DET BOLIGSOCIALE BIDRAG
|
|
- Astrid Ravn
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dialogredskab DET BOLIGSOCIALE BIDRAG Dette dialogredskab kan I benytte til at få en fælles refleksion over, hvad I kan og vil bidrage med i et samarbejde. Når I har en fælles forståelse af dette kan I nemmere forklare andre, hvad I bidrager med, og hermed bliver det nemmere at få et velfungerende samarbejde. Det bliver mere gennemskueligt for andre, hvad de kan bruge jer til, og hvad de kan forvente i et samarbejde med jer. Dialogredskabet er bygget op omkring tre temaer: 1. Rammer 2. Aktiviteter 3. Samarbejdsrelationer 1. RAMMER Hvad kendetegner organiseringen af jeres boligsociale arbejde? Hvad er jeres rammer, organisatorisk set up, værdier, tilgange, strategiske målsætninger og formål? Alle disse forhold spiller en central rolle for, hvordan I kan agere, og hvad I kan tilbyde i et samarbejde. Derfor er det vigtigt, at synliggøre dette, da det er disse forudsætninger I arbejder ud fra. 2. AKTIVITETER Her handler det om at have fælles viden om og forståelse af, hvilke ressourcer, roller og metoder I kan og vil bidrage med i samarbejdet. Det er også vigtigt, at I er meget bevidste og enige om, hvad der er jeres formål med aktiviteten og samarbejdet, og hvilke konkrete målsætninger I har for aktiviteten. Når I er sikre på jeres ståsted, kan I tydeligere forklare det til jeres samarbejdsparter. Så ved de, hvad I har at tilbyde, og kan agere derefter. Det gør det nemmere at få et godt samarbejde. 3. SAMARBEJDSRELATIONER Har I gjort jer klart, hvad der karakteriserer den måde I samarbejder på? Er jeres samarbejde tæt og kræver stor koordinering? Består samarbejdet mest i videndeling ved overdragelse af opgaver? Eller er det noget helt tredje, der karakteriserer jeres samarbejde? Er I tilfredse med den måde I samarbejder på i dag, eller har I et ønske om at forandre dette? BRUG DIALOGREDSKABERNE På de næste sider præsenterer vi tre dialogredskaber, der kan hjælpe jer med at få en drøftelse af, hvad I står for inden for de tre temaer: Rammer, Aktiviteter og Samarbejdsrelationen. Sæt noget tid af på et møde. Print gerne siderne med skabelonerne ud fx på A3-papir, og noter undervejs, hvad jeres fælles ståsted er. Tag dialog med til samarbejdsparten Når I har brugt dialogredskaberne, er det en god ide at drøfte med hinanden, hvordan I formidler jeres ståsted til jeres samarbejdsparten. Hvad er det vigtigt for jer at holde fast i? og Er der noget I kan justere på, for at fremme et samarbejde? Overvej også om I skal tage en særlig snak med samarbejdsparten, om hvad I som boligsocial indsats kan bidrage med
2 DIALOGREDSKAB: DET BOLIGSOCIALE BIDRAG 1 RAMMER HVILKE RAMMER HAR I? Som boligsociale indsats har I nogle anderledes rammebetingelser end jeres samarbejdsaktører. Det betyder noget for den måde, I kan udføre og tænke jeres arbejde på. Hvilken betydning har jeres finansiering, ressourcer, fysiske rammer og placering for den måde I udfører boligsocialt arbejde på? HVAD ER JERES VÆRDIER? Overvej hvad der er jeres værdier i arbejdet med beboerne og boligområdet. Hvad er værdifuldt og ønskværdigt og rigtigt for jer? Hvad vil I arbejde for? Hvilke grundlæggende værdier står jeres boligsociale arbejde på skulderne af? Det kan fx være ligeværdighed, tillid, ressourceorientering, respekt og så videre. HVAD ER JERES TILGANG I ARBEJDET? Tilgangen til det boligsociale arbejde kan ses som en skala. I den ene ende er en offentlig tilgang og i den anden ende en civilsamfundstilgang. I en offentlig tilgang, understøtter I den kommunale kernedrift og udfører opgaver i forlængelse af denne. Med en offentlig tilgang er jeres aktiviteter typisk individorienterede med tanke på, at hjælpe den enkelte beboer, med dennes udfordringer. Job og uddannelsesvejledning, familierådgivning og lektiecafé er eksempler på indsatser der understøtter den kommunale kernedrift. HVAD ER JERES OVERORDNEDE FORMÅL? Hvad er jeres overordnede formål med at arbejde med målgruppen eller indsatsområdet? Hvad er det I gerne vil opnå? Jeres opmærksomhed på dette, kan skærpe jeres kommunikation til samarbejdsparten, om hvilken ramme samarbejdet og aktiviteten skal tale ind i. DRØFT SPØRGSMÅLET: Hvad kendetegner rammerne for jeres boligsociale arbejde? I en civilsamfunds tilgang arbejder I med at styrke civilsamfundet gennem inddragelse, samskabelse og fokus på ressourcer og empowerment. Det kan fx være aktiviteter som Naboskabsaktiviteter, opgangsambassadører eller ungeråd
