BØRN, SUNDHED & VELFÆRD

Transkript

1 Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Klassedannelse Herstedvester Skole, Evaluering 2019 Børne- og Skoleudvalget har på deres møde 16. januar 2019 ønsket en evaluering af fordelingen af elever i 0. klasse på Herstedvester skole. Dato: 13. marts 2019 Sags nr.: A Sagsbehandler: DJH I oktober 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen at Herstedvester Skole skulle tilstræbe, at Baunegårdens SFO ved klassedannelse i 0. klasse tilknyttes to spor/klasser, startende fra skoleåret 2015/16. Før det blev vedtaget at Baunegårds børn skulle fordeles i to klasser/spor, var de fordelt i 14 klasser på 4 spor, med ned til to børn i en klasse. Det var svært for tre pædagoger at nå frem og tilbage, og være nærværende i så mange klasser. Baunegård har i dag, ligesom Stjernen, fast én pædagog i hver af de to 0. klasser, hvilket ligestiller børnene i den følsomme skolestart. Derefter er der kun en pædagog fra Baunegård til at dække de resterende 6 klasser. Det faktum, at de to spor ligger fysisk sammen på skolen, gør det dog muligt for pædagogerne fra Baunegård, at være nærværende og sparre med de lærere og øvrige pædagoger, som har Baunegårds børn i deres klasser. For børnene betyder det også meget, at de i større udstrækning deler deres skoleliv med flere børn fra egen SFO. Ordningen i forhold til eleverne fra Baunegården har været gældende i 4 år nu og har været til glæde for børn og personale. Skolebestyrelsen har på mødet den 7. marts 2019 drøftet klassedannelsen i forbindelse med denne orientering. Det gav anledning til nye principper for klassedannelse, disse er vedlagt som bilag 1. Referat fra skolebestyrelsesmøde er vedlagt som bilag 2. Baunegårds bidrag til evaluering af modellen med fordeling af Baunegårds børn i to klasser, er vedlagt som bilag 3. BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Skoler & Uddannelse Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk T

2 Bilag 1 Princip for klassedannelser 0. årgang Mål: Herstedvester Skole ønsker at sikre en god skolestart på et langt læringsliv. Derfor har vi valgt at bruge en del ressourcer og tid på at etablere så harmoniske klasser på 0. årgang som muligt. Det giver det bedste udgangspunkt for det fremadrettede relationsarbejde og undervisningen. Samtidig er det med til at give de kommende elever gode muligheder for at udnytte deres kompetencer i skolemiljøet. Klassedannelsen undersøges og evalueres gennem før SFO og de første skolemåneder. Her er der mulighed for, at elever rykkes rundt mellem klasserne, hvis der opstår elevkonstellationer, der modvirker skolens læringsformål. For at etablere de bedst mulige læringsparate klasser, hvor der også kan udvikles gode sociale relationer, anvendes følgende faktorer i klassedannelsesprocessen: Der skal så vidt muligt være lige mange elever i klasserne Elever med særlige behov fordeles ligeligt, så der skabes plads til støtte for den enkelte Piger og drenge fordeles ligeligt Forskellige sociale og etniske forhold Pædagogerne og børnehaveklasselederne indstiller den endelige klassedannelse til skolelederen, der træffer den endelige beslutning om klassedannelsen. Dette sker senest primo oktober i 0. klasse. Vedtaget i Skolebestyrelsen den Side 2 af 5

