Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité 12. september 2013 kl. 09:00 i [F1, stuen, Regionshuset Viborg]

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 27. september 2013 /VIBEMA Refer til mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité 12. september 2013 kl. 09:00 i [F1, stuen, Regionshuset Viborg]

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Åbne dagsordenspunkter Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Tema: Nye damuligheder vedr. medicin 2 3 Stus for implementering af FMK i Region Midtjylland 4 4 Forbrugsrapporter for 2. kvartal 2013 for praksis- og hospitalsområdet 6 5 Organiseringen af specialistgrupperne 10 6 Handleplan fra arbejdsgruppen Medicin og sektorovergange - August Henvendelse vedr. håndteringen af komplicerede medicinordinioner 14 8 Gensidig orientering 16

3 Indholdsfortegnelse Deltagere: Cheflæge Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsledelsen Horsens (formand) Cheflæge Claus Heikiki Paavo Thomsen, Aarhus Uni Hospitalsapoteker Henny Jørgensen, Hospitalsapoteket Århus. Praktiserende læge Margit Højland, Silkeborg Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Vicedirektør Christian Boel, Sundhedsplanlægning Overlæge Sune Puggaaard Vogt Straszek, distriktsteamet, Regionspsykirien Viborg. Overlæge Michael Lindhardt Rasmussen, Anæst. Afd. regionshospitalet Herning. Overlæge Eva Aggerholm Sædder, klin. Farm. Afd. Aarhus Uni Farmaceut Trine Bjerregaard, Hospitalsfarmaceut, Regionshospitalet Viborg. Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud Kontorchef Flemming Bøgh Mikkelsen, Sundhedsplanlægning Lægemiddelkonsulent Birgit Toft, Nære Sundhedstilbud Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Nære Sundhedstilbud Afbud: Overlæge Jens Møller, Aarhus Universitetshospitalet

4 Godkendelse af dagsorden Administrionen indstiller, dagsordenen godkendes. Beslutning Dagsorden blev godkendt

5 Tema: Nye damuligheder vedr. medicin Resumé På sidste Lægemiddelkomitémøde orienterede formanden kort om de nye damuligheder, der på sigt kan leveres af den ny Business Intelligence (BI) enhed. På dagens møde kommer Kontorchef Elin Kallestrup og Jette Hojrizi og fortæller mere og BI-enheden og de damuligheder der kommer. Administrionen indstiller, Den Regionale Lægemiddelkomité tager oplægget fra BI-enheden til efterretning. Den Regionale Lægemiddelkomité drøfter damuligheder, som komitéen kunne se værende relevant for komitéens arbejde, og fremlægger eventuelle ønsker til da til BI-enheden. Sagsfremstilling Den 1. august 2013 startede en ny administriv enhed i regionen under Kvalitet og Da. Den har fået navnet Den Fælles BI-enhed. BI står for Business Intelligence og er en fællesbetegnelse for teorier, metoder, processer og teknologier, der omdanner råda (fra fx lønsystemer og pientjournaler) til meningsfuld informion om fx sygefravær, bemanding, aktivitet og behandlingskvalitet. Business Intelligence (BI) skal således være værdiskabende både på stregisk, taktisk og operionelt niveau og skal understøtte alle forretningsprocesser ved hjælp af valid dainformion. Den Fælles BI-enhed har som hovedopgave, tilvejebringe informion baseret på da til alle regionens forretningsområder. Blandt hovedopgaverne er: sikre et fælles og validt davarehus for alle Region Midtjyllands forretningsområder initiere og sikre brugerstyret BI-arbejde understøtte brugernes behov for dainformion på alle niveauer

6 3 sikre et tilstrækkeligt og validt dainformionsgrundlag for kunne drive, lede og udvikle forretningsområdet sikre rette dainformion for kunne forfølge og opnå koncernens fælles mål sikre, brugerne er en integreret og afgørende partner i BI-arbejdet På dagens møde kommer Kontorchef Elin Kallestrup og Jette Hojrizi og fortæller mere og BI-enheden og de damuligheder der kommer. Beslutning Elin Kallestrup og Jette Hojrizi fra BI-enheden fortalte, hvad BI-enheden er og viste eksempler på hvilke da, der kan stilles til rådighed. BI-enhedens store opgave er lægge da tilrette, således brugerne selv kan hente de da, der er behov for. Der vil også være mulighed for bestille rapporter. BI-enheden holder løbende café-dage.

