KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
|
|
- Trine Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
2 VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i forhold til klimaet. Men vi har også væsentlige udfordringer, som vi er i gang med at tage op. Økologisk Landsforenings klimastrategi skal sætte turbo på økologisk landbrugs bidrag til klimaløsninger, og samtidig udvikle økologisk produktion videre i forhold til natur, energi, sundere fødevarer, og en frugtbar jord. Forskning viser at: økologisk jordbrug har et massivt potentiale til at binde luftens kuldioxid (CO 2) i jorden og samtidig forbedre og øge jordens frugtbarhed og biodiversiteten økologisk jordbrug har en lavere udledning af drivhusgas pr. ha. end konventionelt jordbrug økologisk produktion af fødevarer sammenholder og integrerer hensyn til miljø, natur, dyrevelfærd, produktkvalitet og klima med forbedrede metoder vil økologisk jordbrug være et oplagt virkemiddel til at mindske landbrugets negative påvirkning af klimaet På klimaområdet har landbruget et stort ansvar, og erhvervet skal foretage en markant bevægelse fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen. Økologisk jordbrug går foran og er allerede nu i gang med at løse problemerne. Men vi har også udfordringer, som vi har meget fokus på og arbejder intenst med. Målt pr. kg produkt er økologisk produktion ikke bedre pga. lavere udbytte pr. ha., og det ændrer vi på med denne klimastrategi. I økologisk jordbrug har vi en praksis og nogle centrale indsatsområder, som på hver sin måde understøtter kravene til et klimavenligt landbrug. Økologisk jordbrug har: bedre kvælstofhusholdning og mindre påvirkning af miljøet mere frugtbar jord med større opbygning af kulstof mere plads til naturen og mere robust produktion i forhold til ekstremt vejr og erosion mindre forbrug af fossil energi, herunder energi til kunstgødning og pesticider Klimaudfordringen kræver, at vi forener, integrerer og styrker vores indsatsområder for økologisk jordbrug i en samlet strategi. En sådan klimastrategi løfter ganske enkelt den effekt, som økologisk landbrug har på alle disse væsentlige parametre og udfordringer. Dermed sætter strategien økologi i front i forhold til klimaet. I dette hæfte kan du først læse om hvilke indsatser, Økologisk Landsforening satser på, heraf nogle, der allerede er sat i gang. Bagerst i hæftet kan du læse om de politiske initiativer, som vi finder nødvendige for virkelig at sætte turbo på økologisk jordbrugs bidrag til klimaløsninger og flytte landbruget i klimavenlig retning. KLIMAUDFORDRINGEN KRÆVER, AT VI FORENER, INTEGRERER OG STYRKER VORES INDSATSOMRÅ- DER I EN SAMLET STRATEGI [ 2 ]
3 ØKOLOGISKE LANDMÆND VIL udfase brugen af fossil energi senest i sænke forbruget af energi markant ved hjælp af energiregnskaber og handleplaner producere markant mere vedvarende energi mere end vi selv bruger FARVEL FOSSIL ENERGI SÆNK ENERGIFORBRUGET PRODUCER VE binde kulstof i jorden og dermed reducere CO 2 i atmosfæren, fremme jordens frugtbarhed og den biologiske mangfoldighed gennemføre naturplaner, så økologiske landbrug får flere hegn, læbælter og vildtstriber, som binder CO 2 og giver flere levesteder for vilde dyr og planter. Vi vil sikre, at den naturlige balance i landbrugets øko-system kan fortsætte trods forandringer i klimaet forbedre håndtering og udnyttelse af husdyrgødning, grøngødning og efterafgrøder, bl.a. med biogasteknologi, så udslip af drivhusgasser minimeres, og vi får et højere udbytte i afgrøderne BIND DIT KULSTOF MERE NATUR GØDNING TIL BIOGAS forbedre balancen mellem husdyrproduktion og planteproduktion og fremme en kost med mere grønt og mindre kød mindske tab af kvælstof, så miljøet beskyttes mod nitrat og klimaet beskyttes mod lattergas sikre at jorden plejes gennem den nyeste teknologi til skånsom behandling, tilførsel af organisk materiale og sunde sædskifter, så jorden udleder mindre klimaskadelige drivhusgasser SPIS GRØNT MINDSK N-OVERSKUD PLEJ JORDEN [ 3 ]
