SFI s undersøgelse af lønforskelle

Transkript

1 Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen på et datasæt fra Danmarks Statistik, der indeholder lønninger fra både den offentlige og den private sektor. Tallene stammer fra Der er løntal for i alt 27 brancher og ni stillingskategorier. Det følgende er en sammenskrivning af SFI s undersøgelse. Årsager til lønforskelle Der kan være mange årsager til lønforskelle mellem mænd og kvinder. Lønforskellene kan skyldes forskelle i uddannelsesniveau, anciennitet, fravær pga. barsel m.v. En fællesbetegnelse for den forklaring af lønforskelle er human kapital, som angiver den enkeltes værdi som arbejdskraft. Hvis der er forskel på aflønningen som følge af forskelle i mænd og kvinders human kapital, kan det virke urimeligt, da der kan argumenteres for, at mænd har bedre muligheder for at tilegne sig human kapital, eftersom de ikke er så lang tid på barsel m.v. Omvendt må det konstateres, at det er prisen for at leve i en markedsøkonomi, og det er under ingen omstændigheder alene en sag for arbejdsmarkedet at rette op på de skævheder. En anden mulig forklaring er, at der i teorien findes to mere eller mindre adskilte arbejdsmarkeder; et primært, hvor løn og arbejdsvilkår er attraktive, og et sekundært, hvor lønnen er lavere og arbejdsvilkårene generelt dårligere. Et eksempel kan være kvinders overrepræsentation i plejesektoren. Forfatterne til undersøgelsen mener imidlertid ikke, at det er en plausibel forklaring, da der ikke er noget bud på, hvorfor der skulle være et såkaldt segmenteret arbejdsmarked. Et segmenteret arbejdsmarked ville jo under alle omstændigheder kun kunne eksistere i en kortere årrække, da markedsmekanismen ville sørge for en udligning. Den sidste forklaring er, at kvinder diskrimineres. Det kan ske ved, at mænd, der typisk besætter lederstillinger, ønsker at ansætte mænd. Endvidere kan det være, at (den mandlige) arbejdsgiver kræver et risikofradrag i kvindernes løn, da de kan gå hen og blive gravide m.v. Endelig kan kvinders dobbeltarbejde, hvor de er fuld tid på arbejdsmarkedet og samtidig skal sørge for børn og husførelse betyde, at de er mindre geografisk mobile end mænd. 1

2 Derfor kan arbejdsgiverne give dem mindre i løn end markedsværdien ellers burde tilsige. Det er stort set umuligt at beregne, hvor meget der skyldes de mere objektive faktorer, og hvor meget der skyldes egentlig diskrimination. Det bunder i, at faktorerne kan være indbyrdes afhængige af hinanden, hvilket giver problemer med at beregne de enkelte faktorers betydning. Endvidere kan der være andre årsager til lønforskellene årsager man ikke på nuværende tidspunkt er opmærksom på. Data i analysen Der anvendes data fra Danmarks Statistiks lønstatistik, der indeholder oplysninger om løn og arbejdstid for den private og offentlige sektor. Der optræder to forskellige lønudtryk: Smalfortjenesten er grundlønnen tillagt præstations-, funktions- og kvalifikationsbestemt løndele samt pension. Fortjenesten angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren. Fortjenesten er yderligere opdelt i fortjenesten pr. præsteret arbejdstime og fortjenesten pr. løntime, der er både præsterede arbejdstimer samt de timer, hvor der opnås løn uden fremmøde, f.eks. i tilfælde af sygdom og barsel. For at forklare lønforskellene er der inddraget en række variable til beskrivelse af human kapital. Det drejer sig om uddannelse, erhvervserfaring samt fravær fra arbejdsmarkedet. Endvidere ses der på, om lønforskelle skyldes forskelle i branche- eller sektorvalg, hvor sektor er hhv. privat, kommunal og statslig sektor. Resultater Alt efter hvilket lønbegreb, der anvendes kan lønforskellen mellem mænd og kvinder opgøres til mellem -8 og 22 pct. for arbejdsmarkedet som helhed, jf. tabel 1. Tabel 1. Løngab for alle ansatte i alt, pct. 2 Sektor Privat Statslig Kommunal I alt Pct Smalfortjeneste 20,91 10,68 11,77 15,5 Fortjeneste pr. løntime 21,93 10,71 14,96 20,0

