visitation af patienter til enestue, flersengsstue (kohorteisolation), isolationsstue med sluse eller lignende for at forebygge smittespredning. Isolation er en lægeordination og skal noteres i journal med såvel iværksættelse som ophævelsesdato. Det skal understreges, at de fleste patienter med smitsomme sygdomme, kan placeres på flersengsstue under forudsætning af, at de generelle hygiejniske forholdsregler overholdes. Spredning af smitstof på et sygehus sker ofte i forbindelse med procedurer inden for behandling eller pleje. Alle procedurer bør derfor tilrettelægges og udføres med størst mulig hensyntagen til smitterisikoen. De generelle hygiejniske forholdsregler, der i dag følges af alle sygehuse, reducerer eller forhindrer kontaktsmitte og blodbåren smitte. Korrekt udført er det en af grundpillerne i sygehusets infektionsprofylakse. Som supplement til de generelle infektionshygiejniske forholdsregler anvendes diagnoserelaterede isolationsregimer ved visse infektionssygdomme, der er tilrettelagt efter den aktuelle smittevej. Side 1 af doc

4 Oversigt over isolationsformer Enestue Anvendes til isolation af patienter ved risiko for kontaktsmitte og dråbesmitte. Enestue udgør en fysisk barriere, når patienten bliver på stuen, og døren holdes lukket. Bør være udstyret med eget bad og toilet, ellers anvendes bækkenstol på stuen. Kan desuden anvendes til patienter, der har dårlig forståelse for afbrydelse af smittevejene for at forebygge kontaktsmitte til medpatienter. Enestue anvendes ved fx MRSA og TB Kohorteisolation Ved ophobet forekomst af infektioner (udbrud) kan patienter med samme smitsomme sygdom med fordel plejes på samme flersengsstue eller i et helt adskilt afsnit i en afdeling. Stuens eller afdelingens isolationsmæssige status opretholdes, indtil den sidste af en gruppe smittede eller udsatte patienter er smittefri. Isolationsretningslinjerne tilpasses sygdommens smittemåde. Kohorteisolation anvendes ved fx RSV-infektion eller virale gastroenteritter. Isolationsstue med sluse Anvendes til isolation ved luftbåren smitte. I sengestuen, slusen og bade-, toilet- og skyllerummet er der kontrolleret undertryksventilation i forhold til omgivelserne udenfor isolationsenheden. Dette forudsætter, at vinduer og døre holdes lukkede, når stuen er i brug, og dørene i slusen ikke åbnes samtidig. Patienten må normalt ikke forlade sengestuen, så derfor bør al pleje og behandling kunne foregå på sengestuen. Isolationsstue med sluse anvendes ved fx SARS. Karantæneafsnit I helt specielle tilfælde kan der blive tale om at isolere større grupper af patienter i karantæneafsnit. Side 2 af doc

5 Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Methicillin Resistente Staphylococcus aureus Mikroorganismens forekomst Spredningmåde/smittevej Forholdsregler til smitteafbrydelse: Isolationsforanstaltninger Håndhygiejne Overtræk Maske Spild Affald/snavsetøj Transport Anmeldelse Ophævelse af isolation Findes i sårsekreter, huddefekter, på huden og i luftvejene (næsen er et naturligt levested for stafylokokker) Smitter via direkte og indirekte kontakt via hænder, instrumenter og andet udstyr. Smitter via dråbesmitte ved luftvejsinfektion. Patienter og personale kan være koloniseret med MRSA uden at være blevet smittet Enestue, ideelt med eget toilet, alternativt med bækkenstol på stuen. Handsker skal bæres ved indgang på en stue med MRSA patient * Håndvask og hånddesinfektion efter brug af handsker samt inden stuen forlades. Patient og pårørende instrueres i god hygiejne, specielt håndhygiejne Overtræk skal bæres ved indgang på en stue med MRSA patient * Overtræk skiftes en gang i hver vagt, og ved synlig forurening. Anvendes ved pleje og behandling af patienter med MRSA i luftvejene af alle, der befinder sig indenfor en armslængde af patienten. Optørres med cellestof. Stedet desinficeres efterfølgende med sprit. Affald: Emballeres i plastpose på stuen. Bortskaffes i almindelig affaldspose i skyllerummet. Snavsetøj: Lægges i almindelig snavsetøjspose. Vådt snavsetøj emballeres i plastpose eller i gelatine pose. Patienten iføres rent tøj og rent sengelinned. Hvis patienten har MRSA i luftvejene, skal patienten bære maske. Brug handsker ved enhver direkte kontakt. Informer modtagende afdeling. Til ELI - Embedslægeinstitutionen Stuen rengøres grundigt med almindelige rengøringsmidler. Vandrette flader desinficeres evt. med sprit. Klude kasseres efter brug. I tilfælde af, at der blot skal gives en kortfattet besked uden direkte kontakt med patient eller inventar på stuen, kan brug af værnemidler fraviges. Side 1 af doc

