DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

Transkript

1 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen med Finland har udbygget sin førerposition i perioden Danmark halede i perioden ind på Sverige og England, der sammen med Finland var de tre mest innovative lande i Danmark lå i 2000 på en fjerdeplads i EU før Holland, Irland, Tyskland og Frankrig, fremgår det af rapporten. Mens Danmark forbedrede sin relative position som vidensbaseret økonomi fra 1996 til 2000, tabte lande som Tyskland, Frankrig, Holland og England terræn i forhold til gennemsnittet. EU s konklusioner bygger på oplysninger om udviklingen i 17 forskellige indikatorer, som har betydning for den innovative proces og den vidensbaserede økonomi. De 17 indikatorer sammenvejes til en enkelt indikator, der gør en overordnet sammenligning mellem landene mulig. Indikatorerne beskriver arbejdskraftens viden og uddannelse, hvor mange offentlige og private ressourcer, der anvendes på forskning og udvikling, hvordan ny viden spredes til virksomhederne og gøres brugbar, finansieringsforhold og salg fra innovative virksomheder. Danmark er ifølge EU-undersøgelsen relativt stærkt placeret med hensyn til at udtage patenter og med hensyn til små og mellemstore virksomheders brug af egne eller andres innovationer. Danmark står svagt med hensyn til uddannelse af nye forskere og ingeniører og med hensyn til salg af produkter, der er nye på markederne. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2001\erhv-b doc

2 2 DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- NOMI Danmark er et de mest innovative EU-lande. Det er en af konklusionerne på en ny undersøgelse fra EU. Undersøgelsen er et led i EU s bestræbelser på at gøre EU til en dynamisk og vidensbaseret økonomi i den kommende tiårsperiode. Undersøgelsen forsøger at skabe et overblik over, hvor innovative de Europæiske økonomier er og sammenligner herudover de europæiske økonomier med USA og Japan. EU s konklusioner bygger på oplysninger om udviklingen i 17 forskellige indikatorer, som har betydning for den innovative proces og den vidensbaserede økonomi. Indikatorerne beskriver arbejdskraftens viden og uddannelse, hvor mange offentlige og private ressourcer, der anvendes på forskning og udvikling, hvordan ny viden spredes til virksomhederne og gøres brugbar, finansieringsforhold og salg fra innovative virksomheder. De 17 indikatorer sammenvejes til en enkelt indikator, der gør en overordnet sammenligning mellem landene mulig. Figur 1 viser landenes placering i 2000 med hensyn til den sammenvejede indikator. Sverige var suverænt det mest innovative EU-land. Herefter kom Finland og England og, på en fjerdeplads, Danmark. Indeksværdien 0 svarer til gennemsnittet for alle EUlandene. Over gennemsnittet lå også Holland, Irland og Tyskland. Frankrig lå lige under gennemsnittet og Spanien, Italien, Grækenland og Portugal var de mindst innovative EU-lande. For USA og JAPAN har EU kun haft oplysninger om cirka ti ud af de 17 indikatorer. Men vurderet ud fra disse færre indikatorer finder EU, at USA er mindre innovativ end Sverige, men mere innovativ end de øvrige EUlande. Japan ligger tæt på Danmark, men er mere innovativ. Når man sammenligner de enkelte indikatorer, ligger USA og Japan ikke i alle tilfælde i top. På en række punkter klarer Danmark og andre EU-lande sig bedre. Undersøgelsen viser, at Danmark sammen med Finland og Irland har udbygget sit innovative forspring i forhold til gennemsnittet af EU-lande i perioden Danmark halede ind på Sverige og England, men ikke Finland. Af tabel 1 fremgår, at mens Danmark forbedrede sin relative posi- 1 Commision of the European Communities, Commission Staff Working Paper innovation scoreboard. SEC(2001) 1414, Brussels,

3 3 tion som vidensbaseret økonomi fra 1996 til 2000, tabte lande som Tyskland, Frankrig, Holland og England terræn i forhold til gennemsnittet. Figur 1. Mest og mindst innovative EU-lande i 2000, EU-indeks Sverige Finland England Danmark Holland Irland Tyskland Frankrig Østrig Belgien Luxemburg Spanien Italien Grækenland Portugal Anm: Indeksværdien 0 svarer til gennemsnittet for landene i Sverige er det mest innovative land, Portugal det mindst innovative. Danmark er det fjerde-mest innovative EU-land Kilde: EU Tabel 1. Ændringer i landenes innovative status i perioden Ændring i status Lande Førerposition udbygges Danmark, Finland, Irland Førerposition uændret Sverige Førerposition svækkes England, Holland, Tyskland Bevægelse mod gennemsnittet Belgien, Luxemburg, Spanien, Grækenland Sakker bagud Italien, Østrig, Frankrig, Portugal Anm.: Ændringerne i den innovative staus måles som ændringen i 2000 i forhold til gennemsnittet af de tre år fra 1996 til Kilde: EU

