Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
|
|
- Jacob Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de
2 Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge i surveys? Baggrund Metoder Populationer Variable Analyser Eksempler på resultater Metodiske problemer 2
3 Baggrund: Epidemiologiske studier Epi demos = i folket Undersøgelser af sygdomme: Forekomst Årsager 3
4 Det dobbeltblindede forsøg: Hvordan virker pillen? Forsøgsdeltagere med samme helbred får tilfældigt en pille med en bestemt virkning eller en kalkpille, begge ser ens ud Deres helbred nu og senere undersøges af folk der ikke ved hvilken pille de får Helbredsudvikling knyttes til pilletype 4
5 Det observationelle studie Snows kolerastudie Vand fra Themsen før London Ingen kolera Vand fra Themsen i London Kolera (Snow 1855) Problemet: Selektion Hvad hvis de rige fik drikkevand fra bedre leverandører end de fattige? Det gjorde de så ikke 5
6 Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge i observationelle studier Mistænkt årsag før virkning Mistænkt årsag målt uafhængigt af virkningen Inddrage faktorer der kan forstyrre sammenhænge mellem mistænkt årsag og virkning Undgå selektion 6
7 Hvordan gør vi så det? Arbejdsmiljøundersøgelser som eksempel Populationer Variable Analyser 7
8 Population Kohorte (panel) Følge enkeltpersoner over tid Høj deltagelse Varieret med hensyn til arbejdsmiljø Uden det udfald vi vil måle (fx raske) Alle med på sluttidspunktet (så mange som muligt) 8
9 Population Undgå selektion Både ved udgangspunktet Og ved sluttidspunktet 9
10 Variable Mulige risikofaktorer målt ved udgangssituationen for studiet Udfaldsvariabel målt ved udgangssituationen og ved opfølgningen 10
11 Variable Valide spørgsmål Entydige neutrale spørgsmål Eventuelt koblet med registerdata The triviality trap Måling af risikofaktor og udfald med samme metode på samme tidspunkt 11
12 Variable Måle omfanget på populationsniveau Hvad drak du i går Måle forskelle mellem individer Hvor mange genstande drikker du gennemsnitligt på hverdage I weekender Det sidste er bedst!!! 12
13 Analyse Analyse hvor sammenhængen mellem den mistænkte årsag og udfaldsvariablen undersøges Kontrolleret for mulige forstyrrende variable 13
14 Risiko for depressive symptomer som eksempel - Population Panel (kohorte) NAK 1995 udgangspunkt Opfølgning i NAK 2000 (5 år) Kun personer uden udfaldet udvælges Uden alvorlige depressive symptomer ved udgangspunktet Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
15 Depressive symptomer som eksempel Mulige risikofaktorer Arbejdsmiljø målt ved udgangspunktet Psykosociale faktorer Forstyrrende faktorer (confoundere) målt ved udgangspunktet Alder, samlivsstatus, antal børn i husstanden, uddannelse, livsstil og social status Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
16 Depressive symptomer som eksempel - udfald Ændringer i udfaldet over tid (incidens) Alvorlige depressive symptomer ved opfølgningen Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
17 Depressive symptomer som eksempel hvad fandt vi? Lav indflydelse Lav social støtte fra ledelsen Usikkerhed i ansættelsen Rugulies, Bültmann, Aust & Burr 2006
18 Metodeproblemer - Måleusikerhed Måleusikkerhed ved spørgeskemaspørgsmål Afhænger af emnets karakter Bor du i lejelejlighed eller i ejerlejlighed Hvor stor indflydelse har du i det arbejde? Afhænger af præcisionen af spørgsmålet Er du udsat for støj i dit arbejde? 18 Er du udsat for støj, der er så høj, så du skal råbe for at snakke med en der står lige ved siden af dig?
19 Målefejl Målefejl Syge vil opleve dårligere arbejdsmiljø end raske 19
20 Et fromt ønske "Vi har altid beskæftiger sig med beskidte data. Kunsten er at gøre det med en rent sind." - Michael B. Gregg ( ) Professionalisme og tilsvarende respekt fra andre faggrupper Epidemiologiske undersøgelser kan kun sandsynligggøre sammenhænge, ikke bevise 20
21 Litteratur Lund T, Labriola M, Christensen KB, Bultmann U, Villadsen E. Physical work environment risk factors for long term sickness absence: prospective findings among a cohort of 5357 employees in Denmark. BMJ 2006;25: Lund T, Labriola M, Christensen KB, Bültmann U, Villadsen E, Burr H. Psychosocial work environment exposures as risk factors for long-term sickness absence among Danish employees: Results from DWECS/DREAM. J Occ Env Med 2005;47: Rugulies, R., Bültmann, U., Aust, B., & Burr, H. Psychosocial work environment and incidence of severe depressive symptoms: Prospective findings from a 5-Year follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. American Journal of Epidemiology, 2006;163, Snow J. On the Mode of Communication of Cholera. Second edition. London: John Churchill,
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereHvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Læs mereOVERSIGTSRAPPORT VIDENSKABELIG DOKUMENTATION OM RISIKOFAKTORER OG POTENTIALE FOR NEDBRINGELSE AF OVERGANG FRA ARBEJDE TIL FØRTIDSPENSION
Merete Labriola, PhD, Sociale Ydelser og Velfærd, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Thomas Lund, PhD, Beskæftigelse og Integration, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 08:2009
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSamlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)
Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)
Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt 03-2008-09 Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter
Læs mereResultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007 Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ RESULTATER AF SYGEFRAVÆRSFORSKNING 2003-2007 Merete Labriola,
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereMerete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.
Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereSygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?
Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes 10-02-2014, Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet,
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereHvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Læs mereOm sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
Læs mereProjektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater
Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede
Læs merePalle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk
Arbejdsmiljøet i Danmark Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær Arbejdsfastholdelse m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Udviklingen 2000 2005 Flere klager
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs merev.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereSygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.
Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet. Hver dag sygemelder ca. 150.000 medarbejdere sig på landsplan. 35.000
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereFakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs merePisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Læs mereArbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens
Læs mereLongitudinelt risikovurderingsværktøj for sygefravær, arbejdsløshed, tilbagevenden til arbejde og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Longitudinelt risikovurderingsværktøj for sygefravær, arbejdsløshed, tilbagevenden til arbejde og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet udført af Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereWorkshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
Læs merepoe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 1
et i Danmark Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær Arbejdsfastholdelse m.m. Direktør, speciallæge, dr.med. Udviklingen Flere klager over støj (+12%) Mere tempo (+8%) Mere støtte fra ledelsen (+3%)
Læs mereFakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal
Læs mereSociale relationer betydningen for vores helbred og aldring
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015
Læs mereCV for Thomas Clausen
CV for Thomas Clausen Uddannelse og arbejdsliv 2000: Kandidateksamen i statskundskab, Århus Universitet 2001-2004: Forskningsassistent på Socialforskningsinstituttet/Det Nationale Forskningscenter for
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereApril 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet
April 2018 Notat Notat til ledelseskommissionen Ledelseskvalitet NOTAT Ledelseskvalitet Baggrund Ledelseskommissionen ønsker at belyse offentlig ledelse fra mange forskellige vinkler for at kunne skabe
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereFormidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 6. oktober 2016, NFA, København
Læs mereSundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet
Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS PhD studerende Jörg Schullehner, GEUS/AU & Professor Torben Sigsgaard, AU Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs merepå godt og ondt Selvledelse
STRESS, II AF SIGNE GROTH OG RIKKE ROSBJERG SELVLEDELSE på godt og ondt Som medarbejdere løser vi opgaver selvstændigt, vi føler ansvar for virksomhedens ve og vel og går ind i opgaveløsningen med engagement
Læs mereHvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os Åse Marie Hansen Professor, DMSc Affiliated to National Research Centre for the Working Environment I n s t i t u t f o r F o l k e s u n d h e
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereCurriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen
Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen Ansættelser 2012- Forsker, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø 2009-2012 Ph.d-studerende, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereMindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.
Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver dag bliver
Læs mereStudiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereEpidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.
Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab Introduktionsmodul definition/ EPIDEMIOLOGI - epi (ved, omkring) - demos (folket) - logos (læren om..) Den videnskabelige disciplin som omhandler
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereFinal Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version)
Copenhagen, Februar 2006 Statistics Denmark, Labour Force Survey TMN Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Regarding
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereSpillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Læs mere13) Unges)Arbejdsmiljø) )projekt)nr.)5253) ) ) September( Trine)Nøhr)Winding,)Mette)Jørgine)Kirkeby,)Thomas)Lund)
SlutrapporttilArbejdsmiljøforskningsfonden September( 13 UngesArbejdsmiljø projektnr.5253 JohanHviidAndersen,MereteLabriola,GrittBennedsen,ClausD.Hansen, TrineNøhrWinding,MetteJørgineKirkeby,ThomasLund
Læs mereKobling af survey og registre i sundhedsforskning
Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og
Læs mereFastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen
Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og
Læs mereMekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser
Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser et prospektivt registerstudie. AMFF konference 13. januar 2016 Annie Høgh Projektleder Dias 1 Projektets
Læs merePåvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?
Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Foredrag af seniorforsker Ida E. H. Madsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Indhold 1. Depression: hvad, hvorfor
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereFormidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst
Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:
Læs mereInvitation og program. Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde. 29 februar. 2. marts 2012
Invitation og program Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde 29 februar. 2. marts 2012 Tilmelding inden 10. februar 2012 Husk! Igen i år sessioner med frie foredrag og årets høst af posters. Frist for abstracts
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereFysisk aktivitet. Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs merePrognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015
Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereStøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017
StøjRisk Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017 Thomas Winther Frederiksen, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Zara Ann Stokholm,
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereARBEJDSMILJØ, PSYKISK HELBRED OG ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING I UDSATTE GRUPPER (AHA)
ARBEJDSMILJØ, PSYKISK HELBRED OG ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING I UDSATTE GRUPPER (AHA) Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt 9-2011-03) Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, Anne-Sophie Krarup Hansen,
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark.
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Flerfamilieterapi Center for Spiseforstyrrelser www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Side 3...Hvorfor FlerFamilieTerapi? Side 4...Behandlingsprogrammet
Læs mereRegion Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Læs mereKan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater
Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereNegative sociale relationer på arbejdspladsen
Negative sociale relationer på arbejdspladsen - Gå-hjem møde 8. maj 2017 i Århus Annie Høgh Projektleder Sponsorer: Det Frie Forskningsråd & Arbejdsmiljøforskningsfonden Mekanismer bag udvikling af negative
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereDen bedste vagt er den, der bor ved siden af
Den bedste vagt er den, der bor ved siden af Alarmen, der aktiverer dine naboer Tanken om indbrud og hjemmerøverier er uhyggelig. De fleste vælger en alarm, der er koblet på en central, men det kan være
Læs mere