Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj ) Byrådsmødet den 3. juli ) Byrådsmødet den 10. juli ) Byrådsmødet den 28. august 1913 Uddrag fra byrådsmødet den 15. maj side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Indstilling fra Forskønnelsesudvalget om Udførelse af forskellige Foranstaltninger ved den botaniske Have, saalydende: "Da Haven, Vesterbrogade 98, fra Markudvalget er overgaaet til Udvalget for Byens og Omegns Forskønnelse, og dette Udvalg gerne vil bringe noget ud af det store Areal, tillader man sig at henlede Opmærksomheden paa følgende : Det vil være ønskeligt at have en Planteskole til Kommunens eget Forbrug, dels af gartneriske Hensyn dels for derved at indvindeen Del af Fortjenesten paa de Træer og Buske af forskellig Art, som Kommunen selv anvender i de forskellige Anlæg og Kirkegaarde samt ved Veje og Gader. - Det bemærkes, at ingen leveringsdygtig Dette dokument er fra Side 1 af 11

2 Planteskole findes paa Byens Grund, men at en Del af Kommunens tidligere Forbrug endog har været indførte Træer. Endvidere mener Udvalget, at det vil have sin store Betydning for et bedre økonomisk Resultat af Kolonihaveejernes Fritidsarbejde i Haverne, saafremt der blev anlagt en Mønster-Kolonihave. Man tænker sig da at lade afholde vejledende Demonstrationer i denne Have f. Eks. vedrørende Plantesygdommes Bekæmpelse, Anvisning paa Plantning og Sortvalg m. m. Udvalget tillader sig samtidig at gøre opmærksom paa, at det allerede nu af Skoleudvalget til botanisk Brug drevne Jordstykke formentlig billigere og mere praktisk lader sig drive under den alm. Drift af Haven. Man mener da, at den af Skoleudvalget dertil udsete Lærer vedblivende skal have Indflydelse paa denne Afdelings Drift. I Haven mener man at følgende Savn bør afhjælpes: Det vil være nødvendigt at faa opført et Hus, hvori der kan indrettes Redskabsrum, da det under de nuværende Forhold er baade vanskeligt at holde Redskaberne samlede og at opbevare dem paa rette Maade. Til Smaakørsel af Planter, Redskaber, Affald m. m. og til Slaamaskine paa Plæner vil det være formaalstjenligt og økonomisk at have en lille Hest, derfor bør der i samme Hus indrettes Stald og Vognport. Et mindre Drivhus samt nogle Drivbænke vil Udvalget anbefale at lade opføre. Til disse Bygninger fra Haslevejen maa anlægges Vej, hvorpaa Indkørsel til Haven kan finde Sted. Udvalget vil anse det for rigtigst foreløbigt at udleje de ca. to Td. Land udenfor Havens Grænser. IOverensstemmelse med omstaaende tillader Udvalget sig at indstille til det ærede Byraads Approbation. 1)At der opføres et Hus til Redskabsrum, Stald, Vognport, Opholdsrum for Arbejderne, Karlekammer etc. - efter nærmere Tegning og Overslag. 2)Anlæg af Vej i Haven fra Haslevejen... ca Kr. 3)Anlæg af et Drivhus med Inventar og Drivbænke... ca. 2400" 4)Indkøb af Planter til Viderekultur... ca. 1500" 5)Løn til Arbejderne... ca. 3000" 8400 Kr. Kjeld Sørensen forelagde og gennemgik Indstillingen efter at have bemærket, at Udvalget ved Besøg i Haven var blevet klar over, at der snarest burde foretages noget, for at Haven kunde fyldestgøre det Formaal, hvortil den var bestemt. Christensen syntes, at man ved at foreslaa at anskaffe en lille Hest fraveg den Bestemmelse, der i sin Tid var blevet taget Dette dokument er fra Side 2 af 11

