Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Transkript

1 Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Planvedtagelse Integrering af miljøhensyn i planerne Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Alternativer Overvågning...8 2

3 1. Indledning og baggrund 4 lodsejere har ansøgt Vesthimmerlands Kommune om opstilling af 4 vindmøller på et areal i det åbne land ved Krogstrup mellem Hornum og vester Hornum. For at gennemføre projektet er der udarbejdet et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 24. september 2009) skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering af en plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet m.m., når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til blandt andet anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Derfor er der udarbejdet en miljørapport med miljøvurdering af planerne. Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2. I miljørapporten indgår et hovedforslag: Møllerne har en totalhøjde på 149,97 meter eksklusiv fundament, en rotordiameter på 112 meter og en navhøjde på 84 meter. Hver mølle har en effekt på 3,0 MW. Herudover redegøres i miljørapporten for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Forslag til kommuneplantillæg nr. KP og lokalplan nr samt den tilhørende miljørapport har været udsendt i offentlig høring i perioden 5. januar 2011 til den 2. marts Vesthimmerlands Kommune har efter udløbet af høringsperioden gennemgået de indkomne indsigelser og bemærkninger til planforslagene og miljørapporten med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet og at tage de indkomne udtalelser i betragtning. I denne sammenfattende redegørelse redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor planerne er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og hvorledes kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planernes realisering forventes at ville afstedkomme. 2. Planvedtagelse Med baggrund i Miljøministerens ønsker til revision af vindmøllebekendtgørelsen for nye regler om lavfrekvent støj fra vindmøller besluttede Vesthimmerlands Kommune efter den offentlige høring at udsætte den endelige vedtagelse af planforslagene. Den reviderede støjbekendtgørelse trådte i kraft pr. 1. januar De nye regler supplerer de hidtil gældende støjgrænser for vindmøller med en ny grænse på 20 db for den lavfrekvente støj. Der er siden gennemført beregninger, der viser at vindmølleprojektet i Krogstrup overholder de nye regler for lavfrekvent støj. Vindmølleprojektet i Krogstrup er endvidere VVM-anmeldt den 12. april 2010, mens Vesthimmerlands kommunes Økonomiudvalgs beslutning om, at planlægning for nye vindmølleprojekter skal afvente de af Miljøministeren varslede ændringer i vindmøllebekendtgørelsen først er truffet på møde i Økonomiudvalg den 9. februar

4 3. Integrering af miljøhensyn i planerne Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Samtidigt med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev der igangsat en miljøvurdering af planerne. Udarbejdelsen af miljørapporten har helt fra begyndelsen af planlægningen efter kommunernes vurdering medvirket til, at relevante problemstillinger blev opdaget og afklaret tidligt. Miljøkonsekvenserne er beskrevet nærmere i den tilhørende miljørapport. For et fuldstændigt billede henvises derfor til dette dokument. De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektets hovedforslag og alternativer samt den samlede konklusion fremgår af miljørapportens ikke-tekniske resume. 4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Dette afsnit redegør for hvordan udtalelserne i forbindelse med offentlighedsfasen er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Miljørapporten har efter kommunernes vurdering medvirket til at afdække de relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse og fremlæggelse af planforslagene. Rapporten har ligeledes medvirket til, at de landskabelige, natur- og miljømæssige hensyn er integreret i planerne. Følgende er et kortfattet resumé af de indkomne indsigelser og bemærkninger i stikords-form. Ved hver indsigelse er kommunens bemærkninger. 1. Lokale borgere I Vester Hornum og Hornum har en række borgere udfyldt og underskrevet en protest-blanket mod opstilling af store møller i området. I alt har Kommunen modtaget 79 udfyldte blanketter med indsigelse ud fra en eller flere af nedenstående begrundelser som var angivet i blanketten: Jeg vil gerne gøre indsigelse imod de fire kæmpevindmøller i Krogstrup, Fordi: 1 Jeg bor i det berørte område, med max afstand på 2 km til nærmeste vindmølle. Antal kryds til spørgsmålet: 63 2 Jeg ønsker ikke støjen og vibrationerne fra de 4 kæmpevindmøller 62 3 Jeg ønsker en nærmere undersøgelse af konsekvenserne ved opstilling af de 4 vindmøller. 4 Jeg er bange for de konsekvenser, den lavfrekvente støj kan have på mit helbred 5 Min ejendom mister værdi og kan ikke sælges når møllerne opsættes. Jeg bliver stavnsbundet. 6 Lyden fra 4 kæmpevindmøller går ud over, tager livet af dyre- og fuglelivet og ikke mindst de mange flagermus, som holder til i området