6 Hygiejnisk retningslinje Screening af patienter for MRSA Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Screening af patienter for Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) HVEM: Alle patienter der indenfor den sidste måned har været indlagt på et hospital eller anden behandlings- eller plejeinstitution udenfor Skandinavien (Norge Sverige og Danmark) eller har været indlagt på et hospital eller anden behandlings- eller plejeinstitution i Skandinavien (Norge Sverige og Danmark), hvor der har været et kendt udbrud af MRSA SKAL: Isoleres og screenes for MRSA ved ankomst til det grønlandske sundhedsvæsen HVORDAN: Patienten lægges på enestue, helst med eget toilet Patienten informeres om hygiejniske forholdsregler, specielt hånddesinfektion Der podes fra næse og svælg, evt. fra armhule, lyske og skridtet og evt sår og eksem. Der anvendes almindelig kulpodepind og Stuarts Medium. Der anvendes en podepind til hvert sted (1 pind til begge næsebor), der podes fra. Ved placering af podepinden i Stuarts Medium må vattet og glassets yderside eller kant ikke berøres. Podesedlen udfyldes OBS MRSA og med diagnose og evt. anamnese og aktuel antibiotikabehandling. Hvis prøven ikke sendes med det samme, skal den lægges i køleskab indtil forsendelse. Side 1 af a.doc

7 Hygiejnisk retningslinje Podning for MRSA Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Podning for Meticillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) 1. Podning fra næse: Podepinden føres med et let tryk rundt et par gange på indersiden af næsefløjen i begge næsebor. 2. Podning fra armhule: Podepinden føres med et let tryk på langs og på tværs rundt i den ene armhule 3 gange hver vej 3. Podning fra lysken: Podepinden føres med et let tryk 3 gange på langs og på tværs i et område på ca. 5x5 cm 4. Podning fra skridtet: Podepinden føres med et let tryk frem og tilbage 3 gange fra endetarmsåbningen til hhv. skeden/penis, derefter 3 gange på tværs i et område på ca. 3x3 cm. Der anvendes en podepind. 5. Podning fra sår: Podepinden føres ind under sårskorpens kan 3 forskellige steder. Der anvendes en podepind til hvert sår. 6. Podning fra I.V. kateterspids Ved fjernelse af I.V. kateter sendes den afklippede kateterspids i et sterilt rørglas. Side 1 af b.doc

8 Hygiejnisk retningslinje Pleje og behandling (MRSA) Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Pleje og behandling af patienter med Methicillin Resistente Staphylococcus aureus: Følgende er standard behandling: Patienten isoleres efter gældende retningslinier for MRSA. 1. Daglig helkropsvask med Klorhexidinsæbe 4%, helst i forbindelse med brusebad. 2. Håret vaskes mindst 2 gange ugentligt med Klorhexidinsæbe 4 %. 3. Fed hudplejecreme og hårbalsam kan forebygge Klorhexidinsæbens udtørrende effekt. 4. Morgen og aften påsmøres begge næsefløjene med Klorhexidingel 1 %. 5. Eventuelle hudlæsioner vaskes med Klorhexidinsæbe 4 % dagligt og dækkes herefter med tætsluttende tør forbinding. 6. Sengelinned og tøj (patienttøj og morgenkåbe) samt håndklæder skiftes dagligt. 7. Behandlingen foregår i alt i 7 dage 8. Herefter holdes 48 timers pause 9. Patienten podes igen 10. Ved negativt podningsresultat podes der dagligt de næste to dage og ved i alt tre på hinanden følgende negative svar ophører behandlingen og pt. anses for færdigbehandlet 11. Ved positivt svar startes behandling igen med Klorhexidinsæbe 4 % og Klorhexidin gel 1 % i en uge og podningsregime gentages til der foreligger 3 på hinanden negative podningssvar. Side 1 af c.doc

