AARHUS UNIVERSITY AUGUST 2015 UNGES MOTIVATION. mellem politisk ydrestyring og indre drivkraft PIA CORT/PROGRAM FOR LIVSLANG LÆRING
|
|
- Bente Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AUGUST 2015 UNGES MOTIVATION mellem politisk ydrestyring og indre drivkraft PIA CORT/PROGRAM FOR LIVSLANG LÆRING præsen TATION
2 2
3 SELVBESTEMMELSESTEORI (SDT) Indre motivation: En grundlæggende antagelse i teorien er, at vi som mennesker af natur er interesserede i at lære og udvikle os selv og vores viden. Denne basale motivation begrebssættes i SDT som indre motivation og defineres som den adfærd, der ikke er drevet af et ydre incitament, men som i sig selv er interessant og behagelig (Ryan & Deci, 2000 i Niemic, Christopher P. & Ryan, R. (2009). Denne indre motivation kommer til udtryk, når vi leger, udforsker eller deltager i aktiviteter, som vi finder sjove, udfordrende eller interessante. Indre motivation finder sit udgangspunkt i interesse, kreativitet, involvering, frit valg (autonomi) og ikke mindst engagement. I læringsaktiviteter er det væsentligt at kunne bygge på elevernes indre motivation og dermed facilitere en glæde, entusiasme og interesse for læring. 3
4 SELVBESTEMMELSESTEORI MEN mange dele af undervisning er ikke umiddelbart tilfredsstillende eller sjove i sig selv (Niemic & Ryan, 2009) -> ydre motivationsfaktorer for at fremme elevernes/de studerendes deltagelse i undervisning. 4
5 SELVBESTEMMELSESTEORI MOTIVATION SOM ET KONTINUUM 5
6 YDRE REGULERING BELØNNING/ STRAF 6
7 Introjiceret regulering stimulering af ego, ros/kritik, fokus på præstation 7
8 Identificeret regulering anerkendelse af værdien af det lærte, viden der kan bruges 8
9 Integreret regulering understøtter centrale værdier, ens opfattelse af selv 9
10 INDRE MOTIVATION INTERESSE, GLÆDE, MÅL I SIG SELV 10
11 SDT SOM OPTIK PÅ UDDANNELSESPOLITIK & UNGES MOTIVATION Kombinationsprojektet overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - Målgruppe: uafklarede men uddannelsesparate unge Højskolen som brobygger og motiverende læringsmiljø 11
12 MOTIVATION I UDDANNELSESPOLITIKKEN Uddannelsesvalg som rationelt og egennyttigt valg -> styring, information og incitamentsstruktur Ydre motivation (pisk og gulerod): Ungepakke II: Pligt/pres til uddannelse/beskæftigelse eller fratagelse af ungdomsydelse Fremdrift -> krav om 30 ECTS per semester Bonusordningerne Introjiceret ydre motivation: Karaktergennemsnit som adgangskrav (EUD reform) Test og evalueringer Uddannelsesplan: fokus på mangler fremfor styrker -> Hvad skal du blive bedre til? - > Præstationsorientering 12
13 BAGVEDLIGGENDE MENNESKESYN Økonomiske mand Rationel Isoleret Ydre motiveret (nyttemaksimerende cost-benefit penge/status) Human capital uddannelse som middel Kontrol og planlægning Effektivitet og optimering som værdier 13
14 UDDANNELSE SOM MIDDEL De økonomiske diskurser skaber et sprog, som lægger op til, at unge opfatter uddannelse og det, der foregår under uddannelsen, på en bestemt måde [ ] Det budskab, der når frem til de unge i dag, er, at uddannelse er en investering i dine beskæftigelsesmuligheder. [ ] På den måde fremmer man en nyttebetonet opfattelse af bevæggrundene til at gå i skole og tage en uddannelse. (Gert Biesta i Unges motivation og læring, p. 130) 14
15 MOTIVATION I HØJSKOLENS LÆRINGSRUM Indre motivation: Fordybelse i selvvalgte fag Præstationsfrit rum (ingen eksamen) Integreret ydre motivation: Tydelige værdier (frihed under ansvar) Identifikation med engagerede lærere Identificeret ydre motivation: Anerkendelse af værdien i deltagelse i eksempelvis morgensamling og almene fag 15