5 7 De 4 kæmpevindmøller vil køre døgnet rundt, uafbrudt de næste 25 år og jeg har ingen fortrydelsesret. 8 Jeg er for vindenergi, men kæmpevindmøllerne hører altså til på havet og ikke på land ad 2: Miljørapporten og efterfølgende evt. VVM-godkendelse forudsætter, at møllerne overholde gældende støjgrænser. ad 3: Miljørapporten belyser en lang række emner og konsekvenser af projektet. Det fremgår ikke af indsigelserne hvilke yderligere emner der ønskes belyst. ad 4: Der er siden gennemført beregninger, der viser at vindmølleprojektet i Krogstrup overholder de nye regler for lavfrekvent støj. ad 5: Iht. Lov om fremme af vedvarende energi kan der søges om erstatning af værditab (Værditabsordningen). Erstatningen betales af mølleejer. Oplysninger om ordningen kan fås hos Energinet.dk. Der er holdt lovpligtigt borgermøde omkring Værditabsordning og Køberetsordning den 3. februar ad 6: Som grundlag for miljørapporten er der udført feltundersøgelser af dyre- og plantelivet i området omkring de fremtidige vindmøller. Samlet er det vurderet at projektet ikke vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arter omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. 2. Danmarks Naturfredningsforening Vesthimmerland Vest 1. Mener det berørte 3-areal bør erstattes fuldt ud og ved udlægning af erstatningsareal i tilknytning til et større beskyttet areal øst for Ørndrup Kanal. 2. Servicevejen bør anlægge så der opstår en 10 m bred udyrket bræmme langs Ørndrup Kanal. ad 1: Udlæg af erstatningsareal, herunder dets størrelse og placering, vil indgå i forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. ad 2: Servicevejene skal anlægges indenfor den afgrænsning som lokalplanen fastlægger. En flytning af vejene som forslået vil efter Byrådets vurdering ikke kunne begrundes rimeligt og vil endvidere medføre, at lokalplanforslaget skal ud i fornyet offentlighed, idet omfang en flytning af vejene vil falde uden for forslagets afgrænsning. 3. Hvalpsundvej Møller bør placere ved motorveje. 2. Betænkelig ved lavfrekvent støj. ad 1: Møllerne søges opstillet i et vindmølleområde der allerede er udpeget i kommuneplanen ad 2: se ad 4 ovenfor under afsnittet Lokale borgere 5

6 4. Mølholmvej 2, Hornum 1. Støjgener og mener ikke den beregnede støj er lig med den støj som reelt kommer. 2. Lavfrekvent støj ikke beregnet og forskere tilråder min. afstand på 2 km til nærmeste nabo, hvor nærmeste nabo i området er kun 650 m fra mølleområdet. 3. Værditab på 30-50% og dermed langt fra de mindre erstatninger som VE-loven giver mulighed for. 4. I strid med Miljøministeriets regler for beskyttelse af dyrearter, herunder flagermus. 5. Når kommunen allerede har opfyldt deres klimamæssige forpligtigelse i forhold til EU og staten, hvorfor så genere flere borgere med flere møller. 6. Luftfartsafmærkningen giver en blinkende oplevelse. 7. Skyggekast kan genere voldsomt. 8. Området vil blive ødelagt af møllerne. ad 1: Såfremt møllerne ikke kan overholde de gældende støjgrænser vil møllerne enten støjreduceres eller helt sættes ud af drift. ad 2: se ad 4 ovenfor under afsnittet Lokale borgere ad 3: se ad 5 ovenfor under afsnittet Lokale borgere ad 4: se ad 6 ovenfor under afsnittet Lokale borgere. ad 6: Lysafmærkning er påkrævet af Statens Luftfartsvæsen, når møllerne er over 100. Trafik styrelsen har således den svaret at projektet bl.a. skal markeres på følgende vis: Alle vindmøller skal markeres med middelintensivt fast rødt lys. De middelintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til medium-intensity, Type C anført i bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Ved anvendelse af LED som hindringslys skal armaturtypen oplyses til Trafikstyrelsen ved anmeldelsen af vindmøllerne. Lysmarkeringen skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. ad 7: På flere ejendomme vil grænsen på maks. 10 timer skygge pr. år blive overskredet. Det anbefales i Miljørapporten at der etableres skyggestop, alternativt indgås aftaler med de berørte naboer. Kommunen vil i VVM-godkendelsen optage krav om, at der etableres skyggestop, således at grænsen for skyggekast ikke overskrides. 5. Mølholmvej 4, Hornum 1. Bor 1000 m fra de påtænkte møller og så store møller vil fylde for meget i området 2. Det vil medføre store støjgener herunder også med lavfrekvent støj som man ved at for lidt om herunder indvirken på helbredet. 3. Vil give god økonomi for dem som opstiller men ikke for dem som har ejendomme tæt ved p.g.a værditab 4. Henviser til Miljøministerens forslag om at store møller kan stå ved motorvejene. 6