4 4 De enkelte indikatorer og Danmarks placering De 17 indikatorer, der indgår i EU-undersøgelsen, er kort beskrevet i tabel 2, der også resumerer undersøgelsens konklusioner for Danmarks vedkommende. For syv af indikatorernes vedkommende lå Danmark i 2000 blandt de tre bedst placerede i EU. For tre indikatorers vedkommende lå Danmark mere end 20 procent under EU-gennemsnittet. De bedste placeringer er markeret med fed skrift, de dårligste med skrå skrift. Tabel 2. Indikatorerne og Danmarks placering i 2000 INDIKATOR Danmarks placering A1. Antal nyuddannede studenter med tekniske Danmark er dårligst placeret uddannelser målt ift. antallet af årige. A2. Andel af årige med tertiær uddannelse nummer 5. Danmark ene- Danmark placeret som ste land hvor andelen falder A3. Andel af årige, der på et givet tidspunkt deltog i kurser eller lign. med videreud- 3 efter Sverige og Eng- dannelse (bredt defineret) for øje. land. Danmark udbygger sin førerposition A4. Beskæftigelse i high-tech eller medium Danmark ligger næsten high-tech fremstillingsvirksomheder i procent af 20 procent lavere end arbejdsstyrken EU-gennemsnittet. Tendens til lavere EUgennemsnit og også Danmarks besk.andel i disse virks. falder A5. Beskæftigelse i high-tech servicevirksomheder i procent af arbejdsstyrken 2 efter Sverige og ud- bygger sin førerposition B1. Offentlige midler til forskning og udvikling Danmark ligger meget målt i forhold til BNP tæt på EU-gennemsnittet. Danmark taber terræn B2. Virksomhedernes udgifter til forskning og Danmark ligger meget udvikling målt i forhold til BNP tæt på EU-gennemsnittet. Danmark haler ind på de førende

5 5 B3a. Antal high-tech EPO-patenter målt i forhold til befolkningen (Europæiske patenter indenfor pharmaceutica, bioteknologi, IT og luftog rumfart) B3b. Antal high-tech USPTO-patenter målt i forhold til befolkningen (US-patenter indenfor samme kategorier som ovenfor) C1. Antal små og mellemstore fremstillingsvirksomheder, der anvender egne innovationer, i procent af samtlige C2. Antal små og mellemstore fremstillingsvirksomheder, der har anvendt innovationer tilvejebragt sammen med andre indenfor en given 3-års periode, i procent af samtlige C3. Alle fremstillingsvirksomheders udgifter til innovation ift. alle virksomhedernes omsætning D1. High-tech venture (opstarts-) kapital målt ift. BNP D2. Indenlandske virksomheders kapitaludvidelse via indenlandske børser. Målt ift. BNP. D3. Salg af nyudviklede produkter fra fremstillingsvirksomheder i procent af samlede salg D4. Internetadgang hjemme andel af alle husholdninger D5. Samtlige udgifter til Information and Communication Technology (ICT) ift. BNP D6. High-tech værditilvækst indenfor fire industrigrene: Pharmaceutica, kontorudstyr, telekommunikation og luft- og rumfart. Kilde: EU (AE s oversættelse af indikatorer) 5 og over 20 pct. over EU-gennemsnittet. 4 og udbygger sin førerposition 3. 1, før Sverige 2, efter Sverige Danmark ligger mere end 20 procent under EU gennemsnittet. Danmark haler med den næsthøjeste vækst næst ind på gennemsnittet 2, efter Holland Danmark ligger næstsidst 3 Danmark ligger meget tæt på gennemsnittet. Danmark ligger lige under EU-gennemsnittet og sakker yderligere bagud EU-undersøgelsen konkluderer, at Danmark er relativt stærkt placeret med hensyn til at udtage patenter (indikatorerne B3a og B3b i tabel 2) og med

