Ungeenheden Ringsted Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Transkript

1 Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale område, jobcentret, borgerservice og UU. Mål/succeskriterier Et formål med projektet er bl.a. at have et tilbud til de unge, der er frafaldstruede pga. generel manglende trivsel. Og tilbuddet skal gives inden de falder ud, hvorfor vi ønsker at det tværfaglige team har en form for ambulancefunktion. Med dette menes, at der indenfor 1 døgn tages kontakt til de unge enten telefonisk eller opsøgende. Denne hurtige indsats prioriteres højt. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser reduceres fra 15 pct. Til 12 pct. ved udgangen af 2011 og 9 pct. ved udgangen af 2012 Frafaldet fra de erhvervsfaglige uddannelser reduceres fra 54 pct. til 50 pct. ved udgangen af 2011 og 45 pct. ved udgangen af Målgruppe karakteristika Langt de fleste starter på en ungdomsuddannelse men frafaldet er stort især fra de erhvervsfaglige uddannelser. Gruppen er mangfoldig men fælles for dem er, at de ikke trives, men har problemer af personlig, faglig eller social karakter. o Savner voksenkontakt o Har ringe tillid til egne ressourcer har dårlige erfaring med skolen o Savner robusthed til at håndtere personlige kriser, fx forældrenes skilsmisse eller kærestesorg o Har ofte ikke et stort netværk o Manglende trivsel 1

2 Målgruppen har nemt ved at give op og mangler robusthed, når tingene bliver svære. Derfor skal Ungeenheden stå til rådighed, når den unge er kommet i gang og op til et halvt år efter. Omfanget af målgruppen er ca. 350 unge. Organisering I ungeenheden (der består af 16 medarbejdere) løses alle rådgivnings- og myndighedsopgaver i relation til de årige: Uddannelse, job og praktik, kontanthjælp, sygedagpenge, ydelser, handicap, misbrug, adfærdsproblemer, botilbud m.m. Det skal være hurtigt, let og uden en masse knaster at samarbejde. Derfor gør Ungeenheden meget ud af at opbygge netværk på alle niveauer med uddannelsesinstitutionerne. Metoder/redskaber Der bruges forandringsteori til at beskrive, hvilke indsatser og aktiviteter, der kan skabe varige forandringer. Der nedsættes et tværfagligt team bestående af en UU-vejleder, en psykoterapeut eller lignende og en projektleder. Indsatsen skal hele tiden gå på to ben dels et ben ift. det personlige og det sociale (frivillig mentor og psykoterapeut) og dels et ben ift. det job- og uddannelsesmæssige (virksomhedspraktik og nye kombinationsforløb) Aktiviteter Der etableres et mentorkorps af frivillige. Mentorordningen skal ikke være begrænset til at handle om uddannelse den skal handle om det, de unge finder svært. Og mentoren skal ikke være tilknyttet fx uddannelsesinstitutionen eller UU men skal være den unges mentor, så vedkommende ikke forsvinder, når den unge skifter rundt mellem uddannelse, en virksomhedspraktik, et job etc. Det bliver projektlederens ansvar og opgave at få mentorkorpset op at stå og pleje det, mens UU og psykoterapeuten skal involveres i uddannelse af mentorer (bl.a. i 2

3 samtaleteknikker og uddannelsesmuligheder). Mentorerne modtager seks timers obligatorisk undervisning. Derudover bliver mentorerne tilbudt at mødes en gang om måneden ved mentorsession. Fremmødet er ekstremt højt (mellem pct.) på trods af, at det er frivilligt. Pt. er der syv netværk med ca. 10 mentorer i hver gruppe. Det har vist sig som en passende størrelse, da fremmødet er så stort. Hvert kvartal skal der gennemføres fælles mentor/mentee-arrangementer, der kan fastholde ikke mindst mentorerne gennem et socialt netværk. Ungeenheden ønsker at etablere virksomhedspraktik-pakker, hvor den unge afprøver forskellige fag i kortere tid. Konceptet skal udvikles i samarbejde med de lokale virksomheder. Derudover ønsker Ungeenheden at etablere nye kombinationsforløb, hvor den unge i en kort periode kan snuse til en uddannelse. Dette findes i dag på sosuuddannelsen i Ringsted, hvor det er populært. Resultater Vi er blevet overrasket over, at det er en meget bred målgruppe, der efterspørger tilbuddet det er også unge med tungere problemstillinger og diagnoser, der har ønsket mere støtte i form af en voksen. De unge har været bange for, at mentor skulle fungere som en kontrolperson for myndigheden, så der ligger en opgave i at beskrive mentors rolle, indsats og effekt for de unge. Eftersom mange af de professionelle, der møder de unge i målgruppen, er samlet i Ungeenheden, er der tale om en nem, hurtig og ubureaukratisk tilgang til projektet. Målet har været, at ingen ung skulle vente mere end to måneder på en mentor. Faktum er, at alle unge er blevet matchet id et tempo, som de har ønsket, idet der har været mentorer til alle unge. I hele projektperioden har der været flere mentorer end mentees, hvilket betyder at på evalueringstidspunktet er rekrutteringen af mentorer stoppet, da succesen ikke er at få så mange mentorer som muligt, men derimod at få så mange succesfulde matchforløb som muligt. 3

4 Der har i alt været 67 mentorer 53 er aktive nu, 12 er passive, men klar igen efter jul. To er stoppet. Tre ud af fire er kvinder. Aldersgennemsnittet er 47, aldersspredningen er år. Der har været 125 mentees i mentorkorpset. 47 er aktive, 37 er afsluttede fordelingen af resten fremgår af rapporten. Ultimo oktober 2012 siger de unge at: o 8 ud af 10 har forøget chancerne for en ungdomsuddannelse o 7 ud af 10 har fået mere positivt syn på eksisterende kompetencer o 6 ud af 10 har fået nye kompetencer ift. uddannelse De fleste unge kommer fra gruppen af udfordrede unge. Håbet er at få flere unge fra lidt udfordret -gruppen for at nå de unge før problemerne vokser. Der har også været unge fra gruppen af meget udfordrede, men en del af disse unge er sprunget fra. De professionelle, der har med denne gruppe at gøre forklarer, at de unge har for mange at forholde sig til, og derved ikke også kan forholde sig til en mentor. Frem til nu har det vist sig, at de unge ikke har interesse i korte snuspraktikker. Den primære årsag har været, at de unge sjældent har som mål at blive brancheafklaret, men mere har brug for at få en aktiv hverdag, og styrke sociale og personlige kompetencer, som kræver længerevarende praktikker. Det har ikke været muligt at få kombinationsforløb i gang. Det vurderes, at den unge altid kan vælge at prøve sig ved et ordinært optag, og at skolerne foretrækker dette bl.a. fordi skolerne er hårdt økonomisk presset og ikek kan tilbyde et samarbejde uden økonomi. Skolepraktik uden om systematiseret brobygning kan skade mere end gavne, fordi den unge vil komme ind i en klasse, som er sammentømret samt faglig overlegen, og en anden skole melder om et lignende forsøg, hvor der viste sig ikke at være nogen unge tilmeldte, så det blev stoppet. Udviklingspunkter/anbefalinger For at give mulighed for at mødes i det offentlige rum, har Ringsted Mentorkorps lavet sponsoraftaler med en række caféer, der giver kaffen/the/kakao gratis. Det er rart for alle parter at have mulighed for at mødes et andet sted end derhjemme. 4

5 Senest er en motionsklub blevet kontaktet, og ønsker også at støtte Ringsted Mentorkorps. 5