CO2-opgørelsen

Transkript

1 CO2-opgørelsen

2 INDHOLD Indhold Forord Baggrund Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg Metodevalg... 5 Kommunen som helhed Forudsætninger... 5 Kommunen som virksomhed Tier... 5 Kommunen som helhed... 6 Graddage Kommunen som virksomhed... 6 Emissionsfaktorer Emissionsfaktorer... 6 Datakvalitet Resultaterne/kortlægning... 6 Tier... 7 Tier Individuel opvarmning... 8 Energiforbruget i Kommunen som helhed El, fjernvarme og naturgas... 8 Energiforbruget i Kommunen som virksomhed Transport... 9 Kommunen som helhed...10 Transport Kommunen som virksomhed...12 Øvrige kategorier CO 2 -emissionen for Høje-Taastrup Kommune...13 Bemærkninger Graddagekorrigerede resultater...14 Bemærkninger...17 Kildehenvisninger Kildehenvisninger...18 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Projektet støttes økonomisk af EU

3 Formål Forord Denne manual er udarbejdet som en del af: Sustainable Zero Carbon ECOTown Developments Improving Quality of Life across EU, som beskrevet i task Elaborating the climate plan and measures for implementation og udgør således deliverable D Manual/Instruction for green accounts. Grundlaget for denne manual er en yderst grundig gennemgang, af en tidligere udgave af CO 2 -opgørelserne for Høje-Taastrup Kommune. Dette har medført at opgørelsen er blevet revideret, hvor der er kommet et bedre overblik over energiforbruget, og mere detaljerede angivelser af CO 2 -emissionen fra individuel opvarmning, både for kommunen som virksomhed men også for kommunen som helhed. Denne rapport er opgørelsen over hvordan udviklingen i energiforbrug og CO 2 -emission er forløbet i perioden I opgørelsen finder man udover opgørelsen over det faktiske forbrug og emission også en opgørelse over det graddagskorrigerede forbrug og emission, samt en tabel der beskriver Ved at have denne manual lettes arbejdsgangen fremover, da manualen ikke blot rummer hvilket niveau data haves på i denne opgørelse og hvad der er mulighed for. oplysninger om kildematerialet, men der er også en oversigt over hvor detaljeret et niveau data haves på. Under bilag findes der grafer og tabeller, der viser hvilke muligheder datagrundlaget på Med andre ord er denne manual til for at energiforbrug byder på. skabe et overblik, over hvordan CO 2 -opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune er blevet til, hvilket har den fordel i forhold til selve resultatet, at der ikke er nogen tvivl om hvordan resultatet er blevet til og hvad datagrundlaget for opgørelsen er. Hvilket ikke kun giver en gennemsigtighed internt, men også eksternt for en bedre sammenligning med andre kommuners CO 2 - opgørelse. Sacha Erhardtsen Energimedarbejder Høje-Taastrup Kommune Klimasekretariatet 3

4 Baggrund Høje-Taastrup Kommune indgik i 2008 en klimakommuneaftale med Dansk Naturfredningsforening (forkortet til DN), hvor der blev sat en procentsats på hvor meget kommunen som virksomhed skal reducerer sin CO 2 -udledning med over en periode på fem år. Anbefalingerne til hvad der skal tages med i en sådan opgørelse, er skrevet ned i en vejledning af DN. I Klimakommuneaftalen med DN er der intet krav til en opgørelse for kommunen som helhed, dvs. geografisk enhed. Til at beregne CO 2 -emissionen for kommunen som helhed har COWI udviklet en CO2- beregner i samarbejde med af Kommunernes Landsforening samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Dette program der ligger bag CO2-beregneren, kan regne CO 2 -emissionen ud for lang række kilder på forskellige detaljeringsniveauer kaldet Tier-niveau. På hvilket niveau data haves nu, kan ses i tabellen under Tier. 4