4 SÅDAN MINDSKER VI UDLEDNING AF KULDIOXID (CO 2 ) INDSATSOMRÅDE VIRKEMIDLER MÅLSÆTNING Energiforbrug Energibesparelser Energiproduktion Kulstofbinding Økologiske landmænd vil udfase brugen af fossil energi (olie, kul og naturgas) i produktionen og i deres boliger. Økologiske landmænd vil købe grøn strøm produceret med vedvarende energi, bl.a. hos økologiske landmænd, bruge el-, biogas- og ethanoldrevne køretøjer og markredskaber bruge vedvarende energi til tørring af korn, hø, m.v. udnytte flis, træpiller og varmepumper som alternativ til fossil energi. Fødevareproduktion koster energi, men økologiske landmænd vil gå forrest, når det drejer sig om energibesparelser. Økologiske landmænd vil få lavet et energiregnskab og en handlingsplan for at blive mere energieffektive investere i energieffektive anlæg ved ny- og geninvesteringer udvikle strategier for energibesparelser for diesel, olie, elektricitet og andre energiformer. Økologiske landmænd vil udnytte de muligheder, der er på bedriften til at producere vedvarende energi. Mulighederne kan f.eks. ligge i store tagflader og jordarealer. Derfor vil vi fremme investeringer i: solvarme, solceller og vindmøller, herunder husstandsmøller biogasanlæg, der udnytter husdyrgødning, grøngødning, efterafgrøder og overskudsgræs. Også græs fra naturplejearealer og sikker biomasse fra økologisk fødevareindustri og forbrugere kan bruges i biogasanlæg energiafgrøder i bæredygtigt samspil med produktion af fødevarer. Det kan f.eks. være energi-pil i hønsegårde og i folde med udendørs sohold. I samarbejde med energiselskaber vil økologiske landmænd udvikle og sælge grøn strøm og fremme investeringer og produktion af vedvarende energi på vore landbrug. Landbruget har et stort uudnyttet potentiale til at binde CO 2 fra atmosfæren i jorden. Økologiske landmænd vil øge kulstofindholdet i jorden, også for at fremme frugtbarheden og den biologiske mangfoldighed i muldlaget. Derfor vil vi: arbejde for at alle økologer har et sædskifte, der binder kulstof i jorden og vi vil udvikle et værktøj til at måle det fremme øget brug af efterafgrøder og grøngødning, herunder flerårige energiafgrøder stoppe jordbearbejdning (pløjning) af kulstofrige lavbundsjorder og stoppe dræningen af dem, og i stedet bruge arealerne til græsning, bioenergi eller natur holde fast i, at mest mulig halm bliver tilført og nedmuldet på markerne for at tilføre kulstof undlade afbrænding af gødningsfibre. I stedet vil vi udnytte gødningen til produktion af biogas og kompost, og vi vil føre det overskydende kulstof tilbage til jorden sikre, at importeret foder ikke kommer fra afskovede eller nyopdyrkede arealer i andre lande udvikle metoder til reduceret jordbearbejdning. Økologiske landmænd vil udfase brugen af fossil energi senest i Økologiske landmænd vil sænke energiforbruget markant gennem energiregnskaber og handleplaner for energibesparelser. Økologiske landmænd vil producere markant mere vedvarende energi mere end vi selv bruger. Økologiske landmænd vil binde kulstof i jorden og fremme jordens frugtbarhed og biologiske mangfoldighed (biodiversitet). [ 4 ]
5 Natur Økologisk landbrug er helt afhængigt af, at naturen har evnen til at spille sammen med produktionen bl.a. i form af naturlig regulering af skadedyr og sygdomme i afgrøderne. Samtidig har naturen brug for mere plads for at kunne følge med forandringerne i klimaet. Derfor vil økologiske landmænd: udarbejde og gennemføre naturplaner for at få flere hegn, læbælter, korridorer og biotoper (naturlige levesteder for dyr og planter) i og omkring markerne øge beplantningen på vore ejendomme arbejde for, at naturen får mere plads i det danske landskab, og at økosystemets gratis tjenester bliver værdsat