16 BAGVEDLIGGENDE MENNESKESYN Dannelsesperspektiv Det hele menneske Meningsskabelse Menneskeligt potentiale - (ud)dannelse som mål Indre motivation fordybelse Læring for livet 16
17 UDDANNELSESSYSTEMETS FUNKTIONER Uddannelsessystemets tre funktioner Kvalifikation (forhold mellem produktion og uddannelsessystem, kompetence) Socialisation (normer, værdier, fællesskab) Subjektifikation (autonomi, meningsskabelse og kritisk tænkning) (Gert Biesta)
18 BASALE PSYKOLOGISKE BEHOV Autonomi medbestemmelse, adfærd styret af egen vilje Fællesskab respekt, forbundenhed, fælles værdier Kompetence at mestre noget, at evne Meningsfuldhed sammenhæng, oplevelse af helhed 18
19 AUTONOMI, KOMPETENCE OG FÆLLESSKAB I Elevernes fortællinger handler om, at deres behov for autonomi, kompetence og tilhørsforhold bliver tilgodeset på højskolen. De motiveres ved at få større ansvar, ved at overskride egne grænser og lære nye sider af sig selv at kende og ikke mindst ved at indgå i et forpligtende fællesskab med andre unge.
20 AUTONOMI, KOMPETENCE OG FÆLLESSKAB II F.eks. her om aftenen, så har vi fag, så folk har faktisk lov til at sige til lærerne, ved I hvad, I skal ikke gøre det i aften, vi vil gerne fremlægge noget!. Og så lærerne, de træder ud og de skal ikke undervise den aften og eleverne får lov at fortælle om tyggegummi eller hvad det er de gerne vil fortælle om. Altså det, synes jeg, er fedt, det der med, at man har rigtig meget indflydelse. (Anders, Ribe Ungdomshøjskole)
21 AUTONOMI, KOMPETENCE OG FÆLLESSKAB III Før jeg kom her, var jeg ikke lige den, der ville op og ligesom stå og fortælle så meget. Og så har jeg valgt kor. Så her på forældredagen så stod jeg alene og sang foran hele forsamlingen. Så kan man jo sige, at det har styrket mig. Så jeg er fuld afklaret på, at det er det jeg skal ind på igen, sådan ligesom kæmpe for det den her gang. (Bjarke, Ribe Ungdomshøjskole)
22 AUTONOMI, KOMPETENCE OG FÆLLESSKAB IV Daniel (17): Det handler jo i bund og grund kun om at have et kæmpestort fantastisk fællesskab. Og det synes jeg er helt vidunderligt, helt fantastisk. Interviewer: Kan man ikke også have et godt fællesskab på en erhvervsskole? Daniel (17): Jo, men ikke på samme måde, for der går man i skole sådan 7 timer om dagen. Her er vi jo sammen 24 timer i døgnet.
23 Indre og ydre motivation Adfærd Ikkeselvbestemt SDT - selvbestemmelse Selvbestemt Motivation Amotivation Ydre motivation Indre motivation Reguleringsformer Ikke reguleret Ydre Introjiceret Identificeret Integreret Indre Opfattet udgangspunkt for motivation Upersonlig Ydre Delvis ydre Delvis indre Indre Indre Elevernes fortællinger Uddannelsespolitik Højskolens læringsrum Ryan & Deci, 2000
24 Effekter af uddannelsespolitik Ydre motivation Overfladelæring Reproduktion af viden Ængstelse Stress Manglende motivation 24
25 Effekter af højskoleophold Indre motivation Dyb læring Kreativitet Glæde Flow Motivation til uddannelse
26 HØJSKOLENS LÆRINGSRUM OG MOTIVATION I et SDT perspektiv formår højskolen at skabe et læringsrum, hvor kombinationseleverne (gen)finder deres indre motivation, men højskolen formår også gennem identifikation og oplevelse af medbestemmelse og meningsfulde værdier som frihed under ansvar og forpligtelse til fællesskab at regulere elevernes læring gennem autonom ydre motivationsregulering. Motivationsmæssigt er højskolen med til at flytte de unge fra en ydre regulering, hvor straf og belønning eller ego-præstation er de væsentligste motivationsfaktorer til en autonom ydre regulering og indre motivation. Dette er med til at afklare de unge og gøre det muligt for dem at bevæge sig videre i uddannelsessystemet.
