Døre og vinduer. Rengøring Det anbefales at vinduer, ruder og døre rengøres minimum hver 6. måned.

Transkript

1 Døre og vinduer Beskrivelse Vinduer og altandøre Træ/alu-vinduer fra Krone, 3-lags glas, Energiklasse A. RAL 9010 (hvid) indv. og RAL 7016 (antracitgrå) udv., glans 30. Greb er typen Coto62. Hoveddøre Fabriksmalede pladedøre fra Krone, Energiklasse A. RAL 7016 (antracitgrå), glans 30. Dørgreb L-form ø16 og ø19. Indvendige døre Fabriksmalede pladedøre fra Jeld-wen/Swedoor, NCS S0502-Y (hvid). Dørgreb L-form ø16. Brug Alle gående vinduer er topstyrede vendevinduer som betjenes med et greb, der er placeret midt på underrammen. Rammen kan fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm. Ved større åbning styres rammen af friktionsbremser i topstyringsbeslagene. Bremsekraften kan ved enkle operationer justeres, og det skal i den forbindelse sikres, at friktionen er den samme i begge sider. Det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning. Med topvendebeslag kan vinduesrammen udskydes og vendes helt rundt uden for karmen. Herved kan rudens udvendige side også pudses indefra. Rengøring Det anbefales at vinduer, ruder og døre rengøres minimum hver 6. måned. Indvendige malede overflader rengøres med en fugtig klud, lige som bevægelige dele, greb og tætningslister. Udvendige pulverlakerede overflader rengøres med vand tilsat svage vaskemidler, evt. autoshampoo med voks. Rengøringen bør foretagesmed blød børste eller blød svamp med rigeligt væske. Sørg for grundig efterskylning med rent vand, da de fleste rengøringsmidler indeholder afspændingsmidler. Vand aftørres med gummiskraber eller vaskeskind, så kalkpletter undgås. Hvis der ikke bruges autoshampoo, anbefaler vi at emnerne voksbehandles 1-2 gange pr. år. Brug af vaskemidler, som indeholder slibemidler eller opløsningsmidler, vil kunne skade belægningen. Hård børstning eller skrubning vil kunne give skæmmende skader i pulverlakeringen og må derfor undgås. Endvidere må der ikke bruges have-slange/højtryksrenser til rengøringen, da dette kan resultere i utæthed /JUJA

2 Vedligeholdelse Minimum en gang årligt skal foretages smøring af alle bevægelige dele ved hængsler og lukke/låsebeslag. Der smøres med syrefri olie fra f.eks. spraydåse med tyndt rør. Se billedillustrationerne nedenfor. (udføres af afdelingen) Indvendige rammer og karme males efter behov. Tætningslister, glaslister, greb og hængsler må ikke malerbehandles. Da vinduerne er fabriksmalede bør genbehandling ikke være nødvendig de første år. Beboerens vedligeholdelse Det er beboerens ansvar at rengøre alle vinduer og døre i boperioden. Det er beboerens ansvar at vedligeholde alle indvendige malede træoverflader i boperioden. Afdelingens vedligeholdelse Afdelingen efterser og smører gående vinduer og døre i facade årligt. Kræver adgang til boligen. Afdelingen reparerer eller udskifter defekte dele. Eks. Udv. fuger, hængsler, greb, tætningslister og glasbånd. Afdelingen udskifter punkterede ruder. Bilag: Krone Vinduer og yderdøre Brug- og vedligeholdelsesvejledning Jeld-win indvendige døre - Vedligeholdelsesvejledning /JUJA

3 Håndværker- og brugervejledning Træ & træ/aluelementer

4 Funktion og betjening Karm Låseblik (slutblik) Ramme Låserulle (kolve) 12 Glasliste Glasbånd Greb (håndtag) Rude Tætningsliste på ramme Hængselside Lukkeside Hængsel

