Varmere klima giver mere iltsvind
|
|
- Sebastian Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker i den gale retning og truer miljøtilstanden i havet. Af Gunni Ærtebjerg, Jacob Carstensen og Peter Bondo Christensen Hver sommer og efterår rammer iltsvind større eller mindre områder i havet omkring Danmark. Men i denne sommer har iltsvindet vist sig flere måneder tidligere end det plejer i vores fjorde. Flensborg Fjord, Limfjorden og Åbenrå Fjord var allerede tidligt i juni ramt af iltsvind. Endvidere er der i år betydeligt mindre ilt end der plejer, i det vand der løber til de danske farvande fra Skagerrak. Det er kritisk, da vandmasserne indeholder den pulje af ilt, de indre danske farvande skal leve af sommeren igennem. Meteorologerne lover en lang og varm sommer. Vi kan kun krydse fingre for, at det ikke går rivende galt, hvor et omfat- Et sundt havmiljø er en værdifuld ressource for samfundet. Foto: Peter Bondo tende iltsvind ødelægger store dele af vores havmiljø. svind og dansk miljøpolitik Siden 1986, hvor døde hummere blev hentet op af Kattegat, har der været offentlig interesse for iltsvind. Hændelserne i 1986 var en af hovedårsagerne til, at den første vandmiljøplan blev vedtaget i 198. Planen skulle markant reducere udledningerne af næringssalte til vandmiljøet. Mariager Fjord døde i august 199, hvor hele vandsøjlen blev iltfri efter en måned med meget varmt og stille vejr. Denne hændelse var medvirkende til Vandmiljøplan II, selvom kravene til, at Danmark kunne leve op til EU s Nitratdi-
2 8 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Figur 1. Områder ramt af kraftigt iltsvind (< 2 mg/l) i Den røde farveskala indikerer, hvor lang tid området var udsat for kraftigt iltsvind fra 1 til 20 uger. Kilde: HELCOM konc. ved bunden (mg / l ) konc. ved bunden (mg / l ) 8 Åbne havområder Fjorde og kystnære områder Figur 2: Middelkoncentration af ilt (juli-november) i bundvandet for stationer i åbne havområder samt fjorde og kystnære områder. Kilde: Ærtebjerg et al., Figur 4. Under iltsvindet i 2002 døde ca tons bunddyr på et ca km 2 stort areal (mørk skraveret område). Kilde: Hansen et.al rektiv også spillede ind. I 2002 kom så det hidtil værste iltsvind (figur 1). Bundvandet over ca km 2 havbund havde koncentrationer af ilt på under 2 mg/l (man taler om iltsvind, når koncentrationen er under 4 mg ilt/l). I flere områder varede iltsvindet i op til flere måneder. Det store iltsvind var sandsynligvis en af årsagerne til, at vandmiljøplan III blev vedtaget i svindshændelserne i de danske farvande har unægtelig været tæt knyttet til den danske miljøpolitik, selvom vandmiljøplanerne har et langt bredere formål end blot at afhjælpe iltsvind. Gennem de seneste 20 år er der investeret milliarder af kroner for at reducere mængden af både kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Vandmiljøplanerne har haft god effekt og har givet lavere koncentrationer af næringssalte i havet. Men klimaforandringerne reducerer desværre de opnåede forbedringer, og trods flere positive tendenser i vandmiljøet er koncentrationerne af ilt ikke forbedret siden den første vandmiljøplan, snarere tværtimod (figur 2). For at forstå, hvorfor der ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem de færre næringsstoffer og iltsvind er det vigtigt at se på, hvilke faktorer der styrer iltsvind i de danske farvande. Årsager til iltsvind Balancen mellem tilførsel og forbrug af ilt ved havbunden bestemmer, om der opstår iltsvind. Når vandsøjlen er lagdelt, er bundvandet adskilt fra de øvre vandmasser og får ikke tilført ilt fra atmosfæren. Bundvandet har derfor en begrænset pulje af ilt, som organismer kan trække på gennem sommeren. Den største del af iltforbruget sker i havbunden, hvor døde algeceller omsættes. Der opstår iltsvind ved bunden, når forbruget af ilt overstiger tilførslen af ilt gennem en periode, så iltindholdet falder til under iltsvindsgrænsen. forbruget ved bunden skyldes, at alger og andre organiske partikler, der drysser ned på bunden, bliver omsat under forbrug af ilt. Det er næringsstoffer og lys, der stimulerer algeproduktionen, og som sådan er næringsstofferne og specielt kvælstof