3 med Hensyn til Kørselsarbejderne i Haven. Man burde hellere gøre Skridtet fuldt ud og anskaffe en eller tostore Heste, der kunde udføre det Kørselsarbejde, der vilde blive Tale om ved Havens Drift. P. Jensen anbefalede Indstillingen. Man kunde nok klare sig med en mindre Hest, men det vilde blive nødvendigt at opføre Vognport, Hestestald og Redskabshus. Om det blev til noget med Opstillingen af Frans Hansens gamle Hus deroppe, vidste Taleren ikke. Indkøbet af Planter vilde sikkert være en praktisk Foranstaltning, der vilde betale sig godt. Oprettelsen af den paatænkte Kolonihave ansaa Taleren for at være en meget heldig Ide under Hensyn til den Betydning, Kolonihaverne havde for mange Borgere. Jakob Jensen erindrede om, at Planen om Anlæg af den botaniske Have ikke var af ny Dato, men var et Led af den i 1903 vedtagne Gadeplan for Byens vestlige og nordlige Del. Det var kun glædeligt, at man nu var kommet saa vidt i Udviklingen, at man kunde begynde at realisere denne Del af Projektet. Taleren tilraadede at købe en Hest i Stedet for at leje Heste, idet Hesten jo altid vilde have sin Værdi. Han anbefalede, at Skolernes botaniske Have gik ind under Forskønnelsesudvalgets Administration, og henstillede, at der fra Forskønnelsesudvalget blev rettet en Henstilling til Skoleudvalget i den Retning. Skoleudvalget havde det godt efter Byraadets ny Sammensætning, idet det kun havde holdt 2 Møder siden ; i tidligere Tid havde man ikke kunnet klare sig med mindre end et Møde hver Uge, saa man havde nu god Tid til at tage en saadan Henstilling under Behandling. Marthin Hansen fraraadede at købe Hest, da en saadan sikkert kunde undværes. Christensen troede ikke, at en lille Hest vilde være til nogen Nytte, og henstillede at overvejeat bygge til 2 store Heste, da man jo nok blev nødt til at anskaffe et Spand ordentlige Heste. Kjeld Sørensen bemærkede, at det var af økonomiske Hensyn, at Udvalget indskrænkede sig til at foreslaa at anskaffe en lille Hest, men en saadan havde man Erfaring for, at der var god Brug for. Der var selvfølgelig intet til Hinder for, at Udvalget traadt i Forbindelse med Skoleudvalget, saaledes som af Hr. Jakob Jensen foreslaaet. Mousten forstod Indstillingen saaledes, at det var Meningen at den skulde træde i Stedet for det tidligere forelagte Budget, som man havde anset for at være for vidtgaaende. P. Petersen fraraadede at vedtage Indstillingen, da den botaniske Haves Drift vilde blive en dyr Historie for Byen. Taleren kunde ikke stemme for Forslaget. Magnus Nielsen var af samme Mening som Hr. P. Petersen, men havde intet imod at stemme for Indstillingen under Forudsætning af, at Stadsgartnerens Plan blev fulgt. At anlægge et Storgartneri og Driveri vilde være meningsløst efter Byens nuværende Størrelse; de faa Planter og Træer, der blev Brug for, kunde billigere købes hos en Gartner, og Skolehaverne Dette dokument er fra Side 3 af 11

4 kunde nok som hidtil passes af Skolebetjentene. Man havde aldrig set, hvad det aarlige Forbrug til Kommunens Beplantning af Anlæg kostede, men det vilde sikkert vise sig at være forsvindende i Forhold til, hvad et kommunalt Mønstergartneri vilde koste. Taleren vilde ikke være med til, at man nu i smaa Portioner prøvede at gennemføre et kommunalt Gartneri, og vilde altid komme med sin Kritik, hvis Udvalget skulde forsøge noget saadant. Niels Jensen fandt Forslaget meget beskedent. Havde Kommunen nu selv haft et Gartneri, kunde der have været sparet mange Tusinde Kroner, blandt andet de Beløb, der var anvendt til Indkøb af Træer og Buske til Haveanlæget ved Marselisborg Hospital. Jakob Jensen bemærkede, at Hr. Magnus Nielsen var paa Vildspor, naar han troede, at Haverne ved Skolerne blev passet af Skolebetjentene. Selvfølgelig vilde det være rigtigere at henlægge Driften af Skolernes botaniske Have under Stadsgartneren i Stedet for at have en Lærer gaaende derude. Haven paa Vesterbro var et prægtigt om end ikke noget rentabelt Aktiv, men den skulde være en Mønsterhave, hvor Folk fra Byen og fra hele Jylland kunde henvende sig for at høste Belæring paa Gartneriets Omraade. P. Jensen anbefalede atter Indstillingen. Han havde naturligvis intet imod, at Udvalget tog de faldne Henstillinger