9 Hygiejnisk retningslinje Erklæring/podningsvejledning MRSA Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Erklæring/podningsvejledning for tilrejsende personale i det grønlandske sundhedsvæsen. Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) findes i en høj forekomst i lande udenfor Skandinavien. Danmark har en forekomst på under 1%, og flere MRSA udbrud er set i den danske hospitals- og primærsektor. Indtil d.d. har Grønland kun haft tre registrerede MRSA tilfælde. Sundhedspersonale kan være bærere af MRSA og kan overføre dem til patienter ved selv kortvarig kontakt. For at bevare den lave forekomst af MRSA i Grønland, har Embedslægeinstitutionen i sin vejledning om MRSA fastlagt følgende retningslinier for screening af tilrejsende personale, der skal arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen incl. den primære sektor: Før du starter arbejde på et grønlandsk sygehus, sygeplejestation, hjemmepleje, plejehjem eller anden del af sundhedsvæsenet med patientkontakt, bedes du besvare følgende spørgsmål: Har du indenfor den sidste måned opholdt dig udenfor Skandinavien og i den forbindelse : været på studieophold/arbejdet på hospitaler, klinikker, plejehjem, flygtningelejre eller lignende? været indlagt på hospital eller lignende? Kommer du som udlænding/indvandrer med henblik på arbejde eller studieophold i det grønlandske sundhedsvæsen? Har du indenfor den sidste måned i Danmark været på studieophold/arbejde på hospitaler, klinikker, plejehjem, flygtningelejre eller lignende? indlagt på hospital eller lignende hvor MRSA har været registreret? Side 1 af d.doc

10 Har du svaret nej til ovenstående spørgsmål, og kan du erklære, at du ikke er vidende om, at du er bærer eller har været udsat for risiko for smitte med MRSA, bedes du underskrive her: Dato: Underskrift: Har du svaret ja på et af ovenstående spørgsmål, skal du screenes for MRSA. Dyrkningsresultatet skal foreligge inden din afrejse til Grønland. Screening for MRSA: Hvorvidt du er bærer af MRSA kan undersøges ved at tage podninger fra næse og skridtet/perinæum. Har du en kronisk hudlidelse med sår bør du også pode derfra. Materialer og metode: Til podningen anvendes 2 almindelige kulpodepinde, der forsendes i hvert sit glas med Stuarts medium til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Podesedlen skal mærkes OBS Multiresistente stafylokker. Vær opmærksom på at den nederste del af vattet ikke må berøres, og at podepinden kun må berøre det område, du ønsker at pode fra. Podningen foretages bedst af en anden end dig selv. Der anvendes en podepind til hvert område, der podes fra. Efter podningen placerer du podepinden forsigtigt i glasset med Stuarts medium uden at berøre ydersiden eller kanten af glasset, og låget sættes straks på. Husk at mærke glasset med navn og CPR-nummer. 1. Podning fra næsen: Den samme podepind føres med et let tryk et par gange rundt på indersiden af næsefløjen/vestibulum i begge næsebor 2. Podning fra skridtet: Podepinden føres med et let tryk frem og tilbage 3 gange på langs og på tværs fra endetarmsåbningen til henholdsvis skeden/penis, derefter 3 gange på tværs i et område på 3x3 cm. Du skal kun anvende en podepind. 3. Podning fra sår: Podepinden føres ind under sårskorpens kant tre forskellige steder. Der skal anvendes en podepind. Hvis prøven ikke sendes straks, skal den opbevares i køleskab. Side 2 af d.doc