3 DIALOGREDSKAB: DET BOLIGSOCIALE BIDRAG 1 RAMMER Hvilken betydning har jeres finansiering, ressourcer, fysiske rammer og placering for jeres arbejde? TILGANG Hvad karakteriserer jeres samarbejde? Offentlig tilgang eller Civilsamfundstilgang? VÆRDIER Hvad er jeres værdier i arbejdet? Hvad er værdifuldt og ønskværdigt og rigtigt for jer? OVERORDNEDE MÅL Hvad er jeres overordnede formål med at arbejde med målgruppen eller indsatsområdet? - 3 -
4 DIALOGREDSKAB: DET BOLIGSOCIALE BIDRAG 2 AKTIVITER HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? Når I kender jeres formål og målsætninger med den konkrete aktivitet, kan I nemt forklare jeres samarbejdspart, hvad I ønsker at samarbejde om. Det giver klare rammer og gør det nemmere af finde fælles målsætninger i et samarbejde om aktiviteten. HVILKEN ROLLE HAR VI? I kan indtage forskellige roller i et samarbejde om en aktivitet. Den udførende aktør afholder aktiviteten og arbejder med brugerne af aktiviteten? Den rekrutterende og brobyggende aktør brobygger og rekrutterer til andre parter, der afholder aktiviteten. Den faciliterende aktør bringer andre sammen omkring samarbejdet og står for koordinering og projektstyring, men er hverken udførende, brobyggende eller rekrutterende. Hvilke rolle og hvilke opgaver kan og vil I varetage i aktiviteten, og hvilke har I brug for andres bidrag til? Bliv gerne meget konkrete, det gør det nemmere for jer, at gå i dialog og forventningsafstemme med samarbejdsparten. HVAD ER JERES RESSOURCER TIL AKTIVITETEN? Hvor mange ressourcer kan og vil I bruge på aktiviteten? Det er både en god afklaring ift. jeres interne ressourceforbrug, men også rigtig godt at I kan melde dette klart ud til samarbejdsparten. HVILKE METODER BRUGER VI? Bliv skarp på hvilke sociale metoder, I anvender, og hvorfor I anvender dem. Benytter I en anerkendende tilgang, empowerment, motiverende samtaler, eller arbejder I bevidst med at vælge metoden i mødet med beboeren etc. Tal om hvilken betydning jeres metoder har for jer, og om det er vigtigt for jer, at jeres samarbejdspart har samme metode, eller om de kan/skal supplere med en anden metode. DRØFT SPØRGSMÅLET: Hvad kendetegner jeres arbejde i de aktiviteter, som I ønsker at samarbejde med andre om? - 4 -
5 DIALOGREDSKAB: DET BOLIGSOCIALE BIDRAG 2 Hvad er jeres konkrete formål og målsætning med aktiviteten? AKTIVITETENS FORMÅL ROLLER & OPGAVER Hvilke rolle og hvilke opgaver kan og vil I varetage i aktiviteten, og hvilke har I brug for andres bidrag til? RESSOURCER METODER Hvor mange ressourcer kan og vil I afsætte til aktiviteten? Hvilke sociale metoder anvender I i aktiviteten? Og hvorfor bruger I netop disse metoder? - 5 -
6 DIALOGREDSKAB: DET BOLIGSOCIALE BIDRAG 3 SAMARBEJDSRELATIONEN KARAKTERISTIK VED SAMARBEJDET Hvilken type samarbejde ønsker I at indgå omkring aktiviteten? Et samarbejde vil altid have nogle kendetegn. Andy Højholdt 1 beskriver fem forskellige former for samarbejder: Marathonløberens fællesskab her gør hver part sin del af arbejdet, og samarbejde udføres uafhængigt af hinanden. Stafetløberen er et samarbejde, hvor relationen er kortvarig og består i vidensdeling ved overgang mellem forskellige indsatser. Amøben betyder, at samarbejdet har skiftende form, alt efter aktuelt problem. Samarbejdsparterne stiller sig ad hoc til rådighed for skiftende betingelser. Fodboldholdet har et fast og længevarende samarbejde, fast organisatorisk ramme og fælles mål. Hvor man når noget sammen, uden at gøre det samme. Hvad karakteriserer jeres samarbejde nu? Og hvordan vil I gerne at det er i fremtiden? MODEL FOR SAMARBEJDE Marie B Holdt mfl. 2 taler om, at samarbejdet kan antage tre modeller: Værtskab, hvor den ene part (modtageren) får stillet ressourcer til rådighed af den anden part (giveren). Partnerskab, hvor de involverede parter sammen søger definitionen af formålet, og ansvaret er ligeligt fordelt. Samskabelse, hvor der altid flere end to parter involveret. Forskellige organisationers og enkeltpersoners viden, kompetencer og ressourcer kobles sammen med det formål at skabe nye løsninger. Hvilken samarbejdsmodel ønsker I? DRØFT SPØRGSMÅLET: Hvad kendetegner jeres samarbejdsrelation nu og i fremtiden? 