under Overvejelse, men maatte dog gøre opmærksom paa, at Forslaget var udarbejdet efter nøje Overvejelse og gjort saa sparsommeligt som muligt. De Træer og Planter, der indkøbtes, blev for hvert Aar mere værdifulde. Magnus Nielsen skulde gerne indrømme, at de indkøbte Planter i Tidens Løb blev mere værdifulde, men Driften kostede dog ogsaa noget, saa Betydningen blev ikke saa stor som tænkt. Taleren havde hele Tiden holdt paa, at Haven skulde opretholdes, men han var en bestemt Modstander af den store aarlige Driftsudgift. Jakob Jensen syntes, at naar Hr. Magnus Nielsen nu saa stærkt kritiserede, at man vilde indføre nogen kommunal Drift, skulde han prøve at bringe noget lignende i Forslag for Brolægningsvæsenets Vedkommende og saa se, hvor mange Stemmer han vilde faa for Opgivelse af kommunal Drift under Brolægningsvæsenet. Lehmann anbefalede Forslaget. Det undrede Taleren, at nogen kunde tro, at man i en saadan Bedrift skulde kunne undvære en Hest, og han haabede, at den Tid snart vilde komme, da Udvalget vilde blive nødt til at foreslaa, at der blev anskaffet 2 Spand store Heste til Brug for Haven. Indstillingen vedtoges. Uddrag fra byrådsmødet den 3. juli side 10 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side Dette dokument er fra Side 4 af 11

5 (J. Nr ) Indstilling fra Udvalget for Byens og Omegns Forskønnelse angaaende Opførelse af en Stald- og Materialbygning i den botaniske Have. Kjeld Sørensen erindrede om, at Forskønnelsesudvalget i Mødet den 21. Maj fik Tilladelse til at lade udarbejde Planer for en Bygning, som skulde afgive Plads til Redskabsrum, Stald, Vognport, Opholdsrum for Arbejdere, Karlekammer og Elevværelse. Udvalget var enigt om, at man skulde have Bygningen, men dermed var Enigheden ogsaa forbi. Udvalgets Flertal mente nemlig efter et Møde med Komiteen for Bevarelse af den gamle Borgmestergaard, at Frans Hansens gamle Gaard, som Komiteen havde faaet overdraget, kunde opstilles i Haven og anvendes til Stald og Materialbygning, alt i Overensstemmelse med de foreliggende Tegninger og Overslag fra Arkitekt Kühnell, saaledes at denne Bygning kunde indgaa som et Led i det Komplekt af gamle Bygninger, der tænktes genopstillede i Haven. Udgiften ved dette Forslags Gennemførelse vilde andrage 4630 Kr. I Modsætning hertil mente Udvalgets Mindretal, Hr. P. Jensen, at der burde opføres en ny Staldbygning, hvilket efter et af Mindretallet fremlagt Overslag kunde gøres for 3850 Kr. Efter Flertallets Forslag vilde der indvindes en Gulvflade paa 328 kv Alen, men efter Mindietallets kun 225 kv Alen, ligesom der efter dette kun vilde blive een Etage og Loft, men efter Flertallets Forslag to Etager og Loft. Endvidere vilde Gennemførelsen af Mindretallets Forslag kræve Anlæg af et større Stykke Vej, saaledes at Besparelsen derved vilde ophæves. Taleren erindrede dernæst om, at Byraadet havde bevilget Kr. og Staten Kr., og atprivate havde tilskudt andre Kr. for at bevare gamle Aarhusbygninger, særlig den gamle Borgmestergaard, og udtalte videre, at en ny Bygning slet ikke vilde passe ind i det Kompleks af gamle Bygninger, som det var Hensigten at samle i Haven, men tværtimod foregribe den hele Tankes Realisation. P. Jensen kunde tænke sig, at Byraadet var blevet noget forbavset ved at høre, at Prisen paa Staldbygningen nu var kommet paa 4630 Kr. i Stedet for 2000 Kr., saaledes som der var blevet nævnt, da der taltes om en Bygning til "en meget lille Hest*. Men maaske vilde det være heldigt, om Byraadet forberedte sig paa den Slags Overraskelser fra dette Udvalg. I og for sig var det slet ikke nødvendigt at bygge et stort Hus, da et Materialskur udmærket godt kunde ligge for sig selv, saaledes at Staldbygningen kunde bygges langt billigere og uden at staa i Forbindelse med de gamle Bygninger, der tænktes henlagt i Haven. At indrette Frans Hansens gamle Bygning til Stald- og Materialbygning vilde være Dette dokument er fra Side 5 af 11

