Rådet udtalte: Af obduktionsattest af 23. marts 2015 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi fremgår:

Transkript

1 Skrivelse af 22. juni 2016 fra Østjylland Politi Fra samme besætning ankom 5 slagtesvin med navlebrok til slagteriet. Under transporten var de adskilt fra de andre grise i samme rum. Der var udfærdiget en dyrlægeattest vedrørende transporten på de 5 slagtesvin, 7 dage tidligere end transporten foregik. Da dyrene blev gennet af transportvognen, kunne det konstateres, at der var gået hul på det ene slagtesvins broksæk og der var fremfald af en del af tarmene, der hang ud gennem såret. Slagtesvinet var tydeligt smertepåvirket. Tre af de andre slagtesvin havde sår på broksækken og havde ellers et upåvirket almenbefindende. Chaufføren oplyste, at såfremt der var en dyrlægeerklæring med dyrene, så foretog han ikke en større undersøgelse af dyrene. De 5 brokgrise havde gået velvilligt op i vognen og han havde konstateret at der ikke var hul på broksækkene. Ved aflæsning, skreg en af grisene højt, og der hang tarme ud af broksækken. Han fandt ikke, at han var ansvarlig for at have transporteret dyrene, når der medfulgte en dyrlægeerklæring. Ejeren af dyrene, oplyste at brokgrise blev sat i sygesti i grupper og gik på gummimåtter. Dyrene blev beskidte på dette underlag, og han fandt at det var svært at se på dyret om det var beskidt eller om det havde et sår. Efterfølgende blev der introduceret en procedure, hvor brokket blev vendt med et bræt, så brokket kunne undersøges nærmere. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: Såfremt det lægges til grund at sårene har en alder på mindst 3 til 6 uger, hvordan vurderer Rådet slagtesvinenes tilstand i besætningen op til den 5. september Har de været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling? I bekræftende fald har der været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af de pågældende svin? Svar ad 1: Det fremgår af afhøringsrapport af 2. juni 2015, at Grisene gik i forskellige stier med gummimåtter. Det var ikke deciderede sygestier. De gik sammen med andre dyr. Typisk 2-5 grise i hver sti. Af obduktionsattest af 23. marts 2015 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi fremgår: Den 19. marts 2015 modtog Instituttet materiale fra tre slagtevin med henblik på patoanatomisk undersøgelse. Ifølge de ledsagende oplysninger drejede det sig om tre broksække, mærket med K11, K13 og K14, nåletatoveret med X.

2 Materialet ønskedes undersøgt med henblik på en nærmere beskrivelse af broksækkene og sårene herpå, samt en datering af alderen på sårene. Den slagtemæssige behandling (skoldning, stødning, svidning og skrabning) gør, at vurdering af læsioner i huden kan blive vanskeliggjort. Overfladiske sår kan forsvinde helt og dybere sår kan forekomme større. Alle tal om antallet og størrelsen af sår skal derfor tages med forbehold, men dette har ikke betydning i forbindelse med aldersvurderingen af de større sår, da det underliggende bindevæv ikke påvirkes af den slagtemæssige behandling. Materialet bestod af dele af bugvæggen (navleregion). K11: Broksvulsten målte 12 (højde) x 13 (diameter) cm. Centralt fandtes et sår, der målte ca. 5 cm i dia-meter. Gennemskæring af såret viste et ca. 10 mm tykt lag underliggende bindevæv. K13: Broksvulsten målte 14 x 22 cm. I huden fandtes et sår, der målte 4 cm i diameter, og tre mindre sår, hvis diameter var ca. 1 cm. Bindevævslaget i bunden af det største sår var ca. 10 mm tykt. Der fandtes ikke bindevævsnydannelse i relation til de mindre sår. K14: Broksvulsten målte 12 x 25 cm. I huden fandtes to sår, der målte henholdsvis 5 og 1½ cm i diameter. I bunden af det større sår fandtes et ca. 20 mm tykt bindevævslag. Der fandtes ikke bindevævsnydannelse i relation til det mindre sår. Alle tre svin: Navlebrok med sekundær ulceration af huden...for sårene i huden gælder, at bindevævslaget i bunden af sårene målte 10 til 20 mm i tykkelse, hvilket er foreneligt med, at sårene har en alder på mindst 3 til 6 uger. Rådet finder, at såfremt det vurderes, at et stort brok hos et svin ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives/slagtes straks, skal dyret anbringes i sygesti med et tykt lag strøelse, da det er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken. Rådet finder endvidere, at svin med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr. Det fremgår af sagsoplysningerne, at lidelsen hos slagtesvinene har været tydelig og ejer bekendt gennem længere tid (uger). Rådet finder, at slagtesvinenes situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en sygesti med et tykt lag strøelse og løbende var blevet undersøgt mht. afheling af sårene eller evt. var aflivet/hjemme-slagtet. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

