Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?
|
|
- Henrik Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? Forøgelsen af overlevelsesproteiner i den enkelte celle kan vise sig effektivt til forebyggelse af AMD AMD kan føre til et betydeligt tab af livskvalitet Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til alvorlig synsnedsættelse i den vestlige verden. Mere end 10% af alle over 60 år har sygdommen i mere eller mindre alvorlig grad. I Danmark er AMD årsagen til ca. 700 af de i alt ca personer, der årligt søger om optagelse i Dansk Blindesamfund. Da sygdommen AMD rammer de centrale dele af synet, mistes evnen til at se skarpt, hvilket betyder, at helt almindelige dagligdags aktiviteter, som læsning, bilkørsel og det at se fjernsyn, ikke længere er mulige. Tekster vil således fremstå stærkt forvrængede og derfor være vanskeligt læselige (Fig. 1). AMD medfører et betydeligt tab af livskvalitet for den ramte person. Samfundsmæssigt er AMD også af stor økonomisk betydning, da der skal ydes udstrakt hjælp for at afhjælpe følgerne af sygdommen. Øjets opbygning Øjet er i princippet opbygget som et kamera. Forrest er der en blændeåbning og en linse, der fokuserer et skarpt billede på den fotografiske film og sikrer, at billedet bliver korrekt belyst. I øjet er hornhinden og FIG. 1 øjets linse ansvarlige for fokusering af billedet. Pupillen fungerer som blænden. Nethinden i øjet kan sammenlignes med den fotografiske film. Det område af nethinden, der anvendes til at se skarpt med, er en meget lille del og udgør mindre end 1 mm 2. Dette område benævnes makula. Centralt i makula findes den gule plet, som er det punkt på nethinden, hvor centralsynet er skarpest. (Fig. 2) Nethinden i øjet udgøres af 10 lag, der dannes af 4 VOS 3/2004
2 FIG. 2 Øjet fokuserer lyset på den gule plet i makula. Makula har en størrelse på ca. 1 mm 2. På dette sted udgør antallet af synsceller (tappe) ca den største tæthed noget sted i øjet. GRAFIK: MEDIAFARM sanseceller, nerveceller og støtteceller, som indbyrdes danner et meget fint netværk. Netværket er af stor betydning for et velfungerende syn. Ved AMD er det specielt den yderste del af nethinden, der har betydning. Her findes øjets sanseceller, som er benævnt fotoreceptorerne. Fotoreceptorerne fanger de lysimpulser, der når ind i øjet gennem pupillen til nethinden og omformer disse til elektriske signaler, som sendes videre til synscentret i hjernen. Fotoreceptorerne danner en tæt forbindelse med nethindens yderste cellelag: pigmentcellerne. Pigmentcellerne er sorte og forhindrer, at det lys, der ikke bliver fanget af fotoreceptorerne, bliver reflekteret og skaber synsforstyrrelser. Pigmentcellerne står fast på et fundament kaldet en basalmembran. Basalmembranen er af helt afgørende betydning for, at pigmentcellerne kan fungere, som de skal. Fotoreceptorer og pigmentceller Velfungerende fotoreceptorer og pigmentceller har begge helt afgørende betydning for, at synet fungerer, som det skal. Den yderste del af fotoreceptorcellerne er opbygget af membraner, der ligger ovenpå hinanden i mange lag. Disse membraner indeholder store mængder synspigment, der kan fange lyset. Fotoreceptormembranerne fornyes hver dag livet igennem. Det er øjets pigmentceller, der fjerner og nedbryder disse brugte dele af fotoreceptorerne samtidig med, at de leverer materialerne til erstatning og fornyelse af fotoreceptormembranerne. Pigmentcellerne er nogle af de allermest arbejdsomme celler i hele organismen. Hvis pigmentcellerne ikke fungerer eller dør, kan fotoreceptorerne ikke længere fornyes. Fotoreceptorerne vil så dø, og dette vil medfører tab af synet svarende til det pågældende område af nethinden. Hvorfor får man AMD? Hos rigtigt mange personer over 60 år kan man se aldersforandringer på den centrale del af nethinden. Det skyldes bl.a. ophobning af affaldsmateriale under pigmentcellerne, som kaldes drusen. En anden medvirkende årsag til, at pigmentcellerne ikke kan fungere optimalt, VOS 3/2004 5
3 FIG. 3 Druser er gullige fedtansamlinger (affaldsstoffer) fra synscellerne. GRAFIK: MEDIAFARM kan være, at deres fundament, basalmembranen, er delvist ødelagt. Basalmembranen er fundamentet for pigmentcellerne og sikrer, at pigmentcellerne kan fungere optimalt. En dårlig basalmembran kan forværre pigmentcellernes sundhedstilstand og øge deres risiko for at dø. Aflejring af materiale under pigmentcellerne kan forværre dette, da pigmentcellerne har sværere ved at få ilt og næringsstoffer og komme af med egne affaldsstoffer. Man har principielt de teorier at: 1. pigmentcellerne ældes med årene og kan derfor ikke klare arbejdspresset 2. det fundament, som Glaslegeme Synsceller Druser Pigmentceller Membran Årehinde Druser pigmentcellerne står