7 Stus for implementering af FMK i Region Midtjylland Resumé På sidste møde i Den Regionale Lægemiddelkomité blev der givet en stus på implementeringen af FMK i regionen. Der var desuden inviteret 3 oplægsholdere, som hver især arbejder med FMK og bruger FMK i deres dagligdag. Som opfølgning vil der på dette møde og på møder fremadrettet blive givet en kort stus på implementeringen af FMK i Regionen. Administrionen indstiller, Den Regional Lægemiddelkomité tager stus for implementeringen af FMK i Region Midtjylland til efterretning. Sagsfremstilling Stus i praksissektoren Tilslutningen til FMK i almen praksis har i en længere periode ligget på et niveau på omkring 25 %, men er nu steget til 35 %. Der er vedlagt en oversigt over tilslutningsgraden fordelt på kommuner. Tilslutningen for praktiserende speciallæger ligger på ca. 42 %. Med henblik på lette implementeringen af FMK på hospitaler og praksis er det afgørende, ibrugtagningen sker nogenlunde samtidigt. Derfor er det besluttet med opbakning fra PLO Midtjylland, der afholdes koordinerede ibrugtagningsmøder for hospitaler og praksis i hospitalernes optageområde. På møderne drøftes de fælles forudsætninger og grundlaget for anvende FMK og sikre, FMK altid er opderet ved henvisning til hospital, ved udskrivning og efter ambulant behandling. Det er en forudsætning for ibrugtagning i almen praksis, hospitalerne får ibrugtaget FMK på de nævnte områder og på de afdelinger, der ordinerer medicin. Der har været afholdt fælles ibrugtagningsmøder i Randers, Silkeborg og Viborg. Der er nu fastlagt doer for fælles ibrugtagningsmøder på de øvrige hospitaler. I forlængelse af de koordinerende ibrugtagningsmøder afholdes systemspecifikke værktøjsmøder med XMO og Medwin. Der er ligeledes truffet aftale om 2 regionale værktøjsmøder med NOVAX i efteråret På disse møder vil funktionalitet, begrebsafklaring og brugerflade blive gennemgået. Møderne tilrettelægges i samarbejde med MedCom. Det er vigtigt for udnyttelse af systemleverandørernes ressourcer, der er den tilstrækkelige opbakning til møderne.