en af de byggesten, der er nødvendig for, at et iltsvind opstår. Men det er vejrforholdene, der bestemmer hvor hårdt et iltsvind slår igennem. I lavvandede fjorde og kystvande kan iltsvind opstå meget hurtigt næsten fra dag til dag. Om sommeren har fjordene ofte et meget tyndt bundlag af saltere eller koldere vand, og havbundens forbrug af ilt opbruger hurtigt puljen af ilt i dette tynde lag. Men iltsvind i lavvandede fjorde og kystvande forsvinder også hurtigt igen, da der ikke skal meget vind til at blande hele vandsøjlen og føre ny ilt ned til bunden. Anderledes forholder det sig i de åbne, indre farvande, hvor der er en permanent lagdelt vandsøjle om sommeren. Bundvandet udgør i de indre farvande en stor pulje af ilt. Selvom bundvandet ikke får tilført ilt gennem flere måneder, falder indholdet af ilt i bundvandet kun langsomt fra april og når et minimum i augustoktober. På det tidspunkt kan indholdet af ilt i bundvandet blive så lavt, at der opstår mere eller mindre udbredte iltsvind (se boks).
3 9 Effekter af iltsvind Normalt ser man først effekterne af iltsvind, når døde fisk skvulper rundt i strandkanten. Men iltsvind har mange ansigter, selv om de fleste er gemt bort under havoverfladen. Med mindre ilt i bundvandet, bliver forholdene ved havbunden dårlige og til sidst umulige at leve i for de fleste planter og dyr. Dyr, der kan, flygter, når vandets indhold af ilt bliver tilpas lavt. Andre må blive og kvæles langsomt. Atter andre har udviklet evner til at klare sig i kortere eller længere perioder uden ilt i bundvandet. svind fører derfor til ændringer både i bundfaunaens mængde og sammensætning. I forbindelse med iltsvindet i 2002 uddøde bunddyrene totalt i store områder af Bælthavet (figur 4). I andre områder udsat for længerevarende iltsvind med under 2 mg/l kollapsede samfundene ikke totalt, men der skete markante reduktioner både i antallet af arter og individer. Endelig skete der ændringer i sammensætningen af arter, uden at antallet af arter blev reduceret i områder, der havde kortvarende iltsvind. Rodfæstede planter som ålegræs tåler heller ikke iltsvind. Planterne dør, og store områder af ålegræs forsvinder under iltsvindshændelser på lavt vand. En havbund, der har været ramt af iltsvind, er et meget reduceret miljø, og det er svært for både planter og dyr af få fodfæste igen i det sorte mudder. Derfor tager det tid for både planter og dyr at vende tilbage. svindshændelser har altså stor effekt på hele det marine økosystem. De manglende planter betyder forringede opvækstområder for fiskeyngel, mindre tilførsel af ilt til bundvand ved fotosyntese og en ustabil havbund, ligesom ilt svind fjerner fødegrundlaget for større fisk gennem en længere periode. Fremtidens iltsvind Vandmiljøplanerne har ført til markante reduktioner i udledningerne af næringsstoffer Figur 3. holdigt vand transporteres fra Skagerrak til bundvandet i de indre danske farvande, hvor der undervejs løbende bliver forbrugt ilt (øverst). I fjorde og langs kysterne er bundlaget i den lagdelte vandsøjle ofte tyndt, og dermed bliver ilten hurtigt opbrugt (nederst). Årsager til iltsvind Sk agerrak Tungt saltvand Åbne farvande OVERFLADELAG BUNDLAG Tilløb med næringsstofferne kvælstof og fosfor Dyr trives Nyt ilt K attegat BUNDLAG Dyr undslipper Dyr dør svind opstår kun, hvis vandsøjlen er lagdelt. I lavvandede fjorde og kystvande opstår periodevis lagdeling enten ved, at salt bundvand strømmer ind fra nabofarvande, eller ved at solen opvarmer overfl adevandet, så der opstår et koldere bundlag (fi gur 3). De åbne, indre farvande har en permanent lagdelt vandsøjle om sommeren, og her er iltdynamikken væsentlig forskellig fra fjorde og kystvande. Vand fra Østersøen strømmer i overfladen nordpå, mens det salte vand fra Skagerrak strømmer sydpå ind i de indre danske farvande langs bunden. Et kraftigt springlag i ca. 15 meters dybde adskiller de to vandmasser i et overfladelag og et bundlag. Springlaget kan kun nedbrydes af meget kraftige storme, og det sker aldrig i sommerhalvåret. Figuren viser de vigtige processer i vandsøjlen over og under springlaget, som er relevante i forbindelse med iltsvind. I lavvandede