27 DET VAR DE UNGE OG MOTIVATION 27
28 UNDERVISERNES MOTIVATION 28
29 REFLEKSIONER FRA ET PROJEKT OM ERHVERVSSKOLELÆRERE Følelse af at deres autonomi og medbestemmelse er blevet indskrænket Følelse af at blive udfordret på deres kompetencer Manglende følelse af tilhørsforhold i en organisation og system under konstant forandring -> Systemisk motivationskrise? 29
30 Differentieret undervisning Elevplaner Valgfag AARHUS Karakterer, eksamensbeviser test individuelle læringsmål A: Den enkeltes interesse og læring (autonomi) Selvvalgte aktiviteter Medbestemmelse Udvikling af kritisk bevidsthed Ansvar for eget liv REFLEKSION 1: Anvendelse og Nytteorientering (Kompetence) Unges Motivation 2: Mening, dannelse og kritisk refleksion (meningsfuldhed) Praktik, samarbejde med erhvervsliv Arbejdsmarkedsrelevans B: Fællesskab og læringskontekst (tilhørsforhold) Projektarbejde Aktiviteter med omkringliggende samfund Eksperimenterende undervisning eks. fortælleværksteder Gruppearbejde Klasserumsledelse Cooperative learning Skolemiljø 30
31 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED 31
32 SYSTEMISK MOTIVATIONSKRISE? The fact is that given the challenges we face, education doesn't need to be reformed -- it needs to be transformed. The key to this transformation is not to standardize education, but to personalize it, to build achievement on discovering the individual talents of each child, to put students in an environment where they want to learn and where they can naturally discover their true passions. Ken Robinson, The Element: How Finding Your Passion Changes Everything 32
33 EGENTID Højskolerne kan tilbyde det, at man er sammen 24 timer i døgnet. Man ser hinanden stå op, både når man er frisk, og når man ikke er frisk. Man kan ikke skjule sig eller skynde sig hjem kl. 16, hvis man er ked af det. Alle de der forskellige facetter, som et menneske har. Alle de andre sider i livet, som ikke nødvendigvis handler om den læring, man har oplevet i den skoleform, vi er vænnet til, kan give hinanden noget på det menneskelige plan, der medvirker til, at man opdager nye sider af sig selv og forhåbentlig ser nogle talenter i sig selv, som man ikke har set før, som kan medvirke til at man får noget selvtillid. Den selvtillid kan så, efter min mening, overføres på nogle andre læringsrum, som er uden for den her skole og forhåbentlig give dem nogle skub i livet. (Højskolevejleder) 33
34 UDDANNELSESVALGETS PRES Fiona: Problemet er også at, altså, vi bliver simpelthen presset ud i at skulle vælge det alt, alt for tidligt, synes jeg. Og vi skal simpelthen altså, og vi bliver presset og presset og presset og presset og det hjælper ikke noget fordi det koger over i hovederne på os og vi kan ikke tage stilling til det, når vi er år gamle. Altså, det er urimeligt. Isolde: Og så tager man bare et eller andet valg! Gitte: Ja. Fiona: Ja, lige præcis. Og så fylder det bare for meget fordi at der bliver presset for meget på. Og man burde ligesom få at vide at man egentlig bare kunne lige tage det, lige lidt stille og roligt. 34
35 ÆNGSTELSE Det er for eksempel udmærket, at vi ikke længere tænker på samfundet som noget, der kun er til for vores egen skyld, men det må ikke være på bekostning af, at vi, der endnu føler os unge, bliver fanget i et liv, hvis indhold domineres af endeløse beregninger og bekymring for fremtiden, et samfund der ikke levner plads til ikke helt at vide, hvad man skal få voksenlivet til at gå med. I hvert fald giv er nutiden mig rigelige bekymringer jeg forsøger desperat at være ung, og lade være med at bære på fremtidens bekymringer, selv om det selvsagt ikke er nemt. (Jarl Viktor Schultz i Information den september 2014)
36 LÆREREN SOM ROLLEMODEL [ ] lærere som altid har været glade og smilende, når de kommer på arbejde [ ] at de faktisk også viser følelser for at hvis man ikke står op om morgenen eller hvis man ikke gør ting eller ordner sine ting til timerne, jamen, så viser de frustration, for de vil egentlig gerne det her, men så når det virker, jamen så smiler de og er glade (Elev, Ribe Ungdomshøjskole)
AARHUS UNIVERSITY NOVEMBER 2014 UNGES MOTIVATION. mellem politisk ydrestyring og indre drivkraft PIA CORT/PROGRAM FOR LIVSLANG LÆRING