på, basalmembranen, er delvist ødelagt og kan derfor ikke yde den nødvendige støtte til pigmentcellerne. Resultatet er, at pigmentcellerne begynder at dø og som følge heraf, vil sansecellerne også dø med tab af syn til følge. Kan man undgå AMD? Kan sygdommen helbredes? En meget lang række forsøg har været gjort for at klarlægge årsagen til udviklingen af AMD. Det har dog ikke været muligt at finde en klar sammenhæng mellem AMD og en bestemt livsstil eller arvelig disposition. Mange forsøg med kosttilskud (vitaminer, mineraler, anti-oxidanter o.a.) har været forsøgt uden overbevisende effekt. En række behandlingsmetoder af AMD, såsom laserbehandling og fotodynamisk behandling, har vist sig effektive til at bremse et aggressivt forløb af sygdommen. Behovet for en effektiv forebyggelse af AMD og mere effektiv behandling af sygdommen er dog påkrævet. Etableringen af en mulig forebyggende behandling vil være betinget af et øget kendskab til pigmentcellernes biologi. Hvordan fungerer de? Hvilke forhold er af betydning for deres trivsel? Hvilke faktorer kan øge deres levedygtighed? Det er kendt, at kroppens celler hver for sig indeholder et dødsprogram. Dette skal sikre, at celler, der ikke fungerer korrekt, fjernes fra organismen. Forskellige celler indeholder forskellige dødsprogrammer, og forskellige ydre påvirkninger kan således aktivere dødsprogrammet i den enkelte celle. Imidlertid er der situationer, hvor der sker en utilsigtet aktivering af dødsprogrammet som for eksempel i nervecellerne i hjernen, der så kan forårsage udvikling af Alzheimer. På samme måde er det tænkeligt, at en utilsigtet aktivering af dødsprogrammet i pigmentcellerne vil medføre, at disse dør. Det vil så føre til udvikling af AMD. Derfor vil det være af stor betydning at kende de påvirkninger, der 6 VOS 3/2004
4 kan aktivere dødsprogrammet i pigmentcellerne og identificere de stoffer, der kan stimulere overlevelsen af pigmentceller. Det er således kendt, at en række proteinstoffer kan blokere aktivering af dødsprogrammet i de enkelte celler. Et mål kunne derfor være at øge mængden af overlevelsesproteiner i den enkelte celle gennem medicinsk behandling. Man kan så håbe, at man derved kan udskyde tidspunktet for sygdommens frembrud. En alternativ behandling kan være at transplantere friske og sunde pigmentceller til erstatning for de udbrændte pigmentceller. Dette kunne samtidigt kombineres med en sund basalmembran, som vil sikre de transplanterede celler den bedste mulighed for overlevelse. Basalforskning i pigmentcellernes biologi Vi er en del af en forskergruppe ved Københavns Universitet, der i laboratoriet arbejder med karakterisering af pigmentcellernes biologi. Gruppens samlede mål er at undersøge muligheden for transplantation af pigmentceller. Ved rutinemæssig dyrkning af pigmentceller i laboratoriet ses det, at pigmentcellerne bliver mere modne med alderen og i højere grad kommer til at ligne de pigmentceller, man kan finde i øjet. (Fig. 4) Udsætter man pigmentceller, der har været i kultur, for en stresspåvirkning, som for eksempel for en bestemt dosis ultraviolet lys, har de celler, der har været i kultur længe, en større modstandsdygtighed, og flere af dem vil overleve bestrålingen med det ultraviolette lys. (Fig. 5) En mulig forklaring kan være, at celler, der har været i kultur længe, har en større mængde overlevelsesproteiner. Vi undersøgte derfor, om mængden af overlevelsesproteiner ændrede sig i takt med den tid, pigmentcel- SYNOSAN & AMD (øjenforkalkning) - tal med din øjenlæge Medivit ApS Katrinelystvej Sorø Tlf.: VOS 3/2004 7
5 1 dag 4 dage 2 uger 4 uger 8 uger FIG. 4 lerne havde været i kultur. Vi kunne her påvise, at celler, der havde været lang tid i kultur, 4 eller 8 uger, havde større mængder af Bcl-2 og Bcl-Xl, som er overlevelsesproteiner. Ingen ændring sås af mængden af proteinerne Bax og Bak, der stimulerer til celledød. (Fig. 6). Ved flere undersøgelser har vi fundet, at en række stoffer kan øge pigmentcellernes modstandsdygtighed for stress. Således kan et meget anvendt stof, Cyklosporin, øge overlevelsen af pigmentceller ved stresspåvirkning med mere end 40%. Resultaterne fra vores undersøgelser kan bl.a. bruges til at finde stoffer, der kan stimulere overlevelsesfaktorerne i pigmentcellerne og forhåbentlig føre til, at man kan finde stoffer med få bivirkninger, der kan forebygge pigmentcelledød og dermed hindre udvikling af AMD. Den øgede viden om pigmentcellernes sundhedstilstand vil også hjælpe os til at vælge de pigmentceller til transplantation, der har den bedste sundhedstilstand, så flest mulige celler vil overleve efter transplantation. Det ovenfor beskrevne område udgør kun en mindre del af et større samlet projekt, der, med udgangspunkt fra Øjenklinikken på Rigshospitalet, gennem flere år har forsøgt at undersøge alternative muligheder for behand- 8 VOS 3/2004