6 uheldigt i flere Retninger. Alle, der kendte gamle Bindingsværksbygninger, vidste, hvor overordentlig store Reparationer de fordrede. Dertil kom, at Egetømmeret fra Frans Hansens Hus ikke var saa fuldkantet, at det kunde undgaas at sætte Cement i hist og her. Paa Tegningen saa det gamle Hus vel tiltalende ud, men i Virkeligheden vilde det komme til at syne ganske anderledes. Reparationerne vilde sikkert ogsaa løbe op til et Par Tusinde Kroner aarlig. Hr. Harald Jensen havde da hidtil heller ikke syntes, det vilde være saa fornuftigt at anvende Frans Hansens Hus til Staldbygning. Grundfladen i det af Taleren projekterede Hus vilde blive 225 kv Alen, og dervilde blive Jernbjælker med Beton imellem over Stalden, endvidere vilde Loftsetagen blive ganske anderledes hensigtsmæssig end i det gamle Hus, hvor Taget var overordentligt højt og dækket med gamle Sten, der ikke kunde bindes. Ganske vist kunde Stenene understryges, men saa kunde Loftet ikke benyttes til Furage. Skulde der bygges en Bygning til Stald, Materialier, Opholdsrum etc, kunde den lægges andet Steds i Haven og ikke sammen med de gamle Bygninger, men f. Eks. paa den anden Side af Vandløbet, nærmere ved Haslevejen, ved den Vej der skulde anlægges. Enten burde Stald og Materialskur bygges hver for sig, eller ogsaa burde der bygges et nyt Hus, hvis man vilde have det hele samlet. Det gamle Hus fra Frans Hansens Gaard kunde saa komme til at afgive Plads til gamle Værksteder og lignende saaledes som tænkt af Translatør Holm.. Formanden bemærkede, at Komiteen egentlig kun havde til Opgave at faa den gamle Borgmestergaard flyttet ud i Haven. Komiteen havde imidlertid faaet Tilbud om andre gamle Bygninger og da ment at burde tage dem med. Da en ny Bygning altid vilde komme til at virke forstyrrende paa det Kompleks, man tænkte sig rejst i Haven, vilde Taleren anbefale, at man flyttede den gamle Bygning fra Frans Hansens Gaard op i Haven og anvendte den som af Udvalgets Flertal foreslaaet. Kjeld Sørensen antog, at de Overraskelser, Hr. P. Jensen mente vilde komme fra Forskønnelsesudvalget, maatte komme fra Hr. P. Jensen selv, da Er. P. Jensen allerede havde beredt Udvalget adskillige Overraskelser, Indtil Mandag Morgen var Udvalget saaledes enig om Arkitektens og Stadsgartnerens Plan, men saahavde Hr. P. Jensen skiftet, Standpunkt og var kommet med en ny Plan, som Stadsgartneren mente vilde give for lidt Plads, idet der dog skulde byggts saaledes, at der ikke straks blev Pladsmangel. Eftersom Taleren havde studeret den oprindelige Plan for Haven, var han mere og mere kommet til at respektere den, og derfor var han med til den foreliggende Indstilling fra Udvalgets Flertal. Dersom man fulgte Hr. P. Jensens Projekt, maatte der anlægges en Dette dokument er fra Side 6 af 11

7 længere Vej end ellers, hvis man da ikke vilde bryde med Planen for det heles Ordning i Haven. Da Hr. P.. Jensen havde anket over Tagstenene fra Frans Hansens Hus, vilde Taleren oplyse, at det efter Hr. P. Jensens Plan oprindelig var Hensigten at brage en Del Materialer blandt åndet Tagstenene fra dette Hus. Hr. P. Jensen syntes i det hele taget intet at have lært af denne Sag, medens Taleren havde faaet den Opfattelse, at man ikke vilde opnaa det, der skulde naas, hvis man ikke i hvert Fald i nogen Grad fulgte den oprindelige Plan for Haven. Harald Jensen bekræftede, at han til at begynde med ikke havde været begejstret for at anvende Frans Hansens gamle Hus, idet han mente det for lille og for skrøbeligt. Efterhaanden havde han imidlertid faaet et andet Syn paa Sagen, navnlig efter at Komiteen