NOVEMBER 2014 UNGES MOTIVATION mellem politisk ydrestyring og indre drivkraft PIA CORT/PROGRAM FOR LIVSLANG LÆRING præsen TATION FORSKNINGSBAGGRUND Kombinationsprojektet overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Læs mereForskningsbaggrund. Kombinationsprojektet overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse -
Forskningsbaggrund Kombinationsprojektet overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - http://ffd.dk/paedagogiskudvikling/kombinationsprojektet 2 Kombinationsprojektet TID Forskellige tidsopfattelser
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereUnge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.
Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereFindes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Antagelser: Der findes en almen højskolepædagogik. Udviklingen af en almen højskolepædagogik
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereForskningsnotat 6. Højskolen som læringsrum. Et motivationsteoretisk perspektiv
Forskningsnotat 6 Højskolen som læringsrum Et motivationsteoretisk perspektiv Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereMetaforens gøren. Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer
Metaforens gøren Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer Store forventninger til læreren på den ene side, på den anden side en angst for, at læreren ikke kan indfri
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mere80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!
80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereCool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?
STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereElevengagement og lærerglød. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Elevengagement og lærerglød Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk Forandring der fryder - om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereIntensive vejledningsforløb
Intensive vejledningsforløb Baggrunden Intensive vejledningsforløb er tiltænkt unge, som efter grundskolen ikke vælger og/eller fastholder uddannelses- eller praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Projektet
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereCoaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende
Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereHans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Det er lettest, hvis det er lidt svært - eller: Trivsel er sundhed, og sundhed er livskvaliteter, som den enkelte kan tilstræbe, og miljøet kan fremme, og som alle har en fælles interesse i Hans Henrik
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereHvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereStatus på projektet:
Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereProcessuelle netværksmøder
Processuelle netværksmøder et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Det er ligesom om, man går rundt med
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUnges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk
Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mere1 Det er irriterende, når andre bestemmer, hvad jeg skal gøre A Fast ansættelse er det vigtigste
vad motiverer dig på jobbet? 1 et er irriterende, når andre bestemmer, hvad jeg skal gøre A ast ansættelse er det vigtigste B 2 eg vil kunne stole på min arbejdsgiver B t godt arbejde er ét, hvor jeg udvikler
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSkal man være ung, allerede når man er 16?
Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mere6. april 16. Resultatskabelse skab energi til handling
Resultatskabelse skab energi til handling Medarbejdernes engagement Det nødvendige engagement medarbejderne skal have for at arbejde motiveret og bidrage til at nå virksomhedens mål - både enkeltvis og
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereÆstetik på pilgrim.dk
Æstetik på pilgrim.dk Indhold 1. Hvorfor æstetik ift. Pilgrim? 2. Hvad består æstetiske oplevelser af, og hvordan er brugerne blevet inddraget i sådan en designproces? 3. Design for æstetiske oplevelser
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mere