6 Alder af pigmentceller 1 dag 4 dage 2 uger 4 uger 8 uger FIG. 5 % døde pigmentceller 79% 61% 47% 33% 31% Pigmentcelledød 24 timer efter bestråling med ultraviolet lys. Det ses, at pigmentceller, der har været i kultur i 4 uger eller mere, er modstandsdygtige overfor ultraviolet lys. Bcl-2 Bcl-XL Bax Bak FIG. 6 1 dag 4 dage 2 uger 4 uger 8 uger ling af AMD, herunder blandt andet muligheden for transplantation af sunde pigmentceller til erstatning for syge pigmentceller. Gennemførelsen af disse undersøgelser har kun været mulig grundet udstrakt støtte gennem årene fra bl.a. Øjenforeningen, Øjenfonden, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd samt John og Birthe Meyer Fonden. (øjenforkalkning) Katrinelystvej 13 DK-4180 Sorø Tlf VOS 3/2004 9
Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)
FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen
Læs mereNy behandling af diabetisk øjensygdom
Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse
Læs mereGlaslegemesammenfald. nethindeløsning
Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 6 7 8 8 11 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem
Læs mereDrastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Sara Brandi Bloch Læge, klinisk assistent, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Inger Christine Munch Afdelingslæge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Drastisk fald
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereMACULA: 5½ mm livskvalitet
Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller
Læs mereAMD. alderspletter på nethinden
AMD alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit
Læs mereResultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)
NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule
Læs mereAMD. Alderspletter på nethinden
AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereGrøn stær, blir man blind af det?
Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af
Læs mereGennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration
F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereLaserbehandling af AMD
ULTRMRINFOTO / GETTY IMGES f arsten Faber Øjenlæge, ph.d., FEO Manglende bevis for, at det virker: Laserbehandling af MD og Michael Larsen Øjenlæge, professor, dr.med. Illustrationer: Mediafarm SMÅ GULE
Læs merePatientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser
Patientinformation Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Få fokus på dit syn Et godt syn er en vigtig del af din livskvalitet. At kunne se giver
Læs mereØjenforeningen arrangerede
Legatmodtagerne forrest fra venstre: Midterste række siddende fra venstre: Stående fra venstre: Nakul Mandal, Ulrik Correll Christensen, Jakob Grauslund Sarah Linéa von Holstein, Barbro Westlund, Carina
Læs mereØjets anatomi: Den gule plet, makula, ligger i nethindens centrum bagerst i øjet. men der forskes stadig
Figur 1 Øjets anatomi: en gule plet, makula, ligger i nethindens centrum bagerst i øjet. Nethinde Inger hristine Munch Overlæge, forskningslektor, ph.d. Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital Medicinske
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereNyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet
Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område
Læs mereDaglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Daglig motion og god kost kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Ilustrationer: Mediafarm
Læs mereØjets Nethinde. Historien om at kunne se. I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind
Historien om at kunne se Øjets Nethinde Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind i det levende øjes indre. Men først i 1850 lykkedes det for en genial
Læs mereGrøn stær en snigende synstrussel!
Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt
Læs mereForskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn
Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet
Læs meresynets forandringer med alderen
scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er
Læs merePludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte
Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de
Læs mereAMD. Fremtidens behandling af. og andre arvebetonede øjensygdomme
ISTOCKPHOTO.COM Af Nynne Christoffersen klinikchef Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet og Michael Larsen professor, dr.med. Kennedy Centret, Glostrup Hospital & Københavns Universitet
Læs mereForskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert
Læs mereØjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007
Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?