5 Tophængt vindue Topbeslag (hængsler) findes i forskellige typer, der alle har et fast omdrejningspunkt nær ved rammens overkant. Ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste del bevarer sit niveau. Betjening sker normalt med et greb, der er placeret midt på underrammen. Rammen kan fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm. fastholdelse af rammens stilling ved større åbning. Vinduet kan være forsynet med udskyderstang/vinduesholder til Topstyret vindue Det tophængte vindue er en type, der i stort omfang er afløst af det topstyrede vindue - jf. det efterfølgende. 13 Vinduets hængsler (topstyringsbeslag) er monteret i rammens/karmens øverste sider, og ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste rammedel samtidig bevæger sig lidt ned. Betjening sker med et greb, der er placeret midt på underrammen. og det skal i den forbindels sikres, at friktionen er den samme i begge sider. Det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning. Ved åbning kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm. Ved større åbning styres rammen af friktionsbremser i topstyringsbeslagene. Bremsekraften kan ved enkle operationer justeres,

6 Topvende vindue Med topvendebeslag kan vinduesrammen udskydes og vendes helt rundt uden for karmen. Herved kan rudens udvendige side også pudses indefra. Rammens betjening sker med et greb midt i underrammen, og ved en åbning på 1-2 cm kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling. Når rammen vendes helt rundt, sker der en fastholdelse i pudsestillingen. 14 Topvendebeslag vil ofte være forsynet med børnesikring, der hindrer, at rammen åbnes mere end ca. 10 cm. Sidehængt vindue Rammen kan i øvrigt åbnes til en vilkårlig vinkel, men det skal bemærkes, at rammens stilling da ikke er sikret ved vindbelastning eller anden påvirkning. Der er ingen friktion i beslaget. Hængseltypen kan være forskellig, men funktionen er den samme for alm. sidehængte vinduer. Det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning. For ældre vinduestyper (dannebrogog bondehusvinduer) anvendes der normalt anverfere som lukkebeslag, mens rammen ved ca. 90 o åbning kan fastholdes af stormjern. Nyere vinduestyper betjenes med et enkelt greb i rammens lukkeside, og i åben stilling kan rammen være styret af en friktionsbremse.

7 Sidebundhængt vindue Det sidebundhængte vindue (også kaldet dreje-kip) er et indadgående vindue der, som navnet siger, har både en side- og bundhængt funktion. Den sidehængte funktion udnyttes primært i forbindelse med pudsning af rudens udvendige side, mens den bundhængte funktion anvendes ved den daglige ventilation og udluftning. Rammen betjenes med et greb i siderammen, og i lukket tilstand vender grebet nedad. Afhængig af beslagfabrikat opnås den ene funktion ved at dreje grebet til vandret stilling og den anden funktion ved drejning til lodret stilling. Ofte vil der ved en 45 o mellemstilling være mulighed for fiksering af rammen i den bundhængte stilling, der giver en 1-2 cm ventilationsspalte ved rammens overkant. Ved fuld kipning i den bundhængte stilling vil der for oven være en åbning af størrelsesorden 10 cm - dog ret afhængig af rammehøjden. 15 Sidesving vindue Med sidesvingbeslag kan rammen åbnes og svinges ca i nogle tilfælde ca så rudens udvendige side kan pudses indefra. Rammen lukkes med anverfere eller betjenes med et greb midt på siderammen. Ved andre åbningsvinkler kan rammen være styret af en friktionsbremse, men det skal bemærkes, at det ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning. Rammen kan være styret af en friktionsbremse, men det skal bemærkes, at det ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning.

8 Facade dør Facadedøre kan være udad-gående eller indadgående (indadgående er mest almindeligt i Danmark). Normalt vil en facadedør være forsynet med 3 lukkepunkter i grebsiden, hvor det midterste lukkepunkt er virksomt ved normal betjening af grebet. Det nederste og øverste lukkepunkt aktiveres ved at løfte grebet opad, og herefter kan døren aflåses. 16 Der findes et stort antal af typer og modeller af facadedøre, hvis detaljer må drøftes nærmere i den konkrete købssituation. Terrasse dør Terrassedøre kan være udad-gående eller indadgående døre, der er udført som rammedøre med rude(r) og evt. fyldning. En terrassedør har normalt 3 lukkepunkter i grebsiden, der alle aktiveres ved en 90 0 drejning af det indvendige greb. Efter åbning kan døren være styret af en friktionsbremse, men det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer dørrammens stilling under større vindbelastning.