og Arkitekten havde udtalt sig for den gamle Bygning og hævdet, at det vilde være uforsvarligt at bygge en ny Bygning, fordi den kun vilde skæmme og bringe Disharmoni i det Kompleks, man tænkte sig anbragt i Haven. Hvis man ikke vilde spænde Ben for Tanken om at flytte de gamle Bygninger op i Haven, maatte man anbefale Frans Hansens gamle i Hus: vedr. Arkitektens Forslag. Det gamle Husvar vel noget lille, men afgav dog større Rum, end der vilde blive efter Hr. P. Jensens Tegning. Skulde der imidlertid bygges et nyt Hus, maatte Taleren forlange Sagen taget op fra Grunden af, saaledes at man kunde faa tilstrækkelig Plads baade nu og noget ud i Fremtiden. Hvad der ogsaa havde bidraget til, at Taleren havde forandret sit Standpunkt, var en Antydning fra Komiteens Side om, at man kunde lægge en anden gammel Bygning ved Siden af Frans Hansens Hus f. Eks. Weis s Lade, og at man kunde udvide ind i den, saaledes at man for længere Tid kunde have tilstrækkelig Plads. Jakob Jensen vilde anse det for uheldigt, om Komiteen skulde opløse sig, naar den havde udført en lille Del af den Opgave, man ventede sig løst af den. I Komiteen fandtes Folk, der havde god Forstand paa Opgavens Løsning, og dem skulde man holde paa i det længst mulige, hvis man vilde naa et godt Resultat med Hensyn til det Folkemuseum, man tilsigtede. Alle var klar over, at Opgavens Løsning vilde kræve Tid, men netop derfor maatte man have en fast Komite. Det maatte saaledes haabes, at Komiteen vilde arbejde videre, selv efter at Sagen med den gamle Borgmestergaard var tilendebragt. Da Komiteen anbefalede Udvalgets Flertals Forslag, syntes Taleren, Byraadet skulde følge det, selv om dets Gennemførelse maaske vilde koste lidt mere, end man oprindelig havde tænkt at anvende til en Stald- og Materialbygning. Dette dokument er fra Side 7 af 11

8 Formanden havde ikke ment, at Komiteen pludselig skulde holde op at virke, men kun peget paa, at Komiteen kun var valgt for den ene Opgaves Løsning. Skulde Komiteen derfor paatagetage sig ny Opgaver, maatte der gives den ny Bemyndigelse. P. Jensen skulde indrømme Hr. Kjeld Sørensen, at Udvalget fra først af havde været enigt, men det var ganske vist om, at Frans Hansens Hus saa rædsomt ud. Det var aldeles ikke Talerens Hensigt at spænde Ben for Komiteens Planer, tværtimod, hvilket let vilde ses deraf, at der efter disse Planer skulde dækkes en Grundflade, der var 15 Gange saa stor som Grundfladen i Frans Hansens Hus. At et nyt Hus skulde være til Hinder for Planen kunde Taleren ikke indse, da det nye Hus slet ikke behøvede at lægges sammen med de gamle Bygninger. Der havde aldrig været Tale om at benytte gamle Materialier til det af Taleren projekterede Hus, som helt igennem skulde laves af nyt. Skønt Taleren ikke ansaa det for nødvendigt at bygge saa stort et Hus, vilde han dog anbefale sit Forslag, og at man saa tog Stilling til de gamle Bygninger i hvert enkelt Tilfælde, ligesom man havde gjort overfor den gamle Borgmestergaard. Niels Jensen bad Udvalget tage Sagen tilbage og arbejde mere hen i Retning af den Tanke, Hr. P. Jensen havde udkastet. Naar Stald- og Furagebygningen skulde indrettes i en af de gamle Bygninger, hvoraf flere vilde komme til at indeholde kostbare gamle Sager, vilde Brandassurancen blive meget dyr. Harald Jensen troede sikkert at mindes, at Hr. P. Jensen havde talt om at anvende de gamle Tagsten fra Frans Hansens Hus. Naar Hr. P. Jensen ikke mente, at hans Forslag vilde spænde Ben for Komiteens Planer, vilde Taleren bede Hr. P. Jensen betænke, at Udvalgets Indstilling gik ud paa at realisere det første Forslag,som Komiteen kom med, at Forslaget ikke krævede noget stort, og som tilmed drejede sig om at rejse en Bygning, Haven havde Brug for. Vilde Byraadet her sige