og prioriteret i politiske og økonomiske beslutninger. Økologiske landmænd udvikler naturplaner og fører dem ud i livet, så økologiske landbrug får flere hegn, læbælter og levesteder for vilde dyr og planter. Vi vil sikre, at den naturlige balance i landbrugets øko-system kan fortsætte trods forandringer i klimaet. DER KAN PRODUCERES ENER- GI PÅ BEDRIFTEN F.EKS. VED HJÆLP AF SOLCELLER SÅDAN REDUCERER VI UDLEDNING AF METAN (CH 4 ) INDSATSOMRÅDE VIRKEMIDLER MÅLSÆTNING Håndtering af husdyrgødning Økologiske landmænd vil bruge den nyeste teknologi til at begrænse metanudledning fra husdyrgødning. Derfor vil vi: sikre, at alle gylletanke er overdækkede og lagre med fast gødning er lufttætte, for at undgå udslip af drivhusgasser sikre at gyllelagre under stalde hyppigt tømmes ud i gylletanken køle gyllen med varmepumpe, hvor det er relevant omsætte gylle og fast gødning i biogasanlæg Økologiske landmænd vil forbedre håndtering og udnyttelse af husdyrgødning, bl.a. med biogasteknologi, så udslip af drivhusgasser minimeres. Størrelsen af den animalske produktion Økologiske landmænd anbefaler sund kost med mindre kød og mere grønt, bl.a. for at sænke udledning af metan fra husdyr. Derfor vil økologiske landmænd : fortsætte med at have et stort areal pr. dyreenhed fremme at produktionen med husdyr er klimavenlig, ved at der altid bindes kulstof i jorden med græs i sædskiftet øge udnyttelsen af foderet til økologiske husdyr, bl.a. med flere og nye afgrøder med en bedre sammensætning af protein (aminosyrer) udvikle nye økologiske produktionssystemer med vegetabilsk gødning (grøngødning, biogasgødning m.m.). [ 5 ] Økologiske landmænd vil forbedre balancen mellem husdyrproduktion og planteproduktion, og fremme en kost med mere grønt og mindre kød.
6 SÅDAN REDUCERER VI UDLEDNING AF LATTERGAS (N 2 O) INDSATSOMRÅDE VIRKEMIDLER MÅLSÆTNING Generelt Håndtering af husdyrgødning Håndtering af afgrøderester Jordstruktur Den største del af landbrugets klimapåvirkning skyldes omsætning af kvælstof til lattergas. Derfor vil økologiske landmænd: reducere tab af kvælstof på bedrifterne bruge grønt regnskab og lave handlingsplaner for at mindske tabet og øge udnyttelsen af kvælstof sikre lufttæt opbevaring af fast og flydende husdyrgødning omsætte gylle og fast gødning i biogasanlæg, så snart det er praktisk og økonomisk muligt sikre at omsætning af kompost sker med teknologi, hvor der er lavest mulig udledning af ammoniak og lattergas udnytte afgrøderester, herunder efterafgrøder og grøngødning, til biogas forbedre jordstrukturen, så en mere porøs jord med mindre udledning af lattergas opnås. F.eks. ved at bruge den nyeste teknologi til faste kørespor og reducere den tunge trafik bl.a. ved at bruge udtrækssystemer til udbringning af gylle og udvikle metoder til reduceret jordbearbejdning. Økologiske landmænd vil mindske tab af kvælstof, så miljøet beskyttes mod nitrat, og klimaet beskyttes mod lattergas. Økologiske landmænd vil forbedre håndtering og udnyttelse af husdyrgødning, grøngødning og efterafgrøder, bl.a. med biogasteknologi. Derved minimerer vi udslip af drivhusgasser, og vi får et højere udbytte i afgrøderne. Økologiske landmænd vil sikre at jorden plejes gennem den nyeste teknologi til skånsom behandling, tilførsel af organisk materiale og sunde sædskifter. BIOGASANLÆG KAN UDNYTTE HUSDYRGØDNING, GRØNGØDNING, EFTERAFGRØDER OG OVERSKUDS- GRÆS [ 6 ]