8 5 MedCom og Regionens IT-konsulenter tager løbende individuel kontakt til praksis med henblik på hjælpe i forhold til problemstillinger med ibrugtagning af FMK. Nogle af de store systemleverandører har planlagt installion koordineret med ibrugtagningsmødernes forløb. Praksis opfordres til kontakte systemleverandørerne med henblik på få FMK installeret og taget i brug efter sommerferien og i god tid inden udgangen af Stus i hospitalssektoren FMK er nu tilgængeligt på alle regionens hospitaler. Op til sommerferien gennemførte hospitalerne forskellige tiltag for sætte gang i ibrugtagningen. Foreløbige monitoreringer viser, der er sket en markant forøgelse af anvendelsen af FMK på hospitalerne frem til sommerferien. De bedste hospitaler nåede op på opdere FMK hos ca. 35 % af de udskrevne pienter på en uge. En af forudsætningerne for ibrugtagningen af FMK har været, en række uhensigtsmæssigheder i MidtEPJs integrion med FMK skulle rettes med nye funktioner i begyndelsen af oktober. Denne opdering er nu udskudt til foreløbig begyndelsen af februar På senest møde i Stregisk Sundhedsledelsesforum blev det besluttet, målet for anvendelsen (opderinger af FMK i forbindelse med udskrivelser) ikke ændres, selvom værktøjet først bliver optimeret efter nytår. Målet er derfor forts fuld anvendelse (100% opderet i forbindelse med udskrivelse) ved årets udgang. Der er vedlagt oversigter, der viser udbredelsen af brugen af FMK på hospitalerne. Der bliver målt på, hvor mange af de udskrevne pienter, der har fået opderet deres FMK i forbindelse med udskrivelsen. Beslutning Der skal lægges stor ledelsesmæssigt kraft og vilje bag implementeringen af FMK på sygehusene og i almen praksis. Det er vigtigt af hensyn til pientsikkerheden. Det skal gøres helt klart, hvad målet med implementeringen er, og RLK opfordrer til, der spredes gode historier om mulighederne i FMK, f.eks. gennem pressen. Bilag FMK stus pr. 26 aug 13 FMK stus_hospital_aug2013_tabel Regionen Procent af opdere medicinkort i forhold til udskrevne_hospital

9 Forbrugsrapporter for 2. kvartal 2013 for praksis- og hospitalsområdet Resumé På praksisområdet ses et udgiftsfald på omkring 9 % efter 1+2. kvartal Udgiftsfaldet skyldes dels fuld effekt af pentudløb fra 1. halvår 2012, og dels et uventet stort generelt prisfald på lægemiddelmarkedet. Det er stor usikkerhed om prisudviklingen i 2. halvår 2013 og der er nye lægemidler i opdrift. På baggrund af en række analyser er iværks indsser på flere områder. Totalforbruget af lægemidler på hospitalsområdet har været i vækst, særligt i 2. kvartal Mens nogle nye behandlinger har nået fuld effekt er der forts en række nye behandlinger, der er i opdrift. Det forventes derfor, der forts vil være en vækst i forbruget af medicin i Der orienteres endvidere om stus for implementering af anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Administrionen indstiller, sagen tages til efterretning Den Regionale Lægemiddelkomité tager stilling til, hvem der beslutter om en afdeling bør sende en ansøgning til KRIS Sagsfremstilling I det følgende gennemgås den seneste udvikling i forbindelse med brugen af lægemidler inden for praksissektoren og hospitalerne. Inden for sidstnævnte område har der været en stor vækst i udgifterne til lægemidler, særligt i 2. kvartal Der orienteres endvidere om stus for implementering af de nionale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin RADS. Praksissektoren Udgifterne til tilskudsmedicin for praksissektoren er i 1. halvår faldet med ca. 9 %. Udgiftsfaldet var delvist forventet idet de væsentligste pentudløb påbegyndt i 2012 har fuld årseffekt først på året Der er et uventet generelt stort prisfald på medicinmarkedet, og priseffekten for året som helhed er meget usikker. Der forventes forts udgiftspres for anvendelsen af blodfortyndende lægemidler (især Pradaxa), om end den samlede udgiftsstigning på området afdæmpes på grund af prisfald på acetylsalicylsyre.