fjorde og kystvande kan iltsvind opstå meget hurtigt næsten fra dag til dag, da bundlaget er tyndt, og havbundens forbrug af ilt er stort. Der skal ikke meget vind til at blæse lagdelingen i fjordene i stykker, og iltsvind i lavvandede fjorde og kystvande forsvinder derfor også relativt hurtigt igen. En vigtig byggesten for udviklingen af iltsvind er næringsstoffer, som i fjordene primært stammer fra land. Analyser har vist, at det i fjordene overvejende er mængden af kvælstof, der gennem det forrige år er vasket ud fra land sammen med vindstyrkerne i perioden juli-september, der styrer udbredelsen af iltsvindet. Også for de åbne, indre farvande viser analyser, at indholdet af ilt i bundvandet gennem sommeren og efteråret styres af kvælstoftilførslen i det forudgående år. Herudover er det afgørende, hvor meget ilt, der OVERFLADELAG Nyt ilt Planteplankton Dyreplankton Afføring Døde celler Bæ lthavet Vind Organisk stof synker til bunds Døde celler og afføring forbruges transport blokeret SPRINGLAG horisontalt bliver tilført med det indstrømmende bundvand i perioden maj-september. Endelig spiller vinter- og forårstemperaturen i Skagerrak ind. Temperaturen bestemmer nemlig, hvor meget ilt der er i det Skagerrak-vand, der bliver til bundvand i Kattegat. Vandet i Skagerrak er mættet med ilt, men jo varmere vandet er, jo mindre ilt kan der opløses i vandet. Relativt varmt vand i Skagerrak giver altså bundvand i Kattegat med et lavere indhold af ilt, og det vil hurtigere føre til iltsvind i Kattegat, Øresund og Bælthavet Ø stersøen Inderfjord Let, varmt overfladevand Tungt, koldt bundvand
4 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Bundvending og fiskedød SPRINGLAG rigt fattigt Bundvending Liglagen svind i bundvandet påvirker en række bakterielle processer i selve havbunden. Bakterierne omsætter det organiske materiale, der drysser ned på havbunden, og mange af bakterierne lever uden ilt. Ved dårlige iltforhold bliver de sidstnævnte aktiveret tæt ved overfladen af havbunden og producerer svovlbrinte og metan lige under havbundens overflade. Når svovlbrinte kommer helt op til overfl aden af havbunden, danner hvide tæpper af svovlbakterier det såkaldt liglagen. Bakterierne ligger på overfl aden af havbunden og ilter svovlbrinten med den smule ilt, der er i bundvandet (2). Er bundvandet helt frit for ilt, kan svovlbakterierne ilte svovlbrinten med nitrat. Liglagnet er sidste skanse, før der sker et udslip af svovlbrinte til vandsøjlen. På dette stadie i iltsvindsforløbet, er der intet højere liv tilbage i havbunden. Når alt ilt og nitrat i bundvandet er opbrugt, forsvinder svovlbakterierne også, og så er der fri adgang for den giftige svovlbrinte til vandsøjlen (3). Dette kan ske pludseligt og uden varsel, hvor metanbobler dannet i havbunden løsriver sig og trækker en masse mudder og svovlbrinte med sig op. Dette fænomen kaldes bundvending, og det slår fi sk og andre dyr ihjel højt oppe i vandet. Pludselig fi skedød kan også opstå uden varsel af andre grunde, når fi sk bliver fanget af bundvand med et meget lavt iltindhold. Man så det bl.a. i sensommeren 2002, hvor døde fi sk skyllede op på vestvendte strande langs Ålborg Bugt, i Kalø Vig og i den inderste del af Vejle Fjord. Når fralandsvind (her vestenvind) trækker overfl adevandet væk fra kysten, bliver det erstattet af det iltfattige bundvand, der i dette tilfælde blev trukket ind og op mod de vestvendte kyster. Det blev skæbnen for masser af fi sk, der ikke kunne slippe væk. Figur 5: Forventet udbredelse af kraftigt iltsvind under forhold som i 2002 (rød), men med en temperaturstigning på 4 C (rød + blå). indhold (mg/l) 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Flensborg Fjord Gennemsnit ,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 200 Figur 6. indholdet i Flensborg Fjord i 200 har været usædvanligt lavt i forhold til gennemsnittet fra 1986 til og med Kilde: Miljøcenter Ribe. til vores havmiljø og dermed bidraget til en forbedring af iltforholdene. Men det varmere klima trækker desværre den modsatte vej. Et varmere hav indeholder mindre ilt og fører til et større forbrug af ilt ved havbunden. De meteorologiske modeller