3 Fortjeneste pr. præs. time Kilde: SFI. 20,06 5,99-8,18 12,4 Anm.: Begrebet løngab dækker over, hvor meget de kvindelige lønninger ligger under de mandlige. Her målt i pct. af mandlig løn. Det fremgår af tabel 1, at løngabet er lavest, når der måles i fortjeneste pr. præsteret arbejdstime. Det skyldes, at fortjenesten pr. præsteret arbejdstime stiger ved fravær fra arbejdsmarkedet i form af sygdom, barsel m.v. Det er interessant, at forskellen målt i de forskellige lønbegreber er mindst i den private sektor. Det skyldes, at kvinder i den private sektor i langt mindre grad end i den offentlige sektor kompenseres for fravær. Det forklarer også, at løngabet ligegyldigt hvordan det måles er størst i den private sektor. Løngabet i tabel 1 er det totale løngab. En del af lønforskellen kan forklares ud fra objektive kriterier, der ikke er relateret til kønnet. Det gælder eksempelvis anciennitet og uddannelse samt sektor og branche. Eftersom sektor og branche er stærkt afhængige af hinanden, kan begge variable ikke indgå samtidig i forklaringen af lønforskelle. Den forklaringsmodel, hvor sektoren er med til at forklare lønforskellene, er vist i tabel 2. Tabel 2. Løngab fordelt på forklarende faktorer Smalfortjeneste Fortjeneste/time Fortj./ præs. time Pct Human kapital 3,0 3,5 2,8 Sektor 5,4 8,6 5,1 Stilling 1,1 1,0 1,0 Uforklaret 6,0 6,9 3,5 I alt 15,5 20,0 12,4 Kilde: SFI Anm.: Human kapital dækker over uddannelse, erhvervserfaring, fravær og familieforhold. Tabel 2 viser, at valg af sektor har en meget stor betydning for lønforskellene. Det er forårsaget af, at kvinder typisk er ansat i den offentlige sektor, mens mænd er ansat i den private sektor. Den uforklarede del, der kan tolkes som diskriminatorisk lønforskel, svinger i denne forklaringsmodel mellem 3,5 og knap 7 pct., afhængigt af hvilket lønudtryk der anvendes. 3

4 Anvendes branche i stedet som forklarende variabel fås det billede, som fremgår af tabel 3. Tabel 3. Løngab fordelt på forklarende faktorer Smalfortjeneste Fortjeneste/time Fortj./ præs. time Pct Human kapital 3,0 3,5 2,8 Branche 4,2 7,2 3,9 Stilling 2,8 3,0 2,7 Uforklaret 5,5 6,3 3,0 I alt 15,5 20,0 12,4 Kilde: SFI Anm.: Se tabel 2. Det fremgår af tabel 3, at når branchen anvendes til at forklare forskelle i løn, så falder den uforklarede del af lønforskellen. Der er imidlertid ikke tale om store forskelle i forklaringsgrad. Afslutning De totale lønforskelle mellem mænd og kvinder er fortsat meget høje. En del af forklaringen er helt objektive faktorer, hvor bl.a. mænd og kvinders valg af branche/sektor er afgørende faktorer. Det kan dog ikke konkluderes, at kvinder opfører sig mindre rationelt end mænd i valg af branche og sektor. Ved påbegyndelsen af erhvervskarrieren vil kvinder inden for en overskuelig årrække have udsigt til at skulle have fravær som følge af barsel. I den situation er det økonomisk mest fordelagtige at vælge en af de brancher/sektorer, hvor betaling for fravær som følge af barsel er til stede i fuldt omfang. Det er imidlertid de sektorer/brancher, hvor lønnen er lavest. Hvis kvinderne opfører sig økonomisk rationelt vil de senere søge over i den private sektor. Det kan undersøgelsen desværre ikke vise noget om. Det afgørende er ikke de umiddelbare lønforskelle, men lønforskellene over et helt arbejdsliv, og dem kan vi ud fra denne undersøgelse ikke sige noget om. Den uforklarede del af lønforskellen kan ikke tolkes som fuldt ud diskriminatorisk adfærd. Andre faktorer, som vi endnu ikke kender til, kan spille ind, og der kan også være tale om målefejl i forbindelse med aggregering af data. 4

5 5