10 7 Endelig ses et mindre fald i udgifterne til ADHD-medicin, efter flere år med meget store udgiftsstigninger. Udgiftsniveauet er dog stadig meget højt i Region Midtjylland sammenlignet med landsgennemsnittet. Med hensyn til antal pienter i behandling ses et fald på især gigt, antibiotika og benzodiazepiner (angst og søvnmidler). I vedlagte not redegøres for de indsser og den monitorering, der er besluttet gennemført på praksisområdet. Ligeledes gives en kort stus for arbejdet omkring antidepressiva. Hospitalerne Der har været en stor vækst i udgifterne til medicin i 2. kvartal af Flere nye behandlinger har nået et stabilt niveau henover 2013 mens andre nye behandlinger endnu ikke har fået fuld effekt. Efter 1. kvartal af 2013 var der derfor en forventning om, der i 2. kvartal af 2013 ville ske en vækst i forbruget af medicin væksten har imidlertid været endnu højere end forventet. Når forbruget i to første kvartaler i 2012 sammenlignes med forbruget i de to første kvartaler af 2013 er der en samlet vækst på knap 35 mio. kr. Det totale medicinforbrug var 385 mio. kr. i 1. kvartal af 2012, 388 mio. kr. i 2. kvartal 2012, 383 mio.kr. i 1. kvartal 2013 og 424 mio. kr. i 2. kvartal Baggrunden for væksten gennemgås i det følgende. Det er særligt i forhold til implementering af nye og effektive behandlinger, som er nionalt anbefalet, væksten ses. Øget brug af lægemidlerne Zytiga, Gilenya, Yervoy, Zelboraf og NovoSeven udgør den største del af væksten i udgifterne. Lægemidlet Zytiga til behandling af prostacancer er et godt eksempel på ovenstående. Her er sket en fordobling af udgiften fra 1. til 2. kvartal af 2013 (fra 3,3 til 6,7 mio. kr.). Lægemidlet giver bedre livskvalitet og bedre overlevelsesmuligheder for pienterne. Idet flere pienter overlever længere end tidligere er der brug for give lægemidlet til pienterne i længere tid. Et skøn er udgifterne til Zytiga vil udgøre mio. kr. i hele Der kan være brug for en nærmere afklaring af, hvor længe i et behandlingsforløb den enkelte pient skal have Zytiga. Analysegruppen foretager derfor en faglig sparring med afdelingerne for vurdere om det kunne være relevant gennemføre audits på området i samarbejde med de relevante afdelinger. Analysegruppen følger udviklingen i forbruget af Zytiga tæt og afventer en eventuel revideret behandlingsvejledning fra RADS, hvor Zytiga sættes i kontekst med forskellige behandlingsalterniver. Små udsving i antallet af pienter har også betydet store stigninger i udgifterne efter 2. kvartal af Lægemidlet NovoSeven er et eksempel herpå. Region Midtjylland har forts 6 bløderpienter i behandling, der har udviklet antistoffer mod blødermedicin (såkaldte inhibitorpienter ). Disse pienter behandles med NovoSeven. Der er kommet to nye pienter til. Udgifterne til disse alene giver en merudgift fra 1. til 2. kvartal i 2013 på knap 10 mio. kr. Region Syddanmark og Region Midtjylland har omtrent den samme vækst i forbruget af medicin. De øvrige regioner har en endnu højere vækst i forbruget efter 2. kvartal i Der henvises til vedlagte rapport for yderligere informion. I forhold til rapporten fra Amgros, der sammenligner regionernes indkøb af medicin i de første to kvartaler af henholdsvis 2012 og 2013, skal det bemærkes, regionerne i varierende grad har indkøbt medicin til lageropbygning lige før årsskiftet. Dette vanskeliggør reelt en direkte sammenligning af regionernes indkøb af medicin, hvor første kvartal af 2013 indgår. Samlet set har Region Midtjylland indkøbt mere medicin i de første to kvartaler i 2013 end i de første to kvartaler i 2012, i alt ca. 24 mio. kr. (indeks 104). Stus for implementering af anbefalinger fra RADS