forudsiger, at temperaturen stiger ca. 3-4 C inden år Det betyder, at det Skagerrakvand, der bliver til bundvandet i de indre danske farvande, vil indeholde næsten 1 mg/l mindre ilt end i dag. Det er en ganske betragtelig størrelse set i relation til, at koncentrationen af ilt i bundvandet i de indre danske farvande normalt falder til 2-4 mg/l i løbet af augustoktober. En øget temperatur i bundvandet giver en hurtigere omsætning af det organiske materiale i havbunden. Specielt i fjorde og kystnære områder betyder det, at ilten i bundlaget hurtigere bliver opbrugt under perioder med lagdeling. Klimaforandringerne medfører også mere nedbør og dermed en øget afstrømning fra land - specielt gennem vintermånederne. Det giver en øget udvaskning af næringssalte og stærkere lagdeling i de indre farvande. Fremtiden tegner derfor ikke lys for de danske farvande. Og netop i denne sommer har vi måske set et forvarsel på, hvad der venter os i fremtiden. Vandet har været betydelig varmere end normalt og iltsvindet er kommet flere måneder tidligere end normalt i Bælthavet og flere fjorde. Får vi, som meteorologerne lover, en lang varm sommer pga. af et stabiliserende højtryk, er der meget stor risiko for et langvarigt iltsvind i flere danske fjorde. Samtidig er bundvandet i de åbne indre farvande ca. 2 C varmere end normalt. I maj måned havde det et iltindhold, der visse steder i Øresund og Bælthavet var 2,5-3 mg pr. liter mindre end normalt for årstiden, mens det i Kattegat var 1 mg pr. liter under normalen for årstiden. For den kommende sommer og efterår varsler det både kraftigere og mere udbredte iltsvind i de åbne indre farvande end vi har set i de senere år.
5 11 Nødvendigt med færre næringsstoffer Det usædvanligt store iltsvind, vi oplevede i 2002, kan blive normen, hvis ikke belastningen med næringssalte reduceres yderligere, eller den globale opvarmning kommer under kontrol. Alt tyder på, at vi næppe kan vende udviklingen for klimaforandringerne inden for den nærmeste års periode. Det er derimod praktisk muligt at reducere tilførslen af næringsstoffer, og forskere anslår, at tilførslen af næringssalte skal reduceres med yderligere 30 % for at kompensere for effekterne af en temperaturstigning på 3,5 C på udbredelsen af iltsvind. Bliver der ikke kompenseret med en mindre tilførsel af næringsstoffer, bliver udbredelsen af iltsvind 2-3 gange større end i dag. Det betyder, at % af de indre danske farvande hvert år bliver ramt af kraftigt iltsvind. Under uheldige omstændigheder med manglende vind som i 2002, rammes ca km 2 (eller ca. 40 % af det samlede areal) af kraftigt iltsvind (figur 5). Flere steder i det sydlige Bælthav vil der være iltsvind i hele bundlaget helt op til lagdelingen. Samtidig frigives der hyppigere større mængder af svovlbrinte fra bunden med konsekvenser for organismerne i vandsøjlen. Vores havmiljø skal have en god økologisk status ifølge EU s direktiver. Med hyppige og udbredte iltsvind kan det diskuteres, om Danmark opfylder disse krav. Vi har allerede reduceret udledningerne af næringssalte til vores havmiljø, og uden den indsats ville det se meget sort ud. Men havmiljøets evne til at omsætte organisk materiale har sandsynligvis ændret sig som følge af tidernes overbelastning med næringssalte og de deraf følgende iltsvind. Selv hvis tilførslen af næringssalte når ned på niveau, svarende til tilførslerne i 1950 erne og 1960 erne, er der lange udsigter til, at havmiljøet vender tilbage til den tilstand, det havde før de store Foto: Peter Bondo Det sidste ålegræs forsvinder, mens et liglagen af hvide svovlbakterier breder sig. Fra Århus Bugt. Figur. Omfattende og tidligt iltsvind i Limfjorden 200. I alt var godt 13% af fjorden areal ramt af iltsvind, heraf godt 8% med kraftig iltsvind med iltindhold på under 2 mg/l (rødt område) i uge 24. Kilde: Miljøcenter Aalborg den 14. juni 200. belastningsårtier fra 190 til Og de øgede temperaturer vil desværre betyde en væsentlig længere tidshorisont, før der bliver reetableret et sundt økosystem. Færre næringsstoffer til vores havmiljø og færre drivhusgasser til vores atmosfære er vejen frem for at få et bedre havmiljø omkring