nej, kunde Komiteens Medlemmer kun blive ilde berørt derover, og man skulde nødig berøve Komiteen Lysten til at arbejde videre. Naar endvidere Arkitekten vilde lægge sit Navn til for, at Bygningen var forsvarlig og god, skulde Byraadet ikke gaa imod. Med Hensyn til Brandforsikringen kunde man vist rolig se Tiden an. P. Jensen ansaa det for givet, at Byraadet fandt ud af at støtte Komiteen, hvis den kom med Planer om at rejse et Folkemuseum i Haven, men man maatte ikke se bort fra, at dersom Frans Hansens Hus nu blev indrettet til Stald og Furagebygning, vilde Brandforsikringen komme til at spille en Rolle. Magnus Nielsen kunde slutte sig til Hr. Jakob Jensens Udtalelser om Komiteen og vilde yderlig udtale sin Paaskønnelse over dennes store og gode Arbejde for at samle Minder fra det gamle Aarhus. Men han kunde ogsaa slutte sig til Hr. P. Jensen, idet han ikke kunde indse, at Frans Hansens Bygning kunde faa nogen virkelig Betydning for Dette dokument er fra Side 8 af 11

9 Kommunen. Der var talt om at spænde Ben for Komiteens Planer, men maaske var Komiteens ledende Mænd kun bange for, at Byraadet skulde stille sig karrigt, naar Komiteen senere vilde komme med ny Forlangender, for Taleren kunde ikke tænke sig andet, end at det var Komiteens Opfattelse, at lige saavel som man vilde rejse de gamle Bygninger for at vise gamle Byggesæt, saaledes vilde man ogsaa indvendig lade dem give et Billede af det Liv, de i sin Tid havde rummet. I den gamle Borgmestergaard var der saaledes givet Billedet af et Patricierhjem, og nu var Talen om en Bygning, som i hele sin Form mindede om et gammelt Haandværkerhjem. Der var saaledes god Anledning til at samle Møbler og Værktøj fra de gamle Erhverv og indrette denne Bygning som et Haandværkerhjem fra gamle Dage. Komiteen var derfor næppe gaaet med til Tanken om at lade Frans Hansens Hus indrette til Stald- og Materialbygning uden som en Udflugt for ikke at faa spændt Ben for Tankens Realisation. Taleren skulde med Glæde hilse den Dag, da man ogsaa kunde faa den gamle Lade op i Haven, men at tilskynde private til at bidrage dertil, naar den kun skulde huse kommunalt Erhverv, vilde næppe blive let. I Laden burde der derimod samles gammelt Landbrugs- og Kørselsmateriale. Taleren kunde slutte sig til Hr. Niels Jensens Forslag om at lade Sagen gaa tilbage til Udvalget til nærmere Drøftelse med Komiteen. Formanden oplyste, at Komiteens Opfattelse nærmest var den, at der, naar Planen var fuldført, vilde blive saa megen Plads, at man ikke engang kunde haabe at faa den fyldt. Der vilde altsaa sikkert blive tilstrækkelig Plads til at afse den nu omtalte Bygning til praktisk Brug. P. Jensen havde intet imod at lade Sagen gaa tilbage til Udvalget. Harald Jensen havde faaet det Indtryk ved Mødet med Komiteen, at denne vilde sætte stor Pris paa at faa Sagen ordnet paa den af Udvalget foreslaaede Maade. Taleren havde intet imod at lade Sagen gaa tilbage til Udvalget, men saa ingen Grund dertil. Udsattes. Uddrag fra byrådsmødet den 10. juli side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Meddelelse fra Forskønnelsesudvalget angaaende Flytning af Frans Hansens Bygning til den botaniske Have. Udsattes. Dette dokument er fra Side 9 af 11