5 Metodevalg Forudsætninger CO 2 kan opgøres på forskellige måder: 1. Totalemissionen af CO 2, hvor der ses bort fra CO 2 -ækvialenterne 2. CO 2 -fodaftrykket pr borger i kommunen, dvs. hvor meget hver indbygger bidrager med i gennemsnit. For Høje-Taastrup Kommune har indbyggertallet i årene været: Årstal Antal indbyggere Tabel 1. Indbyggertallet i Høje-Taastrup Kommune Når totalemissionen kendes, kan den divideres ud på antallet af indbyggere, det enkelte år. Tier Tabel 2. Hvilke niveauer datagrundlaget for CO 2 -opgørelsen findes på. Kommunen som helhed Kommunen som virksomhed Kategori Tier-niveau Tier-niveau El Tier 3 Tier 3 Fjernvarme Tier 3 Tier 3 Individuel opvarmning Tier 2 og Tier 3 Tier 3 og uden for kategori Transport En blanding af Tier 1 og Tier 3 Uden for kategori Affald/deponi Tier 1 - Spildevand Tier 1 - Landbrug og skovbrug Tier 1 - Industriel procesemission Denne type af virksomhed findes ikke i kommunen, men den indgår alligevel i opgørelsen. - Arealanvendelse Tier 2 - Tabel 2 Hvilke niveauer datagrundlaget for CO 2 -opgørelsen findes på. Kommunen som helhed Beregningerne er delvist udført ved hjælp af CO2-beregneren, der er udviklet af Kommunernes Landsforening samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og delvist beregnet manuelt i et regneark. 5 CO2-beregneren er blevet anvendt til at beregne til at CO 2 -emissionen fra kategorierne: Transport, affald og spildevand, landbrug, industriel procesemission samt arealanvendelse. For el og varme er beregningerne udført i et regneark, at CO2-beregneren er fravalgt til disse kategorier, skyldes en svaghed ved CO2-beregneren, hvor de indtastede oplysninger i programmet

6 Kommunen som helhed Beregningerne er delvist udført ved hjælp af CO2-beregneren, der er udviklet af Kommunernes Landsforening samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og delvist beregnet manuelt i et regneark. For el og varme er beregningerne udført i et regneark, at CO2-beregneren er fravalgt til disse kategorier, skyldes en svaghed ved CO2-beregneren, hvor de indtastede oplysninger i programmet omkring den individuelle opvarmning ikke anvendes, dernæst så haves data på el og fjernvarme på et mere deltaljeret niveau end hvad CO2-beregneren lægger op til. Kommunen som virksomhed CO 2 -opgørelsen for kommunen som virksomhed er blevet beregnet i et regneark, da KL s CO2-beregner ikke kan anvendes her. Beregningerne på el og varme er for blevet udført på sammen måde for kommunens som virksomhed, som den er gjort for kommunen som helhed. Emissionsfaktorer Til beregning af CO 2 -emissionerne for de forskellige kategorier, anvendes der emissionsfaktorer. For el og fjernvarme afhænger emissionsfaktorerne af typen af brændsel/energi og hvor meget der anvendes af hver type brændsel/ energi, i produktionen af el/fjernvarme. Dette betyder at emissionsfaktorerne for el og fjernvarme har mulighed for at varierer år for CO2-beregneren er blevet anvendt til at beregne til at CO 2 år. -emissionen fra kategorierne: Resultaterne/kortlægning Transport, affald og spildevand, landbrug, Af den industriel procesemission samt arealanvendelse. Af den samlede CO 2 samlede Resultaterne/kortlægning CO 2 -emission for kommunen som helhed, da står ko -emission for kommunen 4% af den samlede emission. som helhed, da står kommunen (som virksomhed) for 4% af den samlede emission kommunen som virksomhed 4% kommunen som helhed (øvrige forbrug) 96% Figur 1. Andelen af kommunen som Figur 1 Andelen virksomheds af kommunen bidrag som til virksomheds den samlede bidrag til den samlede CO 2 CO 2 -opgørelse. 6

7 Tier For at få et overblik over hvor detaljeret et niveau datagrundlaget findes på, kan en Tier-tabel opstilles, hvor det anskueliggøres hvilket niveau data findes på nu Tier For at få et overblik over hvor detaljeret et niveau datagrundlaget findes på, kan en Tier-tabel opstilles, og hvilket hvor niveau det anskueliggøres der umiddelbart hvilket niveau er mulighed data findes for. på nu og hvilket niveau der umiddelbart er mulighed for. Kommunen som helhed Kommunen som virksomhed Kategori Nuværende tier-niveau Optimeringsmulighed Nuværende tier-niveau Optimeringsmulighed El Tier 3 ++ Tier 3 ++ Tier Tier Fjernvarme Tier 3 ++, dog med enkelte forbrug på Tier 3 +. For 2008 og 2009 findes data kun på Tier 2 Tier 3 ++ og Tier Tier Andel af VE Tier Individuel opvarmning Transport Tier 2 for olie, elvarme og øvrige. Tier 3 ++ for naturgas. En blanding af Tier 1 for luft og vand. Tier 3 for vejtrafik og banetrafik. Tier 2 for olie, elvarme og øvrige. Tier 3 ++ for naturgas. En blanding af Tier 1 for luft og vand. Tier 3 for vejtrafik og banetrafik. Tier for olie og naturgas. Uden for Tier-kategori for elvarme, da det vides at det er der. Uden for Tier-kategori da emissionen for transport er taget som et forholdstal af emissionen for kommunen som helhed i Tier for olie og naturgas Tier 2 for elvarme Tier for kommunens personbiler. Affald/deponi Tier 1 Tier Spildevand (i opgørelsen er denne slået sammen med affald/deponi) Landbrug og skovbrug Industriel procesemission Tier 1 Tier Tier 1 Tier Denne type af virksomhed findes ikke i kommunen, men den indgår alligevel i opgørelsen. Denne type af virksomhed findes ikke i kommunen, men den indgår alligevel i opgørelsen. - - Arealanvendelse Tier 2 Tier