9 Sidebundhængt dør Funktion og betjening for en sidebundhængt dør (terrasse- eller altandør) er principielt som beskrevet for sidebundhængt vindue. Hæveskyde dør Et hæveskydedørsparti består af en fast og en skydende halvdel. Ved en drejning af dørens greb hæves og frigøres dørrammen fra indgreb med karmen, og rammen kan herefter skydes forbi partiets faste del. Ved lukning og låsning skal det sikres, at dørgrebet er helt tilbage i låseposition (lodret stilling). 17 Kipskyde dør Den overordnede funktion er som for en hæveskydedør. For kipskydedøren begynder funktionen imidlertid med, at dørrammen frigøres og kippes fra karmen. Herefter udskydes rammen forneden, og efterfølgende skydes rammen forbi partiets faste del. Ved lukning og låsning skal det sikres, at grebet er helt tilbage i låseposition.

10 Vedligehold rengøring og smøring 18 Generelt om vedligehold Der skal for vinduer og yderdøre i alle materialekategorier foretages et almindeligt vedligehold, der omfatter rengøring og smøring samt kontrol af tætningslister og glasbånd. Dette vedligehold gennemføres efter følgende retningslinjer. Rengøring Afhængig af orientering og placering vil der ske tilsmudsning af udvendige ramme- og karmflader. Rengøring heraf bør ske med passende mellemrum, og det foretages normalt i forbindelse med rudepudsning, hvor ramme- og karmflader afvaskes med vand tilsat alm. rengøringsmiddel. Efterfølgende aftørres flader og kanter. Smøring Der skal minimum en gang om året foretages smøring af alle bevægelige dele ved hængsler og lukke- og låsebeslag. Specielt er det vigtigt, at bevægelige nitteforbindelser ved f.eks. vendebeslag renholdes og smøres mindst én gang om året. Ved rene metalforbindelser smøres med syrefri olie, der kan påføres med oliekande, injektionssprøjte eller fra spraydåse med tyndt rør. Ved bevægelige forbindelser mellem metal og kunststof smøres med stearin eller specielt glidemiddel efter leverandørens anvisning. Sådanne forbindelser forekommer ved glideskinner af forskellig type, og det er vigtigt for funktionen, at der også sikres renholdelse af skinnernes glideflader m.v. Tætningslister og glasbånd Sammen med den årlige smøring bør foretages eftersyn af tætningslister og glasbånd. For tætningslister kontrolleres, at deres position og fastholdelse er i orden, samt at listerne fortsat opfylder deres tætningsfunktion. Ved de fleste elementtyper er det en enkel operation at af- og genmontere tætningslisterne, og det bør så vidt muligt altid ske i forbindelse med vedligehold af en evt. overfladebehandling. Tætningslister må aldrig overmales! For glasbånd kontrolleres,at båndenes position og komprimering fortsat giver sikkerhed for tæthed, lige som hjørnesamlinger skal være helt tætte. Glasbåndenes komprimering kontrolleres nemmest med et tyndt søgerblad - evt. et barberblad - der skal møde modstand ved indføring mellem glasfladen og glasbåndet.

11 Vedligehold rengøring og smøring Vedligehold af overfladebehandling på træ-elementer Elementer med udvendige overflader af træ skal altid have en overfladebehandling, hvis primære funktion er at sikre mod skadelige fugtvariationer i træmaterialet. Vedligehold af overfladebehandlingen skal ske, når der er tegn på svigt af behandlingens vandafvisende funktion. På elementer med dækkende eller halv-transparent behandling vil tegn på svigt ved behandlingen normalt først optræde på bundglaslister af træ, ved de nederste ender af sideglaslisterne samt ved de nederste rammehjørner. Disse svigt vil oftest være revnedannelse ved endetræ og begyndende afskalning. Behov for vedligehold af overfladebehandlingen er meget afhængig af elementernes indbygning og geografiske orientering, men som tommelfingerregel kan regnes med 5-10 års intervaller. Mørke farver på sydvendte elementer skal overmales hvert 2-3 år for at bevare glansen. Med hensyn til industriel overfladebehandling af elementer med trækomponenter henvises til bilag 16 i VinduesIndustrien s tekniske bestemmelser. Vedligehold bør altid udføres efter nærmere anvisninger fra vinduesproducenten. Vedligehold af Træ/Aluelementer Hvor ofte? Rengøring foretages mindst hver 6. måned. Facader beliggende i nærheden af stærkt forurenende kilder, såsom industriområde og ved kyster, skal rengøres mindst hver 3. måned. Hvad gør man? Rengøring af pulverlakerede overflader udføres med vand tilsat svage vaskemidler, evt. autoshampoo med voks. Rengøringen bør foretages med blød børste eller blød svamp med rigeligt væske. Sørg for grundig efterskylning med rent vand, da de fleste rengøringsmilder indeholder afspændingsmidler. Vand aftørres med gummiskraber eller vaskeskind, så kalkpletter undgåes. Hvis der ikke bruges autoshampoo, anbefaler vi at emnerne voksbehandles 1-2 gange pr. år. Hvad gør man ikke? Brug af vaskemidler, som indeholder slibemidler eller opløsningsmidler, vil kunne skade belægningen. 19