11 8 Det vurderes, Region Midtjylland samlet set lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Ifølge markedsovervågningen fra Amgros efter 2. kvartal 2013 opfylder Region Midtjylland ikke målene på områderne Hepitis og prostacancer. Analysegruppen for Den regionale Lægemiddelkomite (RLK) vurderer dog, regionen reelt opfylder målene. Forskellen ligger i, Amgros ikke opgør forbruget ned på afsnitsniveau. Amgros inkluderer fx hele Hæmologisk Afdeling, dvs. inklusive hæmologiske pienter, hvor lægemidler også anvendes til andre indikioner. I forhold til anbefalingen for behandling af prostakræft skyldes det, Amgros monitorerer ud fra forbruget i sidste kvartal. Afdelingerne har dog skiftet fra 3 måneders behandling til 6 måneders behandling. Dermed vil 3 måneders behandling falde, idet det er tilladt kun bruge 6 måneders behandling. Analysegruppen er i gang med udvikle monitoreringsværktøjer, der mere præcist kan afklare hvorvidt enkelte afdelinger lever op til anbefalingerne fra RADS. Dette indebærer blandt andet dialog med hospitalerne om opgørelser over antallet af nye pienter, som tilbydes de nye behandlinger. Ud fra en samlet betragtning lever regionen dog op til anbefalingerne. I modsætning til opgørelserne efter 1. kvartal 2013 lever Region Midtjylland her efter 2. kvartal op til de nionale mål inden for områderne G-CSF og biologisk behandling af dermologiske lidelser. En løbende dialog og samarbejde i forhold til de relevante afdelinger har i den forbindelse været afgørende. I den økonomiske kvartalsrapport per 30. juni 2013 lægges op til en efterregulering i forbindelse med brugen af væksthormoner. Analysegruppen har tidligere vurderet, regionen i brugen af væksthormoner samlet set har opnået en besparelse - i perioden fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 var besparelsen ca. 6 mio. kr. Besparelsen er primært opnået ved en omlægning af forbruget til lægemidlet Omnitrope. Der ligger dog forts et uudnyttet potentiale for besparelse. Jf. tidligere udmelding til afdelingerne foretages derfor reguleringer i udgifterne til væksthormoner i forhold til flere afdelinger, som ikke anvender det billigere lægemiddel samlet set lægges der op til en efterregulering på ca kr. Dette er således en udgift, der ikke finansieres af regionens centrale pulje til ny/dyr medicin. Der henvises til vedlagte rapport for mere deltaljerede oplysninger om forbruget af lægemidler inden for hospitalsområdet. Beslutning Praksisområdet. De praktiserende læge ønsker blive inddraget mere i analysearbejdet for praksissektoren. Der blev foreslået en praksiskonsulent i medicin. Vedr. indsser på praksisområdet. Benzodiazepiner/ADHD: Forslag om en besøgsordning som supplement til breve til praksis med højt forbrug. På det område er der gode erfaringer fra de tidligere amter og RM til hjælpe almen praksis med hjælp til selvhjælp. KOL/astma: Det er vigtigt der deltager en kliniker, da indsser på astma/kol området bl.a. handler om compliance pga. anvendelse af forskellige devices. Hvad må og kan RLK?

12 9 Hvad står der fx i kommissoriet vedr. RLKs samarbejde med praksis og mulighederne for, vi i fællesskab kan hjælpe med indsser i almen praksis? Det foreslås, formanden for PLO inviteres til en dialog med RLK. Hospitalsområdet. Analysegruppen opfordres til undersøge, hvad der er i pipeline for nye lægemidler, og hvilke nye lægemidler, der udsættes for pentudløb. KRIS: Området er i kraftig vækst. Hospitals-analysegruppen kan opfordre en afdeling til ansøge KRIS. Der skal laves en praksis håndterlig beskrivelse, som fx omfter: Henvendelsen skal ske gennem ledelsessystemet (brev med underskrift af RLKformanden) Afdelingerne kan få hjælp af analysegruppen til udfylde ansøgningsskemaet Der blev gjort opmærksom på behovet for en specialistgruppe på kræftområde. Bilag afrapportering lægemiddelforbrug praksissektoren 1-2- kvt 2013 til RLK endelig Forbrug Midt 2 kvartal 2013_ 30 aug final