8 Da energidata på el og fjernvarme haves på et meget detaljeret niveau, så giver det et utal af muligheder for at arbejde med de forskellige datasæt på. Blandt andet kan det sættes op som en sammenligning af fordelingen på antal aftagere og en fordeling på hvor meget hver af disse sektorer bidrager med. Tilsvarende findes naturgas på et detaljeret niveau, dog mangler der en sektorfordelingsnøgle fra udbyder. Under bilag kan der findes grafer og tabeller over disse fordelinger. Individuel opvarmning Langt fra alle ejendomme i Høje-Taastrup kommune bliver opvarmet ved fjernvarme. Fra BBR-registret kan der hentes oplysninger omkring hvor mange der ejendomme der har anden opvarmning som primær varmekilde end fjernvarme. For Kommunen som virksomhed kendes forbruget af naturgas og fyringsolie, da dette kan aflæses direkte i kommunens energidatabase. Når det drejer sig om Kommunen som helhed, så kendes kun forbruget af naturgas af de individuelle kilder til opvarmning, forbruget for de resterende individuelle kilder kendes ikke. Frem for at ignorere disse kilders CO 2 -emissionsbidrag, så kan et antaget forbrug beregnes, det gøres ved at bruge Dansk Fjernvarmes oplysninger omkring forbruget i et standardhus. Et regneeksempel kan vise hvordan det anslåede forbrug for de individuelle kilder er beregnet, selve udregningen kan udtrykkes ved: [opvarmningskilde] * [energiforbrug/bolig/år] = [Antaget energiforbrug/år] Ved at tage udgangspunkt i opvarmning ved oliefyr i 2010, som et eksempel kommer udregningen til at se sådan her ud: 1892 oliefyr * 18 MWh/året = MWh/år total i anslået forbrug. Det er vigtigt at huske, at energiforbruget af disse individuelle kilder til opvarmning, er anslåede energiforbrug, og dermed også et anslået bidrag af CO 2, så både det faktiske energiforbrug og CO 2 -emission kan reelt være både højere såvel som lavere. El, fjernvarme og naturgas Som nævnt under individuel opvarmning kendes energiforbruget af el, fjernvarme og naturgas for kommunen som helhed. I tabellen under tier ser man at oplysningerne på el og fjernvarme i 2010, kendes helt ned på aftagerniveau og der med data følger en sektorfordelingsnøgle. Ved at kende forbruget så detaljeret, vil det til-. svarende give et rigtig godt billede af hvor stor CO 2 -emissionen er fra disse tre kategorier. 8

9 Transport Som enkelt kategori er transport den største bidragyder til CO 2 -opgørelsen for kommunen som helhed, men kun næststørste bidragyder hvis emissionen der stammer fra el og opvarmning ses som et. Uanset om transport er den største eller den næststørste bidragyder, så er selve datagrundlaget for transport fyldt med en vis grad af usikkerhed. Data der anvendes i CO2-beregneren og dermed opgives i CO 2 -opgørelsen er indsamlet i 2009 og selvom der er tale om en grundig undersøgelse, så kan den samlede emission fra transport både være større eller mindre end hvad der blevet beregnet frem til. Dette skyldes at for vejtransport er der anvendt en emissionsfaktor pr. motorkøretøjskategori. Hvad disse emissionsfaktorer er og hvordan de er valgt, er uvist. For motorkøretøjernes emissionsfaktorer kan afvige fra de faktorer, der anvendes i CO2- beregneren. resulterede i at CO 2 -emissionsbidraget blev væsentligt større. Da dette datagrundlag er mere detaljeret, kan man antage at det er mere retvisende for hvor meget transport der er i kommunen. Derfor er resultatet fra 2009 gjort til ny baseline for 2008, frem for at have en drastisk stigning i emissionen fra 2008 til Gammelt tal Nyt tal CO 2 fra Transport Tons CO 2 Tons CO 2 Boksen herover viser hvor stor en forskel der er på den oprindelige baseline og den nye baseline for For kommunen som virksomhed er CO 2 -emissionen fra transport mere usikkert, da det bygger på den procentvise andel som transport fylder i opgørelsen for kommunen som helhed i 2008, herefter er det samme emission anvendt i 2009 og Så den reelle CO 2 -emission for transport i kommunen som virksomhed, kan meget vel være noget lavere 4. I den første CO 2 -opgørelse fra 2008 for kommunen som helhed, blev datagrundlaget for transport indsamlet på en måde, hvilket gav et resultat i CO 2 -emissionen. I 2009 blev der foretaget en ny og mere detaljeret undersøgelse foretaget, hvilket 9