7 HVAD GØR ØKOLOGISK LANDSFORENING? Vi er allerede i gang med at udvikle økologisk jordbrug på alle væsentlige områder for klimaet. Her ser du et udvalg af vores klimaudviklingsprojekter BEDRE KORNUDBYTTER SKAL ØGE KLIMAVENLIGHED Når økologiske landmænd øger deres udbytter på marken, falder udledningen af drivhusgasser pr. kg høstet afgrøde. I dette projekt vil vi med analyser, fokusgrupper og evalueringer sætte fokus på, hvad økologiske landmænd kan gøre for at forbedre udbytterne. Projektet bliver sat i gang i EFFEKTIV NATURFREMME FORDI VI ER AFHÆNGIGE AF NATUR Klimaforandringer er brutale ved naturen men økologien er skånsom. Projektet skal fremme biotoper (levesteder) for agerlandets vilde dyr på og omkring økologiske marker. Målene er mere natur og kulstoflagring i økologisk planteproduktion. Med aktive, målrettede tiltag som vildtstriber, billebanker m.m. skal projektet give bedre forhold for bestemte dyrearter, som er i stærk tilbagegang f.eks. lærker, agerhøns, harer, dagsommerfugle og bier. Projektet bliver sat i gang i BIOMASSE OG RECIRKULERING FREMMER CO2-NEUTRAL ENERGI Projektet skal fremme økologisk biogas som et værktøj, der kombinerer reduktion af drivhusgasser, større miljøbeskyttelse, bedre økologisk produktion, større selvforsyning med næringsstoffer og produktion af vedvarende energi. Vi vil undersøge en række økologiske landbrug for at se, om det vil være økonomisk og økologisk fornuftigt for dem at gå ind i produktion af biogas og økologisk gødning. Desuden vil vi undersøge, om grønt køkkenaffald og andre former for biomasse fra offentlige institutioner og virksomheder kan indgå i produktionen af økologisk biogas og gødning. Projektet har sin egen hjemmeside på og er sat i gang i KULSTOFSKOLEN SÅ KA VI LÆRE DET! Projektet skal fremme et klimaneutralt økologisk landbrug ved at give konkrete anvisninger på, hvordan bedrifterne både kan bruge vedvarende energi og spare på energien. I projektet vil vi udvikle en prototype på et enkelt og brugervenligt værktøj til at beregne CO 2-udledningen på den enkelte bedrift. Værktøjet bliver testet i praksis på 10 økologiske bedrifter. Med dette projekt vil vi fremme kulstoflagringen i økologisk jordbrug ved at formidle viden om, hvordan forskellige ændringer af driften påvirker lagring og tab af kulstof i jorden. Projektet har sin egen hjemmeside på og er sat i gang i REDUKTION AF UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER Med udgangspunkt i fire udvalgte gårde demonstrerer vi de muligheder, som det økologiske landbrug har for at reducere udledningen af drivhusgasser. Især vil vi afdække de tiltag, der bedst kan passe sammen med andre hensyn, der skal tages højde for i en planlægning af driften. Projektet skal motivere økologiske landmænd til at udlede færre drivhusgasser fra deres produktion. Desuden skal det skaffe mulighed for, at man kan vurdere effekten af økologisk drift sammenholdt med konventionel drift. Projektet har sin egen hjemmeside på og er sat i gang i [ 7 ]
8 FAREFOLDE MED ENERGIPIL TIL SØER, SAMT BEDRE SÆDSKIFTER TIL SØER I projektet tester vi produktion af piletræer til vedvarende energi i et nyt koncept med økologisk svineproduktion. Målet er at kombinere dyrkning af pil til energi med økologisk sohold i et system, som er velfungerende både arbejdsmæssigt og i forhold til miljø og dyrevelfærd. I projektet indgår et nyt sædskifte, hvor næringsstofferne bliver udnyttet bedre og dermed belaster miljøet mindre. Mere præcist skal overskuddet af næringsstoffer reduceres gennem højere udbytter og mindre indkøb af foder. Projektet er sat i gang i ØKOLOGISK BIOGAS I BORDING FØLG DANMARKS FØRSTE ØKOLOGISKE BIOGASANLÆG Med dette projekt vil vi demonstrere synergi mellem produktion af økologiske fødevarer og biogas på det første biogasanlæg i Danmark, som drives på basis af biomasse fra økologisk dyrkede afgrøder. Vi vil demonstrere hvordan biomasseomsætningen foregår, energi- og gødningsudbytte m.v. Projektet skal levere dokumentation for, hvor meget anlægget reducerer fordampning af ammoniak, udvaskning af kvælstof og lugtgener fra udbragt gødning. Desuden skal projektet vise, at anlægget gør landmanden i stand til at blive selvforsynet med økologisk gødning, uden at han har eget husdyrhold. Projektet bliver sat i gang i KLIMAHANDLINGSPLANER PÅ ØKOLOGISKE BEDRIFTER