3 Bilag 2 Nedenstående er indlæg i debat: Der mangler viden hos forældre om, hvordan der dannes klasser. Flere ved ikke, at de fx ved indskrivning på SFO-Stjernen dermed har forudbestemt klasse, som det er nu. Der er ikke sikker viden omkring, hvordan klasser udvikler sig efter dannelse. Der bør være mulighed for klasseskift og evaluering undervejs. Ved fast klassedannelse efter SFO er, kan det fastlåse eleverne. Skolen bør kende eleverne, inden klasserne dannes. Man bør se på børnene og sammensætte klasser, frem for efter forældreønsker. Der laves stort arbejde i forhold til klassedannelse, når overleveringsskemaer er modtaget. Der samarbejdes med PPR og daginstitutionerne. Der er meget lille udgangspunkt at danne klasser efter i marts, da afdelingsleder, pædagoger og børnehaveklasseledere ikke kender børnene. Der er mange års erfaring og viden, og man kan stadig blive overrasket over, hvordan børn agerer anderledes i skole frem for børnehave. Baunegården har ikke interesse i at deres SFO skal vokse. Hvis fx 10 børn fra Baunegården spredes, forsvinder noget af børneperspektivet. Hvis de fordeles på flere spor, er det også problematisk med pædagogisk arbejde. Stor overraskelse over klassedannelse allerede i marts uden at kende børnene. Der bør gå tid sammen med børnene inden endelige klasser dannes. Det betyder ikke, at der skal være en mængde eksperimenter. Der dannes grupper og er struktur og forudsigelighed, mens enkelte samarbejdsrelationer mellem børn ses efter. Der er ønske om udeskole en dag om ugen for alle 0. klasser frem for kun 2-3. Flere forældre foretager aktive valg i forhold til børnehave (- siden SFO) Baunegården, og derfor lander de på Herstedvester Skole. Først senere opdager man, at det har betydning for klassedannelsen. Det er vigtigt ikke at låse klassedannelsen. Selvfølgelig skal man have lov til at vælge SFO, men ønsker stadig den bedste klasse. Fordeling af børn skal ikke være pr. automatik, men efter gode læringsmiljøer. Det er vigtigt forældre føler sig trygge i forhold til klassedannelser. Baunegården synes det er dejligt at være blevet del af børnenes skoleliv. Og vil gerne bakke op om velfungerende klasser. Ligesom de meget gerne samarbejder med SFO-Stjernen og andre SFOér. De øvrige SFO er vil gerne byde ind med en særlig skoledag om ugen, ligesom Baunegården tilbyder Udeskole. Vi må passe på med at flytte rundt på store grupper børn, det kan være utryghedsskabende. Stor styrke i ikke at låse klasser fast fra start. Børn kan agere anderledes i børnehave og skole. Der er en vigtig kommunikationsopgave i at fortælle forældre, at klasser dannes efter pædagogisk og faglige overvejelser. Der må gerne være pædagogiske overvejelser over klassedannelser. Der kan laves en proces for evaluering af klassedannelser, hvorefter de låses fast i grundklasser. Det er vigtigt forældre er med, men samtidig at vente med at fastlåse klasser. Gerne en udsættelse af klassedannelser. Side 3 af 5