6 6 hensyn til små og mellemstore virksomheders brug af egne eller andres innovationer (indikatorerne C1 og C2). Danmark står svagt med hensyn til uddannelse af nye forskere og ingeniører (indikator A1 i tabel 2) og med hensyn til salg af produkter, der er nye på markederne (D3). Selvom den seneste trend har været, at Danmark haler ind på gennemsnittet, ligger Danmark også meget lavt med hensyn til fremskaffelse af venture (opstarts-) kapital (indikator D1 i tabel 2). Sverige lå i 2000 bedre placeret end Danmark på 14 ud af de 17 indikatorer. Kun med hensyn til de små og mellemstore virksomheders brug af innovationer (C1 og C2) og virksomhedernes kapitaludvidelse via indenlandske børser lå Danmark bedre placeret end Sverige. (Baggrunden for Sveriges dårlige position mht. sidstnævnte indikator kan skyldes, at svenske virksomheder i højere grad henter kapital via udenlandske børser). Det fremgår af tabel 17, at Danmarks placering er meget svingende. EU har inddelt de 17 indikatorer i fire forskellige kategorier, som til en vis grad også markerer politikområder. Den første kategori vedrører arbejdsstyrkens og de ansattes uddannelsesmæssige forudsætninger for indførelse af innovationer i virksomhederne. Derudover måles hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er ansat i det, EU-undersøgelsen definerer som højteknologi-sektorerne (blandt andet kemikalie-, transportmiddel-, softwareog IT-industrierne). I tabel 2 er disse indikatorer mærket A1-5. Danmarks placering i denne kategori er meget blandet. Danmark har relativt få nyuddannede ingeniører og andre med tekniske uddannelser, og Danmark taber terræn med hensyn til de tertiære uddannelser. Til gengæld deltager relativt mange i en eller anden form for videreuddannelse. Den næste kategori af indikatorer vedrører den offentlige og private forskningsindsats og resultatet af forskningsindsatsen målt på antal udtagne patenter. Disse indikatorer er benævnt B1-3b i tabel 2. Patenterne kan enten udtages i Europa (B3a) eller i USA (B3b). Bortset fra den offentlige forskningsindsats, hvor Danmark har en femteplads i EU og taber terræn, ligger Danmark pænt placeret i denne kategori. Især fordi udviklingen går i den rigtige retning.

7 7 Den tredje kategori af indikatorer skal beskrive i hvor høj grad, virksomhederne opfanger og bruger den ny viden i deres produktion. Konkret måler indikatorerne de små og mellemstore virksomheders brug af egne og andres innovationer og virksomhedernes udgifter til innovation. Grunden til, at der specielt fokuseres på de små og mellemstore virksomheder, er en antagelse om, at store virksomheder i højere grad end små og mellemstore virksomheder selv påtager sig forsknings- og udviklingsopgaver. Denne forskningsog udviklingsindsats vil vise sig i indikatoren B2. Ved at fokusere på de små og mellemstore virksomheder får man et indtryk af hvor bredt funderede, de innovative processer er. Danmark er førende i EU indenfor denne kategori. Den sidste kategori af indikatorer måler flere forskellige ting. Blandt andet i hvilket omfang der rejses kapital til nye virksomheder, og hvor mange husstande der har internetadgang hjemme. Danmarks placering på de forskellige områder i denne kategori er blandet men direkte dårlig med hensyn til at levere kapital til nyetablerede virksomheder og med hensyn til at introducere nye produkter på markederne. EU-undersøgelsen påviser, at Danmark på en række punkter står svagt i forhold til de øvrige EU-lande med hensyn til udviklingen af den vidensbaserede økonomi. En række af disse svage punkter vil det være muligt at påvirke gennem tilrettelæggelsen af blandt andet uddannelses- og forsknings- og erhvervspolitikken. EU-undersøgelsen viser, at social tryghed og høj grad af økonomisk lighed fremmer innovationer og vidensbaseret økonomi Alle EU-landene lægger stor vægt på, at deres erhvervsliv er innovativt. Der er imidlertid stor forskel på hvor innovative, landene faktisk er. I et forsøg på at forklare, hvorfor nogle lande bliver mere innovative end andre, påpeger EU-undersøgelsen, at der er en tydelig statistisk sammenhæng mellem, hvor innovative landene er, og hvor jævn indkomstfordelingen i landene er. Social tryghed som man ser det i Danmark, Sverige, Finland og Holland ser dermed ud til at virke fremmende for innovationer, hedder det i rapporten.

8 8 EU kunne ikke påvise en tilsvarende statistisk sammenhæng mellem en række forskellige indikatorer, der beskriver landenes beskæftigelse og BNP, og hvor innovative landene er. I rapporten fremhæves, at de europæiske innovationsledere (de nordiske lande og Holland) klarer både at øge landenes innovative formåen og at reducere fattigdommen. I rapporten står: Både fattigdom og innovation påvirkes aktivt af regeringens politik. Den negative correlation mellem de to faktorer støtter hypotesen om, at der er en type politik, som fremmer innovation og samtidigt reducerer fattigdom.