12 Vedligehold rengøring og smøring 20 Hård børstning eller skrubning vil kunne give skæmmende skader i pulverlakeringen og må derfor undgåes. Endvidere må der ikke bruges have-slange/højttryksrenser til rengøringen, da dette kan resultere i utæthed. Vedligehold af overfladebehandling på mahogni-elementer Produktet er fra fabrikken behandlet med en grundingsolie. Den første efterbehandling skal ske inden for det første halve år fra levering. Mahognivinduer og -døre skal oliebehandles minimum én gang om året - dog kan det være nødvendigt med en ekstra behandling af elementer, som sidder udsatte steder. Det anbefales at efterbehandle med en laserende olie med farvepigment, som fremhæver træets naturlige farve og glød. Olie skal indeholde svampedræbende fungicid. Det anbefales at bruge handsker, da let irritation af huden kan forekomme. Behandlingsanvisning: - Alle flader skal være rene og uden skader. - Flader skal være tørre - Olie påføres i tynde lag og evt. overskydende olie tørres af, da det ellers vil hærde uden på træet og give en grim og klæbrig overflade - Undgå at smøre olie på vinduerne, da det er svært at fjerne igen - Brugte klude m.m. kan selvantænde og skal derfor lægges i metalspand med låg eller destrueres Du er selvfølgelig altid velkommen til at rette henvendelse til KRONE VINDUER A/S på telefon , for nærmere oplysning om forhandler. Eller se på vores hjemmeside

13 Undgå fugtskader luk vinduet op 22 Luften i en lejlighed kan hurtigt blive for fugtig som følge af fx madlavning, vask, badning og vanding af potteplanter. Den fugtige luft kan være årsag til fugtskader (mugpletter) og til sundhedsskadelige påvirkninger (husstøvmider). Mange tror, at en lejlighed ventilerer sig selv, men det er sjældent tilfældet. Beboerne må derfor selv sørge for, at der udluftes tilstrækkeligt til at fjerne den fugt, der opstår i lejligheden. I nyere ejendomme findes normalt et mekanisk ventilationsanlæg, som fjerner luften fra køkken og bad gennem udsugningsventiler i eller nær loftet. Disse skal være åbne og holdes rene for at virke effektivt. Ofte findes også udeluftventiler i eller nær ved vinduerne. Herfra kommer den luft, som senere suges ud gennem køkken og bad. Disse ventiler bør altid holdes åbne. I ældre ejendomme med trækruder - små ventilationsruder - kan det være nødvendigt altid at have dem på klem for at få nok friskluft. HUSK: LUFT SÅ MEGET UD, AT DER IKKE KOMMER DUG PÅ RUDERNE I opholdsrum Selv om der skal spares på varmen, må spareiveren ikke føre til fugtig rumluft og dårlig luftkvalitet. Heldigvis koster opvarmning af rimelige mængder friskluft ikke de store penge. Der opstår færrest fugtproblemer, hvis alle rum holdes nogenlunde ensartet opvarmede. I nyopførte lejligheder kan der forekomme byggefugt. Udluft derfor særligt meget i det første års tid efter indflytning i en ny lejlighed. Vinduesudskiftning eller anbringelse af tætningslister på døre eller vinduer kan gøre en lejlighed så tæt, at der er behov for flere udluftninger end før. Især hvor der ryges, er det en god idé altid at holde udeluftventiler åbne eller at lade trækruder stå på klem. Kontakt i øvrigt straks vicevært eller inspektør, hvis der opstår fugtproblemer. Fejl er lettest at afhjælpe, hvis der gribes ind med det samme. HUSK: ET GODT INDEKLIMA FORUDSÆTTER GOD VENTILATION. I soverum Luft ud et par gange om dagen eller benyt udeluftventiler, hvis sådanne findes. Hvis ruderne begynder at dugge, så sørg for mere udluftning Luk ikke helt for varmen i rum, som ikke benyttes. Anbring ikke skabe eller større møbler helt tæt op mod en yder væg - rumluften skal kunne cirkulere bagom, ellers kan der komme mugpletter på væggen. Luft ud og sørg for, at sengetøjet bliver luftet hver morgen. Vend madrasserne af og til. Lad ikke soverum være helt uopvarmede. Hvis ruderne dugger, så sørg for bedre udluftning til det fri eller eventuelt til boligens andre rum. I køkken I baderum Tilstop eller luk aldrig aftræksåbning eller udsugningsventil. Luk helt op for udsugningsventil eller lad køkkenventilator eller emhætte køre for fuld kraft under madlavning. Læg låg på gryder under madlavning, så kommer der ikke så megen fugtighed ud i køkkenet. Luft godt ud under og efter madlavning. Tilstop eller luk aldrig aftræksåbning eller udsugningsventil. Undgå så vidt mulig tøjvask og især tøjtørring i lejligheden - men kan det ikke undgås, så benyt baderummet og sørg for god udluftning. Luft godt ud efter badning. Afkast af varm og fugtig luft fra tørretumbleren SBI-ANVISNING UDGAVE ISBN COPYRIGHT STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1997