Læs mereNy metode til behandling af AMD alderspletter på nethinden F I G U R 2 F I G U R 1
F I G U R 1 F I G U R 2 Normal nethinde betragtet gennem pupillen, hvor nethindens ses som en indvendig kuglevæg med macula (mørkerødt område) omtrent i centrum og med synsnervens tilslutning (den blinde
Læs mereVÅD AMD alderspletter på nethinden
VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling
Læs mereØjenforeningens uddeling af forskningslegater for året 2010. Lohmann
Øjenforeningens uddeling af forskningslegater for året 2010 Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Fotos: Torben Klint jenforeningen ø uddelte forskningslegater i forbindelse med repræsentantskabsmødet
Læs mereAMD. Alderspletter på nethinden
Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Hvad er? Det normale øje Maculas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør Våd Forebyggelse
Læs mereVitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)
Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-
Læs mereAMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)
AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereAMD. Alderspletter på nethinden
Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Ansvarsh. redaktør: Hvad er? Det normale øje Maculas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør
Læs meresynets forandringer med alderen
scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereAMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)
AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-
Læs mereIndhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås
Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi
Læs merehornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld
Hanne Olsen Julian Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, team cornea, Glostrup Hospital Illustrationer: Mediafarm Uklar hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Den optimale
Læs mereKendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet
f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen
Læs mereAMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)
AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-
Læs mereÆldre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder
Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,
Læs mereNethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?
Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation
Læs mereChondromalacia patellae
Patientinformation Chondromalacia patellae Ved smerter i knæene, bag knæskallen Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter i knæene Hvordan opstår generne? Knæleddets forreste del mellem knæskallen
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereForebyggelse af influenza
Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza
Læs mereHudkræft. hos nyretransplanterede
Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til
Læs mereSTIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED
STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet
Læs merePatientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær
Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Operation på 1. øje i Øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag den 20 kl Medbring
Læs mereFuchs. endoteldystrofi. Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Nyt fra forskningsfronten. Esben Nielsen
Nyt fra forskningsfronten Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Fuchs Esben Nielsen læge og ph.d.-stud. Øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital Ilustration: Mediafarm 4 Professor i øjensygdomme
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereMDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1
MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er
Læs mereNethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten
1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereAMD. Alderspletter på nethinden
Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Hvad er? Det normale øje Makulas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør Våd Forebyggelse
Læs mereNy medicinsk behandling af nærsynethed hos børn
10 Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn Af Øjenlæge Klaus Trier Det menneskelige øjes længde forøges gennem barnealderen fra 17 mm til 24 mm. Normalt vil øjet nå sin blivende størrelse i 14-års
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereMedicin og Teknologi. Civilingeniør
Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder
Læs mereSynsfelt øje og hjerne
60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og
Læs mereVigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion
by BERENDSEN Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion Lær mere om reflekstøj. Indhold Vi ved at alle regler om reflekstøj kan være meget komplicerede. Hvordan fungerer
Læs mereMultilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]
Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereKan I blande farver med lys?
Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,
Læs mereguide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereNotat. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152. Projekt nr. 152. Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 9.
Notat Projekt nr. 152 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Anne Foged Søndergaard 9. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397
Læs mereDiabetisk øjensygdom
Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at
Læs merePigment, hvide skjolder (Vitiligo)
Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereFra én til mange typer transplantation
Status på hornhinder: Fra én til mange typer transplantation Meget er sket, siden VÆRN OM SYNET for 10 år siden bragte en større artikel om hornhindedonation og -transplantation. Dengang var der store
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereAlmindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)
Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereIndsprøjtning af medicin i øjet
Indsprøjtning af medicin i øjet Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus Københavns Universitet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereTil patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Til patienter og pårørende Grå stær Information om ambulant operation for grå stær Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken HUSK at hente øjendråber på apoteket! Navn Cpr. nr. Deres kontaktperson
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereAlternativ behandling af AMD:
Alternativ behandling af AMD: Virker det? Alternativ behandling af AMD har været forsøgt i årtier. Selvom behandlingerne aldrig har opnået faglig anerkendelse blandt øjenlæger, tilbydes de fortsat i et
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereIndhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereFarver og farveblindhed
Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereLegatmodtagerne siddende forrest fra venstre: Cecilia Rönnbäck, Sarah Linéa von Holstein, Karen Bjerg Pedersen, Miriam Kolko og Kristina Herbst.
Legatmodtagerne siddende forrest fra venstre: Cecilia Rönnbäck, Sarah Linéa von Holstein, Karen Bjerg Pedersen, Miriam Kolko og Kristina Herbst. Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2008 Øjenforeningen
Læs mereCITROËN. Gode råd fra BREMSER. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig
BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Et effektivt og velfungerende bremsesystem er afgørende for din sikkerhed. Det skal reagere
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mere