4 Bilag 3 Albertslund d Baunegårds bidrag til evaluering af modellen med fordeling af Baunegårds børn i to klasser. Baunegårdens afsæt Med afsæt i den nye skolereform, og med et stærkt ønske om at gribe de muligheder, reformen medførte, ønskede Baunegård og dennes bestyrelse at skabe nye pædagogiske og læringsmæssige rammer. Derfor udarbejdede bestyrelse og personale i oktober 2013 et forslag om at oprette et aldersintegreret indskolingsafsnit på Baunegård. Baunegården oplever sig som en aktiv medspiller i udviklingen af Albertslund som by og kommune, og de ønsker at være en del af børnenes læringsmæssige og sociale udvikling. Derfor skal pædagogerne fra Baunegård ifølge forældre og ledelse på Baunegården være aktive medspillere og tæt på de børn, der går på Baunegårdens SFO. Forældre og ledelse anfører, at hvis den ressource, som Baunegården rummer, skal bidrage til udviklingen af skolen fremover, så forudsætter det at betingelserne for samarbejdet bliver bredere end pædagoger fra Baunegård, som enkeltvis tilknyttes skolens forskellige spor. Baunegård kan noget i kraft af en pædagogik, personalesamarbejde, forældresamarbejde, fysiske rammer, som kan bruges også i en skolesammenhæng. Sådan lød vores oplæg til en ny model for fordeling af Baunegårds børn, i forvaltningens notat til kommunalbestyrelsen juni I dag er vi glade for at vores ønske om et indskolingsafsnit på Baunegård, ikke blev imødekommet. Den model som i stedet blev valgt med fordeling af vores børn i to klasser har givet så meget mening og har åbnet muligheden for at bruge Baunegårds rammer og resurser bredt også i en skolesammenhæng, til glæde for mange flere børn end et lille, lukket indskolingsafsnit ville havde gjort. Før det blev vedtaget at Baunegårds børn skulle fordeles i to klasser/spor, var de fordelt i 14 klasser på 4 spor, med ned til to børn i en klasse. Det var en umulig opgave for vores tre pædagoger at nå frem og være nærværende i så mange klasser. Og i et børneperspektiv var det også et stort afsavn for børnene, ikke at dele klasse med flere børn fra egen SFO. Hvad er der så sket de 4 år modellen har været i brug, hvor Baunegård har delt Y og V sporet med SFO-Stjernen? Baunegård har i dag, ligesom Stjernen, fast én pædagog i hver af de to 0. klasser, det ligestiller børnene i den følsomme skolestart. Derefter er der kun en pædagog fra Baunegård til at dække de resterende 6 klasser, men det at de to spor ligger fysisk sammen på skolen, gør det muligt for pædagogerne fra Baunegård, at være nærværende og sparre med de lærere og øvrige pædagoger, som har Baunegårds børn i deres klasser. For børnene betyder det også meget, at de i større udstrækning deler deres skoleliv med flere børn fra egen SFO. Ikke kun ved det større antal Baunegårds børn i klassen, men også glæden ved at kunne mødes med yngre eller ældre børn fra sin egen SFO er blevet udtalt ved den fysiske tætte placering på skolen. Det er først i år, at modellen er slå helt igennem, således at vi ikke har børn på X eller Z sporet, som fysisk ligger i den anden ende af skolen. Side 4 af 5

5 Vi, personalet på Baunegård og forældrene, har gjort hvad vi kunne for at leve op til vores intension om større involvering og medansvar i skolens dagligdag og udvikling. Forældrene er aktive som kontaktforældre i mange af klasserne, ligesom de også er en del af skolebestyrelsen. Vi prioriterer vores opstarts forældremøder, og i løbet af året, at snakke klassetrivsel og tage ansvar for at børnene i klasserne får venskaber og bæredygtige relationer også mellem børn fra Stjernen og Baunegård. Børnene er også altid velkomne til at besøge hinanden de to SFO er imellem. Med bl.a. vores skoletimer har vi udviklet et udeskole projekt i samarbejde med børnehaveklasselederne. Det startede op med en 0. klasse, og har de sidste 3 år været en fast dag om ugen for begge 0. klasser, og også for den 3. klasse, hvor vores sidste pædagog er tilknyttet. Udeskole projektet tager afsæt i ideen om åben skole, om at skabe rammer for en anderledes skoledag. Klassetrivsel, bevægelse, natur, mad over bål er noget af det, som fylder dagen ud. Vi har brugt mange kræfter på projektet, været på kursus, læst artikler, holdt møder og med økonomisk støtte fra puljen til vedligehold på skoleområdet, bygget et nyt, stort bålhus, som frem over skal være base for udeskolen. Valgfag i friluftsliv for udskolingen på Herstedvester, som er sidste skud på stammen, med vores klub personale som undervisere, skal også have base i bålhuset. Alt sammen projekter som rigtig mange børn får glæde af, hvoraf de fleste jo i sagens natur ikke går på Baunegård, da der i en klasse højst vil være 1/3 børn fra Baunegård. Vi håber selvfølgelig, at skolen har samme oplevelse af vores indsats, og at de ulemper som skolen eller SFO en på skolen eventuelt skulle opleve ved fortsættelse af modellen, er nogen vi sammen kan arbejde på at minimere. Der skal heller ikke være tvivl om, at vi selvfølgelig i år, hvor der kun starter tre klasser, er klar til at dele klasse med Z eller X ud over Stjernen, selvom det vil betyde at vi de næste 4 år vil have en lille gruppe på 6 børn, uden for vores spor. Med venlig hilsen Marie Iversen Leder på Baunegård Side 5 af 5