14 KRONE VINDUER A/S Aalborgvej 570, Harken, 9760 Vrå Telefon: Telefax:

15 c) Sænk døren igen og justeringsbrikken falder på plads i toppen af hængslet. Justeringsbrikker har vi i 1 og 1,5 mm. Brikkerne er hærdede og modstår slitage lige så godt som hængslets tapper. Samtlige hængsler skal justeres samtidig. 12. Smøring Hængsler smøres efter behov dog min. én gang årligt. Gå frem på samme måde som ved højdejustering. Før en smule konsistensfedt gennem slidsen. Hængslerne er smurte ved levering, men ved evt. justering af højden bør hængslerne samtidig smøres. NB! Dørstoppen bør aldrig monteres nærmere hængslet end 2/3 af døren. Det selvlukkende hængsel, som i sin konstruktion er baseret på en stålfjeder, skal ind imellem justeres og strammes. Der er ofte et variabelt undertryk i lejligheden, som altid vil have effekt på det selvlukkende hængsels egenskaber. Hvis dørens tætningslister ikke bliver vedligeholdt, risikerer man, at gummiet bliver stift, hvilket igen har indflydelse på det selvlukkende hængsel. Der er således mange faktorer, som har indvirkning på hængslets funktion, hvilket er årsagen til, at man ikke har kunnet fastsætte nogen regel for afstanden mellem dør og karm. Låse er engangssmurt fra fabrik og skal ikke behandles yderligere. 13. Alle vore sparkeplader er fremstillet af rustfrit stål Rustangreb kan imidlertid forekomme, enten som følge af kemisk påvirkning (saltsyre m.m.) eller fra luftens påvirkning i aggressivt eller saltholdigt miljø. Rustfrit stål kan også anløbe, selvom det forekommer sjældent. Atmosfæriske påvirkninger, syredampe, udtræk af imprægneringsvæsker og andre kemiske påvirkninger kan i mange tilfælde medføre, at stålets overflade bliver skjoldet og endda fremtræde i en rødlig tone, der minder om rust. 14. Vejledning i vedligeholdelse af rustfrit stål Ved anvendelse af rustfrit stål i aggressive miljøer slagterier, svømmehaller, badeanlæg m.m. skal stålet vedligeholdes efter følgende anvisning. Inden ibrugtagning skal stålet vokses og dette bør gøres hver anden måned. I renere miljøer kan det være tilstrækkeligt med voksbehandling et par gange om året. Rustfrit stål vokses med plejemidlet Stållux, som kan rekvireres hos Jeld-Wen. Producentens anvisninger herpå skal følges. Anløb på rustfrit stål kan dog fjernes ved brug af de i handlen værende rense- og pudsemidler, f.eks. Autosol kromrens/brasso til stål og til afsluttende afrensning med VD Rengøringsmidler Næsten alle almindelige rengøringsmidler kan anvendes. Klorin og lignende klorholdige produkter bør dog undgås, fordi klor kan angribe rustfrit stål. Skulle De alligevel foretrække klorholdige rengøringsmidler, skal De umiddelbart efter rengøringen skylle grundigt med vand. Soda, borax og natriumperborat er udmærkede rengøringsmidler. Organiske opløsningsmidler som benzin, acetone, alkohol m.m. skader ikke rustfrit stål. Det gør derimod saltsyre, som aldrig må anvendes. 16. Rengøringsværktøj Alle almindelige børster, svampe og klude kan anvendes. De specielle grydesvampe af typen Scotch-Brite kan også anvendes uden problemer ved fastsiddende snavs. 17. Advarsel Anvend aldrig ståluld eller lignende til rengøring og vedligeholdelse af rustfrit stål. Almindeligt jern laver jernafsmitning på rustfrit stål og starter dermed et korrosionsangreb på den rustfrie overflade. 18. Rengøringsmetoder 1. Den letteste og mest effektive metode til rengøring og vedligeholdelse af rustfrit stål er regelmæssig skylning med rent vand i rigelige mængder. Følges denne simple regel, er det sjældent nødvendigt at foretage sig yderligere. 2. Er det rustfrie stål blevet snavset af jord, støv m.m. foretages rengøring med almindelige rengøringsmidler og en blød børste eller svamp med efterfølgende skylning med rent vand. 3. Er skaden sket, og den rustfrie overflade ikke er rustfri mere, men har fået et brunligt skær af rust, er det endnu ikke for sent at reetablere den rustfrie overflade. En Scotch-Brite grydesvamp dyppes i vand og med svampen skures den rustfrie overflade til rusten er væk. Hos JELD-WEN er det en del af vores forretningsstrategi, løbende at foretage forbedrende konstruktionsændringer. Der kan således forekomme afvigelser på produktet i forhold til beskrivelsen i monteringsvejledningen. Der tages forbehold for trykfejl. vedligeholdelsesvejledning Rengøring og vedligeholdelse af Jeld-Wen indvendige døre Art. nr