10 For motorkøretøjernes emissionsfaktorer kan afvige fra de faktorer, der anvendes i CO 2 -beregneren. I den første CO 2 -opgørelse fra 2008 for kommunen som helhed, blev datagrundlaget for transport indsamlet på en måde, hvilket gav et resultat i CO 2 -emissionen. I 2009 blev der foretaget en ny og mere detaljeret undersøgelse foretaget, hvilket resulterede i at CO 2 -emissionsbidraget blev væsentligt større. Da dette datagrundlag er mere detaljeret, kan man antage at det er mere retvisende for hvor meget transport der er i kommunen. Derfor er resultatet fra 2009 gjort til ny baseline for 2008, frem for at have en drastisk stigning i emissionen fra 2008 til Gammelt tal Nyt tal CO2 fra Transport Tons CO Tons CO 2 Boksen herover viser hvor stor en forskel der er på den oprindelige baseline og den nye baseline for Kommunen For kommunen som som helhed virksomhed er CO 2 -emissionen fra transport mere usikkert, da det bygger på Samler den procentvise man alle oplysningerne andel som transport der haves fylder på i opgørelsen for kommunen som helhed i 2008, herefter energiområdet, er samme emission så kan der anvendt opstilles i 2009 en tabel og over Så den energiforbruget reelle CO i , hvor den 2 -emission for transport i kommunen som virksomhed, kan meget vel være noget procentvise lavere 4. forskel i forhold til 2008 er taget med. Kommunen som helhed Samler man alle oplysningerne der haves på energiområdet, så kan der opstilles en tabel over energiforbruget i , hvor den procentvise forskel i forhold til 2008 er taget med. Tabel 4. Energiforbruget i Kommunen som helhed Energiforbrug Kommunen som helhed MWh/år % MWh/år % MWh/år % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie % % % 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. Elovne % % % 3d. Øvrige varmekilder % % % 4. Fjernvarme % % % Sum af energiforbrug pr år Energibesparelser i forhold til ,8% -11,2% Tabel 4 Energiforbruget i Kommunen som helhed 10 8

11 Selve CO 2 -opgørelsen for ses nedenfor, her er Industriel procesemission taget med, selvom der ikke findes virksomheder i kommunen af den art. Sammenligner Selve CO 2 -opgørelsen man energibesparelserne for ses i nedenfor, her er Industriel procesemission taget med, forhold selvom til der 2008 ikke med findes reduktionen virksomheder i forhold i kommunen til af den art , ser man at nok har man et større ener- Sammenligner man energibesparelserne i forhold til 2008 med reduktionen i forhold til 2008, ser man at nok har man et større energiforbrug i 2010, men de variable emissionsfaktorer for el og fjernvarme, spiller en rolle i forhold til den samlede CO 2 -emission 6. Tabel 5. CO 2 -opgørelsen over Kommunen som helhed giforbrug i 2010, men de variable emissionsfaktorer for el og fjernvarme, spiller en rolle i forhold til den samlede CO 2 -emission 6. CO 2 -opgørelse Kommunen som helhed ton CO 2 % ton CO 2 % ton CO 2 % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 2. Transport og øvrige mobile kilder % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie % % % 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. Elovne % % % 3d. Øvrige varmekilder 238 0% 253 0% 265 0% 4. Fjernvarme % % % 5. Affaldsdeponi og spildevand % % % 6. Landbrug % % % 7. Industriel procesemission Arealanvendelse Sum i ton CO 2 pr år CO 2 -reduktion i forhold til ,9% -3,6% Tabel 5 CO 2 -opgørelsen over Kommunen som helhed Kommunen som virksomhed For kommunen som virksomhed er energiforbruget opgjort på samme måde, som i opgørelsen over energiforbruget. For elovne er der viden om at de findes i nogle 11 af kommunens ejendomme, men hvor meget af elforbruget der går til opvarmning er uvist, så det er taget med i tabellen for at synliggøre at de findes.