Med dette projekt vil vi sikre det økologiske landbrug en førerposition indenfor klimaområdet uden at gå på kompromis med miljø- og dyrevelfærdsaspekter. Projektet udvikler og afprøver et koncept for rådgivning, som hjælper de økologiske landmænd til at mindske deres udslip af drivhusgasser fra mark og stald, reducere energiforbruget samt øge kulstoflagringen i jorden. Projektet er meget praktisk orienteret og vil foregå i tæt dialog med 15 landmænd. Projektet bliver sat i gang i FOKUSOMRÅDE: ENERGI OG KLODENS KLIMA Økologisk Landsforening vil fremme økologernes ansvar for at tage aktivt stilling til alle udfordringer vedrørende energiforbrug og menneskeskabte klimapåvirkninger. Foreningen vil aktivt iværksætte tiltag, der bidrager til, at økologiske landmænd og forbrugere af økologiske varer tager del i ansvaret for at begrænse menneskeskabte klimaændringer, samt at produktion og forarbejdning lever op til foreningens værdigrundlag vedrørende energi. Fokusområdet blev vedtaget på Økologisk Landsforenings generalforsamling i Man kan bestille Økologisk Landsforenings nyhedsbrev om fokusområdet på [ 8 ]
9 ØKOLOGISKE VISIONER / 1 KULSTOF-VISIONEN: I økologisk jordbrug bindes kulstof fra atmosfæren i jord og planter, samtidig med vi leverer gødning, energi og fødevarer samt øger naturens råderum og positive medspil til landbruget. sædskifter end i konventionelle. Ifølge forsøg fra Rodale Institute, USA, kan økologiske jordbrugsmetoder binde op mod 40 pct. af det CO 2, der er udledt i atmosfæren. Økologisk dyrkning er dermed et kraftfuldt værktøj til at mindske klimaforandringer. Samtidig forbedrer vi jordens frugtbarhed og produktionsevne på både kort og lang sigt. Yderpunkterne for frugtbarheden er ørken og pottemuld. Økologiske metoder fører os mod pottemulden. Vi vil også skabe mere plads til naturen. Blandt andet fordi vi er afhængige af, at naturen selv holder mængden af skadedyr nede, og at det naturlige øko-system i jorden er intakt. Kulstof er livets byggesten, og økologisk jordbrug har et stort potentiale for at binde kulstof i jord og planter. Derved bliver indholdet af CO 2 i atmosfæren mindre. Danske beregninger viser, at på grund af økologernes brug af organisk gødning, kløvergræs og efterafgrøder bliver der årligt bundet kg mere CO 2 pr. ha i økologiske En løs og bekvem jord er afgørende for den økologiske driftsform. Når jorden er mere porøs, vil der dannes mindre lattergas, når vi gøder. Flerårige afgrøder til foder, energi og gødning vil forbedre strukturen. Vi vil også bruge nye teknologier som faste kørespor og satellitstyrede selvkørende robotter. ØKOLOGISKE VISIONER / 2 ENERGI-VISIONEN: Økologisk jordbrug bliver uafhængig af fossil energi senest i 2025, og økologisk jordbrug producerer selv mere energi, end der bruges. Nye brændsler som 2. generations ethanol vil erstatte diesel og benzin. El- og biogasdrevne maskiner og traktorer er også en mulighed, der nærmer sig. Elektricitet og varme bliver de første energiformer, hvor økologisk jordbrug skifter til vedvarende energi. Samlet set vil økologisk jordbrug bidrage til et overskud af energi, og til at der bliver lagret mere kulstof i jorden, end der forsvinder. Der er et stort potentiale for at producere energi i landbruget, men det bør ske uden at tære på kulstofpuljen i jorden. Derfor indgår halm ikke i produktionen af energi fra økologiske landbrug. I stedet kan forbrug og produktion af energi i økologisk landbrug se sådan ud i 2025 (opgjort i Peta Joule): Energiforbrug ved en fordobling af det økologiske areal i 2025: Energiproduktion: Biogas af al opsamlet husdyrgødning Biogas af ha grøngødning og naturplejeareal Husstandsmøller på 25 pct. af de økologiske ejendomme Biomasse fra hegn og beplantning ved svine- og fjerkræproduktion ( ha) I alt Overskud 5,0 PJ 1,0 PJ 2,0 PJ 0,6 PJ 1,7 PJ 5,3 PJ 0,3 PJ [ 9 ]