16 1. Indvendige døre og malede karme I første omgang rengøres malede, finerede og laminatdøre med klud og varmt vand. Efter behov kan anvendes de i husholdningen normalt forekommende vaske, opvaske- og øvrige milde rengøringsmidler. Man bør dog undgå skurepulver og lignende middel med slibende effekt. Fedtpletter, skosværte og lignende tørres af med kunst stof cleaner. Stærkere opløsningsmidler må ikke anvendes. Rengøringsmidler må ikke indeholde sprit, opløsningsmidler, klor eller salmiak. Umiddelbart efter rengøring skal overfladen uanset anvendte metoder altid tørres af. 2. Døre til badeværelser Døre til badeværelser skal forsegles i bund med syntetisk lak eller skibslak, hvis ikke dette er bestilt fra fabrik. Døren skal aftørres efter badning, for at kondensvand ikke sætter dig i underkant af døren. Forseglingen skal jævnligt vedligeholdes i bund. Bør vedligeholdes jævnligt eller mindst 1 gang om året. 3. Skydedørskassetter Til rengøring af færdigmalede og finerede, lakerede kassetter anvendes et almindeligt rengøringsmiddel tilsat vand. Kassetten afvaskes efter behov med en fugtig klud opvredet i opløsningen. Rengøringsmidlet må ikke indeholde sprit, opløsningsmidler, klor eller salmiak. Hvis ikke skydedøren går let, kan årsagen være: 1. Noten (sporet) i bunden af dørbladet er for stram til plaststyret. Dette kan kontrolleres bedst ved at føre plaststyret med hånden gennem hele sporet. Den skal gå fuldstændig glat. 2. Dørbladet hviler på gulv eller plaststyr. Juster dørbladet så det hænger fuldstændig i vatter. 3. Der er brugt så lange skruer til fastholdelse af dørbladet, at det forhindres i at bevæge sig fri. 4. Der er fremmedelementer i væggen, som forhindrer dørbladet i at bevæge sig frit. 4. Tape, klistermærker etc. Hvis tape og klistermærker anvendes på overfladerne bortfalder garanti på overfladen. 5. Tætningslister Ved levering af tætningslister i døre og karme, kan det blive nødvendig at rengøre disse på et tidspunkt. Alle forekommende milde vaske- og opvaskemidler kan anvendes. Vigtigt! Anvend aldrig petroleumsbaserede produkter, idet der herved opstår risiko for, at gummilisten krymper. 6. Færdigmalede døre og karme til indvendig brug Færdigmalede, finerede, laminat døre og karme fra fabrik skal vedligeholdes med normal rengøring. Det kan dog være nødvendigt at reparere mekaniske skader og ridser. Efterfølgende reparation kan foretages som følger: 1. Større skader i karm og dør spartles med syntetisk spartel-masse. 2. Pudsning med korn sandpapir. 3. Maling af overfladen med syntetisk lakfarve glans Ved småreparationer har Jeld-Wen reparationsmaling i standardfarve grå = NCS S 1502-G50Y og hvid = NCS S 0502-Y. 5. Ved ridser i selve dørpladen (på fladen) anbefales en omlakering på værksted. 