Danmark. Tilførslen af næringsstoffer kan reduceres gennem en lokal (fjorde) og regional/international indsats (åbne farvande), hvorimod færre drivhusgasser kræver en global handlingsplan. Vi får den største effekt ved at sætte ind på begge fronter. Der er ingen modeller, der præcist kan sige, hvor store reduktioner, der skal til, før vi har reetableret et havmiljø uden større iltsvind. Vi kender simpelthen ikke tilstrækkeligt de strukturelle ændringer i økosystemets funktion. Det bedste, vi kan gøre for det danske havmiljø, er derfor fortsat at nedbringe tilførsler af næringsstoffer, og at gøre dette hurtigt for at hindre, at tiltagene modsvares af de stigende temperaturer. Om forfatterne Gunni Ærtebjerg er seniorrådgiver gae@dmu.dk Jacob Carstensen er seniorforsker jac@dmu.dk Peter Bondo Christensen er journalist og seniorforsker pbc@dmu.dk Alle ved Marin Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Yderligere læsning Christensen, P.B., Hansen, O.S., Ærtebjerg, G. 2004: svind. 128 pp. Miljøbiblioteket, Forlaget Hovedland. Christensen, P.B. et. al., 2002: Stofomsætning i havbunden. 62 pp. Tema-rap. fra DMU. HELCOM. 2003: The 2002 oxygen depletion event in the Kattegat, Belt Sea and Western Baltic Sea. Balt. Sea. Environ. Proc. No. 90. Tilgængelig på Ærtebjerg G. et. al., 2005: Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rap. fra DMU nr Conley, D. et. al., 200. Long-term changes and impacts of hypoxia in Danish coastal waters. Ecological Applications (in press). Hansen, J. et. al., 2003: Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. 32 s. Faglig rapport fra DMU nr Bendtsen, J. og Hansen, J. L. S. 2006: Klimabetingede effekter på marine økosystemer. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 598.
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereTEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereF O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
Læs mereNaturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mere1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Læs mere13 Lyset, temperaturen og
13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Rapporteringsperiode: 18. september 22. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. oktober 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Rapporteringsperiode: 23. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. november 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Rapporteringsperiode: 19. september 23. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Rapporteringsperiode: 17. september 21. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. oktober 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil Badevandsprofil for Tornby Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der observeres
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2015
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. august 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Læs mereLedelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )
1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs meredriftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K
AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2014
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Rapporteringsperiode: 21. august 17. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. september 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der
Læs mereFølgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2011
Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereBadevandsprofil Sønderstrand Syd
Badevandsprofil Sønderstrand Syd Version 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...
Læs mereBadevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Ristinge N, Ristinge. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Ristinge Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.
RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes
Læs mereOVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG
OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,
Læs mereRapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande
Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mere