10 ØKOLOGISKE VISIONER / 3 KVÆLSTOF-VISIONEN: Økologisk jordbrug vil fra 2021 alene basere landbrugsproduktion på kvælstof fra den biologiske kvælstoffiksering og fra recirkuleret biomasse. Økologisk jordbrug henter kvælstof fra luften gennem bælgplanternes symbiose med bakterier i rodknoldene den biologiske kvælstoffiksering. Derfor er kunstgødning ikke nødvendig i det økologiske system. I dag importeres konventionel husdyrgødning, men det kan erstattes med biogasgylle, som produceres ud fra kløvergræs. Kløvergræs i 25 pct. af sædskiftearealet på den enkelte gård er nok til at gøre den nuværende import af konventionel husdyrgødning overflødig. Udbyttet bliver det samme, men oveni kommer energiudbyttet i form af biogas. Kunstgødning er meget energikrævende at fremstille, og der udledes lattergas, når kunstgødning bruges på marken. Biologisk kvælstoffiksering drives ved hjælp af solenergi (planternes fotosyntese), og samtidig bygges kulstof op i jorden. Der dannes ikke lattergas ved den biologiske kvælstoffiksering. Vores vision er, at økologisk landbrug bliver uafhængig af kvælstof i husdyrgødning fra det konventionelle landbrug, hvor kunstgødning bruges. Det vil også give større motivation til at udnytte vore gødningsressourcer væsentligt bedre end i dag, og dermed får vi mindre tab af kvælstof til vandmiljøet. ØKOLOGISKE VISIONER / 4 BIOGAS-VISIONEN: Biogas vil være en samlet driver for større økologisk omlægning, mere kulstofbinding, højere udbytter, mere naturpleje, mindre klimapåvirkning og mindre tab af kvælstof fra økologisk dyrkning. Biogasteknologien er et afgørende værktøj for at styrke økologisk landbrugs succes som klima- og miljøvenligt landbrug. Men også når vi skal omlægge en større del af det almindelige landbrug til økologisk drift, spiller biogas en afgørende rolle. I regeringens plan Grøn Vækst forventes det, at 15 pct. af det danske landbrugsareal vil blive dyrket økologisk i svarende til ca ha. Heraf forventes en stor del at blive dyrket på planteavlsbrug, og mange af planteavlsbrugene har ikke mulighed for at blive forsynet med gødning fra husdyr. De vil derimod få kvælstof leveret fra biogasgårdanlæg eller små fællesanlæg. Det indebærer så, at planteavlsbrugene bruger 20 pct. af sædskiftet til flerårige energiafgrøder til biogasanlæggene, og at man også udnytter biomasse fra naturplejearealer. Biomasse fra i alt ha vil være tilstrækkeligt råstof til biogasanlæggenes produktion af energi. Samtidig vil denne biomasse give en mobil gødningsressource, der svarer til ca tons kvælstof eller næsten dobbelt så meget kvælstof, som hidtil er importeret som konventionel husdyrgødning til økologisk jordbrug. Den årlige produktion af energi vil være ca. 2,0 Peta Joule, hvilket svarer til 40 pct. af det økologiske landbrugs energiforbrug i Hidtil har økologisk dyrkning været afhængig af husdyrgødning, og dermed ville mere økologi i Danmark betyde, at vi skulle have flere husdyr. Men nu arbejder vi for at kunne dyrke økologisk med færre husdyr ved hjælp af biogas. I konventionelt landbrug bruges biogas til at få flere husdyr. [ 10 ]
11 POLITISKE INITIATIVER Økologisk Landsforening vil aktivt skabe nye handlemuligheder, for at de økologiske landmænd kan gå forrest i udviklingen af klimavenligt landbrug og fødevarer. MEN der er brug for handling fra politisk side for at fremme udviklingen. Der er behov for disse initiativer: MILJØORDNINGER SKAL STYRKES SOM KLIMA-REDSKAB Fra 2011 foreslås det, at landmænd skal have udarbejdet en klimahandlingsplan for bedriften for at modta- 1 ge Miljøbetinget (MB) tilskud. En klimahandlingsplan indeholder en 360 graders analyse af landmandens muligheder for at lave forbedringer på bedriften, som er til gavn for klimaet. Planen skal være handlingsorienteret og indeholde en præcis prioritering af anbefalinger til indsatsområder, f.eks. inden for