7. Ubehandlet klar lak mørklud lak hvidpigmenteret lak Klar lak og mørklud lak: En lakeret dør, har en overflade, der er vand- og smudsafvisende og som er modstandsdygtig mange år frem i tiden. Lakeringen af døren er foregået på et automatisk lakanlæg, hvor døren er blevet slebet, grundlakeret og mellemslebet for til sidst at blive toplakeret. Den lakerede overflade kræver ingen efterbehandling. Ubehandlet dør: En ubehandlet dør kan efterbehandles med lak eller lud. Gennemse døren for fejl inden efterbehandling påbegyndes. En ubehandlet dør er altid modtagelig overfor snavs og støv. Vedligeholdelse: Efter behov aftørres døren med en fugtig klud, eventuelt vredet op i sæbevand eller normale, milde rengøringsmidler. Til slut tørres der efter med en hårdt opvredet klud, således at der ikke ligger overskydende vand på overfladen. Hvidpigmenteret lak: Den lyse overfladebehandling, som gør døren meget attraktiv, fremhæver træets naturlige struktur og knaster af forskellig art og udseende. Netop dette frembringer det rå udseende som er karakteristisk ved denne overfladebehandling. Med tiden vil døren blive mørkere og knasterne ændre farve. Varierende påvirkning af sollys gør, at overfladen også kan ændre farvenuance og patina. Disse ændringer i træet og overfladen betragtes ikke som fejl, men naturlige ændringer i forbindelse med træets ældningsproces. Der kan også forekomme visse større eller mindre revner i knasterne, ligesom fyldingerne kan bevæge sig alt efter luftfugtigheden, så der kan forekomme en fuge i kanten af fyldingen, der ikke er behandlet. Vedligeholdelse hvidpigmenteret lak: Efter behov aftørres døren med en fugtig klud, eventuelt vredet op i sæbevand eller normale, milde rengøringsmidler. Til slut tørres der efter med en hårdt opvredet klud, således at der ikke ligger overskydende vand på overfladen. Med mellemrum anbefales det dog at friske døren op med en møbelpolitur. Døren er således bedre beskyttet mod snavs og fedtpletter. Efterbehandling: Hvis dørene efterbehandles, er det meget vigtigt, at de efterbehandles ens på begge sider. Følg altid producentens brugsanvisning ved efterbehandling. Hvis døren behandles med en dækkende maling bortfalder reklamationsretten. 8. Glasparti F-Væg 30 Ved pudsning/rengøring af glas på partier, skal det sikres, at der ikke løber vand ned mellem glas og glasliste, da dette med tiden vil opløse brandpastaen. Jeld-Wens garanti bortfalder, hvis ovenstående instruks ikke følges. 9. Bundstykke Lakeres efter behov dog min. 1 gang årligt. OBS: Bør foretages så hyppigt, at lakken ikke gennembrydes, da bundstykkerne så vil blive mørke. Gummibundstykker + tætningslister rengøres med sæbespåner eller brun sæbe. Tapgående hængsler 10. Justering og smøring På massive døre og yderdøre anvendes tapgående hængsler type På dette hængsel findes en horisontal slids på dørdelen, som har 2 formål: 1. Enkel højdejustering. 2. Enkel smøring. 11. Højdejustering a) Løft døren 5-10 mm (den skal ikke løftes af). b) Placér en eller flere justeringsbrikker gennem slidsen.