11 Hygiejnisk retningslinje Screening af (vikar)personale (MRSA) Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Screening af (vikar-)personale for Methicillin Resistente Staphylococcus aureus HVEM: (Vikar-) personale der indenfor den sidste måned har været indlagt på et hospital eller anden behandlings- eller plejeinstitution udenfor Skandinavien (Norge Sverige og Danmark) i mindst et døgn. eller har været indlagt på et hospital eller anden behandlings- eller plejeinstitution eller lignende i Skandinavien (Norge Sverige og Danmark), hvor der har været et kendt udbrud af MRSA eller har været på skadestue med hudlæsioner, sår mv. eller har arbejdet på et hospital eller anden behandlings- eller plejeinstitution eller lignende udenfor Skandinavien (Norge Sverige og Danmark) eller har arbejdet på et hospital eller anden behandlings- eller plejeinstitution eller lignende i Skandinavien (Norge Sverige og Danmark), hvor der har været et kendt udbrud af MRSA eller har været på studieophold på hospitaler, klinikker, plejehjem, flygtningelejre og lignende udenfor Skandinavien eller i Skandinavien, hvor der har været et kendt udbrud af MRSA SKAL: Screenes for MRSA før ankomst til det grønlandske sundhedsvæsen Side 1 af e.doc

12 Hygiejnisk retningslinje Vejledning til hjemmeplejen (MRSA) Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Vejledning til hjemmeplejen i forbindelse med Methicillin Resistente Staphylococcus aureus: Multiresistente bakterier, især Staphylococcus aureus, er i dag hyppigt forekommende på hospitaler i lande udenfor Skandinavien, men er også set på få hospitaler indenfor Skandinavien Bakterien er ikke nogen risiko for raske mennesker. For mennesker i hospitalsmiljøet, der er syge og svækkede, kan den derimod give betændelser i både sår og i luftvejene, som man kan have svært ved at behandle med antibiotika. Derfor ønsker man i det grønlandske sundhedsvæsen at sikre sig, at disse bakterier ikke spredes i hospitalet til såvel andre patienter som personale. Man vil derfor forsøge at udskrive disse patienter til videre behandling og pleje i eget hjem, så hurtigt som muligt. Bakterien smitter ved At man har fysisk kontakt med den person, der har bakterien. Bakterien sidder i næsen og svælget, men kan også sidde i sår og i hud med eksem. Man finder bakterien ved at pode fra næse og svælg eller sår med en vatpind. Forholdsregler i hjemmet: Personalet og pårørende skal bære engangshandsker og overtræk/engangsplastforklæde, når de skal hjælpe patienten med personlig hygiejne eller på anden måde kommer i fysisk kontakt med patienten. Grundig hånddesinfektion efter brug af handsker og grundig håndvask efterfulgt af hånddesinfektion før hjemmet forlades. Al affald fra personlig hygiejne og forbindskifte emballeres i plastpose, der lukkes og bortskaffes på sædvanlig vis. Behandling: Patienten skal dagligt i brusebad og vaskes over hele kroppen med Klorhexidinsæbe 4%. Mindst 2 gange om ugen skal håret vaskes i Klorhexidinsæbe 4%. Klorhexidinsæbe 4% kan godt gøre huden og håret tørt, så det anbefales at bruge en god creme og en balsam efter badet. Hver dag efter badet skal patienten skifte undertøj, skjorte og morgenkåbe. Sengelinned skiftes ved behandlingens start og herefter 2 gange om ugen og efter behov. Håndklæder skiftes hver dag. Hver morgen og hver aften skal patienten med en vatpind smøre næseborene med Klorhexidingel 1%. Husk at desinficere hænderne bagefter. Sår eller eksem vaskes med Klorhexidinsæbe 4% og derefter lægges en tør forbinding på. Behandlingens varighed: Hver behandling strækker sig over 7 dage. D. 8. og d. 9. dag bruges ikke Klorhexidinsæbe 4% og Klorhexidingel Side 1 af f.doc