12 Kommunen som virksomhed For kommunen som virksomhed er energiforbruget opgjort på samme måde, som i opgørelsen over energiforbruget. nogle af kommunens ejendomme, men hvor meget af elforbruget der går til opvarmning er uvist, så det er taget med i tabellen for at synliggøre at de findes. For elovne er der viden om at de findes i Tabel 6. Energiforbruget i Kommunen som virksomhed Energiforbrug Kommunen som virksomhed MWh/år % MWh/år % MWh/år % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie 788 2% 894 2% % 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. Elovne (hvis separat opgjort) Fjernvarme % % % Sum af energiforbrug pr år Energibesparelser i forhold til ,5% -13,9% Tabel 6 Energiforbruget i Kommunen som virksomhed Tilsvarende kan der opskrives en CO Tilsvarende kan der opskrives en CO 2 -opgørelse for kommunen som virksomhed, her opgø- 2 -opgørelse for kommunen som virksomhed, her opgøres kun CO 2 -emissionen fra transport udover CO 2 -emissionen fra energiforbruget. res kun CO 2 -emissionen fra transport udover CO Igen 2 -emissionen fra energiforbruget. er det værd at bemærke at der kan være forskel på besparelserne i energi/reduktion af CO 2 i forhold til 2008, som kan skyldes emissionsfaktorerne. Igen er det værd at bemærke at der kan være forskel på besparelserne i energi/reduktion af CO 2 i forhold til 2008, som kan skyldes emissionsfaktorerne. CO 2 -opgørelse Kommunen som virksomhed ton CO 2 % ton CO 2 % ton CO 2 % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 2. Transport og øvrige mobile kilder % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie 221 1% 251 2% 325 2% 12 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. Elovne Fjernvarme % % % Sum i ton CO 2 pr år % % %

13 Energiforbrug Energiforbrug Kommunen som virksomhed MWh/år % MWh/år % MWh/år % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme MWh/år % % MWh/år % 17% MWh/år % 17% 3a. Centralvarme med olie 788 2% 894 2% % 1. 3b. El-forbrug Centralvarme (fratrukket med naturgas elovne) % 16% % 15% % 14% 3. 3c. Individuel Elovne (hvis opvarmning separat opgjort) og procesvarme % % % - 3a. 4. Fjernvarme Centralvarme med olie % 2% % 2% % 60% 3b. Sum Centralvarme af energiforbrug med naturgas pr år % % % - 3c. Energibesparelser Elovne (hvis separat i opgjort) forhold til ,5% ,9% - Tabel 4. Fjernvarme 6 Energiforbruget i Kommunen som virksomhed % % % Sum af energiforbrug pr år Tilsvarende Energibesparelser kan der i forhold opskrives til 2008 en CO 2 -opgørelse for kommunen som -1,5% virksomhed, her -13,9% opgøres kun CO 2 -emissionen fra transport udover CO 2 -emissionen fra energiforbruget. Tabel 6 Energiforbruget i Kommunen som virksomhed Igen er det værd at bemærke at der kan være forskel på besparelserne i energi/reduktion af CO 2 i Tilsvarende kan der opskrives en CO forhold til 2008, som kan skyldes emissionsfaktorerne. 2 -opgørelse for kommunen som virksomhed, her opgøres kun Tabel 7. CO CO 2 -emissionen 2 -opgørelse for Kommunen som virksomhed fra transport udover CO 2 -emissionen fra energiforbruget. Kommunen som virksomhed Igen er det værd at bemærke at der kan være forskel på besparelserne i energi/reduktion af CO 2 i forhold til 2008, som kan skyldes emissionsfaktorerne. CO 2 -opgørelse CO 2 -opgørelse Kommunen som virksomhed ton CO 2 % ton CO 2 % ton CO 2 % Kommunen som virksomhed 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % ton CO 2 % ton CO 2 % ton CO 2 % 2. Transport og øvrige mobile kilder % % % El-forbrug Individuel (fratrukket opvarmning elovne) og procesvarme % 11% % 10% % 11% 2. 3a. Transport Centralvarme og med øvrige olie mobile kilder % 1% % 2% % 2% 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3c. Elovne a. Centralvarme med olie 221 1% 251 2% 325 2% 3b. Centralvarme med naturgas % % % 4. Fjernvarme % % % Sum i ton CO 2 pr år 3c. Elovne % % % - 4. COFjernvarme 2 -reduktion i forhold til % % -5,3% % -7,5% Sum i ton CO 2 pr år % % % Tabel 7 CO 2 -opgørelse for Kommunen som virksomhed CO 2 -emissionen 2 -reduktion i forhold til ,3% -7,5% Høje-Taastrup Kommune CO 2 -emissionen for Høje-Taastrup Kommune Tabel Som nævnt under forudsætningerne, så kan Som nævnt 7 CO 2 -opgørelse under forudsætningerne, Kommunen som så virksomhed kan CO CO 2 opgøres på flere forskellige måde, i denne 2 opgøres på flere forskellige måde, i denne opgørelse ses der på totalemissionen og hvor meget hver indbygger i gennemsnit bidrager med. CO opgørelse ses der på totalemissionen og hvor 2 -emissionen for Høje-Taastrup Kommune meget hver indbygger i gennemsnit bidrager Som nævnt under forudsætningerne, så kan CO Årstal med. 2 opgøres på flere forskellige måde, i denne opgørelse Art ses der på 2008 totalemissionen og hvor 2009 meget hver indbygger i gennemsnit 2010 bidrager med. Totalemissionen Ton CO Ton CO Ton CO 2 Emissionen pr. Årstal Art 7,7 Ton CO indbygger ,0 Ton CO ,9 Ton CO 2 Totalemissionen Ton CO Ton CO Ton CO 2 Emissionen pr. indbygger 7,7 Ton CO 2 8,0 Ton CO 2 7,9 Ton CO