7 5. Mener billederne på side er forkerte da eksisterende højspændingsmaster på 28 m ser ud til at være af ca. samme størrelse som de nye vindmøller på knap 150 m ad 2: Projektet overholder støjkrav i gældende dansk lovgivning. ad 3: Iht. Lov om fremme af vedvarende energi kan der søges om erstatning af værditab (Værditabsordningen). Erstatningen betales af mølleejer. Oplysninger om ordningen kan fås hos Energinet.dk. Der er holdt lovpligtigt borgermøde omkring Værditabsordning og Køberetsordning den 3. februar ad 5: Visualiseringerne er gennemgået på ny og sammenholdt med eksisterende højspændingsmaster, møller og lignende høje genstande i området. Endvidere er dette sammenholdt med horisontlinien og de nye vindmøller. Det kan herefter konstateres, at der ikke er fejl i de visualiseringer som indgår i miljørapporten og det må derfor betragtes som synsbedrag, der skyldes at højspændingsmaster er meget tættere på kamera end møllerne således at proportioner ser forkerte ud. 6. Søttrupvej Møllerne er alt for tæt ved landbrugsejendommene i området. 2. Møllerne vil forstyrre områdets dyreliv samt ikke mindst medføre lavfrekvent støj. ad 1: Såfremt møllerne ikke kan overholde de gældende støjgrænser vil møllerne enten støjreduceres eller helt sættes ud af drift. ad 2: se ad 4 ovenfor under afsnittet Lokale borgere 7. Vester Søttrupvej 10 Mølleprojektet vil medføre voldsom støj, lavfrekvenslyd samt påvirke landskabet. Såfremt møllerne ikke kan overholde de gældende støjgrænser vil møllerne enten støjreduceres eller helt sættes ud af drift. Vedr. lavfrekvent støj se ad 4 ovenfor under afsnittet Lokale borgere 8. V. Søttrupvej Så store møller bør ikke opstilles på land og de vil skæmme landskabet bl.a. for de turister som benytter Himmerlandsstien. 2. Bange for lavfrekvent støj. Ad 1: Mølleprojektet er planlagt i henhold til Planlovens bestemmelser og møllerne skal overholde gældende regler for støj m.v. Ad 2: Vedr. lavfrekvent støj se ad 4 ovenfor under afsnittet Lokale borgere. 7

8 5. Alternativer Dette afsnit redegør for hvorfor de vedtagne planforslag er valgt på baggrund af de rimelige alternativer der også har været behandlet, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 2. Der er ikke arbejdet med alternative placeringer af vindmøllerne, men der er arbejdet med en alternativ mølletype med større rotordiameter og lavere navhøjde. Begge møllertyper har en effekt på 3 MW og forventes at give samme el-produktion. 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres altså en fortsættelse af de eksisterende forhold i området uden vindmøllerne. I situationen med 0-alternativet vil hele det berørte areal mellem Vester Hornum og Hornum fortsat blive anvendt til intensiv landbrugsproduktion. En eventuel forskel i miljøpåvirkningen mellem 0-alternativet og hovedforslaget vurderes dog at være marginal, idet landbrugsdriften også forudsættes videreført omkring vindmøllerne og de tilhørende adgangsveje. De vedtagne planforslag rummer mulighed for såvel opstilling af mølletype som beskrevet i hovedforslaget som mølletypen beskrevet i alternativet. Byrådet vurderer at forskellene af de landskabelige påvirkninger mellem de to mølletyper er marginale. Under hensyn til at begge mølletyper har samme effekt og dermed forventet samme reduktion af bl.a. CO2 og luftforurenende stoffer finder Byrådet ligeledes, at såvel hovedforslaget som alternativet kan realiseres i ht. kommuneplanens bestemmelser om vindmøller. VVM-tilladelsen som udstedes og offentliggøres sammen den endelige vedtagelse af planforslagene gælder imidlertid for hovedforslagets vindmøller, som også er de møller der støjberegningsmæssigt er taget udgangspunkt i i miljørapportens støjberegninger. 6. Overvågning Dette afsnit redegør for hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 3. Støj Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at byrådet kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene ikke er overholdt. Skyggekast På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast vurderes det, at der ved VVM-tilladelsen bør optages krav om skyggestop, således at grænsen for skyggekast ikke overskrides. Sikkerhed Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. 8