3 sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at slagtesvinene ved ikke at være opstaldet i sufficient indrettede stier med et tykt lag strøelse, ikke ved det daglige tilsyn at være underlagt løbende vurdering og rettidig indgriben, samt ikke på et tidligere tidspunkt være tilset af en dyrlæge og vurderet/behandlet eller aflivet, således at slagtesvinene blev bragt i den ovenfor beskrevne tilstand, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1 og 2. Spørgsmål 2: Var slagtesvinene egnet til transport den 5. september 2014, såfremt de blev transporteret adskilt fra andre dyr på vognen? Såfremt slagtesvinene blev transporterede den 5. september 2014 var der så tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af de pågældende svin? Svar ad 2: Rådet anser slagtesvin med brok over 15 cm og med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almentilstand eller tegn på andre komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund finder Rådet ikke, at de beskrevne slagtesvin var egnede til transport den 5. september 2014, uanset om de var adskilt fra raske svin. Vurderingen af forsvarligheden, såfremt grisene var blevet transporteret den pågældende dag, vil være af hypotetisk karakter, og Rådet finder det ikke på dette grundlag muligt at komme med en endelig vurdering af forsvarligheden. Spørgsmål 3: Hvordan var slagtesvinenes tilstand i tiden fra 5. september til 12. september Har de i besætningen været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling. I bekræftende fald har der været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af de pågældende svin. Svar ad 3: Såfremt det lægges til grund, at slagtesvinene i perioden gik på gummimåtter uden strøelse i stier med andre svin, som beskrevet, finder Rådet det sandsynligt, at slagtesvinenes tilstand fra den 5. september til den 12. september 2014 kan være forværret i perioden som følge af et forsat slid af

4 huden på de store broksække mod underlaget, ligesom der var risiko for komplikationer, herunder yderligere læsioner på broksækkene, da svinene var udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød. Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at slagtesvinene ved ikke at være opstaldet i sufficient indrettede stier med et tykt lag strøelse, således at de blev bragt i den ovenfor beskrevne tilstand, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1 og 2. Se også svar ad 1. Spørgsmål 4: Var slagtesvinene egnet til transport den 12. september 2014, såfremt de blev transporteret adskilt fra andre dyr på vognen? Svar ad 4: Nej. Rådet anser ikke de fire slagtesvin med store brok og sår på broksækken for egnede til transport. Se tillige svar ad 1 og 2. Spørgsmål 5: Har transporten forværret slagtesvinenes tilstand med hensyn til sår eller tarmfremfald. Blev slagtesvinene under transporten den 12. september 2014 udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling? Svar ad 5: Af afhøringsrapport af 20. august 2015 fremgår, at chaufføren var sikker på, at der ikke var hul på broksækken, da dyrene blev læsset ude hos landmanden. Da dyrene skulle læsses af på slagteriet lå de ned. Da de skulle gennes ind, hørte han at en af grisene skreg højt og da han umiddelbart efterfølgende så, at der hang tarme ud af fra et af dyrene, antog han, at der i forbindelse med aflæsningen var en af de andre grise, der havde trådt på broksækken, som var bristet. Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. marts 2015, at da chaufføren drev disse 5 svin ud af lastbilen, konstaterede han, at et af slagtesvinene havde et hul i broksækken, således at en del af tarmen var faldet ud gennem såret. Chaufføren forsøgte at tage svinet fra og sagde til undertegnede embedsdyrlæge at der gik hul i brok.

5 Af anmeldelsen fremgår endvidere, at slagtesvinet var tydeligt smertepåvirket og skreg ved forsøg på at komme det nærmere. Ved visuel undersøgelse efter aflivning blev det konstateret, at broksækken var ca. 16 cm i diameter og at der var et sår på ca. 8 cm i diameter i nederste højre side af broksækken. Såret var bristet, således at dele af tarmen var faldet ud gennem såret. Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet det sandsynligt, at der er opstået et brist af det 8 cm store sår med akut tarmfremfald under transporten, hvor den er blevet transporteret sammen med de 4 andre brokgrise. Rådet finder svin med store alvorlige sår for uegnede til transport. Ved at være læsset og transporteret med et ca. 16 cm stort brok med et stort alvorligt sår i et rum med andre svin, således at det har fået tarmfremfald, finder Rådet, at slagtesvinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1-2. Det fremgår af anmeldelsen, at de fire resterende svin havde store brok på ca. 18 til ca. 23 cm. Heraf havde tre af svinene sårdannelser på broksækkene på ca. 4, 3 og 5 cm i diameter. Det fremgår endvidere, at slagtesvinene havde normalt almenbefindende, normalt huld, men de viste tegn på smerte, da de blev palperet på broksækken, ligesom de forsøgte at løbe væk. Rådet anser slagtesvin med brok større end 15 cm og med komplikationer i form af sårdannelse på broksækken, for uegnede til transport. Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinene ved at være læsset og transporteret sammen med andre brokgrise har været udsat for risiko for yderligere læsion af broksækken ved bid, tråd, puf og stød fra disse, samt for smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1 og 2. Spørgsmål 6: Var der tale om en abnorm udvikling af brok og sår i tiden fra 5. september til 12. september 2014, som man ud fra en dyrlægefaglig vurdering ikke kunne påregne? Svar ad 6: Det fremgår ikke af sagsoplysningerne, at der foreligger en abnorm udvikling af brok og sår hos slagtesvinene.

6 Af obduktionsattest af 23. marts 2015 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi fremgår: For sårene i huden gælder, at bindevævslaget i bunden af sårene målte 10 til 20 mm i tykkelse, hvilket er foreneligt med, at sårene har en alder på mindst 3 til 6 uger. Såfremt det lægges til grund, at slagtesvinene var opstaldet i ikke sufficiente stier med gummimåtter uden strøelse sammen med andre svin, og at svinene led af kroniske store brok med sårdannelse på broksækken uger før den 5. september 2014, finder Rådet det ikke sandsynligt, at der foreligger en abnorm udvikling af brok og sår hos de beskrevne slagtesvin. Se også svar ad 1 og 3. Spørgsmål 7: Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger? Svar ad 7: Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste. Afgørelse: Tiltalte landmand blev straffet med bøde på kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage. Tiltalte besætningsdyrlæge blev straffet med bøde på kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage. Tiltalte chauffør blev frifundet. Tiltalte transportørfirma blev frifundet. Sagen blev anket til landsretten. Landsretten stadfæstede byrettens dom.