14 Graddagekorrigerede resultater CO 2 -opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune findes både i to udgaver, en med det reelle forbrug på varme og en med et graddagekorrigeret varmeforbrug. Et korrigeret varmeforbrug bruges til at sammenligne varmeforbruget, for at kunne give et kvalificeret bud på energiforbruget størrelse i det pågældende år. Et korrigeret varmeforbrug er især interessant at se på, i forhold til energirenovering af bygninger, da det gør det muligt at sammenligne forbruget før og efter renoveringen. Selve graddagkorrektionen sker ved at korrigere i forhold til et normalår. Her under er der et eksempel på hvordan fjernvarmeforbruget for 2010 er graddagkorrigeret for kommunen som helhed: [0,7* MWh/3.490* ,3* MWh = MWh] Ligning 1. Ikke alt varmeforbrug er afhængig af graddage, det antages at 30% af varmeforbruget er graddagsuafhængig. Det samlede resultat for det graddagkorrigerede forbrug både for kommunen som helhed og for kommunen som virksomhed kan ses i tabellerne herunder. Tabel 8. Det graddagekorrigerede energiforbrug for Kommunen som helhed Energiforbrug Kommunen som helhed MWh/år % MWh % MWh % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie % % % 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. Elovne % % % 3d. Øvrige varmekilder % % % 4. Fjernvarme % % % Sum af energiforbrug pr år Energibesparelser i forhold til ,3% 2,5% Tabel 8 Det graddagekorrigerede energiforbrug for Kommunen som helhed CO 2 -opgørelse Kommunen som helhed ton CO 2 % ton CO 2 % ton CO 2 % El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 2. Transport og øvrige mobile kilder % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie % % %

15 Energiforbrug Kommunen som helhed MWh/år % MWh % MWh % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie % % % 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. Elovne % % % 3d. Øvrige varmekilder % % % 4. Fjernvarme % % % Sum af energiforbrug pr år Energibesparelser i forhold til ,3% 2,5% Tabel 9. CO Tabel 8 Det graddagekorrigerede 2 -opgørelse over det graddagekorrigerede forbrug for Kommunen energiforbrug for Kommunen som helhed som helhed CO 2 -opgørelse Kommunen som helhed ton CO 2 % ton CO 2 % ton CO 2 % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) % % % 2. Transport og øvrige mobile kilder % % % 3. Individuel opvarmning og procesvarme % % % 3a. Centralvarme med olie % % % 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. Elovne % % % 3d. Øvrige varmekilder 271 0% 269 0% 245 0% 4. Fjernvarme % % % 5. Affaldsdeponi og spildevand % % % 6. Landbrug % % % 7. Industriel procesemission 0 0% 0 0% 0 0% 8. Arealanvendelse % % % Sum i ton CO 2 pr år CO 2 -reduktion i forhold til ,5% 1,0% Tabel 9 CO 2 -opgørelse over det graddagekorrigerede forbrug for Kommunen som helhed 12 15