kvælstofhusholdning, energibesparelser, energiproduktion og naturindsats. Planen skal gøre det muligt for landmanden at se, hvad der giver størst klimaeffekt. Det skal være muligt at søge tilskud til at få lavet en klimahandlingsplan. Forslaget vil sikre, at alle økologiske landmænd får lavet en klimahandlingsplan. For bedrifter, der har fået udarbejdet en klimahandlingsplan, skal der være mulighed for at søge støtte til de investeringer, der er prioriteret i planen. DET SKAL VÆRE NEMMERE OG BILLIGERE AT KØBE GRØN ENERGI Forholdet mellem forskellige afgifter på energi skal 2 laves om, så det bliver dyrere at forbruge sort energi og samtidig billigere at forbruge energi fra vedvarende kilder. Det kan f.eks. ske ved, at afgifter reduceres eller fjernes, når forbrugeren køber grøn strøm. Hvis markedet skal hjælpe os til at få en større produktion af vedvarende energi, bl.a. fra økologiske landbrug, så er dette det mindste, man kan forlange. Desuden skal der mere oplysning ud til borgerne om, hvordan man handler klimavenligt, når man køber energi, både privat og til erhverv. FLERE AFGRØDER TIL BÆREDYGTIG PRODUKTION AF ENERGI, GØDNING OG KULSTOFBINDING Energiafgrøder er ikke bare pil, som kan give andre 3 problemer for naturen. Fødevareministeriets støtteordninger til energiafgrøder skal fremme flerårige sprøjtefrie afgrøder, som kan binde kulstof i jorden og øge frugtbarheden, øge naturindholdet, samle kvælstof fra luften, og som samtidig bruges til produktion af energi. Med andre ord bør dyrkning af flerårige blandinger af græs og bælgplanter (kløvergræs, lucerne m.v.) til energi og grøngødning fremmes, da det forener klimahensyn med indsatsen for natur, jordens frugtbarhed og grundvandets kvalitet. HØJERE AFREGNINGSPRIS FOR ENERGI FRA SOLCELLER OG BIOGAS Prisen for el og gas fra biogasanlæg er for lav til at 4 sikre, at der sker den udbygning af vedvarende energi, som er målet i regeringens»grøn Vækst«-strategi. Garantiprisen for energi fra biogas skal forhøjes, når gassen stammer fra bedrifternes egen husdyrgødning og fra bæredygtig dyrkning af energiafgrøder. Dvs. fra flerårige afgrøder som kløvergræs, græs, lucerne og andre afgrøder, der i forvejen er gode til at binde kulstof i jorden og ikke kræver sprøjtning. Prisen for biogas-el fra disse kilder skal sættes op til 90 øre pr. kwh i Folketingets næste energiforlig. Økologisk Landsforening foreslår desuden, at der sættes forsøg i gang med højere garantipriser for el fra solceller. Det vil fremme udvikling af solcelle-branchen. PENGE TIL FORPROJEKTER TIL BIOGASANLÆG Landmænd skal kunne søge et beløb til at få gennemført et forprojekt, der belyser økonomi, teknik og land- 5 brugsmæssige forhold ved at investere i biogas. Betingelsen for at få et forprojekt skal være, at det skal understøtte målene i Grøn Vækst. Dvs. det skal dreje sig om biogas fra landbrugets egen biomasse (husdyrgødning, afgrøder) samt udnyttelse af biomasse fra plejekrævende natur-områder. MERE NATUR FOR VORES SKYLD Naturen er en vigtig medspiller i klimaindsatsen og 6 kommer samtidig under pres fra klimaændringer. Arealet med natur i Danmark bør øges markant. Økologisk Landsforening foreslår, at ha. landbrugsjord, primært marginaljord, tages ud af omdrift og udlægges til skov, afgræsning, hø-slæt eller flerårige energiafgrøder. Ordninger under Landdistriktsprogrammet skal sikre, at landmænd bliver honoreret for at pleje naturen. MERE GENBRUG AF VIGTIGE NÆRINGSSTOFFER SKAL SKÅNE KLIMAET Husholdningsaffald og andet grønt affald bør ikke 7 brændes i forbrændingsanlæg, men behandles i biogasanlæg og hygiejniseres, så skadelige organismer gøres ikke-skadelige. Derefter skal biomasse og næringsstoffer returneres til landbruget. Det giver en højere udnyttelse af energien end ved forbrænding, og det giver et bæredygtigt og energirigtigt kredsløb. Økologisk Landsforening foreslår, at