1 Højholdt, 2016: Tværproffesionelt samarbejde I teori og praksis. Hans Reitzels Forlag 2 Holdt et al., 2014: Samskabelse eller samarbejdet Forskelle, fordele og fremgangsmåder. Ingerfair. Robåden betegner en kontinuerlig indsats, fælles standarder, ens måde at gøre tingene
7 NUVÆRENDE SAMARBEJDSRELATION ØNSKET SAMARBEJDSRELATION Hvad kendetegner jeres samarbejde i dag? KARAKTERISTIK AF SAMARBEJDET Hvilken type samarbejde ønsker I at indgå omkring aktiviteten fremover? KARAKTERISTIK AF SAMARBEJDET SAMARBEJDSMODEL SAMARBEJDSMODEL Hvilken samarbejdsmodel kendetegner jeres samarbejde nu? Hvilken samarbejdsmodel ønsker I fremover? - 7 -
Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation
Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles
Læs mereKORTLÆGNING AF DELTAGERE I HELHEDSPLANENS AKTIVITETER
Guide KORTLÆGNING AF DELTAGERE I HELHEDSPLANENS AKTIVITETER Denne guide kan hjælpe med kortlægning af deltagerne i helhedsplanens aktiviteter. Ved at drøfte de fire steps i guiden, får I skabt de første
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereVelkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereSAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende
SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende VIADEM er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og VIA University College om tryghedsfremme:
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereOvergangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på
Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereLær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige
Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs merefor fællesskabet Personalepolitik
for fællesskabet Personalepolitik Indledning I Aalborg Kommune vil vi have gode arbejdspladser, god opgaveløsning og sammen skabe gode resultater til gavn for borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Aalborg
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereSamspil sociale og fysiske indsatser
Samspil sociale og fysiske indsatser Indhold 1. Opsamlet Viden på området 2. De formelle rammer/helhedsplanskrav 3. Udfordringer 4. Samarbejdsområder beboerhåndtering, tryghed 5. Organisering 2016 Almennet/Himmerland
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereSTRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN
STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING
Læs merePraktikcenter For mediegrafikere
Praktikcenter For mediegrafikere Baggrund og tematisering Følgende er et tilbud om at projektstyre og facilitere den afsluttende implementeringsproces for etablering af at fælles Praktikcenter mellem Københavns
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereRelationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag
Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag Workshop ved leder af Udvikling og forebyggelsessektionen Rikke Gjellerod, Silkeborg Kommune Formål med workshoppen At fortælle om at skaffe sammenhæng
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereProgram for de næste 45 minutter
Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både
Læs mereBlå Kors: Medarbejderkonference 2018 Workshop 4 ledelse af frivillige
Blå Kors: Medarbejderkonference 2018 Workshop 4 ledelse af frivillige Underviser: Julia Bjerre Hunt, julia@ingerfair.dk Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur-
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereStrategi for frivilligsamarbejde
Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også
Læs mereFrivilligpolitik for Jammerbugt Kommune
Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Fremsat af Frivillighusets bestyrelse i samarbejde med Center For Frivilligt Socialt Arbejde og Jammerbugt Kommunes Social og sundhedsudvalg. Behandlet af Social
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereBiblioteksleder træf Opgaverne er i skred det kalder på dual ledelse
Biblioteksleder træf Opgaverne er i skred det kalder på dual ledelse Gebntofte Central Bibliotek Januar 2016 Program 1. Opgaver i skred - om undersøgelse af optagethed blandt bibliotekschefer og rapporten
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereProgram Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus
Program Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! Centralværkstedet i Aarhus Årskonferencen handler om velfærd. Vi sætter fokus på hvordan de boligsociale indsatser bidrager til
Læs mereIndstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereInddragelse af civilsamfundet. Temadag for Digitale kontaktpersoner på Bibliotekerne i Hovedstadsregionen
Inddragelse af civilsamfundet Temadag for Digitale kontaktpersoner på Bibliotekerne i Hovedstadsregionen Dagens Program Kl. 10.00 Velkomst v. John Nørskov Hansen Kl. 10.15 Kl. 11.30 Kl. 11.45 Kl. 12.15
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereNOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:
NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereUNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereKoordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1
Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereVIRKSOMHEDER DIALOGVÆRKTØJ. Kom 360 rundt om virksomhedens stressindsats. Værktøjer til at skabe selvindsigt Skabelon til handlingsplan
VIRKSOMHEDER DIALOGVÆRKTØJ Kom 360 rundt om virksomhedens stressindsats Værktøjer til at skabe selvindsigt Skabelon til handlingsplan RAMMER DE ORGANISATORISKE RAMMER 1 Diskuter spørgsmålene herunder og
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereNemt på Nettet - strategi og partnerskab
Nemt på Nettet - strategi og partnerskab - i kurser for borger og ansatte i digital selvbetjening / Vibeke Mygind, Horsens Kommunes Biblioteker 14. juni 2012 Agenda Strategi Partnerskaber Kort om kurserne
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereFrivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019
Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019 Program 15.30-15.45: Velkomst og tjek-ind 15.45 16.30: Frivillighed i Danmark og i udsatte boligområder 16:30 17.10: Samarbejde om frivillighed 17.10 17.30:
Læs merespilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014
spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereHandlingsorienteret frivillighedsstrategi
Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereCritical Time Intervention
Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen
Læs mereBagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018
Bagsværd i Fyraftensmøde 18. april 2018 I præsentationen vil vi fortælle om: Indflyvning til Værebro Park og Bagsværd Vision og pejlemærker Overvejelser og metodisk fundament Strategiens begreber og elementer
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereHandleplan 2016 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget
AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 2010 2014 Vedtaget 22.2.2010 INDHOLD 1. Mission Hvad skal studie- og erhvervsvejledningen bidrage med på Aarhus Universitet? 2. Vision Hvad
Læs mereDe grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereRåmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar 2014. Borgerperspektiv
Borgerperspektiv Oplysning og synlighed! - Man skal kunne få et nemt overblik over, hvad man kan bidrage med hvor. - Man ved ikke, hvad der egentlig findes i det område man bor i, ud over det, man naturligt
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereErfaringsgruppe 4. Videre forløb
Erfaringsgruppe 4 Videre forløb Erfaringsgruppe 4 videre forløb På det sidste erfaringsgruppemøde skal gruppen finde fælles arbejdsområder til videre samarbejde, med fokus på anbefalingerne fra AlmenNet
Læs mereHvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR
Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mere