10 Uddrag fra byrådsmødet den 28. august side 13 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Indstilling fra Udvalget for Byens og Omegns Forskønnelse angaaende Opførelse af en Stald- og Materialbygning i den botaniske Have. Kjeld Sørensen erindrede om, at man for 3-4 Maaneder siden havde vedtaget at opføre en Stald- og Redskabsbygning i Haven ved Vesterbro, og om at Udvalget var fremkommet med 2 Forslag, et fra Udvalgets Flertal om at bruge Frans Hansens gamle Hus og et fra dets Mindretal Hr. P. Jensen om at rejse en ny Bygning. Flertallet foreslog at bruge Frans Hansens Hus, fordi dette vilde passe ind i den for Haven udarbejdede Plan, og Komiteen for Bevarelse af den gamle Borgmestergaard saa da ogsaa saaledes paa det, at skulde der rejses et nyt Hus, burde det lægges et saadant Sted hen, at det ikke kunde komme til at genere alt det andet, der tilsigtedes rejst i Haven. Da Udvalgets Forslag sidst blev behandlet i Byraadet, havde Hr. Magnus Nielsen ment det rigtigst at lade Komiteen se lidt nærmere paa Sagen. Dette var nu sket, og Komiteen havde sendt en Skrivelse, hvoraf det fremgik, at den helst ønskede det gamle Hus bevaret til Museum, men ikke havde noget at indvende imod,at det blev benyttet til Redskabshus, da der var Museumsplads nok endda. Ud over dette forelaa der intet nyt i Sagen, idet Udvalgets Flertal fremdeles ønskede at benytte Frans Hansens Hus til Stald- og Redskabsrum, medens dets Mindretal, Hr. P. Jensen vedblivende ønskede et nyt Hus opført. Mikael Johansen spurgte, om hele Komiteen var enig i den af Hr. Kjeld Sørensen meddelte Anskuelse. Kjeld Sørensen mente, at man af Komiteens Skrivelse maatte gaa ud fra, at Komiteen var enig. Formanden antog, at Komiteen var enig i den Anskuelse, der var udtalt i Skrivelsen. P. Jensen fastholdt, at Frans Hansens gamle Hus kun egnede sig daarligt til at indrettes til Stald- og Redskabshus. Assurancen vilde ogsaa blive for dyr, hvis det gamle Hus skulde bruges til Furage. Derimod egnede det sig fortrinligt til Haandværkermuseum, saa det vilde sikkert være mest formaalstjenligt at give et Tilskud til, at det blev indrettet til et saadant. Dette dokument er fra Side 10 af 11

11 Komiteen ønskede i dette Øjemed Kr., men man kunde vel nok nøjes med at give 1500 Kr. Mikael Johansen vilde, som Sagen nu laa, stemme for Flertallets Indstilling. P. Petersen ønskede helst, at man blev fri for Frans Hansens Bygning, der kun var noget gammelt Ragelse, som det ikke kunde betale sig at ofre noget paa. P. Jensen erindrede om, at Flertallets Indstilling gik ud paa at akceptere Arkitekt Kühnells Plan om at benytte det gamle Hus til Stald- og Materialhus, men at Komiteens sidste Erklæring gik ud paa, at man helst vilde indrette Huset til Museum, dog at man i saa Fald maatte have et Tilskud. Det heldigste var imidlertid, at man bad Komiteen passe Opførelsen af de gamle Bygninger og lod de kommunale Institutioner passe sig selv. Taleren vilde fastholde sit Forslag om at bygge et nyt Hus til Stald- og Redskabshus og vilde yderlig foreslaa at bevilge 1500 Kr. til Opførelse af den gamle Bygning til Museum. Formanden bemærkede, at Komiteen kun kunde opgive den oprindelige Plan om at faa den gamle Bygning rejst og indrettet til Stald- og Redskabshus, hvis den kunde faa et Tilskud paa 2000 Kr. Naar Hr. P. Jensen nu foreslog at give et mindre Beløb, maatte Taleren gøre opmærksom paa, at Komiteen ikke kunde begynde en ny Indsamling igen, og at man ikke saaledes kunde prutte den ned. Kjeld Sørensen erindrede om, at Komiteens første Ønske gik ud paa at anvende det gamle Hus til Stald- og Redskabshus. I Byraadet faldt der saa Udtalelser om, at Komiteen mulig kunde faa Huset til Museum alene, og den Slags Overbud var det naturligvis vanskeligt for en Komite at staa for. Det vilde have været ønskeligt, om man i Udvalget havde talt noget mere om Tilskudets Størrelse, men det havde Hr. P. Jensen ikke villet være med til. Komiteen saa noget ganske andet i Frans Hansens Hus end Hr. P. Petersen, og det havde Taleren rettet sig efter. Det afgørende var, at der engang var lagt en Plan for Haven, og at det gamle Hus passede ind i den. Udvalgets Flertals oprindelige Indstilling angaaende Frans Hansens Hus Benyttelse til Stald- og Redskabshus vedtoges. Dette dokument er fra Side 11 af 11