13 Organiseringen af specialistgrupperne Resumé Den Regionale Lægemiddelkomites specialistgrupper har været genstand for en større kortlægning gennem snart 3/4 år for undersøge, om grupperne fungerer optimalt og om der er behov for ændre på organiseringen, opgavevaretagelsen og sekretarisbetjeningen ift. til øgede krav i fremtiden. RLK nedste på sit sidste møde en arbejdsgruppe til se på den fremtidige organisering af specialistgrupperne. Gruppens første møde blev holdt den 28. august, og formanden for arbejdsgruppen vil give en stus fra mødet. Administrionen indstiller, formandens beretning om første møde i arbejdsgruppen tages til efterretning Sagsfremstilling Specialistgrupperne under Den Regionale Lægemiddelkomite er komiteens faglige bagland, hvor der hentes konkret faglig viden som baggrund for beslutninger i Lægemiddelkomiteen. Da der forventes en større indss fra Lægemiddelkomiteens side i fremtiden, besluttede RLK kortlægge i detaljer, hvordan de nuværende specialistgrupper arbejder og er organiseret. Undersøgelsen indledtes med en spørgeskemaundersøgelse hos alle medlemmer af specialistgrupperne, og herefter fulgte et møde med formændene for specialistgrupperne. Endelig foretog udvalgte medlemmer af RLK en inspirionsrejse til Region Hovedstadens Lægemiddelkomite. RLK nedste herefter på sit sidste møde et udvalg, der over højst to møder skulle komme med forslag til en fremtidig struktur på specialistgrupperne og herunder tage stilling til opgavevaretagelse og sekretarisbetjening. Gruppen holdt sit første møde den 28. august 2013, og der er nu ved blive skrevet et forslag til organisering, opgavevaretagelse og sekretarisbetjening af specialistgrupperne. Beslutning Formanden orienterede kort fra mødet den 28. august vedr. organiseringen af specialistgrupperne. Der skal være tydelig repræsention af praksis-sektoren i specialistgrupperne Specialistgrupperne skal ikke opdeles efter ATC-koder, med efter terapi-områder

14 11 Specialerådene skal bindes tættere til specialistgrupperne Analysegrupperne under RLK skal bruge specialistgrupperne mere og omvendt. Alle input er ved blive skrevet sammen i et endeligt not. Det forventes arbejdsgruppen maksimalt skal mødes 1 gang mere.

15 Handleplan fra arbejdsgruppen Medicin og sektorovergange - August 2013 Resumé Arbejdsgruppen "Medicin og Sektorovergange" blev neds af RLK på deres møde den 14. juni På RLK møde den 7. marts 2013 fremlagde arbejdsgruppen deres arbejde, og RLK opfordrede gruppen til fortsætte arbejdet og lave en handleplan med konkrete indsser. Arbejdsgruppen har indtil nu identificeret problemikker, analyseret disse og udarbejdet løsningsforslag indenfor områderne Kommunikion, Overblik, Dosisdispensering og Substitution. Handleplanen med konkrete forslag til indsser er vedhæftet som bilag. Administrionen indstiller, Den Regionale Lægemiddelkomité drøfter handleplanen Den Regionale Lægemiddelkomité overdrager opgaverne i handlingsplanen til de rette aktører Sagsfremstilling Arbejdsgruppen "Medicin og sektorovergange" blev neds på RLK-møde den 14. juni 2012 og fik af RLK den opgave: At identificere og analysere problemer med medicin og sektorovergange Prioritere problemerne. Komme med umiddelbare løsninger: lavthængende frugter. Opstille løsningsforslag / Projektidéer På RLK møde den 7. marts 2013 fremlage arbejdsgruppen deres arbejde. Arbejdsgruppen havde identificeret en række problemikker og grupperet dem under 6 overskrifter: Kommunikion Overblik Substitution Dosisdispensering Ansvar Faglighed Konklusionen på mødet blev, arbejdsgruppen skulle forsætte arbejdet, og arbejdet med kommunikion på tværs af sektorer er vigtigt. Arbejdsgruppen skulle lave en handleplan med forslag til handlinger/indsser, som RLK kan arbejde videre med.