16 Tabel 10. Det graddagekorrigerede energiforbrug for Kommunen som virksomhed Energiforbrug Kommunen som virksomhed Kommunen som virksomhed Energiforbrug 2008 MWh/år % 2009 MWh/år % 2010 MWh/år % 1. El-forbrug (fratrukket elovne) MWh/år % % MWh/år % % MWh/år % % Individuel El-forbrug opvarmning (fratrukket elovne) og % % % procesvarme 3. Individuel opvarmning og 3a. procesvarme Centralvarme med olie % 18% 2% % 17% 2% % 16% 2% 3a. 3b. Centralvarme med olie naturgas % 2% % 2% % 2% 3c. Elovne 3b. Centralvarme med naturgas % % % 4. 3c. Fjernvarme Elovne Sum 4. Fjernvarme af energiforbrug pr år % 59% % 60% % 58% Energibesparelser Sum af energiforbrug i forhold pr år til ,7% ,7% Tabel Tabel Energibesparelser Det CO graddagekorrigerede i forhold til opgørelse over energiforbrug 0,7% 5,7% det graddagekorrigerede for Kommunen forbrug som virksomhed for Kommunen som virksomhed Tabel 10 Det graddagekorrigerede energiforbrug for Kommunen som som virksomhed virksomhed CO2-opgørelse ton COKommunen 2 % ton CO som 2 virksomhed % ton CO 2 % CO2-opgørelse 1. El-forbrug (fratrukket elovne) ton CO 2 32% % ton CO 2 % 32% ton CO 2 32% % 2. Transport og øvrige mobile kilder % % % Individuel El-forbrug opvarmning (fratrukket elovne) og % % % procesvarme 2. Transport og øvrige mobile kilder % 37% % 35% % 37% 3. 3a. Individuel Centralvarme opvarmning med olie og procesvarme % 11% % 10% % 10% 3b. Centralvarme med naturgas % % % 3c. 3a. Elovne Centralvarme med olie 268 2% 313 2% 300 2% 4. 3b. Fjernvarme Centralvarme med naturgas % 9% % 8% % 8% Sum 3c. Elovne i ton CO 2 pr år CO 4. Fjernvarme 2 -reduktion i forhold til % 20% % -4,7% 22% % 0,2% 21% Tabel Sum i 11 ton CO CO 2 -opgørelse 2 pr år over det graddagekorrigerede % forbrug for Kommunen 100% som virksomhed % CO 2 -reduktion i forhold til ,7% 0,2% Dog bør man være opmærksom på at emissionsfaktorerne i tabellerne, for de graddagekorrigerede Tabel tal, er 11 den COreelle 2 -opgørelse emissionsfaktor over det graddagekorrigerede for det pågældende forbrug år. Dog bør man være opmærksom på at emissionsfaktorerne for i tabellerne, Kommunen for som de graddagekorrigerede virksomhed bør tal, man er den være reelle opmærksom emissionsfaktor på at for emissionsfaktorerne det pågældende år. i tabellerne, for de graddagekorrigerede Dog tal, er den reelle emissionsfaktor for det pågældende år. 16

17 Bemærkninger 1 CH 4 (Metan) og N 2 O (Lattergas) er CO 2 - ækvivalenter, hvor CH 4 har en drivhuseffekt der er 23 gange stærkere end CO 2 og tilsvarende er N 2 O 296 gange stærkere. Disse to ækvivalenter findes hovedsagligt som emissioner fra affaldsdeponi, spildevand og landbrug. KL s CO 2 -beregner medtager ikke disse to ækvivalenter i programmet, men det er væsentligt at vide at de findes. 2 Det drejer sig om kategorierne: Centralvarme med olie, centralvarme med naturgas, centralvarme med andet end olie/naturgas, elovne, øvrige ovne og uoplyst. 3 Dansk fjernvarme: Et standardhus på 130 m 2 har et varmeforbrug på 18 MWh/året 4 Der arbejdes på at få forbedret datagrundlaget, således at der er stor sikkerhed for at trafikdata kan hentes år efter år. 5 Baggrundsrapporten Metodebeskrivelse. CO 2 -beregning, definerer hvad der går som industriel procesemission. 6 Tabellen over emissionsfaktoren findes under bilag. 7 Et normalår er et gennemsnit af graddagene over en længere årrække, der er derfor tale om et gennemsnit. 17

18 Kildehenvisninger Kildehenvisninger Dansk Naturfredningsforening Miljøportalen Energinet Høje Taastrup Fjernvarme Dansk Fjernvarme Fjernvarme Fyn VEKS fjernvarme+på+vestegnen DONG HMN naturgas: Om klimakommuneaftalen: Adresse: Masnedøgade København Ø CO2-beregneren med vejledninger og baggrundsmateriale: Adresse: Rentemestervej 8, 1. sal 2400 København NV Miljødeklaretioner: Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarationer.aspx Adresse: Tonne Kjærsvej Fredericia Graddagene: Adresse: Malervej 7A 2630 Taastrup Det kræver login her for at se graddagene, men hovedsiden er: Adresse: Merkurvej Kolding Uddybning af graddage: NuvaerendeGraddage.aspx Adresse: Billedskærervej Odense M Om fjernvarme: Adresse: Roskildevej Albertslund Hovedside: Hovedsædeadresse: Kraftværkvej Fredericia Graddagene opgivet ved HMN: Adresse (Hovedstadsområdet): Gladsaxe Ringvej Søborg 18