13 D. 10. dag podes der igen fra næse, svælg, og evt. sår og hud med eksem. Ved negativt podesvar podes der igen 2 dage i træk. Hvis også disse podesvar er negative anses bakterien for at være væk og patienten kan erklæres smittefri. Hvis podningerne er positive gentages behandling med Klorhexidinsæbe 4% og Klorhexidin i 7 dage, behandlingsfri i 48 timer og herefter ny podning. For at erklæres smittefri skal der foreligge 3 negative podninger i træk. Side 2 af f.doc

14 Hygiejnisk retningslinje Isolation (tuberkulose) Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Forholdsregler ved tuberkulose Mikroorganismens forekomst Spredningmåde/smittevej Forholdsregler til smitteafbrydelse: Isolationsforanstaltninger Håndhygiejne Overtræk Maske Spild Affald/snavsetøj Transport Anmeldelse Ophævelse af isolation Findes i næsesekret, svælgsekret og i ekspektorat Smitter via dråbesmitte. Luftbåren smitte kan ikke helt udelukkes. Patienten instrueres generelt i hygiejne (brug af engangslommetørklæder) samt specielt i håndhygiejne. Desuden sikres, at patienten følger eventuel antibiotikabehandling. Enestue, ideelt med eget toilet, alternativt med bækkenstol på stuen. Handsker skal bæres ved direkte patientkontakt. Håndvask og hånddesinfektion efter brug af handsker samt inden stuen forlades. Brug af overtrækskittel/engangsplastforklæde ved direkte patientkontakt. Overtræk skiftes en gang i hver vagt, og ved synlig forurening. Engangsforklæde kasseres efter hver brug. Anvendes af alle, der befinder sig indenfor en armslængde af patienten. Maske anvendes altid ved trachealsugning Optørres med cellestof. Stedet desinficeres efterfølgende med sprit. Affald: Emballeres i plastpose på stuen. Bortskaffes i almindelig affaldspose i skyllerummet. Snavsetøj: Lægges i almindelig snavsetøjspose. Vådt snavsetøj emballeres i plastpose eller i gelantine pose. Patienten iføres rent tøj og rent sengelinned. Brug handsker ved enhver direkte kontakt. Informer modtagende afdeling. Til ELI Stuen rengøres grundigt med almindelige rengøringsmidler. Vandrette flader desinficeres evt. med sprit. Klude kasseres efter brug. Side 1 af doc

15 NOROVIRUS Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato: Kort om Norovirus: Norovirus- virus sygdommen er udbredt i Danmark i det sene efterår og starten af vinteren. Der er ingen opgørelser over indsendte fæcesprøver fra Grønland og det er dermed svært at sige noget om udbredelsestidspunktet på Grønland. Med grønlandske ptt. der bliver behandlet i Danmark, ledsagere til disse ptt., grønlandske ferie og forretningsrejsende i Danmark er denne infektionssygdom dog også en risiko for det grønlandske samfund og for sundhedssektoren i særdeleshed. Infektionen hører til under de nosokomielle infektioner, altså en infektion man pådrager sig under sin indlæggelse/behandling. Infektionssygdommen kaldes også populært for Roskildesyge, idet den er beskrevet der for første gang i Sygdommen skyldes en infektion i tarmslimhinden med et virus, også kaldet Small Round Structured Virus. Virus kan påvises i fæces ved hjælp af elektronmikroskop. Dette udføres i virologisk afdeling ved Statens Serum Institut og kun påvisning af virus i fæces giver mulighed for at diagnosticere sygdommen. Sygdommen giver sig udtryk i pludseligt indsættende opkastninger af nærmest eksplosiv karakter. Man kan have kvalme, diarre, almen utilpashed, svimmelhed og eventuelt temperaturforhøjelse og mavesmerter. Disse symptomer kan optræde enkeltvis eller man kan have flere af symptomerne samtidigt. Inkubationstiden, d.v.s. den tid det tager fra man er blevet smittet til man bliver syg er 1-2 dage. Sygdomsvarigheden er som regel 2-3 dage. Ældre mennesker eller personer, som i forvejen er svækkede, kan være længere tid om at komme sig. Smittespredning: Norovirus virus er meget hårdfør og kan overleve udtørring, kulde og opvarmning. Den kan overleve, men ikke opformere sig i fødevarer. Sygdommen spredes meget let, idet der kun skal viruspartikler ned i mavetarm-kanalen for at man bliver smittet. Smitten sker således ved direkte kontakt med fæces, opkast eller genstande, der er blevet forurenet med dette. Om man kan blive syg af de viruspartikler, der kan holde sig svævende i rummet efter en eksplosiv opkastning er ikke afklaret. Derimod ved man, at ca. 50 % af de personer, der er udsat for smitte bliver syge. Efter at have været smittet med Norovirus vil man opnå kortvarig immunitet overfor sygdommen. Man vil dog ikke opnå immunitet overfor andre virustyper som giver lignende sygdom. Norovirus er altså ekstremt smittende og giver som sådan et indtryk af hygiejnen i den ramte institution. Side 1 af