16 13 Arbejdsgruppen er nu færdig med handleplanen. Gruppen har vurderet, en del af problemikkerne vil blive løst, når FMK er fuldt implementeret i alle sektorer, og derfor er der generelt ikke beskrevet løsningsforslag, der forventes løst via FMK, undtagen nogle mangler der er identificeret i FMK. Handleplanen med konkrete forslag til indsser er vedhæftet som bilag. Arbejdsgruppen har indtil nu arbejdet med Kommunikion, Overblik, Dosisdispensering og Substitution. Kommunikion: Arbejdsgruppen mener på baggrund af de identificerede problemikker, det er et område med stort potentiale for forbedringer. Forbedringer på dette område vil også påvirke flere af de andre områder. Overblik er et område, hvor det forventes, fuld implementering og brug af FMK vil løse problemikkerne. Substitution giver mange problemer for pienterne og for overblikket over den enkelte pients medicin. Øget brug af det generiske navn for præparerne (indholdsstoffet) både ved ordinion og som det primære navn på pakningerne vil sandsynligvis være en stor hjælp, men begge dele kræver lovgivningsmæssige ændringer. Alle apotekssystemerne skal i løbet af 2013 udskrive det generiske navn for medicinen på doseringsetiketten. Dosisdispensering giver mange problemer i dagligdagen både i hjemmeplejen, i almen praksis og ved sektorovergange. Indtil videre har gruppen kun haft fokus på problemerne ved sektorovergange. Arbejdsgruppen konkluderer, mange af ovenstående problemikker er beskrevet i de regionale medicineringsretningslinjer, og en stor del af den indss, der bør gøres, er sikre implementering af de regionale medicineringsretningslinjer. Beslutning Arbejdsgruppen har analyseret 6 områder, herunder kommunikion, som gruppen har beskrevet i handleplanen. Der skal arbejdes med dosisdispensering, hvor der allerede er neds en undergruppe. Her kan gruppen evt. få støtte af en innovionskonsulent. Der skal udarbejdes et kommissorium, som sendes til kommentering i RLK. Bilag Forslag til handleplan August 2013

17 Henvendelse vedr. håndteringen af komplicerede medicinordinioner Resumé Sekretariet for Den Regionale Lægemiddelkomite har modtaget en rapport om Pientidentifikion. Rapporten konkluderer håndteringen af komplicerede medicinordinioner, som fx insulin og marevan, ikke kan håndteres optimalt i MidtEPJ. Rapporten konkluderer fejl med skema-medicin ikke hører under pientidentifikion. Den udtrukne rapport fra Dansk Pientsikkerhedsdabase (DPSD) af hændelser med skema-medicin videregives til den Regionale Lægemiddelkomité til orientering og opfordring til evt. videre foranstaltning. Sekretariet ønsker tage kontakt til EPJ-organisionen med henblik på belyse alvoren af fejl vedr. skema-medicin, og dermed også få EPJ-organisionen til prioritere udviklingen af systemet til bedre kunne håndtere skema-medicin. Administrionen indstiller, Den Regionale Lægemiddelkomité bakker op om en henvendelse til EPJorganisionen for få opgaven vedr. håndtering af skema-medicin prioriteret. Sagsfremstilling Sekretariet for Den Regionale Lægemiddelkomite har modtaget en rapport, der konkluderer, håndteringen af komplicerede medicinordinioner, som fx insulin og marevan, ikke kan håndteres optimalt i MidtEPJ. Pientidentifikion forslag til indss. Kvalitetsrådet for Sundhedsområdet nedste i 2011 en arbejdsgruppe til komme med forslag til forebyggelse af utilsigtede hændelser i forbindelse med fejlagtig identifikion af pienter. I marts 2013 udgav arbejdsgruppen under Kvalitet og Sundhedsda, Stregisk Kvalitet rapporten: Pientidentifikion forslag til indss. Uddrag fra rapporten side 7-8:

18 15 Arbejdsgruppen finder, det er en udfordring det elektroniske medicinmodul (MEM) i MidtEPJ ikke kan håndtere medicin, der løbende ændres i dosering m.v. på baggrund af blodprøver. Afdelingerne benytter derfor særskilte papir-skemaer til styre disse forløb - skema-medicin. Det drejer sig hovedsagelig om blodfortyndende medicin antikoagulantia, marevan, der reguleres ud fra pientens INR-værdier og insulin, der reguleres ud fra pientens blodsukker. Arbejdsgruppen har lavet et udtræk fra Dansk Pientsikkerhedsdabase (DPSD) af hændelser med skema-medicin. Der var 92 rapporter mellem 1. januar og 30. september De hændelser, der rapporteres til DPSD, drejer sig fortrinsvis om fejlmedicinering forkert, for sent, oversprunget eller manglende medicinering ikke om fejl ved pientidentifikionen. Andre regioner har elektroniske medicinmoduler, der tillader skema-medicin blive ført i det enstrengede system. Det kan således antages, MidtEPJ s system i princippet skulle kunne håndtere opgaven, hvis det bliver prioriteret. Arbejdsgruppen konkluderer, denne fejltype ikke hører under pientidentifikion. Den udtrukne rapport videregives til den Regionale Lægemiddelkomité til orientering og opfordring til evt. videre foranstaltning. Hele rapporten om Pientidentifikion, samt udtrækket fra Dansk Pientsikkerhedsdabase (DPSD) af hændelser med skema-medicin er vedlagt som bilag. Sekretariet har været i kontakt med EPJ organisionen, der oplyser EPJ-teamet sidste år ste penge af til denne udfordring med skema-medicin, men det var andre rettelser der blev prioriteret højere. Sekretariet ønsker Komitéens opbakning til tage kontakt til EPJ-organisionen med henblik på belyse alvoren af fejl vedr. skema-medicin, og dermed også få EPJorganisionen til prioritere udviklingen af systemet til kunne håndtere skemamedicin. Beslutning Den Regionale Lægemiddelkomite bakker op om, der sendes en henvendelse til EPJorganisionen, hvor der gøres opmærksom på alvoren af de hændelser, der sker i forbindelse med den manglende håndtering af skema-medicin i EPJ, f.eks. insulin, Marevan og nedtrapning. Bilag Rapport_Pientidentifikion_Final DPSD udtræk over Skema-medicin 2012

19 Gensidig orientering Sagsfremstilling Opgavelisten er vedhæftet som bilag. Mødedoer for Onsdag den 5. marts 2014 Onsdag den 11. juni 2014 Mandag den 29. september 2014 Mandag den 8. december 2014 Beslutning De foreslåede mødedoer for 2014 blev taget til efterretning. Møderne vil forts ligge kl til Orientering fra Christian Boel, Sundhedsplanlægning. Arbejdsgruppen vedr. AK-behandlingen i Region Midtjylland er ved blive neds, og der skrives på et kommissorium. Der vil også være deltagelse fra Almen praksis. Orientering om KRIS. Formanden orienterede kort om KRIS beslutning vedr. Zytiga (abirerone) og Xtandi (enzalutamid). Xtandi må ikke tages i brug, hvis pienten ikke tidligere er behandlet med Zytiga. Sundhedsplanlægning har modtaget henvendelser vedr. denne beslutning fra både borger og politikker. Orientering om bivirkningsmanager. Formanden orienterede om, Sundhedsstyrelsen arbejder på tilbyde en webservice til direkte indberetning af bivirkninger. Webservicen forventes klar 1. kvartal Regionerne skal selv stå for integrionen af denne webservice. EPJ-organisionen er orienteret. Næste møde i den Regionale Lægemiddelkomité er den 12. december, og der vil der være et tema om psykiri. Bilag Internt opfølgningsskema