der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan mere organisk biomasse fra samfundet kan genanvendes på landbrugsjord. BAN VEJEN FOR MERE VEDVARENDE ENERGI PÅ LANDBRUGSEJENDOMME Økologisk Landsforening ønsker, at økologiske landbrug bidrager til mere vedvarende energi fra vindmøl- 8 ler, solceller, biogas og andre energianlæg. Der skal derfor nedsættes et udvalg, der ser på muligheder og barrierer for en øget produktion af vedvarende energi fra landbrugsejendomme. Herunder mulighederne for at forbedre lokalt ejerskab og opbakning til lokal produktion af vedvarende energi - eksempelvis husstandsmøller, som vi forventer en langt større udbredelse af. [ 11 ]
12 NATUR KULSTOF ENERGI GØDNING KVÆLSTOF JORD PÅ DISSE SEKS OMRÅDER AGERER VI MED HELHEDSSYN OG BALANCE FOR AT VINDE KAMPEN MOD KLIMAFORANDRINGER. Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i forhold til klimaet, men vi har også væsentlige udfordringer, som vi er i gang med at tage op. Økologisk Landsforenings klimastrategi skal sætte turbo på økologisk jordbrugs bidrag til klimaløsninger. Vi har de rigtige instrumenter at spille på, og vi vil bygge videre på vores styrker for at skabe verdens mest klimavenlige jordbrug. Strategien vil samtidig give ekstra bonus for økologisk jordbrugs allerede markante indsats for natur, miljø, dyrevelfærd, sundere kost og en mere frugtbar- og klima-robust jord. Klimastrategien for økologisk jordbrug skal bringe os ind i en ny tidsalder, hvor helhedssynet er fremtrædende, og der er balance og synergi mellem vores natur og klima, - frugtbarheden og kulstofbindingen i jorden øges i samme takt, og vi udnytter vores gødning og kvælstof optimalt, effektivt og bæredygtigt. GØDNING er nødvendig for at få en høj og effektiv produktion, og der forsyner vi os selv med KVÆLSTOF ud af»den LÆS MERE PÅ I Økologisk Landsforening arbejder landmænd, virksomheder og forbrugere sammen for at styrke økologi. Godt for dig, for dyrene og for miljøet! blå luft«med bælgplanernes kvælstoffiksering. Vi udfaser konventionel husdyrgødning og bruger fremover endnu mere biologisk kvælstoffiksering i bælgplanter samtidig med, at vores tab af KVÆLSTOF til miljøet og klimaet minimeres. JORDENS frugtbarhed og aktive synergi med NATURENS mekanismer og processer er elementært i den økologiske produktion, og både JORDEN og NATUREN spiller en aktiv rolle i vores klimastrategi. KULSTOF skal bindes i JORDEN og i jordens liv for at mindske indholdet af CO 2 i atmosfæren. Brænder vi KUL- STOFFET fra jordens puljer af, får vi CO 2-neutral ENERGI. Vi balancerer de to formål tankefuldt, så vi ikke brænder mere KULSTOF af, end at vi fortsat kan øge JORDENS kulstofindhold og frugtbarhed til gavn for fremtidige generationer. TEKST: MICHAEL TERSBØL FOTO: FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING OG COLOURBOX LAYOUT: TRYK: GP-TRYK. DENNE TRYKSAG ER SVANEMÆRKET
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereSlutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012.
Slutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012. Indhold Velkommen til konferencen... 2 Konferencens indhold... 4 Optimering af biomasse og biogas-produktion... 4 Klimatiltag, det fremtidige landdistriktsprogram
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereBæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter
Bæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter Møde hos Uffe Stougaard 10. juni 2015 v./poul Erik Nielsen, LandboSyd Forberedelse til besøg Landmand kontaktet og følgende materiale indhentet: Mark- og gødningsplan
Læs mereØllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereStatus for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereDansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereBidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.
Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mere