16 Hygiejniske retningslinier omkring udbrud af Norovirus: Norovirus er ekstremt smittende og håndhygiejne, værnemidler, desinfektion og isolation er derfor vigtige faktorer i den hygiejniske indsats. Norovirus kan blive en dyr oplevelse med lukning af afdelinger/tandlægeklinik og dermed forøgelse af ventelister og overarbejde/merarbejde til de raske, for ikke at tale om det ubehag det er at få en Norovirusinfektion. Det anbefales derfor at:. man ved mistanke om en Norovirus epidemi hurtigt samler de inficerede og de muligt inficerede på fælles sengestue (kohorteisolation). det personale, der er i risiko for at være blevet smittet passer de patienter, der er syge eller som er i risiko for at blive det. patienter må ikke overflyttes til andre afdelinger eller udskrives til andre institutioner, hvis de er blevet syge, eller man anser det for sandsynligt at de er blevet smittet. personale i afdelingen må ikke lånes ud til andre afdelinger/klinikker og der må ikke anvendes vikarer som efter endt tjeneste i afdelingen/klinikken går på andre afdelinger/klinikker. personale sygemeldes med det samme og må ikke møde på arbejde igen før 48 timer efter sidste symptom er forsvundet. der anvendes handsker og plastforklæde ved al kontakt med opkast og fæces, hvor der er risiko for forurening af hænder eller kittel. der anvendes maske ved kontakt med patienter med eksplosive opkastninger, hvis der er risiko for kontakt med opkast der udføres god håndhygiejne mellem hver patient, evt. efterfulgt af hånddesinfektion med håndsprit. alle utensilier varmedesinficeres efter brug. der overfladedesinficeres ved mistanke om forurening af dørhåndtag, toiletter og lignende med produkter indeholdende pereddikesyre eller natriumhypoklorit. Alkohol har i denne situation ikke en sikker effekt. pårørende informeres om smitterisikoen og besøgende forsøges holdt på et minimum. pårørende og patienter informeres om vigtigheden af en god håndhygiejne både på hospitalet og efterfølgende i hjemmet. tværfaglige samarbejdspartnere informeres om smitterisikoen og deres adgang minimeres. information om smitterisiko bør opslås på døren til afdelingen/klinkken, og det er ledelsens ansvar at sørge for at informationen kommer ud til de rette samarbejdspartnere. der lukkes for indkaldelse af patienter. der indsendes fæcesprøver for at fastslå, at det drejer sig om Norovirus og ikke en anden form for infektion, der kunne være relateret til levnedsmidler, som f.eks. Salmonella fæcesprøver tages i det første døgn af sygdommen og sendes forsvarligt emballeret i afføringsrør uden forurening af rørets yderside til Virologisk afd., Statens Serum Institut med udfyldt følgeseddel. Prøven skal opbevares i køleskab indtil afsendelsen. Er prøven modtaget inden kl 14 på SSI vil der være svar næste dag. Ved påtegnelsen Haster vil prøven udføres med første prioritet og svaret vil kunne fåes hurtigere. Side 2 af