19 Bilag 1 Bilag 1. Oplysninger fra BBR-registret på på hvor hvor mange mange der der har har den den pågældende pågældende varmekilde varmekilde Art varmekilde Årstal Fjernvarme Centralvarme med olie Centralvarme med naturgas Centralvarme, ikke olie og naturgas Elovne Øvrige ovne Uoplyst Bilag Bilag Emissionsfaktorerne 2. Emissionsfaktorerne Emissionsfaktorer kg CO 2 /MWh kg CO 2 /MWh kg CO 2 /MWh 1. El-forbrug Individuel opvarmning og procesvarme 3a. Centralvarme med olie b. Centralvarme med naturgas c. Elovne d. Øvrige varmekilder Fjernvarme

20 Bilag 3 Bilag Sektorfordeling 3. Sektorfordeling på aftagere el på i procent aftagere el i procent Årstal Procent af antal Kom insti 0,69% 0,69% 0,71% Øvrige off. insti 2,75% 2,75% 2,88% Handels- og servicevirks. 7,06% 7,06% 7,22% Private husholdninger 87,12% 87,12% 86,46% Industri Total 0,97% 0,97% 1,00% Landbrug og gartnerier 0,55% 0,55% 0,57% Bygge og anlæg 0,69% 0,69% 0,98% eldrevet togdrift 0,18% 0,18% 0,18% Total 100% 100% 100% Bilag 4. Sektorfordeling på aftagere el Antal aftagere fordelt på sektorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% eldrevet.togdrift Bygge.og.anlæg Landbrug.og.gartnerier Industri.Total Private.husholdninger Handels-.og.servicevirks. Øvrige.off..insti Kom.insti 20% 10% 0% 20

21 Bilag 5 Bilag Sektorfordeling 5. Sektorfordeling på forbrug af på el forbrug i procent af el i procent Årstal Procent Kom insti 3% 3% 3% Øvrige off. insti 10% 10% 10% Handels- og servicevirks. 41% 41% 39% Private husholdninger 26% 26% 26% Industri Total 15% 12% 13% Landbrug og gartnerier 2% 3% 2% Bygge og anlæg 1% 3% 5% eldrevet togdrift 2% 2% 2% Total 100% 100% 100% Bilag 6. Sektorfordeling på forbrug af el El-forbrug fordelt på sektorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% eldrevet.togdrift Bygge.og.anlæg Landbrug.og gartnerier Industri.Total Private.husholdninger Handels-.og servicevirks. Øvrige.off..insti Kom.insti 10% 0% 21

22 Bilag 7 Bilag Sektorfordeling 7. Sektorfordeling på antal af FV på - antal procent af fjernvarme - procent Årstal Procent antal Kommunale institutioner 3,73% 3,72% 3,73% Øvrige offentlige institutioner 0,55% 0,55% 0,54% Handel og service 0,55% 0,55% 0,56% Husholdninger 94,87% 94,88% 94,88% Industri 0,21% 0,21% 0,21% Land og skovbrug 0,09% 0,09% 0,08% bygge og anlæg 0,00% 0,00% 0,00% Total 100% 100% 100% Bilag 8. Sektorfordeling på antal med fjernvarme Fordelingen på antallet af aftagere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% bygge og anlæg Land og skovbrug Industri Husholdninger Handel og service Øvrige offentlige institutioner Kommunale institutioner 30% 20% 10% 0% 22

23 Bilag 9 Bilag Sektorfordeling 9. Sektorfordeling på forbrug af på FV forbrug i procent af fjernvarme i procent Årstal Procent Kommunale institutioner 19% 19% 19% Øvrige offentlige institutioner 16% 16% 16% Handel og service 1% 1% 1% Husholdninger 62% 60% 61% Industri 3% 4% 3% Land og skovbrug 0,04% 0,03% 0,05% bygge og anlæg 0% 0% 0% Total 100% 100% 100% Bilag 10. Sektorfordeling på forbrug af fjernvarme Fjernvarmeforbrug på sektorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% bygge.og.anlæg Land.og.skovbrug Industri Husholdninger Handel.og.service Øvrige.offentlige institutioner Kommunale institutioner 10% 0% 23

24 Teknik- og Miljøcenter Januar 2012 Projektet støttes økonomisk af EU